24-års-reglen og menneskerettighederne

See you in Malmø!

Som om 24-års-reglen ikke var slem nok, foreslår Lars Løkke nu at “opbløde” den – med et pointsystem:

»24-års-reglen skal udbygges med en pointsystem og et skærpet tilknytningskrav. Point for uddannelse. Point for sprog. Og point for erhvervsaktivitet. Og hvis pointene er høje nok, skal kravet om de 24 år ikke spænde ben«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Andre må derimod indse, at de ikke kan komme til Danmark, selv om de er 24 år.

»For nogle kan det være lige meget, om de er langt over 24 år. De skal bare ikke ind, hvis de udelukkende kommer for at ligge det danske samfund til last«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Her er første del af artikel 16 fra FNs verdenserklæring om menneskerettigheder:


1) Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og at stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.

At gifte sig og stifte familie, herunder at praktisere sit familieliv, er altså ikke bare ganske naturligt, det er defineret som en menneskeret. 24-års-reglen strider allerede mod menneskerettighederne, men med bemærkningen om, at de mennesker, som ifølge Løkke og hans smagsdommere “bare ikke skal ind”, siger Danmark da helt farvel til enhver forestilling om menneskerettigheder – i hvert fald på det punkt.

Gamle kort over den civiliserede verden må vist efterhånden udleveres med en saks, så Danmark kan klippes ud af den. Ligesom vi allerede er smidt ud af Skandinavien.

Billede: OneLiners4DK

En sejr for krigsforbrydere og torturbødler

Det overståede midtvejsvalg i USA fik det ventede udfald. Republikanerne vandt det nederste kammer, og demokraterne beholdte lige akkurat magten i senatet. Desværre viste valget også at man ustraffet kan gå ind for tortur og krigsforbrydelser i amerikansk politik, uden den mindste straf. Det republikanske parti, med Bush i spidsen var i perioden 1998-2008 ansvarlig for tusindvis af krigsforbrydelser, herunder massiv brug af tortur og drab på civile. En oplagt sag for en nyvalgt demokratisk præsident i 2008, og en rigsretssag burde have været en selvfølge. Trods alt kunne Bill Clinton blive sat på anklagebænken for at have været utro mod sin kone, så kravene til den slags sager er minimale.

Det skete ikke i 2008-10 og nu har den amerikanske befolkning tilmed givet republikanerne en stor valgsejr. Vel og mærke uden at partiet har taget afstand til tidligere tiders forbrydelser.

Vælgerbefolkningen i USA har i samarbejdet med deres valgte politikere valgt at stille landet uden for klubben af civiliserede lande. Igen som under Vietnam-krigen er det kun historien der kan og vil dømme de skyldige. Det er trist.

Link til tidligere republikaner der påpeger Obamas menneskerettighedsproblemer