SF lyver lodret om stramning af udlændingeloven

For at imødegå den storm af intern og ekstern kritik, der har ramt SF som følge af deres støtte til integrationsminister Søren Pinds nye  stramning af udlændingeloven har SF udsendt en “redegørelse”, der skal forklare hvorfor en ændring af loven, der eksplicit siger, at udlændinge altid skal udvises ved selv den mindste frihedsstraf, og at udvisning kun kan udelades, hvis det med sikkerhed strider mod loven, slet ikke er nogen stramning.

Her er bl.a., hvad de skriver:

I den nuværende lovgivning findes (§26) seks punkter, som kan ligge til grund for, at en udvisning alligevel ikke finder sted (tilknytning til Danmark, alder og helbred, tilknytning til mennesker i Danmark, familiære konsekvenser, manglende tilknytning til hjemlandet og særlig risiko). Disse punkter udgår med forslaget til fordel for formuleringen ”med sikkerhed i strid med Danmarks internationale forpligtigelser”.Dette er uomtvisteligt lovforslagets mest kontroversielle del. Der kan være et gab mellem de der i dag falder inden for de i loven formulerede punkter og så dem der med sikkerhed falder inden for konventionerne. Det er dog meget tvivlsomt om dette gab er særlig stort, da domstolene fremover skal overholde de konventioner, som den nuværende lovgivning er lavet på baggrund af.

Kan være, meget tvivlsomt … det er ikke stor sikkerhed, man udtaler sig med. Prøv så i stedet at læse selve forslaget, det der nu er vedtaget med SFs stemmer:

§ 26, stk. 2, affattes således:»Stk. 2. En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«

…

§ 24 b, stk. 1, affattes således:»En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.«

»Stk. 3. En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter §§ 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. § 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.«

Der står: Man udviser altid, med mindre det med sikkerhed strider mod menneskerettighederne eller andre konventioner. Hvis dommeren mener, at det måske strider mod menneskerettighederne at udvise en 18-årig tømrerlærling, der har glemt sin værktøjskasse i bilen, så skal der udvises, her og nu. Det står der, sort på hvidt, og SF har stemt for det. Røde Kors, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, UNHCR, Dansk Flygtningehjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Domstolsstyrelsen advarer alle indtrængende mod de nye regler og siger – ligesom Socialdemokraterne og Søren Pind og alle andre end SF – at det vil føre til mange flere udvisninger.

Fra regeringens side lægges der også direkte op til, at loven skal medføre menneskeretskrænkelser. Hvis en dommer er i tvivl om, hvorvidt en udvisning vil krænke menneskerettighederne, skal han (jeg gentager mig selv) krænke den dømtes menneskerettigheder hellere end at lade tvivlen komme den anklagede til gode. Det er et brud på et fundamentalt retsprincip, og det er også en meget alvorlig stramning i forhold til tidligere. Lad mig gentage Ole Sandbergs opsummering fra det sidste indlæg her på bloggen:

Før: Dommere kunne ikke idømme udvisning, hvis a) der var FARE for at det ville være en overtrædelse af konventioner eller b) hvis det var en overtrædelse af retsstatens proportionalitetsprincip (at en straf ikke må være voldsom i forhold til forbrydelsens karakter) eller c) der skulle tages hensyn til vedkommendes tilknytning til Danmark kontra udvisningslandet, familiehensyn osv.

Nu: b) og c) er væk.

Og a) Er erstattet med en formulering om at dommere har PLIGT til at idømme udvisning med mindre de har SIKKERHED – altså ikke en rissikovurdering – for at det vil føre til DOMSFÆLDELSE ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Det er åbenlyst at de ikke kan have en sådan sikkerhed før der faktisk har været sager for denne domstol, og de vil altså have pligt til at idømme landsforvisning i sager som vil kunne komme for domstolen, hvis de har den mindste tvivl om hvad udfaldet vil blive. I mellemtiden vil den deporterede være deporteret.

Gu er det da en stramning. Så stå dog ved det i stedet for det der pinlige og uansvarlige udenomssnak.

Og spar os for disse lodrette og pinlige løgne om, at det “måske” ikke vil føre til flere udvisninger og at SF “måske” ikke har solgt deres sjæl. Det har de, og de kommer kun til at tabe på det.