Month: July 2011

Nej til indskrænkning af ytringsfriheden

Pressemeddelelse fra AFA:

AFA: Nej til indskrænkning af ytringsfriheden

Siden det forfærdelige terrorangreb i fredags i Oslo, har diskussionen i medierne handlet om hvordan man skal forhindre at den racistiske tone i den offentlige debat ansporer højreekstremister at gribe til vold, mord og terror. Et af de løsningsforslag der er gået igen har desværre været den gamle traver om forbud mod nazistiske organisationer, samt forskellige former for indskrænkning af ytringsfriheden.

Antifascistisk Aktion er modstandere af at forbyde, indskrænke eller censurere højreekstreme udtalelser og aktiviteter. Det er vi blandt andet fordi erfaringerne fra vores nabolande Tyskland og Sverige viser at forbud mod højreekstreme og nazistiske grupperinger, aktiviteter, symboler og udtalelser ikke får dem til at forsvinde, men blot får dem til vokse i det skjulte. Al historie viser, at forbud og censur radikaliserer og styrker højreekstremisterne:

* De går under jorden, bevæbner sig og bliver markant mere voldelige.

* De bliver martyrer, hvilket giver dem en større tiltrækningskraft på unge der betragter sig selv som i opposition til det etablerede samfund.

Hvis man ønsker at forhindre en radikalisering og militarisering af den højreekstreme bevægelse herhjemme, så er forbud og begrænsninger i ytringsfriheden et stort skridt i den helt forkerte retning.

Svaret på den højreekstreme trussel er derimod en øget opmærksomhed på de højreekstreme miljøer og en kollektiv, åben og kontinuerlig modstand mod nazismen og fremmedhad fra hele civilsamfundet.

Jeg kunne ikke være mere enig. Der er grund til at være opmærksom på de mest hadefulde og ekstreme grupperinger på højrefløjen, men at forbyde dem eller forhindre dem i at ytre sig hjælper ikke noget som helst. Lad os hellere gå foran med et godt eksempel.

En blogosfære fuld af had

Jostein Gaarder og Thomas Hylland Eriksen skriver i New York Times om den islamofobiske diskurs på nettet, som har dannet grobund for forestillingen om en “væbnet kamp” mod “islamiseringen” af Europa (et Europa, hvor muslimer udgør 3% af befolkningen i Norge, og 5% af befolkningen i det, om man skal tro de mere ekstreme kredse, “hårdt ramte” Storbritannien):

IT is tempting to view Anders Behring Breivik, the self-described Christian crusader behind the July 22 massacre in Norway, as an isolated case of pure evil. Yet history has taught us that such acts of violence rarely occur independent of their social and cultural surroundings.

Mr. Breivik managed to commit two terrorist attacks in a single afternoon. But the hatred and contempt from which he drew his deranged determination were shared with many others throughout the international right-wing blogosphere.

The racism and bigotry that have simmered for years on anti-Islamic and anti-immigration Web sites in Norway and other European countries and in the United States made it possible for him to believe he was acting on behalf of a community that would thank him. As John Donne famously put it, “No man is an island … every man is a piece of the continent, a part of the main.”

The global Islamophobic blogosphere consists of loosely connected networks of people — including students, civil servants, capitalists, and neo-Nazis. Many do not even see themselves as “right-wing,” but as defenders of enlightened values, including feminism.

The Islamophobes of Norway have no manifesto, but they share three fundamental views: that Norway is in the hands of a treacherous, spineless, politically correct elite that has betrayed the pure spirit of Norwegian culture by permitting demographic contamination; that Muslims will never be truly integrated (even if they pretend to be); and that there is a Muslim conspiracy to gain political dominance across Europe.

Hatred of Muslims and resentment of the left — one of us has repeatedly received resentful diatribes against the “multiculturalist elite,” and was mentioned in Mr. Breivik’s own writings — is not confined to Norway. Mr. Breivik has praised Gates of Vienna, a Web site that compares contemporary Europe to long-ago wars with the Ottomans. He has praised writers like Bruce Bawer, the American author of “While Europe Slept: How Radical Islam is Destroying the West from Within,” and Bat Ye’Or, the pseudonym for the British author of the conspiratorial “Eurabia: The Euro-Arab Axis.” He is an enthusiastic reader of the virulently anti-Islamic blog of Pamela Geller, an American who leads the group “Stop Islamization of America” and gained notoriety for her opposition to an Islamic center near ground zero in Manhattan.

Europe’s new right is, in other words, not neo-Nazi; it has swapped anti-Semitism for Islamophobia. After a hiatus of several hundred years, fear of Islam reemerged around 1989, as the Cold War was ending and Iranian mullahs issued a fatwa against the British writer Salman Rushdie. It gained popularity as increasing numbers of Muslims entered Europe as immigrants in the 1990s, and became widespread in the aftermath of 9/11. Traditional racism may actually be waning in several European countries, but hostility toward Islam and animosity toward Muslim immigrants and their children is on the rise.

Og ja, det er der jo nogen af os, der har sagt i årevis. I Danmark har man – udover i de mere ekstreme af Dansk Folkepartis udmeldinger – kunnet finde ekkoer af Breiviks synspunkter i den samling af højreekstreme blogs, som jeg selv spøgefuldt har kaldt skrigosfæren. Det ekstreme og nærmest grænseløst hadefulde anti-islamiske højre er i dag den største trussel mod det frie og åbne samfund i Europa, og det på trods af, at der er masser af konkurrence på netop dét område.

Link: A Blogosphere of Bigots

Youtube Movies: Google værner om kulturarven

Jeg ved ikke, om alle I andre havde set dette, men jeg havde i hvert fald ikke.

YouTube har fået en spillefilmskanal, hvor man nu kan se adskillige hundrede spillefilm i en lang række genrer. Det er ikke blockbusters og ikke just A-film alle sammen, men der er ikke desto mindre en imponerende samling med mange klassikere imellem. Herover ses et meget lille udpluk af de tilgængelige horror-film. I går aftes sad jeg og så Scream Blacula Scream, en se- men måske ikke mindeværdig blacksploitation-vampyrsag fra 1973.

Ikke helt på linje med Google Books, men underholdning til en ledig aftenstund er der nok af.

Norges “Uriasposten” får ny kommentarpolitik

I kølvandet på tragedien i Norge har Document.no, en højreorienteret og “indvandringsskeptisk” hjemmeside, der ellers kan sammenlignes med en lidt mere moderat udgave af vor egen “Uriasposten”, taget konsekvensen af terroristens virke hos dem selv og valgt en kommentarpolitik, hvor det værste overdrev ikke længere tolereres:

Det som er hendt betyr uansett at et anstendig politisk ordskifte fritt for sleivete, aggressiv, flammende, ekstremkonspiratorisk eller på annen måte virkelighetsfjern retorikk heretter må etterstrebes, ikke minst av hensyn til dem som er blitt myrdet pga. sin politiske innsats.

Hele nettets debattsfære hadde i så måte sklidd ut. At Document lot f.eks. “Stoltenberg-jugend” passere, er kritikkverdig. Det vil ikke skje igjen. Forhåpentligvis vil vi heller ikke få se “FrP-jugend” eller “Jensen-jugend” noen steder heller.

Det må legges til at slike eksempler på i overkant skarp politisk retorikk langt fra er det verste man har lest i nettdebatter, og særlig i diskusjoner knyttet til islam og innvandring har temperaturen vært høy i svært mange fora. Document har sin del av ansvaret for dette, men det har ikke vært her at oppfordring til skyting av navngitte personer i kneskålene eller bruk av istykkersprengte muslimske selvmordsbombere som griseføde, har sluppet gjennom sensuren.

Men hvordan gardere seg mot manipulerende personer som har ondt i sinne?

Svaret på det blir en radikal heving av kvalitetsterskelen for publikasjon av leserkommentarer. Skal et innlegg slippe igjennom, må det anses som et verdifullt bidrag til ordskiftet. Det må i tone og innhold kunne gjenkjennes som noe man kan være bekjent av å videreformidle.

Ikke sånn å forstå at det må være noen enighet. Kritiske innlegg skal naturligvis være mer enn velkomne. Det avgjørende er at innlegget anses å komme fra en rimelig person med rimelige oppfatninger som ikke ser ut til å ha noen tvilsom agenda. Dette rimelighetskravet, som altså langt fra er noe krav om enighet, vil i stor grad måtte avhenge av magefølelsen.

Dette betyr utvilsomt langsommere, mindre hyppig og fremfor alt strengere moderering. Det får så være om det skulle bety at antall leserkommentarer går sterkt ned. Det vil vise seg når det igjen blir åpnet for diskusjon over helgen.

Dette er, kunne man sige, en ansvarlig beslutning og burde nok være eksempel til efterfølgelse. Også en Kim Møller ville stå sig ved at lægge sig nogle lignende principper på sinde.

Washington Post om tragedien i Norge

Fredag den 22. juli skrev Jennifer Rubin i Washington Post:

There is a specific jihadist connection here: “Just nine days ago, Norwegian authorities filed charges against Mullah Krekar, an infamous al Qaeda-affiliated terrorist who, with help from Osama bin Laden, founded Ansar al Islam – a branch of al Qaeda in northern Iraq – in late 2001.”This is a sobering reminder for those who think it’s too expensive to wage a war against jihadists. I spoke to Gary Schmitt of the American Enterprise Institute, who has been critical of proposed cuts in defense and of President Obama’s Afghanistan withdrawal plan. “There has been a lot of talk over the past few months on how we’ve got al-Qaeda on the run and, compared with what it once was, it’s become a rump organization. But as the attack in Oslo reminds us, there are plenty of al-Qaeda allies still operating. No doubt cutting the head off a snake is important; the problem is, we’re dealing with global nest of snakes.”

Dette er nok en af de mest effektive påmindelser, man overhovedet kan få, om at nogle gange er det bedre at vente og se, hvad der faktisk er sket, før man sætter autopiloten på. Det lader til at dem, der vil “wage a war against jihadists” er blevet et større problem for Europa (og i hvert fald for Skandinavien) end Al Qaeda nogensinde har været. Men det kan kun tiden vise.

Via As’ad Abukhalil, der også citerer James Fallows fra The Atlantic: “No, this is a sobering reminder for those who think it’s too tedious to reserve judgment about horrifying events rather than instantly turning them into talking points for pre-conceived views”.

Lars Hedegaards propaganda og terrorangrebet i Norge

Som jeg gjorde opmærksom på i mit seneste indlæg, var Anders Behring Breivik, der stod bag massakren i Norge, meget påvirket af retorikken i den såkaldte counter-jihad-bevægelse. Faktisk er Breiviks video fyldt med propaganda- og smædetegninger, der har gået på omgang på Hodjas blog og andre højreekstreme blogs.

Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard er et meget aktivt medlem af counter-jihad-bevægelsen i Europa. Det var i denne forbindelse, at han lod sig interviewe på engelsk i en video,der vakte stor opstandelse i december 2009. Her sagde han bl.a.:

»Vore to livsmåder er som ild og vand. En af dem må sejre«,

»Efter den tyske besættelse af Danmark var der en del, som havde samarbejdet med fjenden, som kom i knibe. Det samme kunne ske her«

Her er der en meget interessant parallel: Anders Behring Breivik opfatter det norske Arbeiderpartiet som “kulturmarxister”, der forråder Norge og hele Europa ved at tillade tilrejsende muslimer at “islamisere” området. Breivik ville vel sige, at her var der nogle mennesker fra det norske Arbeiderparti, som har “samarbejdet med fjenden”, og som derfor “kom i knibe”.

Jeg er sikker på, at Lars Hedegaard aldrig har forestillet sig, at hans vision om voldelig modstand mod det, som han i sin paranoide forestillingsverden ser som “islams overtagelse”, skulle udmønte sig i en massakre på børn og unge mennesker, men det er svært at benægte, at det er samme tankegang, der ligger bag.

Til en counter-jihad-konference i Bruxelles i 2007 sagde Lars Hedegaard også, som tidligere citeret:

We need to develop a strategy that may allow us to achieve our objectives. This means that we must develop a comprehensive and deep strategy equal to that of islam. This strategy must take into account that some of our public and private institutions may opt to side with our enemies unless we force them to side with us.

A successful defensive strategy may necessitate the creation of parallel institutions under our control accompanied by civil disobedience vis-à-vis the official, dhimmified ones – which is a classical occurrence in occupied countries.

We would undoubtedly benefit from a study of the modus operandi of primarily European resistance movements during World War 2 though our present situation is much more ominous at least long term.

Det er svært at benægte, at Breivik selv indbildte sig at have udtænkt en “strategi, der skal opnå deres mål” – nemlig en udelukkelse af islam fra Europa. Hans massakre går længere end noget, de europæiske modstandsbevægelser begik under 2. Verdenskrig, men nu er vores situation jo også “langt mere truende i hvert fald på langt sigt”, hvis man skal tro Hedegaard.

Breivik ser selv, som det fremgår af hans video og manifest, selv sine terrorhandlinger som startskuddet på “den europæiske borgerkrig 1999-2083”, som vil “få 2. Verdenskrig til at ligne en skovtur” og vil ende med “islams fordrivelse fra Europa”.

Så ret beset gjorde den norske terrorist vel ikke andet end at føre den tanke om væbnet modstand, som Lars Hedegaard og kredse omkring Den Danske Forening har flirtet med i årtier, ud i livet. Der er så vidt jeg ved ikke tale om nogen form for direkte inspiration fra Hedegaard, men der er ingen tvivl om, at Lars Hedegaard med sine bidrag til “counter-jihad-bevægelsen”, ikke mindst med sin gentagelse af “Eurabia-løgnene” og sin flirten med en decideret voldelig “modstandskamp”, står som en af de åndelige bagmænd til den selv samme bevægelse, som Breivik var inspireret af.

Lars Hedegaard pådrager sig ikke hermed noget decideret ansvar for Breiviks handlinger – men måske han og andre for en anden gangs skyld kunne besinde sig på, hvilken ild det egentlig er, de puster til med deres propagandistiske tåbeligheder og løgne.

Dokumentation: Den norske terrorists YouTube-video

Videregivet uden nogen form for sympati med budskabet, naturligvis. Hvad der er interessant er, at den henviser til Breviks eget manifest, og at budskabet ligger ekstremt tæt op af de konspirationsteorier, der udspredes i de såkaldte “counterjihad”-netværk, som vi tidligere har omtalt her på bloggen.

Internationalt set taler vi om den britiske forfatter, der bedst kendes under dæknavnet Bat Ye’or, Pamela Geller og den rimeligt skingre Gates of Vienna, Brussels Journal og ikke mindst den anonyme norske blogger Fjordman. Der er også kontakter til deciderede fascister, for eksempel det belgiske separatistparti Vlaams Belang, der udnytter den “islamiske trussel” som element i deres kamp for et uafhængigt og ensrettet Flandern.

I Danmark er flere af bloggerne bag Uriasposten, Snaphanen samt Lars Hedegaard og dele af Trykkefrihedsselskabet vigtige dele af dette netværk – og ivrige kolportører af den konspirationsteori om “Eurabia”, der også ligger bag Breiviks video. Hermed pådrager de pågældende skribenter sig naturligvis ikke noget ansvar for Breiviks handlinger, men der er ingen tvivl om, at den meget hadefulde diskurs, der kan findes især i kommentarsporene på diverse blogs, har volden som sin yderste konsekvens. Også Lars Hedegaard har antydet muligheden af en “væbnet modstandskamp” mod de europæiske regeringer, for at vi kan slippe af med “muslimerne”.

Breivik kan, med sine selv for de kredse overskruede konspirationsteorier og sin makabre fremgangsmåde slet ikke betragtes som nogen typisk eksponent for denne bevægelse – men der er ingen tvivl om, hvor inspirationen kommer fra.

Som sådan er dette terrorangreb desværre ikke nogen enlig svale, men, som Rune Engelbreth Larsen skriver, kulminationen på årtier med højreorienteret terror i de nordiske lande.

Tragedien i Norge

En ekstremistisk højreorienteret terrorist har massakreret over 90 børn og voksne i Norge. De fleste er medlemmer af socialdemokratiet og angrebet er dermed det største politiske massedrab siden nazitiden.

Terroristen viser sig at have været medlem af Norges svar på Dansk Folkeparti – Fremskrittspartiet. Hvad vi er mange der har frygtet er nu blevet til virkelighed – årtiers hadsk propaganda mod indvandrer og de demokratiske krafter der har støttet en human flygtningepolitik er nu endt med massemord og terror.

Hvis man er meget naiv kan man håbe at sådanne tragedier vil få den ekstreme højrefløj til at overveje om deres retorik og hadske udfald bør dæmpes. Men blot få timer efter tragedien har Dansk Folkeparti benægtet nogen forbindelse

Vi kan kun frygte flere tragedier, før politikerne forstår at had, racisme og voldsretorik har konsekvenser.