Month: September 2011

Aviserne i disse dage er et overflødighedshorn af analyser af valgkampen og de sidste 10 år med VKO. Konsensus hos økonomer og politologer er at Fogh ødelagde dansk økonomi med skattestoppet – især på boligskatterne – uden samtidige nedskæringer i det offentlige. Det var muligt både at få skattelettelser og mere velfærd. Humlebien kunne flyve.
Da krisen så indtraf forsøgte Løkke at genoprette økonomien med “nødvendige” reformer af efterløn og dagpenge. Reformer som venstrefløjen nu er tvunget til at acceptere for at redde dansk økonomi

Herfra skal komme en anden teori – nemlig at VK regeringen stadig arbejder efter en drejebog. Formlen er simpel og lånt fra det republikanske parti i USA. Strategien er at give enorme ufinanserede skattelettelser i opgangstider, især til de allerrigeste – og så når økonomien crasher og statsbudgettet ligeså, foreslår man store nedskæringer i velfærden. Dette medfører for det meste at man mister magten, men dette er kun i en kort overgang, fordi venstrefløjen må lide under en elendig økonomi og må lave ubehagelige nedskæringer i velfærden for at redde landets økonomi.

Det er en konsekvens af denne strategi at Lars Løkke kunne stå med et smørret smil og understrege at nøglerne til statsministeriet kun er til låns. V og K ved godt at økonomien er i elendig tilstand og har lige afleveret konsekvensen af deres uansvarlige økonomiske politik til modstanderne. Nu kan arbejdet med at skyde skylden for den elendige økonomi på venstrefløjen begynde.

Det er en særdeles effektiv men også brutal strategi højrefløjen kører. Konsekvensen er naturligvis at Danmarks økonomi segner og vores konkurrenceevne og levestandard falder. Men det er tydeligvis en konsekvens højrefløjen ser let på – så længe kampen mod velfærdsstaten lykkes.

Venstrefløjen må og skal de næste 4 år være denne strategi pinlig bevidst.  Og sørge for at lave en ligeså effektiv langsigtet strategi.

Som en lille krølle på historien om Berlingske elendige “faktatjek” har Arbejdernes Erhvervsråd regnet på tallene fra Eurostat. Og det viser sig – til ingen der har bevæget sig uden for i Danmarks fattigste dele overraskelse – at Danmark nu er blevet det mest ulige land i Skandinavien! Uligheden er øget dramatisk som direkte konsekvens af regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Radikales økonomiske politik. Det er nedskæringerne på de sociale ydelser – loftet over bistandshjælpen, startydelsen osv. der har medført den udbredte fattigdom.

Lad os kort repetere hvad medlemmet af Libertas lektor Christian Bjørnskov, Økonomisk Institut som Berlingske spurgte om uligheden sagde:

»I international sammenhæng er der tale om en meget, meget lille stigning. Danmark er stadig verdens suverænt mest lige land«. Det lyder måske ikke ligefrem markant, men hvis det bliver ved sådan, bliver Danmark jo ikke ved med at være verdens mest lige land. Så deri kan Johanne Schmidt-Nielsen vel godt have en pointe.Berlingske Faktatjek spørger derfor, hvor tæt verdens næstmest lige land er på at indhente os med den udvikling, der åbenbart har været i gang.
»Sverige er nummer to, og med den lillebitte stigning i uligheden, der er sket på ti år under den nuværende regering, er vi cirka en tredjedel mindre foran Sverige i lighed.«

Det må vi konkludere var en liberal løgn.

Ulighedseksplosionen