Det er en mulighed, at rige mennesker, som får skattelettelser, begynder at drikke mere, ryge mere og bevæge sig mindre. Dermed får de et mere usundt liv og lever kortere tid end folk med almindelige indkomster, der betaler deres skat med glæde.
Sådan lyder den meget kontroversielle melding fra Bole Blip, folketingskandidat for Lidenhæftig Adventisme. På Facebook har det synspunkt allerede givet voldsom debat.
– Bole Blip, har du tal, som beviser din påstand?
– Nej, og det er ingen påstand. Jeg siger bare, at det er en mulighed. At det kan tænkes, at man rører sig mindre, når man ikke behøver arbejde, drikker lidt mere god rødvin, når man har flere penge, og ryger, når man kan sidde ved poolen på Tenerife eller Costa og se sine aktier stige og ikke behøver gå hen på en arbejdsplads med rygeforbud.
– Men hvad er din pointe med at lufte den provokerende pointe?
– At det kan være ligeså rigtigt, som alle dem, der påstår, at folk har godt af at få skattelettelser. Jeg siger bare, at det godt kan være, at rige mennesker lever kortere, hvis de får skattelettelser, fordi de mange penge betyder, at folk lever mere usundt.
Netop Lidenhæftig Adventisme er meget ivrig tilhænger af skattelettelser.
OBS: Satire over denne artikel i Ekstra Bladet.
… hele fidusen med arbejdsmarkedsbidraget var jo, som det blev præsenteret i sin tid, at det skulle betale for de store arbejdsmarkedsudgifter som dagpenge, førtidspension og efterløn.
Det giver mening i den forstand, at hvis man er på arbejdsmarkedet får man måske brug for disse ydelser (og har dem som et sikkerhedsnet under sig), og hermed bliver de brugerfinancierede. Arbejdsløshedsdagpengene er jo også brugerfinancierede, selv om det ikke er alle, der bliver arbejdsløse -- det er hele humlen i en forsikringsordning. Hvis man ikke vælger at gå på efterløn, havde man ikke brug for den del af forsikringen (og kan i øvrigt få sit efterlønsbidrag tilbage), men ikke desto mindre havde man sikkerhedsnettet, hvis man havde haft brug for det.
Denne brugerfinancierede ordning har man nu valgt at sløjfe, idet man dog stadig skal betale kontingentet i form af arbejdsmarkedsbidrag, som man på trods af afgivne løfter, da det blev indført, bliver ved med at opkræve. Det er ligesom, hvis du bestiller en opvaskemaskine og betaler den på afdrag, og jeg tager imod pengene, men beslutter mig for, at du slet ikke har godt af at eje en opvaskemaskine, hvorfor jeg henter den igen men fortsætter med at opkræve afdragene, som jeg mener, du lige så godt kan få lov at betale alligevel. Heraf talen om tyveri.