Glem Mjølnerparken

Beboer i Mjølnerparken i København Helene Larsen skriver på Faklen.dk om områdets faktiske problemer – som ikke har meget at gøre med det skræmmebillede, der pumpes ud i medierne:

Ghettoen Mjølnerparken ligner ikke et stykke af Danmark, det er en skamplet, der ikke skal gentages.

I de to år jeg har været her, er der ikke blevet repareret vægge udenfor eller malet grafiti over, og derfor er meget af graffitien på væggene flere år gammel. Det er så grimt, at man igen undrer sig og begynder at overveje selv at købe en spand maling og få det fjernet. Jeg har selv en vindueskarm, der faldt af en uge efter jeg flyttede ind samt fugtskader og en ødelagt stikkontakt og ditto telefonstik. Jeg har både ringet ind og meldt det og talt med en gårdmand om det flere gange; det første år, nu går jeg bare forbi dem, for de har faktisk travlt med at tømme skraldespandene fra kælderens containere – de laver stort set ikke andet …

Hele Mjølnerparken bliver lukket af et par gange om måneden. Der har været børn, der er blevet jagtet rundt i gårdene af politihunde, der har været politimotorcykler, der kørte runder rundt i gårdene til stor angst for børnene, og det sidste nye er, at man har hentet et par metalhegn, så man rigtig kan lave checkpoints. Der er nye metalhegn næsten hele vejen rundt om Mjølnerparken og lukket af med store gitterdøre med lås, og så står der et par løse hegn op ad hækken til brug i en nødsituation. Desuden er det nemt at blive anholdt i Mjølnerparken. Mange gange skal de unge drenge bare gå hjem… hvis de så er så uheldige, at der er ballade på vejen hjem, så tager man bare alle i området med.

Jeg så engang en kvindelig betjent, der havde trængt en lille dreng op i en krog ude ved parkeringspladsen en mørk aften, og hun stod og råbte og skreg ham ind i hovedet. Jeg troede først, at det var en narkoman, der var ved at slå drengen, men da jeg så hendes politi-refleks på ryggen, blev jeg helt forstenet, for der var ingen andre til stede, og drengen græd og råbte bare, at han ville hjem… jeg tænkte Gud må hjælpe ham, for jeg kan ikke, hende skal jeg ikke forstyrre i hendes arbejde, jeg har 4 børn, der sidder alene og venter på mig.

Link: Glem Mjølnerparken – riv bare det hele ned