Jeg støtter ikke nogen form for sanktioner, FN-resolutioner eller militær aktion mod Syrien, så længe præcis de samme lande, regeringer og politiske partier i Folketinget, som nu udtrykker så megen omsorg for befolkningen i Syrien ikke er villige til at bruge præcis de samme midler til at støtte det demokratiske oprør i Bahrain.
Jeg ønsker befolkningen i Syrien det bedste, men der er intet, der tyder på, at Villy Søvndal og de øvrige hyklere i “Syriens Venner” tænker på andet end deres egne interesser. Så længe der ikke kommer en tilsvarende FN-resolution om Bahrain inklusive en fuld konfrontation med Saudi-Arabien om spørgsmålet, er den internationale forargelse over Ruslands og Kinas veto intet værd.
Det var da noget af en forsimplet svada at falde over i sin søgen efter valid information. Det der foregår i Bahrain er forfærdeligt, og det er absurd at der fra vestens side er så tydelig selektivitet ift. hvor der gribes ind. Men det er alt for simpelt at gøre det til vestens ansvar alene -- nej hvis du vil se en hykler så se på saudierne. Jeg har 3 indvendinger til ovenstående:
1. Det der finder sted i Bahrain for tiden er, udover at det er enormt deprimerende, i øvrigt fuldstændigt uden sammenligning med hvad der foregår i Bahrain. Skalaen og midlerne der bruges i Syrien er jo helt ekstrem.
2. En lidt mere pragmatisk/utilitaristisk tilgang ville klæde dig -- det er altid bedre at gøre lidt end ingenting. Det andet er ideologisk blindhed og manglende accept af at verden desværre er hammer-uperfekt.
3. Der er masser der tyder på at Villy Søvndal og co. ikke bare handler ud fra deres egeninteresser -- hvad er deres egen nationale interesse i at lave et syriens venner i første omgang? USA ville ikke kunne holde til at give lods for en nedslagtning af civile i Bahrain ala den vi ser i Syrien lige nu, ligegyldigt hvor vigtigt forholdet til Saudi-Arabien er. Det ved Saudierne også godt, og derfor sørgede de for at det aldrig kom så vidt ved at sende soldater ind i Bahrain.
Der er ikke nogen nem løsning på Syrien-problemet, men uanset hvordan du vender og drejer det er det et problem at Kina og Rusland står på hælene overfor så klokke-klare overtrædelser af folkeretten som der er tale om. Så jo: der er al mulig grund til at være forarget over det russiske og kinesiske veto, og det er der af to grunde:
1. Der er tale om klokkeklare brud på menneskerettighedskonventionen og folkeretten i bredere forstand.
2. Rusland nøjes ikke bare med at nedlægge veto, de sælger også våben i stride strømme, og bidrager med erfaringer fra Grozny i Tjetjenien om hvordan man smadrer en by dræber tusindevis af civile, og samtidig sikrer at der kommer så få informationer ud som muligt(bl.a. ved at tracke journalister og målrette angrebene herefter).
Vesten er ikke nogen engel, USA har lavet rigtig meget lort -- se bare Irak idag -- men her prøver man faktisk at gøre noget rigtigt ved at prøve at lægge pres på Assad. Man kan altid finde dobbeltstandarder og hykleri i international politik, men det er vilkårene i en uperfekt verden!
Ja, måske du har ret i, at jeg var lidt unuanceret her. Og dog! Hvordan kan vi være allierede med Saudi-Arabien og Qatar på det syriske folks velbefindendes vegne, vel vidende, at netop disse golfstater bærer en stor del af ansvaret for den omfattende undertrykkelse inkl. alt for megen tortur og alt for mange drab, i Bahrain?
Mht selvinteressen bag “Syriens Venner”, ser jeg det også som et geopolitisk skaktræk mod Iran. Hvad angår valid information er der mange gode kilder, her er Ala’a Shehabi om situationen i Bahrain:
http://angryarab.blogspot.com/2012/03/remembering-bahraini-people.html
“”Over the past year, as cameras turned away, the Bahraini regime carried out some of the worst atrocities in its history. Much like the brutal killing of Khaled Saeed under police torture, an incident that ignited the fury in the Egyptian street leading up to the 25 January revolution, systematic torture in Bahrain has become common place. Many protesters are beaten, jailed, tortured and continue to die in police custody. Two activists, Yousif Almuwali and Muntathar Fakhar, have died in custody this past January alone. Similar to Egyptian state security fabricating Khaled Saeed’s forensic examination report to make the claim that he had died because he swallowed a packet of marijuana, the Bahraini Ministry of Interior claims that those who were tortured to death in custody died of “sickle-cell anemia,” when they were actually healthy prior to their arrests.
Despite the similarities between the state security’s crackdown on protesters in Bahrain and other Arab uprisings, the former is often overlooked. The reason lies in how Arab media, specifically Gulf-owned satellite channels, have justified this crackdown on activists by inaccurately portraying the Bahraini uprising as an Iran-backed Shia insurrection against Sunni rulers. This is, of course, a misrepresentation of the whole story, since the uprising initially called for reforming the system of governance through establishing a constitutional monarchy. It was only after security forces killed and maimed people on the streets that the protesters’ demands naturally rose, as they did everywhere else, to eventually call for the downfall of the regime. “
P.S.: En simpel måde at se det på er, at det ikke altid er nok at se, hvem man er mod -- det kan også være interessant, hvem man er med. Hvis vi lige pludselig er allierede med Saudi-Arabien og tror på dets konges oprigtige sorg over menneskeretssituationen i Syrien, gør vi måske noget galt.
I mellemtiden holdes vores egen landsmand Abdulhadi Alkhawaja fanget i Bahrain på latterlige anklager og er blevet udsat for grotest tortur -- med den saudiske regerings billigelse og støtte.
Heraf følger ikke, at situationen i Syrien ikke er meget ulykkelig og tilspidset, og selvfølgelig skal vi yde humanitær hjælp og modtage flygtninge fra landet, hvis det kommer dertil.