Jeg deltog i dag i den store demonstration i Aarhus mod ACTA. Til at begynde med vil jeg gerne slå fast, at demonstrationen må betegnes som meget vellykket. Jeg var faktisk imponeret over at se omkring 2000 mennesker mobiliseret mod en trods alt meget IT-politisk og langsigtet trussel som ACTA.
Men det var også meningen, at bandet Qu’est-ce Que Fück? skulle have spillet til demonstrationen. Det ville “musikernes organisation” KODA imidlertid ikke acceptere. Hvis KODA skulle acceptere bandets optræden med egne kompositioner, skulle de ifølge KODA have mindst 4.000 kroner i honorar. Man aner, at KODA ikke har sympatiseret med demonstrationens budskab og har misbrugt muligheden for at kvæle et bidrag, som bandet selvfølgelig burde have været i sin gode ret til at komme med. Bandet/Queer Fox Art Collective har fremsat denne udtalelse om situationen, som også blev oplæst til demoen:
Kære aarhusianere imod ACTA – eller HOBAF som må være den danske forkortelse af det misvisende “Handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning”.
Vi modtog med glæde en henvendelse fra Stop Acta Aarhus om hvorvidt vi som musikere ville optræde til demonstrationen i dag den 25. februar 2012.
Vi fandt vi at det var en fantastisk mulighed for at dele vores musik med andre, og samtidigt fordømme denne forbandede traktat.
Så let skulle det imidlertid ikke være.
Vores såkaldte interesseorganisation KODA og det aarhusianske politi har gjort alt hvad de kunne for at forhindre vores optræden i dag, og det lykkedes dem.
Kravet fra KODA’s side til arrangørerne af demonstrationen var, at vi skulle have minimum 4000 kroner for at optræde i dag. 4000 kroner som arrangørerne af dagens demonstration selvsagt ikke har haft tid til at rejse, da kravet blev stillet igår, og man som bekendt ikke ligefrem tjener penge på at organisere folkelige protester.
Vi har forsøgt at forklare KODA at vi gerne vil spille vore egne kompositioner gratis for at støtte arrangementet, men det måtte vi ikke.
Vi foreslog dem så, at vi kunne improvisere hele koncerten og dermed undgå rettighedsproblemer i forbindelse med arrangementet. Dette var heller ikke en mulighed.
Vi oplever ikke at det er i vores bedste interesse at nægte os muligheden for at spille vores musik for offentligheden!
Vi er ikke kunstnere på grund af profitjagt og regelrytteri. Vi kan simpelthen ikke lade være med at skabe musik.
Naturligvis mener vi at alle mennesker har ret til betaling for deres arbejde, og som udøvende musikere ved vi at problemet ikke ligger i piratkopiering af vores musik eller deling af vores videoer på youtube.
Vi skaber netop vores musik for at dele den med verden, ikke for at få mundkurv på af et system der vil gemme os af vejen, så de kan påstå at lave love og regler for vores skyld.
Vi finder ACTA traktaten dybt forkastelig, og mener det er den forkerte retning at gå.
Vi finder det absurd at skabe mere lovgivning og i stigende grad inddæmme og opdele vores fælles offentlige fysiske såvel som virtuelle rum i mindre enheder, som nogen andre tjener penge på at have magten over.
Det er vores klare opfattelse, at årsagen til at vi ikke må optræde til dagens demonstration imod ACTA netop er fordi det ville være ganske forfærdeligt hvis nogen fra denne kreative gruppe som alskens politikere, profitmagere og skrankepaver påstår at passe ville passe på, faktisk siger at deres censur og kontrol ikke tjener vores interesser.
I stedet for at optræde til dagens demonstration vil vi gå i studiet og indspille et nummer, hvor vi vil læse uddrag af ACTA traktaten op på fransk til musikalsk improvisation.
Vi søger med nummeret at gøre det klart hvor sort vi synes traktaten er – de dyre ord og fornemme formuleringer er det rene nonsens for almindelige mennesker som os, men vi kan efter de seneste dages oplevelser med den allerede eksisterende lovgivning på området konstatere, at dem som tjener på dette er dem som altid tjener på musikken: Det er de store selskaber, ikke kunstnerne.
Hvis man som musiker vil undgå at blive taget i røven af folk der vil udnytte ens talenter, er løsningen ikke at nægte os muligheden for at spille koncerter hvor vi viser vores foragt for politik der strider direkte imod vores interesser.
Den sikreste måde at undgå at blivetaget i røven som musiker er, ikke at underskrive en kontrakt med et stort pladeselskab.
Hvis Danmark ønsker at foretage drastiske skridt i retning af at sikre kunstneres indtægt vil vi derfor opfordre til at pålægge alle større musikselskaber en skat, hvoraf pengene skal gå til gratis øvelokaler, instrumenter og studieudstyr til udøvende musikere, så vi selv kan producere vores musik!
Med kærlige hilsener
Qu’est-ce Que Fück? – Julie K & LoAH
Findes der i dansk lovgivning virkelig hjemmel til at politiet kan forhindre folk i at optræde gratis med egne kompositioner?
Det skal nok nævnes i sammenhængen at KODA offentligt har været ude og forsvare ACTA. Så det er ikke kun noget man behøver gisne om.
http://www.information.dk/journal/292135
forkert link jeg beklager…
Her er det rigtige:
http://politiken.dk/debat/ECE1533447/svindelnumre-paa-nettet-aeder-mit-levebroed/
Lægger I ikke lige KODA’s brev online?
Udøvende kunstnere påstår ovre på Facebook, at KODA ikke har nogen beføjelsertil at tillade eller forbyde folk at spille deres egen musik. Uddybning please.
Er Qu’est-ce Que Fück? KODA-medlemmer? Har de underskrevet KODAs medlemserklæring for komponister? Så har de også overdraget ‘eneretten’ til forvaltningen af fremførelsen af deres musik m.m. til KODA. Hvis man selv vil forvalte det, skal man nok ikke være medlem af KODA -- eller sørge for at få ændret det grundlag, KODA arbejder på.
@Carsten Fogh: Som jeg forstår det, eller som det fremgik til demoen, stillede KODA kravet fredag, så der var meget lidt tid til at finde ud af, hvad der er op og ned rent juridisk.
Jeg har skrevet og spurgt Julie fra bandet, hvordan KODA kom ind i billedet. Der er nok ingen tvivl om, at KODA kom og skabte de problemer, men nærmere tvivl om, hvorvidt de faktisk har et ben at stå på rent juridisk. Jeg opdaterer, når jeg hører nærmere.
Nu må de kraftpetervælteme holde op. Er KODA blevet sindsyge eller lider de bare af yankee-dollar-storhedsvanvid?
Hvis man har “eneretten til at forvalte fremførelsen af et værk”, så kan det vel for fanden ikke gælde komponistens egen fremførelse. Det må han eller hun sgu da selv bestemme. KODA er der udelukkende for at beskytte at andre ikke misbruger fremførelsen af kunstnernes værker. Hvis de tror niogetsomhelst andet, har de misset en vigtig pointe. Eller også erkender de nu blankt at de er en flok totalitarister.
Under alle omstændigheder, så kunne arrangørerne af demoen da bare have givet Qu’est-ce Que Fück 4000 kroner, som bandet så kunne have doneret til demonstrationen. Så kan KODA stå dér med med en lang næse, og deres slet skjulte forsøg på at undertrykke den frie musik.
Jo, Kenan, hvis man overdrager ‘eneretten’ til KODA, så gælder det i sagens natur også komponistens egen fremførelse. Det kan godt være, at det lyder absurd, men sådan er det. Og som jeg ser det, så er der kun to udveje. Enten melder man sig ud af KODA -- og giver afkald på organisationens tjenester -- eller også må man ændre på KODAs vilkår sammen med andre utilfredse brugere.
Kenan: Det er muligt, at man ad juridisk vej ville have kunnet arrangere din foreslåede betal/donér-model, uden at der skulle have været penge op af nogens lommer, men kravet blev, som nævnt, stillet fredag, så den eneste praktisk løsning ville have været, at vi faktisk havde betalt dem pengene fysisk (eller elektronisk), for dernæst at få dem igen.
Her præsenteres så det dobbelte problem, at vi, for det første, ikke engang var tæt på at kunne rejse kr. 4.000,-, og for det andet ikke er én, samlet organisation, men snarere en række interesserede, som en repræsentant for Occupy Denmark fungerede som samleled for. Det ville kunne føre til rimelig tvivl om, hvem der skulle stå som betaler af regningen og modtage donationen, og der var, som sagt, ikke synderligt megen tid at gøre med…
Kære alle
Jeg er kommunikationschef i KODA, og jeg må altså lige bede jer om, at skrue ned for konspirationsteorierne. Jeg sidder med den følelse, at hvis man vil have et monster, så har man det også, hvis bare man slukker lyset og trækker gardinerne for. Det virker som om, nogle af jer bare har det bedst med at holde os -- KODA -- fast i system/skurkerollen, og det er vel også det mest bekvemme. Så er i også fri for at forholde jer til virkeligheden, og til hvordan vi i KODA faktisk tænker og gør. Sagen er, at vi ikke er et musikfjernt system eller monster, vi er en non-profit organisation med mennesker, der hver eneste dag arbejder for, at dem der har har skrevet musikken -- kunstnerne -- også får penge, når den bliver brugt offentligt.
Og nu til sagen. KODA har ikke offentligt forsvaret ACTA. Vi tillader os faktisk at være afventende. Hensigten mener vi er rigtig -- at sikre blandt andet kunstnere mod ulovlig kopiering på nettet -- men det er jo tydeligt for enhver, at der i øjeblikket også er en masse tvivl og usikkerhed. Egentlig tror jeg slet ikke, at debatten handler så meget om ACTA, men mere om det grundlæggende spørgsmål, om hvorvidt vi også skal have regler på internettet, på samme måde som vi har regler i vores analoge offline-samfund.
Artiklen i Politiken, som Anders Gade henviser til, er en kommentar fra Ivan Pedersen, der er formand for komponistforeningen DPA. Han sidder også i KODA’s bestyrelse, men det er ikke ensbetydende med, at det også er KODA’s officelle holdning, når han udtaler sig. Selvfølgelig skal Ivan have lov til at udtale sig som privatperson og som formand for sin komponistforening -- og jeg synes han gør det godt -- men hans udtalelser er ikke nødvendigvis også KODA’s holdning.
I morgen, når jeg har haft mulighed for at se nærmere på selve sagen med Qu’est-ce Que Fück, vender jeg tilbage. I mellemtiden vil du Kenan Seeberg så ikke også uddybe, hvad du helt specifikt mener med, at vi er en flok totalitarister, der forsøger at undertrykke den frie musik (hvad er i øvrigt den frie musik)? Det er ret stærke ord, du lige får fyret af -- en kritik som jeg faktisk synes, at os i KODA har ret til at få begrundet.
Vh.
Nicolaj Hyltén-Cavallius, kommunikationschef i KODA
@Sune: Tak for forklaringen! Det var også det, der fremgik til demoen. En trist historie.
@Nicolaj: Det handler ikke om at “fastholde KODA i monster/skurkerollen”. Det, der står fast, er at NOGEN fra KODA tydeligvis fik kommunikeret til arrangørerne, at man ikke kunne acceptere, at Qu’est-ce Que Fück? optrådte med deres egne kompositioner, som de selv har rettighederne til, som deres eget bidrag til, på de vilkår de selv bestemmer. KODAs sene henvendelse fik forpurret bandets optræden. I mine øjne har KODAs handlinger her bidraget til at tryne de musikere, hvis rettigheder KODA påstår at vaetage. Måske I skulle tage op internt, hvordan I kommunikerer om den slags. For eksempel ved at lade være med at blande jer i, på hvilke vilkår folk optræder med kompositioner, som de selv har rettighederne til, ISÆR hvis det handler om bidrag til non-profit-events som lørdagens demonstration.
Og selvfølgelig handler protesterne om ACTA. ACTA lægger op til, at internetudbydere skal udlevere oplysninger om borgernes private færden på nettet til tredjepart uden en dommerkendelse. Den lægger også op til, at internetudbydere kan gøres ansvarlige for deres kunders handlinger og kan pålægges at lukke hostede hjemmesider på grundlag af påstande om krænkelse af ophavsrettigheder -- påstande, som meget vel senere kan vise sig at være falske. Begge dele er meget alvorlige indskrænkninger af borgerens almindelige retssikkerhed, som meget vel kan tænkes at få afsmittende virkning på resten af retssystemet. Hvordan ophavsretten end skal forvaltes på internettet, må reglerne respektere den almindelige retsbeskyttelse, vi forventer også på andre områder. Og derfor nej til bl.a. ACTA.
Medens vi venter på, at Nicolaj Hylten-Cavallius (kommunikationschef i KODA) får set nærmere på selve sagen med Qu’est-ce Que Fück, så de specifikke problemer omkring arrangementet kommer for dagen, må vi spørge os selv om ikke humlen i sagen er, at KODA er sat i verden -- som en medlemsorganisation -- med et bestemt formål, nemlig at beskytte medlemmernes ophavsrettigheder -- også mod medlemmernes eget (mis)brug af dem -- og at ‘kampen’ mod ACTA også handler om at få ændret på de juridiske betingelser KODA arbejder ud fra?
Capac, i høj grad!
I denne her artikel ser vi, at den blokering af en række YouTube-videoer, som det tyske rettighedsselskab pålægger Google, faktisk koster rettighedshaverne millioner:
http://torrentfreak.com/sony-music-boss-censored-youtube-videos-cost-us-millions-120224/
Selvfølgelig må der være regler og selvfølgelig skal musikere kunne leve, men reglerne må dels kunne praktiseres og være proportionale, og bør dels arbejde med den nye tid og teknologi i stedet for imod den. I virkeligheden er det kasettebåndende om igen: Kopiering af kasettebånd blev udnævnt til den store fjende, men i sidste ende tog det slet ikke livet af branchen. Og det vil nettet heller ikke gøre. Der skal bare findes nye måder at tjene pengene ind, som passer til teknologien. Og som ikke undergraver vores borgerrettigheder, tak.
Ja, Carsten, ser vi bort fra de uafklarede, særlige forhold om ACTA-demonstrationen, så handler den principielle debat netop om, hvordan organisationer som KODA omstiller sig til den nye tid med digitalisering og internet. Mine indspark drejer sig om dette -- og om, at kunstnerne selv må blandt de første til at få ændret tingene gennem de organisationer, de er medlemmer af. Det forudsætter for det første, at de ikke bare -- som man har set eksempler på -- blindt skriver under på medlembetingelserne. Og for det andet, at bruger deres indflydelse til både at sikre deres rettigheder og få forvaltningen af dem tilpasset nutiden. Selv om KODA har optrådt rigidt og énøjet, så skal vi kritikere passe på med at dæmonisere organisationen, så længe den kun gør, hvad den er sat til at gøre. Men i øvrigt: til kamp mod ACTA!
Nu også på Boing Boing: http://boingboing.net/2012/02/27/danish-band-claims-collecting.html
Vi har kigget lidt på sagen. Det viser sig, at arrangørerne af demonstrationen ringede ind fredag eftermiddag fem minutter i lukketid. Arrangørerne siger, at de hurtigt har brug for en erklæring om, at der ikke skal betales vederlag for at spille musik til demonstrationen dagen efter. Vi ønsker selvfølgelig at være pragmatiske og løsningsorienteret og ser også på den enkelte sag, men man får ikke per default en fritagelse fra at betale for brug af beskyttet musik over telefonen fredag eftermiddag for et arrangement, der finder sted om lørdagen. Beløbet på 4.000 kr. var desuden ikke et krav men et hurtigt bud på en maksimal pris. Hvad den reelle pris ville have været, kommer an på, hvor mange tilhørere der rent faktisk kom, hvorvidt der var entré osv. osv.
Så ja, vi bestræber os hele tiden på at være fleksible og at finde løsninger, der er tilpasset den enkelte situation, men vi kan ikke nå at komme til bunds i en sag på fem minutter.
Havde vi i KODA fået henvendelsen i rimelig tid, er det muligt der efter en konkret vurdering kunne have været fundet en anden løsning, men det er svært at sige noget om, når vi med så kort varsel stilles med et ret ultimativt krav: at man som arrangør har brug for en erklæring om, at man ikke vil opkræve vederlag for en koncert i forbindelse med en demonstration dagen efter.
Endelig har vi ikke set på, hvilken demonstration der var tale om. Og ACTA-demonstrationen blev hverken håndteret bedre eller ringere end andre tilsvarende henvendelser.
Men der er stadig et principielt spørgsmål: Skal KODA overhovedet involveres i, hvorvidt et band kan spille deres egne kompositioner, som de selv har rettighederne til, ved et offentligt arrangement -- for det vederlag (evt. intet) de selv vælger? Jeg mener nej. Hvis der var tale om andres kompositioner, ville det givetvis have været en anden sag.
Som skrevet før: med venner som KODA behøver musikerne ingen fjender. De sidder tilsyneladende helt fast i IFPI og rettighedshavernes skyttegrave. Det er betegnende, hvordan Nicolai betegner musikernes EGNE kompositioner som “beskyttet musik”. At nye bands har brug for eksponering af deres “beskyttede musik” for at blive kendte kan tydeligvis ikke trænge ind hos betonhovederne. Tak, Nicolai! Hvis nogen måtte have haft den mindste respekt for KODA er den da vist fordampet nu.
Og nu vil jeg sætte en Bagdad Dagblad CD på (med hr. Nicolai). Den købte jeg efter at en ven havde givet mig en ulovlig kopi.
Hej Carsten.
Kan du hjælpe mig med at komme i kontakt med bandet og demo-arrangøren (Hvis du ved, hvem det er?) ?
Jeg er journalist på Politiken og researcher på baggrund af dit blogindlæg på sagen, men kan ikke finde kontaktoplysninger på bandet. (Har skrevet til dem på Facebook) Send gerne info til min mail. Vh
Mikkel Vuorelæa
Hej Mikkel,
Sune Mølgaard, som har svaret herover, er medarrangør og du kan ganske givet kontakte ham via Facebook -- og han kan sikkert også hjælpe med kontakt til bandet. Har desværre ikke selv deres telefonnummer mv.
Denne belgiske kommentar fra indlægget på Boing Boing kan nok kaste lidt lys over sagen:
“In Belgium this agency is called SABAM (technically they don’t have a monopoly but practically they have) and they have been known asking performers to pay a performance fee, even if the band was a) playing own compositions and b) where even not a member of SABAM (so they never could be “payed out” by SABAM for this performance).
note that there is even no legal requirement to actually be a member of a “rights collecting agency” in Belgium in any way.
I’ve spoken trough the years with some of the “sabam agents” (= people who are doing checks for SABAM at party’s, concerts etc as a sidejob) and most lack the most basic understanding of that what they can and cannot do. Problem is that is such a “agent” calls the cops he’s often succeed in closing the gig seen the cops have almost no clue either (and that is something i can understand) and just assume someone from a well know body like SABAM is correct.”
Hvis man som medlem af KODA afgiver ‘eneretten’ til forvaltningen af, hvor og hvornår og hvorledes ens musik må fremføres, så må man også forvente, at man KODA håndhæver den eneret ud fra gældende regler. Jeg tror, man går galt i byen, hvis man forestiller sig, at KODA som udgangspunkt sætter spørgsmålttegn ved sine egne forudsætninger. Det skal medlemmerne og brugerne gøre.
Hej KODA og Nicolaj Hyltén-Cavallius
Jeg har fuld forståelse for at I ikke 5 minutter i weekend kan trylle. Jeg har også fyld forståelse for at I som musikernes interesseorganisation har interesse i at sikre at jeres medlemmer får en fair betaling for et stykke arbejde.
Der hvor det kører af sporet for mig er at I tilsyneladende synes at det arbejde bandet havde lyst til at lægge ved dette arrangement er mere værd end det arbejde andre lagde.
Der har givetvis været en hel del folk involveret i at stable arrangementet på benene. Nogle har taget sig af at planlægge, snakke med myndigheder osv. Andre har stået for at kommunikere. Andre igen har ryddet op efterfølgende. Det har været en fælles, frivillig indsats fra en lang række forskellige mennesker, som hver især har nogle kompetencer som de havde lyst til at bruge ved at donere noget arbejdskraft til demonstrationen og den generelle modstand mod ACTA og i kampen for et frit internet.
Det pågældende bands spidskompetence er at spille musik. Deres bidrag ville have været at spille musik mod ACTA. Der var ingen der tvang dem til noget. Bandet havde et reelt ønske om at bidrage med dette. Det kunne de åbenbart ikke få et klart “ja” til at gøre uden betaling.
Hvorfor dog ikke? Skulle PROSA også have gået ind og stoppet dem som har lavet en hjemmeside til Stop ACTA Danmark, fordi de har gjort det gratis? Skulle 3F forhindre at chaufføren af lydvognen kørte denne sikkert gennem gaderne uden at få betaling for det? Selvfølgelig skulle de ikke det. Hvis folk har lyst til at udføre et stykke frivilligt arbejde — uanset hvad dette arbejde så end er — så skal de da have lov til det.
Det burde give sig selv. Også når man bliver spurgt 5 minutter i weekend.
capac: “Jeg tror, man går galt i byen, hvis man forestiller sig, at KODA som udgangspunkt sætter spørgsmålttegn ved sine egne forudsætninger. Det skal medlemmerne og brugerne gøre.”
En kort bemærkning hertil. Jeg har (som medlem af KODA) forsøgt at få bragt et indlæg i KODA-bladet, hvori jeg kritiserede KODAS retorik og retfærdighedsopfattelse m.m. I sagens natur på en kritisk måde, men ikke sådan udformet, at det ikke ville kunne bringes. Indlægget blev afvist med den begrundelse, at eftersom redaktionen ikke modtog nogen indlæg, var de holdt op med at bringe dem. Mit første forsøg var i 2007; jeg har prøvet flere gange siden, uden held. Til gengæld fik jeg at vide, at der ville blive oprettet et forum på KODAs hjemmeside, hvor den slags indlæg kunne tilgængeliggøres, i det mindste for andre KODA-medlemmer. Det er, så vidt jeg kan se, endnu ikke sket.
Du er meget velkommen til at bruge vores Facebook til at ligge ud til diskussion.
http://www.facebook.com/koda.musik
Tak for dit svar. Det forekommer mig imidlertid, at Facebook ikke er helt ideelt til formålet. For det første, fordi man kun kan lægge små tekststykker ind ad gangen (grænsen er vist nok 1000 tegn). For det andet, fordi Facebook er så uformelt, at det vil være svært at opretholde en egentlig seriøs diskussion. For det tredje, fordi det er tvivlsomt, om indlægget på Facebook ville blive set/læst af de personer, som det egenlig var stilet til.
Meget interessant diskussion her. Lad os forestille os følgende situation: En person melder sig ind i en fagforening. Fagforeningen kæmper for at dens medlemmer får en rimelig løn for medlemmets arbejde og har derfor indgået nogle overenskomster og sørget for en mindsteløn. Men pludselig vil et par medlemmer af fagforeningen gerne tilbyde deres arbejdskraft til dumping-pris -- eller bare arbejde gratis. Fagforeningen kræver så, at medlemmet overholder overenskomsten og ikke arbejder gratis. Er det et problem? Og husk, at det jo ikke er KODA, der får pengene -- det er bandet selv. Så i den pågældende sag ville bandet jo have modtaget pengene for koncerten. Og så kunne de jo bare have givet dem tilbage til arrangørerne. Hvad er problemet?
MVH
Anders Lassen (direktør for KODA)
Anders Lassen, at bidrage med arbejdskraft til en demonstration kaldes “frivilligt arbejde”. Jeg kender ikke til nogen fagforeninger, der forbyder deres medlemmer at udføre frivilligt ulønnet arbejde i deres fritid.
Nu synes jeg, vi skal passe på med letkøbte analogier. Medlemskab af KODA kan ikke uden videre sammenlignes med medlemskab af en fagforening. Den ene organisation varetager ophavsrettigheder og lignende. Den anden arbejder for at lave overenskomster ud fra hvilke det enkelte medlem kan sælge sin arbejdskraft. Hvis der er noget, de to medlemskaber har tilfælles,så er det, at man arbejder under en overenskomst (mellem KODA og medlemmet eller mellem fagforeningsmedlemmet og den overenskomst, fagforeningen er med til at lave) og den må man enten leve med, hvis man vil være medlem, eller også må man melde sig ud eller gennem sit medlemskab forsøge at ændre på overenskomsten.
Jeg synes, vi skal prøve at få debatten tilbage på de principielle spor: debatten om, hvorvidt KODAs regelsæt og grundlag er tidsvarende.
Vores medlemmer får altså rigtig mange “tilbud” om at spille gratis. Både fra små spillesteder, fra TV og radio som “markedsføring”. Men også fra gode formål som byfester, festivaller og halballer til fordel for den lokale håndboldklub. Det er en umulig opgave at gå ind og vurdere i hvert enkelt tilfælde hvad der er “et godt formål”. Derfor er vores princip at opkræve. Og Carsten, vi er vel enige om at hvis bandet havde fået 1200 kroner for deres optræden på demo’en (som taksten vist ville have været), så kunne de jo bare have givet dem tilbage til arrangørerene, ikke?
Citat fra BoingBoing´s kommentarer:
So is there any reason why they couldn’t have drafted in an additional musician to form a temporary band and then just performed anyway?
Bureaucracy cuts both ways. They can hardly claim rights for a band that didn’t exist until the gig, nor original composition for the gig. Record the whole gig and then tell KODA’s lawyers to go to hell.
(Stuart Anderson)
I øvrigt enig med capac: KODA er en demokratisk organisation. Der er generalforsamling i april. Medlemmerne bestemmer. Vi tager gerne diskussionen -- både her og på vores Facebook-side (som er erstatningen for det debat-forum, som Thomas efterlyser) Vi ses der!
Anders
Tak Anders. Jeg synes, at den aktuelle sag -- hvis detaljer jeg ikke kan kommentere på -- netop peger på nødvendigheden af, at medlemmerne bruger deres demokratiske ret og gennem diskussion og generalforsamling er med til at skabe nye rammer, hvor hensynet til ophavsret og moderne frihedsgrader i internettet tid kan gå hånd i hånd. Ideelt set.
Der er vores erfaring igen og igen, at et band fortæller os, at de har alle rettighederne selv, men når vi så undersøger, hvem der står som rettighedshavere på de enkelte numre, så dukker der ofte flere personer op. Det kan være en, der skrev en tekst, som ikke er med i bandet, det kan være en producer, der fik et cut for at have produceret et nummer, det kan være et x-medlem, som i øvrigt blev smidt ud af bandet osv osv. Derfor er det jeg siger, at det tager lidt tid at finde ud af, hvem der ejer rettighederne, også selvom det umiddelbart ligger lige for. Dette er ikke for at så tvivl om bandets oprigtigtighed, der er bare sådan, det rigtig ofte er. Og de mennesker, der ikke er med i bandet, men som har rettigheder på noget af bandets musik, skal vi også lige huske.
Anders Lassen: “i den pågældende sag ville bandet jo have modtaget pengene for koncerten. Og så kunne de jo bare have givet dem tilbage til arrangørerne. Hvad er problemet?”
Skal bandet da ikke betale skat?
The band needs to use an old trick magicians (;ike me) use: The promoters hand you a check for 4000k -- you immediately hand them a donation in the amount of 4000k. Problem solved!
Jeg tillader mig her at poste en forkortet version af mit afviste KODA-indlæg (som jeg ikke kan se pointen i at dele op i 6 seperate indlæg på Facebook). Jeg håber, det opfattes som et bidrag til debatten, snarere end et forsøg på hi-jack af tråden.
Hvad angår musikbranchens ofte følelsesladede forhold til kopiering af musik, må man bemærke følgende. De personer og instanser, som gør sig bemærket i denne sammenhæng, er i sagens natur dem, som har nævneværdige økonomiske interesser at varetage. Forudsætningen for, at man i det hele taget har sådanne interesser, er, at der er en vis efterspørgsel på den vare, man udbyder. Det er et velkendt forhold, at forbrugere helst forbruger varer, som de kender i forvejen, eller som i det mindste ligner dem, de kender i forvejen. For at få afsat varer i større mængder er man således henvist til at udnytte de behov, som allerede findes. Det vil sige, at man må sørge for, at ens varer ligner eksisterende populære varer. Markedsmæssig succes indebærer altså, at man i vidt omfang udgår fra foreliggende modeller eller skabeloner, om end man efter tilstrækkelig lang tids øvelse muligvis oplever det som om, det alt sammen kommer fra en selv. Og på samme tid som man bedriver denne vederlagsfri og mere eller mindre diskrete kopivirksomhed, gør man, hvis man er i musikbranchen, hvad der står i ens magt for at få krav på flest og størst mulige godtgørelser for den ‘kunstneriske skaben’, man i mellemtiden har fået produktionen omdøbt til, og det efterhånden med så megen indlevelse, at man mange steder virkelig tror, at dette er ens naturgivne ret. Man skal ikke have set mange udtalelser eller skrivelser fra KODA eller tilsvarende instanser for at få øje på det omfattende retoriske arbejde, der gøres, for at denne virksomhed skal tage sig rimelig ud. Hvor man tidligere betegnede rettighedshaverne ‘kunstnere’, hvilket forståeligt nok taler sagen noget bedre end de oftest mere reelle ‘levebrødsmusikere’, har man nu optrappet til det bibelske ‘skabere’, som rigtig nok også passer godt til den længe anvendte produktbetegnelse ‘værk’ (se f.eks. brochuren KODA – Et portræt, tilgængelig på http://www.koda.dk). Sammenføjelsen til ‘skaberværk’ er givetvis blot et spørgsmål om tid.
Som man forstår, tjener begge ord, ‘værk’ og ‘skaber’, det indtryk, at den involverede musik er blevet til som ud af intet, i hvert fald uden mellemkomst af nogen forlæg eller modeller, og da slet ikke kopiering. (En sprogbrug, som nødvendigvis pådrager sig visse indre spændinger, når man springer direkte fra ‘skabelsen’ til værkkategorier som ‘baggrundsmusik i supermarkeder’ og ‘ventesignaler i telefonen’). Holdt op imod den skabelonprægede aktivitet, som størstedelen af al musikproduktion udgøres af, kan der således ikke være megen tvivl om, at KODAs retorik primært har en udsmykkende funktion. Man har for længst indset, at uoverensstemmelsen mellem rettighedernes kønne idealisme og produktionens overordnet set mere prosaiske og industrielle natur tager sig bedst ud i et ikke alt for skarpt lys.
Med lidt ærlighed kan vi godt indrømme, at det sædvanligvis ikke er i Danmark, at nye musiske bevægelser udspringer, men at det snarere er tilfældet, at man i Danmark før eller siden overtager udefrakommende bevægelser. Og i reglen med noget udvandede resultater til følge. Nogen radikalisering af det, man overtager, kommer i hvert fald sjældent på tale. Betragter vi ‘skabelsen’ af ‘værker’ som en frembringelse af værdi, kan vi spørge, hvor stor en del af denne værdi man egentlig selv har ‘skabt’. Det ‘behov’, der findes, for den kategori af produkter, man gør i, er sjældent ens eget værk, og de retningslinjer eller rettere: den skabelon, som giver adgang til behovet, findes ligeledes i forvejen og er heller ikke noget, man selv ‘skaber’. Og hvis skabelon og behov faktisk var ens eget værk, og man nu for at nyde godt af den potentielle værdi, som de repræsenterer, var nødt til at efterligne sig selv og udfylde sin egen formel, hvor megen ‘skabelse’ bliver der da ved med at være tale om?
Nu vil instanser som KODA naturligvis ikke forholde sig til ‘kvaliteten’ af de værdier, de repræsenterer, men må nøjes med at betragte deres pekuniære dimension, hvilket de også gør. Men på det ret beset diskutable ‘grundlag’, der her er skitseret, gør man alligevel som om, kravene på godtgørelse er forankret i en naturlig retfærdighed. Og når retfærdigheden ikke sker fyldest, og man må nøjes med at forhandle sig frem til mere eller mindre utilfredsstillende kompromisser, så er det kun fordi forhandlingspartnerne, eller i det mindste forbrugerne, har lukket øjnene for denne ellers selvindlysende retfærdighed. Med denne betragtning er det muligt at vende problemstillingen fra at gælde en økonomisk overenskomst til at være et moralsk anliggende; man er faktisk næsten mere interesseret i retfærdigheden end i pengene.
Under alle omstændigheder er moralsk indignation et effektivt virkemiddel. Og det er altid godt, hvis det ikke fremstår som om, man bare er ude på at mele sin egen kage (hvilket for KODAs vedkommende, idet der er tale om en medlemsforening, nok kunne synes at være tilfældet), men derimod tjener en højere sag, som ‘retfærdigheden’, ‘kunsten’, ‘skabelsen’ eller hvad man nu måtte være skamløs nok til at slå sig op på.
Pointen er ikke, at der ikke er nogen, der skal have noget for det, de laver, men at en sådan godtgørelse ikke er nogen naturgiven ret, og at dem, der mest højlydt og med størst moralsk indignation værner om ophavsret og godtgørelseskrav, også ofte er dem, der nyder godt af, hvad de faktisk ikke selv har ‘skabt’.
Thomas: Skat? Hvorfor nu det? Er det ikke et frit land, vi laver i? 😉 Seriøst: Der er fradrag for indbetalinger til godgørende formål. Op til ca. 14.000 kroner om året. Humlen i denne diskussion er for mig, at I som aktivister har brug for fjendebilleder til at mobilisere med. Det forstår jeg sådan det godt. Men KODA er ikke en fjende. Vi er en non-profit, demokratisk forening af 37.000 enkeltmedlemmer. Vi har fuld transparens og er åbne for både dialog og kritik. Vi laver reglerne om hvis medlemmerne siger det. Så find venligst et andet monster at være bange for, tak 🙂
Anders Lassen, der er alle mulige regnskabsmæssige komplikationer ved bare at donere pengene, som umuligt kunne afklares med så ekstremt kort varsel, som arrangørerne fik. Jeg vil stadig mene, at KODA har en dårlig sag her.
Jeg er selv kvalificeret som gymnasielærer i fysik. Hvis jeg meldte mig som lektiehjælper e.l. i min fritid, ville jeg indføre frivilligt socialt arbejde inden for mit fag. Dette har min fagforening ingen som helst indvendinger imod og forlanger det ikke engang registreret. På samme måde burde KODA forholde sig, når et band vælger at lave frivilligt socialt eller politisk arbejde ved f.eks. at bidrage med en koncert med egne kompositioner til en politisk demonstration. Det burde slet ikke have noget med KODA at gøre.
-- Carsten, det ville kræve at KODA holdt op med at tænke som IFPI, MPAA, Johan Schlüter og RIAA. KODA ser internettet som en trussel, en platform for tyveri, men er blinde for at nettet kan blive en platform for direkte indtjening til musikeren udenom pladeselskaberne. På helt lignende vis kan Nicolai belære os om hvor vigtigt det er at x-medlemmer får deres KODA-bidrag for en velgørenhedskoncert.
Sven, helt ærligt: Du ved tilsyneladende ikke hvad KODA står for. Det er også OK, men vil du ikke gerne holde op med at gætte? Det mindst man må kunne forvente er da at vi kan debattere på et rimeligt niveau uden fordomme, paranoia og forudindtagede meninger.
Anders
Carsten: Fint nok: Men næste gang så ring lige et par dage før arrangementet -- ikke et kvarter før lukketid. Så er jeg sikker på at vi kan få en god dialog og få afklaret alle konsekvenser på begge sider i god ro og orden.
Læser lige alle kommentarer senere, når jeg har været nede at handle, men så vidt jeg er orienteret, brugte et bandmedlem en substantiel del af fredag på at tale med KODA, og igen, så vidt jeg ved, så er bandet ikke KODA-registreret, da det er splinternyt.
Jeg ved ikke, hvem hos KODA, hun har talt med, men et eller andet må der være gået galt i kommunikationen i forhold til punkt to, nemlig at de ikke har nogen aftale med KODA.
Jeg kan, naturligvis tage fejl i både et eller begge af punkterne, men vil søge at få det afklaret. Har jeg ret, så kunne det dog tyde på, at der i hvert fald er én KODA-medarbejder, der har overskredet sine beføjelser, og det kunne jo så passende føre til fyring eller yderligere sanktion…
kære Anders. Jeg ved hvad KODA står for. Og jeg kan læse: Når Nicolai forsvarer KODA´s adfærd i denne sag, minder hans argumentation mig om det amerikanske pladeselskab, der med DMCA fjernede en youtube video, hvor et toårs barn dansede til musik, og hvor den pågældende rettighedshaver ikke var blevet spurgt. Som om en rettighedshaver ville lide et tab fordi et af hans numre blev spillet til en velgørenhedskoncert! Det værste der kunne ske var at en tilhører købte musikken efterfølgende! Den chance for eksponering fik han så ikke, takket være KODA.
Du kan kalde det fordomme, men det er fakta: man kan ikke høre forskel på rettighedshavernes skingre jamren og KODA´s fremfærd. Wonders make Joy bloggen kunne heller ikke få lov til at eksponere KODA-tilmeldte kunstnere -- det tolkede I som om der blev stjålet fra jeres klienter, mens der i realiteten var tale om gratis reklame.
Noget tyder på at I ikke ønsker debat om stilen, hvis man spørger Thomas Kyhn.
Jo Sven, vi ønsker debat. Det er derfor jeg sidder her og diskuterer med dig til langt ud på natten. Det var derfor vi ikke sendte “en hær af advokater” efter WMJ og de andre blogs men i stedet gik i dialog på nettet og på møder. Det er også derfor WMJ så vidt jeg ved stadig bruger musik og vi er også på vej med det, der på moderne dansk hedder “en rigtig god løsning” på blog-området.
Anders Lassen, selv om vi ikke er enige, vil jeg da gerne sige, at jeg faktisk påskønner, at du tager dig tid til at bidrage til diskussionen her.
Men så vil jeg gerne sige, at jeg synes, jeres rolle som rettighedsorganisation burde være at beskytte musikernes rettigheder mod TREDJEPARTS udnyttelse af deres musik. Ikke mod DERES EGEN udnyttelse.
Og så vil jeg gerne opfordre til at komme ind i det 21. århundrede og erkende, at man ikke kan få ånden tilbage i flasken. Det er nu nemt at lave kopier. Det er lidt kasettebåndene om igen -- kasettebåndene dræbte heller ikke musikken, selv om pladeselskaberne var bange for det. Senere viste det sig, at de reelt havde styrket salget.
I dag er det mere komplekst. At overvåge Internettet for at komme efter synderne for flere hundrede tusind a la Antipiratguppen er meget dårlig PR og virker slet ikke. Overvågning af nettet som ACTA lægger op til undergraver vores retssikkerhed og virker alligevel ikke. DRM/kopibeskyttelse virker ikke -- men loven mod at bryde den bryder med princippet om, at folk selv må bestemme, hvordan de vil bruge de ting, de selv har købt. Streaming er ikke spor anderledes end download af filer -- teknisk set vil det altid være 100% det samme.
At smide folk at nettet med three strikes-løsninger virker ikke, og det savner proportionalitet -- at blive smidt af nettet er i dag det samme som at miste sit job og blive meldt ud af samfundet. INGEN af disse tiltag, som pladeselskaber og Rettighedsalliancen har talt for, er nogen farbar vej.
Men hvad så? Kom ind i det 21. århundrede. Arbejd *med* teknologien, ikke imod den. Justin Bieber skabte sin karriere ved at lægge YouTube-videoer op af sig selv. Alle de store bands har efterhånden deres egen YouTube-kanal -- bortset fra i Tyskland, hvor rettighedsselskabet til musikernees og pladeselskabernes vrede blokerer for en aftale. Opfordr jeres medlemmer til at tænke i Creative Commons, og find grunde til at købe pladerne alligevel. Markedsfør musikken på USB-sticks (uden DRM!) i stedet for CD’er.
Jeg er i dag fan af den franske sangerinde Zaz. Hvorfor? Fordi jeg har hørt hende på YouTube, ellers havde jeg ganske givet aldrig hørt om hende.
Med andre ord: Fremtiden for branchen ligger ikke i at stritte imod, men i at tænke MED. Der er ingen, der siger, det bliver let. Men det har aldrig været let. Mange musikere har tjent millioner ind til deres pladeselskaber og selv levet fra hånden i munden og er endt med en stor gæld. Mere almindelige og mindre kendte musikere er typisk nødt til at knokle røven ud af bukserne og har alligevel meget svært ved at hive ret meget mere end dagpengesatsen hjem. Trøsten ved overgangen til den digitale verden er ikke, at alt vil blive lettere, for det vil det ikke. Men det vil heller ikke blive nævneværdigt sværere -- med mindre man insisterer på at stritte imod og i stedet kræve kontrol, der i sidste ende kan underminere vores retssamfund, KODA er velkommen til at kontakte mig eller IT-politisk forening (www.itpol.dk) for uddybning af disse aspekter.
Og så synes jeg, for at vende tilbage til den aktuelle sag, at I skal lade være med at beskytte jeres medlemmer mod sig selv. Hvis folk vil spille gratis som bidrag til en politisk begivenhed, og de selv ved, at de har rettighederne til musikken, kan jeg ikke se nogen grund til, at I skal blandes ind i det. At insistere på at I skal er stalinistisk betontænkning. Jeg er også registreret hos CopyDan, men derfor skal jeg ikke bede om tilladelse for at læse mine digte op offentligt, hvis jeg har lyst til det. Så: Det er muligt, jeres ageren ift ACTA-demoen stadig ser rigtig ud i jeres egne øjne, men det gør den så sandelig ikke i mine -- eller i flere af jeres medlemmers, jfr. bandets og Thomas Kyhns udmeldinger.
Til jer fra KODA:
Vil I ikke svare mig på hvorfor musikere ikke må donere deres arbejdskraft til en demonstration, fuldstændigt ligesom alle andre involverede gør det? Jf. min tidligere kommentar.
Jeg skulle hilse at sige at det ikke kun er musikere der tit og ofte får en masse “gode” tilbud om at arbejde gratis.
Det ville klæde jer hvis I droppede attituden om at musikere er noget særligt i forhold til alle andre.
Og ideen med at blive betalt og donere tilbage er måske meget sjov, men dum. Bureaukratisk og spild af tid. Og igen: Skulle alle andre der lagde et stykke arbejde ved demonstrationen også betales og så donere pengene tilbage? Hvor skulle disse midlertidige bureaukratipenge komme fra?
Det er aldrig for sent at erkende at man måske har begået en lille fejl.
I vil så gerne fortælle os at vi (uberettiget, og det er jeg langt hen ad vejen enig i) gør jer til en del af et stort, farligt monster. Det er jo heller ikke ligefrem fordi I gør noget for at undgå det, ved at opføre jer som I har gjort i denne sag.
Mikkel: Vi blander os faktisk ikke i, om musikerne spiller gratis. Det kan de for vores skyld sagtens gøre. Det er rettighederne, vi forholder os til, og de kan ikke “arbejde” gratis, uden at dem, der har skrevet musikken, også er blevet spurgt. Hvis du nu havde skrevet et nummer, som eksempelvis Dansk Folkeparti gerne ville bruge til en demonstration, ville du så ikke foretrække, at du blev spurgt først?
Mikkel: Når man melder sig ind i KODA, beder man KODA forvalte alle sine rettigheder til offentlig fremførelse af sin musik. Sådan er systemet pt., og det er det, vores medlemmer skriver under på, når de melder sig ind. Grunden til det er sådan hænger sammen med at vores forvaltning er baseret på at skulle imødekomme alle medlemmers behov bedst og billigst muligt.
Vi har fuld forståelse for, at man som medlem kan have særønsker i forhold til et eller flere af sine numre (eller værker som det hedder) – et ønske der kan gå på, at man ikke vil have penge for, at ens nummer er blevet brugt i en eller anden offentlig sammenhæng. Udfordringen består i, at der samtidig er et stort ønske om, at vi bruger så få af medlemmers penge som muligt på administration. Og for hver gang vi skal tage et værk ud af ”systemet” og håndtere det individuelt, koster det tid og dermed penge. Denne balance mellem en ressourcekrævende individuel håndtering af medlemmerne rettigheder og så den kollektive ensartede forvaltning er konstant en udfordring, som vi har og skal have øje for. Men netop dette er altså forklaringen på, at det er, som det er.
Ønsker man at give sin musik væk til ikke-kommerciel brug har man dog rig mulighed for det gennem en Creative Commons-licens. En mulighed KODA’s medlemmer har haft siden siden 2008, men som stort set ingen har valgt at benytte sig af.
Når det er sagt, så er vi en organisation, der er ejet af medlemmerne – kunstnerne -- og i sidste ende er det også dem, der bestemmer reglerne.
Nicolaj: “Vi blander os faktisk ikke i, om musikerne spiller gratis” …
Det er jo så bare ikke helt i overensstemmelse med, hvad I har gjort i denne sag. Måske det er på tide at indrømme, at en af jeres medarbejdere begik en fejl, da en nystiftet duo blev forhindret i at spille egne kompositioner den lørdag eftermiddag?
Angående KODAs grundlag vil jeg gerne spørge helt grundlæggende og skåret ud i pap: Hvorfor er det, at Ivan Pedersen og konsorter skal godtgøres ophavsretsmæssigt i det omfang, tilfældet er, når alt, hvad de foretager sig, kort sagt lukrerer på noget, der er ‘skabt’ af andre, hvormed jeg mener genremæssige modeller/skabeloner samt den efterspørgsel, der på de involverede genrer?
Der skulle stå: “den efterspørgsel, der er på de involverede genrer”.
Der er mange emner i spil her. Jeg tager dem lige inden jeg siger farvel for denne gang:
Thomas: Du er imod ophavsretten som koncept. Jeg mener, at den skaber jobs og ny kunst, som ellers ikke ville blive skabt. Jeg tror, at den giver tryghed til at investere i fx film og computerspil som ellers ikke ville blive fremstillet. Men vi bliver nok ikke enige…
Mikkel og Carsten: Det kan såmænd godt være at vi har begået fejl. Alle organisationer består af mennesker og alle mennesker begår fejl. Men indrøm så til gengæld at I har blæst hele denne debat ud af proportioner ved at hævde, at KODA bevidst og ondsindet har prøvet at sabotere jeres demo. Det er i hvert fald noget paranoidt vrøvl og det håber jeg, at I tror på nu.
Carsten: Vi er bestemt godt klar over at der er forandringer på vej og vi prøver faktisk at forandre os. Men vi skal tage hensyn til to ting: for det første sender vi i dag mange, mange millioner tilbage til kunsterne. Det vil de gerne have at vi bliver ved med -- men derfor skal vi også være forsigtige og forandre os langsomt. For vi ønsker at bevare kunstnernes indkomst i denne forandring, og det kræver at vi farer med lempe. Desuden så er det altså ikke alle vores medlemmer, der er lykkelige for de forandringer vi har gang i. Mange er fx meget utilfredse med at vi har lavet aftale med Spotify og vil tage dette op på vores generalforsamling. Så vi har et hensyn til at få alle vores medlemmer med i denne forandring -- netop fordi vi er demokratisk styrede. Ja, demokratiet er langsomt og til tider stift, men det skal respekteres.
Og endelig så forstår jeg simpelthen ikke at I går på gaden i denne sag. Jeg mener: Vi lever i en verden, hvor Staten i lukkede organisationer overvåger ALT hvad vi laver på nettet. De tracker ikke bare vores netbrug, de overvåger vores mobiltelefoner, mastepositioner, betalinger via dankort, rejsemønstre mm mm mm. Vi lever i en total overvågningsstat uden mulighed for indsyn i hvad der foregår. Og så går I på gaden for at demonstrere for retten til at downloade det nyeste nummer med Thomas Helmig uden at betale for det. Det virker helt absurd på mig.
Over and out for denne gang 🙂
Anders
Demonstrationerne mod ACTA handler netop ikke om noget så enkelt som “retten til at downloade det nyeste nummer med Thomas Helmig uden at betale for det”. Se f.eks. her:
https://bitbureauet.dk/2012/02/horingssvar-hvorfor-gar-vi-pa-gaden-imod-acta/
Executive summary: »I værste fald åbner aftalen for vidtgående indgreb i den personlige frihed i kraft af vage formuleringer og brede bestemmelser.«
Jeg kunne citere Nicolaj, din egen kommunikationschef:
“Det virker som om, nogle af jer bare har det bedst med at holde os – Stop Acta – fast i tyve-/skurkerollen, og det er vel også det mest bekvemme. Så er i også fri for at forholde jer til virkeligheden, og til hvordan vi i Stop Acta faktisk tænker og gør”.
Der er mao vist flere, der har problemer med fjendebillederne og deres forhold til virkeligheden. Kast ikke med sten, når du selv bor i et, osv.
Jeg er egentlig ikke imod ophavsret. Jeg forsøger blot at påpege, hvor hult KODAs selvretfærdighed & selvgodhed klinger, når de mest indignerede talsmænd tilsyneladende også er dem, der i størst omfang nyder godt af, hvad andre har frembragt. Altså: man lever højt på en form for parasitære virksomhed og slår hårdt ned på den anden. Det skulle ikke være nødvendigt at anføre nogen betegnelse for en sådan praksis.
Lad mig i øvrigt også udtrykke min overraskelse over den radikale misforståelse af modstanden mod ACTA.
Anders skrev:
“Og så går I på gaden for at demonstrere for retten til at downloade det nyeste nummer med Thomas Helmig uden at betale for det. Det virker helt absurd på mig.
Over and out for denne gang ”
Flot afslutning på dit indlæg, din torsk. Har du læst kritikken af ACTA? Forstår du den?
Du kunne alternativt have skrevet: “PS. jeg fatter ikke en skid.” eller “Disregard alt jeg lige har skrevet.”
Problemet med ACTA er ganske enkelt. Den sætter private aktører i rollen som foged og politi. Jeg har ikke lyst til at leve i et samfund, hvor den slags får lov at eskalere. Jeg mener man bør respektere den juridiske tredeling og holde fast i den.
Hvis KODA og andre aktører føler de må lægge en indsats i forhold til Internettet, BØR det være som promotor og aktiv part i at skabe platforme, deres medlemmmer kan få gavn af.
Man kan undres over, at imens pladeselskaberne har siddet på deres hænder og troet at alt det gamle ville fortsætte som hidtil og KODA har ladet vente og vente og vente, skulle de initiativer der gav muligheden for global udbredelse, kendskab og forretning for musikere og komponister på internettet, opfindes af HIgh School Elever, Apple og teleselskaber….. Jeg mener….. Hva faen altså???
Da nettet eksploderede, skulle de store selskaber have kastet sig over det og givet den max gas for at blive globale. Men hvad gør de? Man skal stadig se på youtube at videoer fra forskellige kunstnere ikke kan ses ‘i dit område’ pga. rettigheder. Så man laver en søgning og ser videoen alligevel, givetvis i dårlig kvalitet, men ser den anyhow.
Hvis branchen føler den har et problem, så er det i den grad selvforskyldt. Forårsaget af en flok vanetænkere, fuldstændigt blottet for visioner.
Så undskyld mig at jeg som musiker og medlem af KODA, ikke kan acceptere ACTA. Jeg ville ønske at KODA brugte deres viden og engagement til at give danske muskere samme
mulighed for at få klikpenge på youtube, som amerikanerne har.
Som musiker ønsker man MULIGHEDER, man ønsker ikke at få dem stækket af trægsind og misforstået trang til kontrol og privat politivirksomhed.
Anders Lassens forståelse af kritikken af ACTA er desværre kendetegnende for KODA, hos hvem man – det er i hvert fald det indtryk, årevis af medlemsblade og talsmænds udtalelser i andre medier giver – ikke har den ringeste forståelse for uenighed eller kritik, der til hver en tid, i KODAs opfattelse, bare bunder i, at folk vil have tingene gratis eller i det mindste uden at betale for dem.
Så er jeg endelig gået i gang med at læse kommentarer, men vil gerne uddybe og rette min kommentar i starten af tråden.
1) Det viser sig, at bandet faktisk *er* KODA-registreret.
2) Det viser sig, at de dog *ikke* har registreret de numre, som de havde tænkt sig at spille.
3) Bandet havde kontakt til KODA før eller omkring middagstid fredag -- uafhængigt af arrangørerne, på baggrund af, at politiet havde indberettet til KODA, at der ville være musik (om det er kritisabelt eller ej, vil jeg ikke tage stilling til lige nu).
4) Argumenter om fremførelse af uregistreret eller direkte improviseret musik blev afvist.
Én af de tidlige kommentarer foreslog at finde mig på Facebook (han fandt vist frem til bandet på egen hånd), men det skal folk være velkomne til. Så vidt jeg ved, er vi kun to, der hedder Sune Mølgaard (uden mellemnavne), og den anden bor på Grønland, så der skulle ikke være så meget at gå fejl af.
Jeg læser videre i kommentarerne, og vender tilbage.
@Anders Lassen.
Din sammenligning med KODA som fagforening ville jeg passe lidt på med, hvis jeg var dig.
Hvis jeg som elektriker hænger en lampe op i mit eget hjem, vil jeg skulle betale skat af værdien af det udførte arbejde.
Din sammenligning vil derfor kræve, at dine medlemmer skal beskattes, hvis de nynner egne kompositioner i brusebadet -- eller spiller dem i øvelokalet.
Det kan vist hurtigt blive dyrt ;o)
Så blev kommentarerne læst igennem, og min helt egen, personlige og uforbeholdne holdning (og spørgsmål) er følgende:
1) Det er faktisk ret fedt, at KODA melder sig på banen i dette forum, ikke blot med en kommunikationschef, men også med selve direktøren.
2)Kommunikationschefen, Nicolaj Hylten-Cavallius, synes at bidrage med nogle væsentlige pointer, og samtidigt i en sober tone. Det lover godt for en god debat med KODA.
3) Direktøren, Anders Lassen, kræver ros for at debattere, og den er også, qua ovenstående, givet men han synes at have nogle meget mærkværdige holdninger, såsom “Vi lever i en total overvågningsstat uden mulighed for indsyn i hvad der foregår. Og så går I på gaden for at demonstrere for retten til at downloade det nyeste nummer med Thomas Helmig uden at betale for det.” Det viser, på sørgeligste måde, at Hr. Lassen hverken har forstået kritikken af ACTA, eller sin egen rolle i debatten, og lover således meget skidt for en eventuel debat med KODA.
4) Hvis bandet ønsker at udtræde af samarbejdet med KODA, så er det vel helt let og ligetil, ikke sandt (hvad er proceduren)?
5) Når der, trods ovenstående påstande, er tale om, at bandet selv, lang tid før lukketid, har været i, hvad kun en optimist kan kalde “dialog” med KODA, og er blevet kategorisk afvist på en sådan måde, at den, ved demonstrationen oplæste, email er resultatet af samme bands oplevelse af sagsgangen, er det så muligt, at
5a) KODA ikke informerer medlemmer tilstrækkeligt om, hvad et medlemskab indebærer, og
5b) Der i hvert fald sidder mindst én medarbejder et sted i KODA, som har misforstået sin rolle i forhold til at være bemeldte musikeres organisation?
Som opfordret til ovenfor, så find mig endelig på Facebook, G+ eller andre steder. Jeg kan kun tale for mig selv, og har ikke 100% indblik i sagsforløbet, men har dog set et par påstande, der synes at være usande (hvorvidt det er på baggrund af manglende indsigt, fejlinformation til den viderebringende eller decideret ond vilje, skal jeg ikke her kunne gøre mig klog på).
Sune Mølgaard
Palle: Vi har absolut fokus på at få nye tjenester til landet. Vi forhandler mange en række nye tjenster -- blandt andet Youtube, som vi har en god dialog med.
KODA har ikke været ude med en officiel holdning til ACTA. Vi har det egentlig ret fint med, at det nu er EU-domstolen, der ser på aftalen.
Palle: Der skulle stå “med en række nye tjenester”
Det er flot Nicolaj -- I skulle have rykket i midt 90’erne, da vi andre begyndte. Nu snakker vi 2012 -- Way past due date. Næsten 20 år efter Netscape fik nettet til at eksplodere.
Det er godt at i (langt om længe) gør noget, hvad end det er -- Det ville være fedt at det var mere uptempo og højlydt, med masser af udmeldninger på et funky, up to date website, med fingeren på pulsen.
Men det bærer alt for meget præg af træghed og ligner en borgerservice hjemmeside, hvor man bestiller et nyt pas.
Når det handler om nye medier, er det om at melde ud og være klar. Inddrage musikere og komponister og spørge til om ‘det her’ er noget man skal rykke på. Og så fare i flæsket med stor iver.
At sidde og vente på om det der ‘nymodens stads’ udvikler sig til noget, eller det bare er noget pjat, skaber ikke en vindersituation.
KODA bør ikke være en vrissen samling Bomvagter, der murer sig inde i fortroligt enrum, for at aftale reglerne og derefter siger ja eller nej, til nye initiativer eller forelægger dem betingelser der er totalt forældede, ifht. udviklingen. Det er op på hesten og afsted med en stor tragt for munden og højlydt proklamere jeres fremsynethed og tiltag. Så får i feedback IMENS tingene sker og kan navigere både efter jeres medlemmers ønske og blive en aktiv målrettet medspiller, i stedet for at blive opfattet som en modspiller som i denne situation.
Just sayin.
Det var vel talt, Palle. Men så længe Anders Lassen mener at ACTA modstand handler om ret til gratis piratkopiering er der i sandhed plads til forbedringer.
Det er samme argumentation man møder når man taler imod det totale George Orwelske overvågningssamfund: ‘Hvis du ikke er kriminel, s¨har du jo ikke et problem’. Jeg ved ikke hvilken forsnævret tankegang eller amputeret logik, der skal til for at udlede den slags argumentation.
Anders Lassen har ret i, at ulovlig download kan være omkostningen ved det frie internet. Men ser man på tallene (Detektor på DR) så er antallet af påstået ulovlige downloads faldet med 45%, efter det er blevet muligt LET OG ENKELT at købe sin musik online. En handelsform KODA og andre rettighedsorganisationer har været alt for langsomme til at favne.
Der har ligeledes været en undersøgelse der viste at folk der downloader meget og ulovligt også køber mere musik end andre. Man bør nok hæve sig lidt op i armene og se på datatransfer som en helt anden verden, man ikke kan sammenholde med den fysiske. Det er bare en helt anden virkelighed. Det ville svare lidt til at håndhæve rettigheder overfor en mor der synger nyere sange for sit barn.
Den udvikling giver et kraftigt fingerpeg, om hvad der skal til for at få penge ind på musik: TILGÆNGELIGHED. (Hører du efter Anders). KODA og andre spillere, skal flytte fokus fra politi og overvågning, til tilgængelighed og initiativer, der gør det attraktivt at købe musik og video -- Altså spille med, i stedet for at være den sure ophavsrettighedsorganisation, der truer med foged, advokater og politi. Det er bare virkelig dårlig stil, der sætter medlemmerne i et dårligt lys overfor menigmand.
Det vil virkelig også være en katastrofe, hvis den måde YOUTUBE har udviklet sig på, bliver stækket. Hvor et hav af unge og gamle i et sammensurium, uploader videoer, hvor de afspiller covers af deres idoler, laver tutorials, laver comedy videoer og spiller metal henover et Justin Bieber nummer. Der er en kollosal kreativitet, der skaber samarbejder på kryds og tværs og skaber nye navne. Både fantastiske som Pomplamoose og de lidt mere nederen som Justin Bieber…. Men det er sgu da fantastisk at et forum som YT, pga. den manglende indgriben, faktisk skaber et globalt medie for dets brugere. Et sted der både er grobund for nye og reklameplatform for etablerede.
Så må man se på mediet og platformen og finde ud af hvordan man bedst muligt får maximalt ud af det. Det gør man ikke ved at forbyde til højre og venstre, men ved at se mulighederne og finder en måde at samarbejde på. Så vi musikere, får det bedste ud af det.
Hellere 1% af en million end 20% af ingenting. Hvis i forstår.
Palle: Tak for dialogen og for alle dine mange input. Over and out. Hilsen bomvagten
@Nicolaj
Jeg kan hyres.
Hej
Jeg var personen der prøvede at planlægge lyddelen af demoen.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på at vi begyndte at ringe til Koda kl 13.30, da vi blev gjort opmærksom at det ikke var en formalia for kunstneren, at blive fritaget for Kodaafgifter. Vi prøvede så at forslå at flere forskellige ting, for at tilfredsstille Kodas krav. De sagde at vi ikke kunne blive fritaget medmindre det var velgørenhed. Dvs. at alt den frie arbejdskraft, de frivillige arrangørernes arbedskraft, telefonregninger, adskilligge planlægningsmøder, benzin, musikernes timer i øvelokalet for at få sættet perfekt ect. udført gratis, havde ingen værdi? Vi lever altså i et demokrati, hvor vi alle har ret til at mene noget forskelligt.
Jeg mener at ACTA-traktaten har konsekvenser ud over den næsetip, som Koda tilsyneladende ikke kan se ud over, Ivan Pedersen, jeres bestyrelsesmedlem har udtalt sig på jeres vegne ang. ACTA, det kan ikke tolkes anderledes. Det med falske tal fra upålidelige kilder, som blev brugt som argument i medierne. Jeg vil med glæde tage Hr. Ivan Pedersens plads i bestyrelsen, for jeg er sikker på at med hans seneste tids opførsel, selv har gjort opmærksom på, hvor inkompetent han er til at udføre sit job.
Han gør bestemt ikke noget godt, for at brugerene af de digitalemedier, får nogen sympati for mandens sag.
Problemet er at hans sag er også MIN sag.
Jeg er selv musiker, og er medstifter af et nystartet pladeselskab, jeg skal også tjene penge på min musik.
Jeg vil også gerne have folk betaler for musik til rettighedshaverne.
MEN ACTA har så vidtrækkende konsekvenser, på så mange andre essentielle punkter, der simpelthen overruler alle anliggender ang. rettighedsspørgsmål. Det set ud fra et etisk synspunkt, og en af grundene til f.eks. Amnesty og Læger Uden Grænser er imod ACTA ( det må da ha undret jer lidt).
Jeg vil gerne være stolt af min rettighedskræver, KODA, så dette er min bøn til jer…læs hele traktaten se hvilke uetiske konsekvenser ACTA har….og jeg er sikker på at set ud fra et moralsk synpunkt vil ændre jeres holdninger.
PS. Det er umuligt at finde nogle guidelines/en lille samlet beskrivelse, eller lign. Som indeholder retningslinjer for en førstegangs-arrangør. Er I søde at lægge det ind på jeres hjemmeside, ellers kunne det godt fortolkes som at KODA prøvede at fange førstegangs-arrangørere på venstrebenet.
All the best
Tomas
Tomas, tak for din kommentar. Vi bemærker, at din beskrivelse af forløbet ikke er i overensstemmelse med en eneste af KODAs mange skiftende forklaringer.
Jeg vil mene, at KODAs forklaringsproblem kun bliver større og større. Og det er, som både du og Palle har påpeget, ikke mindst trist for Danmarks musikere.
Så vil jeg også tilføje at vi også forslog at lave en indsamlings under demonstartionen til et humanitært formål. Det blev også afvist.
Hvorfor laver ikke ordning så at 2000 mennsker ikke skal stå og mangle musik igen.
Det var en stor gang bøvl at inde et gratis PA, der kunne spille så mange menneskser op.
Men det værste var at skulle sige til forsangeren fra bandet at vi blev nødt til at aflyse, pga. KODA kun støtter velgørenhed, ikke noget som er almennyttigt…lidt ærgeligt
Tomas: Tak for din tone i dit indlæg og for dit konstruktive input -- også dit PS, som jeg vil gå videre med. Jeg har skrevet det tidligere og det gerne igen. KODA har ikke været ude og forsvare ACTA. Vi har ikke en fasttømret holdning til ACTA, netop fordi den jo også handler om åbne (eller ikke åbne) beslutningsprocesser, medicin mv. Derfor mener vi også, at det er positivt og rigtigt, at det nu er EU-domstolen, der kigger på aftalen. Med hensyn til Ivan Pedersen så er det rigtigt, at han sidder i KODA’s bestyrelse, men det betyder jo ikke, at han udtaler sig på KODA’s vegne, når han ytrer sig. Han har ret til at have sin personlige holdning, og i den aktuelle sag er det faktisk som formand for DPA, han udtaler sig -- ikke på vegne af KODA. Jeg håber, at du med tiden bliver stolt af os igen.
@Wayne
No one had 4000 kr to lend, untill the KODA payment where up.
Det lyder godt Nicolaj, jeg håber at der sker noget med “PSét”
Men min holdning til at Ivan Pedersen sidder på for mange sadler ændrer sig nok ikke…det er bare oftere, at jeg ser ham repræsentere KODA, pga han er forholdvis aktiv debatør. Men jeg har bare vidst at han har siddet i KODAs bestyrelse i så mange år. Han har vidst endda været på forsiden af medlemsbladet mere end en gang. Men det kan også bare være mig og min kulturnørdede klisterhjerne der overreagerer 🙂
Ivan Pedersens udemeldinger er i: ‘Glasset er halvt tomt’ kategorien. Da ‘tallet’ for ulovlige downloads var 95%, hvad end de tal dækkede over. Mente I.P. at folk stjal alt hans musik, da tallet blev rettet til 50%, stjal de halvdelen og det var stadig ligeså forfærdeligt og kræver øjeblikkelig indgriben overfor de uhæmmede tyveknægte.
Man bør vende den på hovedet: Der er et 45% FALD i ulovlige downloads. Svaret på det fald lige lige til højrebenet: Tilgængelighed og enkel afregning for brugeren. Det er i mine øjne en kæmpesucces, tilvejebragt af Apple og Teletjenesterne.
Al den opsparede energi der nu bliver brugt på at ville indføre restriktioner, skal rettes imod at gøre det tal, endnu bedre. Samarbejde med tjenester på nettet og finde nye muligheder for indtjening for komponister og musikere.
Verden har ændret sig radikalt med internettet og på mange måder til det bedre. Informationsmagten er blevet decentraliseret og pillet ud af magthavernes hænder, hvilket i mine øjne er det bedste der kunne ske, så vi øjeblikkeligt kan få afkræftet bl.a. Ivan Pedersens forkerte tal og politikernes falske formodninger. (også tak til Detektor for det fine arbejde).
Den gamle model, med indtjening pr. solgt album og afregning for afspilning i radio og på tv samt bibliotekspenge (som jeg personligt aldrig har fået en krone af, på trods af at folk der har kunnet låne min musik helt gratis) er en gammel virkelighed.
Den nye virkelighed ser helt anderledes ud og man skal se på ‘klik afregning’, ‘afregning pr. log fra streaming tjenester, der samtidig tager hensyn til eksplosionen af antallet af medier, dermed ment at de enkelte tjenester ikke ligger inde med DR’s kassebeholdning, og derfor bør behandles anderledes. Der bør arbejdes med Direct to customer tjenester, for musikere der ikke benytter sig af pladeselskaber og findes ordninger for det scenarie, der er til at leve med, i en verden hvor midlerne for musikere er meget små.
At se tingene i et progressivt lys, hvor man løber foran og tænker visionært. ‘Hvordan får vi hentet midler til vores medlemmers arbejde?’ ‘Hvordan får vi etableret acceptable afregningsmodeller, der er til at håndtere for brugerne?’ Skal KODA investere i afregningsteknologi (LOG læser eller en Shazam agtig sensor i lokalet) der tilbydes for en tålelig sum (lidt alá Nets), så Caféer, Restauranter osv. ikke behøver at betale en fast sum, men betaler nøjagtigt for det de bruger? Der er mange muligheder, hvis man tænker sig om, og jeg mener at KODA’s renommé vil få sig et tiltrængt boost, både hos offentligheden og dets medlemmer, ved at lægge strategien om, fra løftet pegefinger, til initiativtager og aktiv medspiller.
Et samarbejde imellem Artistforbundet, DMF, KODA osv. ville være oplagt. Alle har samme interesse og flere kræfter på samme færd, er bedre end at smække med dørene og være fornærmede over at folk gerne vil høre musik. Jeg mener det er en ret stor fordel for os, at folk godt kan lide musik. De skulle helst ikke blive bange for at gøre det.
Lad mig i korthed bemærke, at der forekommer at være et element af indbildskhed i Ivans antagelse af, at det er hans musik, folk ‘stjæler’ (som man ynder at kalde det).