Landets valgkommision har foreløbig forbudt de løbende demonstrationer, og de unge har reageret ved at udnævne lørdag til “eftertænksomhedens dag”. Umiddelbart er der dog ingen tegn på, at besættelsen af Puerta del Sol i Madrid og (som på billederne herover) Plaza de Catalunya i Barcelona og utallige andre byer vil ophøre.
Protesterne har baggrund i en ungdomsarbejdsløshed på 45% og et arbejdsmarked, hvor mange akademikere ikke kan forvente at komme til at tjene mere end 1000 euro om måneden – nogensinde, i hele deres liv. Aktionerne er inspireret af revolutionerne i den arabiske verden og af det folkelige oprør i Island, der foreløbig har fået landet til at afvise den tåbelige ide om, at hele landet skulle hæfte for en privat banks fallit.
Dagbladet Arbejderen skriver endvidere:
I centrum af Madrid har hundredevis af unge oprettet en protestlejr. De er dybt utilfredse med at skulle betale for den økonomiske krise – blandt andet med en ungdomsarbejdsløshed på 45 procent.
– Vores bevægelse er under opbygning. Vi samler idéer og organiserer for at skabe social forandring, siver Juan Rubio, som er talsmand for protestbevægelsen.
De unge har bidt sig fast på den centrale plads Puerta del Sol i hovedstaden trods et forbud fra myndighederne. Her vil de blive indtil lokalvalget er overstået på søndag; »derefter kan ingen forudsige, hvad der sker«, lyder det i en pressemeddelelse fra demonstranterne i Madrid.
Samtidigt samles unge på samme grundlag i Barcelona, Granada og mange andre byer i Spanien.
De unge er vrede over, at de ikke kan svare på problemerne med krise, arbejdsløshed og boligmangel ved valget. Der er i realiteten kun to partier at stemme på, og det ene er værre end det andet. Det er socialdemokraterne, som har regeringsmagten. De ventes at gå tilbage ved valget. Socialdemokraterne kom til magten for fem år siden på grund af utilfredshed med det andet store parti, det højreorienterede Folkepartiet (PP)
»Hvis ikke vi får lov til at drømme, får I ikke lov til at sove«, lyder det på et skilt på pladsen i Madrid, hvor man er inspireret af både den folkelige protest mod krisen i Island og protestbølgen for frihed og demokrati på Tahrir-pladsen i Cairo.
»Vi ønsker et nyt samfund, som sætter livet foran økonomiske interesser. Vi vil kæmpe for det vi fortjener, og det skal være det hele og det skal være nu! Hvis du er enig i det, så slut op«, lyder appellen fra de unge på pladsen Puerta del Sol.
Dette rejser en del vigtige spørgsmål, såsom – hvornår vil vi her i landet få et tilsvarende folkeligt oprør mod den racisme og eksklusion af folk, som er “fremmede” eller “anderledes”, som drives af Dansk Folkeparti og accepteres af næsten hele det politiske liv? Det kan kun gå for langsomt.