Den brasilianske musiker og sangskriver Gilberto Gil blev i 1969 fængslet af landets daværende militærdiktatur. Efter adskillige måneders fængsel uden nogen konkrete anklager eller sigtelse blev han løsladt på betingelse af, at han forlod landet. Han tilbragte de næste tre år i England og vendte tilbage i 1972.[1]
Gil er født i en lille by i delstaten Bahia. Efter sin hjemkomst fra eksilet i England begyndte han en systematisk udforskning af sine afrobrasilianske rødder, hvilket førte ham til Lagos, Nigeria, hvor han mødte Stevie Wonder og Fela Kuti. Den førte ham også til et samarbejde med afoxé-gruppen Filhos de Gandhi og til candomblé; han blev ogan i det berømte tempel Ilé Axé Opô Afonjá, hvor han i dag udfylder en rolle som en af templets “Obas de Xangô” – indflydelsesrige rådgivere, der er en vigtig del af templets ansigt udadtil.
I slutningen af 1980erne gik Gil ind i politik, og i 2003 blev han kulturminister i Lulas første regering. Som kulturminister gjorde han en stor indsats for såvel afrobrasiliansk kultur som traditionel, folkelig kultur i det hele taget – en indsats, der har haft en meget stor positiv betydning for de oftest fattige og marginaliserede traditionelle samfund og deres muligheder for at kæmpe for deres rettigheder i den moderne verden.
Gils tilknytning til candomblé og til afrobrasiliansk kultur i det hele taget kom frem i mange af hans sange, og i 1979 udgav han pladen “Realce”, der bl.a. indeholder sangen “Logunedé“:
Denne sang er en hyldest til yorubaguden Logunedé (eller “Logun Edé”), som ligesom Yewa er en af de mindre udbredte orishaer.
Logunedé opfattes som søn af kærlighedsgudinden Oxum og jagtguden Oxóssi (i skikkelse af Inlé eller Erinlé, der som tidligere nævnt i Brasilien opfattes som en kvalitet eller et aspekt af Oxóssi).
Reginaldo Prandi genfortæller denne myte om Oxums møde med Erinle[2]:
En dag mødte Oxum Ipondá jægeren Erinlé og blev håbløst forelsket i ham. Men Erinlé ville ikke have noget med Oxum at gøre. Oxum gav ikke op og konsulterede en babalawo [divinatør]. Denne sagde, at Erinlé var tiltrukket af skovkvinder og slet ikke af flodkvinder. Oxum betalte babalawoen og udtænkte en plan: Hun smurte sin krop ind i honning og rullede sig i skovbunden. Nu, hvor hun var forklædt som skovkvinde, opsøgte hun atter sin elskede. Erinlé blev forelsket i hende i samme øjeblik, som han så hende.
En dag, hvor hun havde glemt oraklets ord, tog Oxum Erinlé med for at de kunne tage et bad i floden. Men vandet vaskede honningen af hendes krop, og de blade, der udgjorde hendes forklædning, faldt af. Erinlé så med det samme, at han var blevet narret og forlod Oxum for altid. Han gik sin vej uden at se sig tilbage.
Oxum var gravid, og hun fødte Logunedé. Logunedé er halvt Oxum, halvt flod, og halvt Erinlé, halvt skov. Hans to halvdele kan aldrig mødes, og han bor en tid i floden , og resten af tiden i skoven.
Han jager med den ofá, den bue og pil, som han har arvet fra sin far. Den abebé, det spejl, som han har arvet fra sin mor, spejler han sig i.
Pierre Verger fortæller om Logunedé, at[3]
denne orisha har den særlige egenskab at være mand i seks måneder, hvor den bor i skoven og lever af jagtbytte; de øvrige seks måneder er den kvindelig, lever i vandet og lever af fisk.
I Nigeria ligger denne orishas tempel i Ilesha. I denne by modtager guden væddere, haner, kolanødder og bananer af typen ogede wewe. Det er forbudt at give den høner, geder eller andre slags bananer.
Logunedé opfattes ofte som en kombination af Oxum og Oxóssi. Hans ugedag er torsdag (som Oxóssi), og hans farver kan være turkisblå (som Oxóssi) og gul eller guld (som Oxum). Gilberto Gils sang til ham begynder således:
Sødmen tilhører Logunedé
Oxums søn, Logunedé
Oxums øjesten, Logunedé - edé, edé
Så megen ømhed
Rigdommen tilhører Logunedé
Oxums søn, Logunedé
Oxums øjesten, Logunedé - edé, edé
Så megen skønhed
Logunedé er for vild
Han er klog, han fik fra sine forældre
Jægerens snilde
Fiskerens tålmodighed
Logunedé er for vild
Den brasilianske blog O Candomblé beskriver ham som
orisha for rigdom og overflod, søn af Oxum og Oxóssi, gud for krig og vand. Han er uden tvivl en af de smukkeste orishaer i candomblé, eftersom skønheden er en af de vigtigste egenskaber hos begge hans forældre.
Som konge af Ileshá, dygtig jæger og en stolt prins forener Logunedé Oxums og Oxóssis domæner, og stort set alt, hvad vi ved om ham, drejer sig om hans forældres egenskaber.
På trods af hans historie er det nødvendigt at sige, at Logunedé ikke skifter køn hver sjette måned, han er en mandlig orisha. Hans dualitet ligger i hans opførsel, eftersom han i nogle sammenhænge kan være sød og omsorgsfuld ligesom Oxum, og i andre alvorlig og reserveret ligesom Oxóssi.
Bemærk, at dette blogindlægs (anonyme) forfatter modsiger Vergers beskrivelse af Logunedé som en orisha, der skifter køn – dette er ikke usædvanligt og afspejler blot, at vedkommende er oplært i en anden tradition end den, som Verger har fået sine oplysninger fra. Denne variation er en del af gudernes iboende mangfoldighed eller pluralitet, som jeg skrev om for nylig, og vil blive uddybet i en kommende artikel i denne serie.
Noter
[1]: Chris McGowan & Ricardo Pessanha: The Billboard Book of Brazilian Music, Guiness Publishing 1991, s.90-91.
[2]: Reginaldo Prandi: Mitologia dos Orixás, Companhia Das Letras, 2001 (s. 136-37).
[3]: Pierre Verger: Notas sobre o culto dos orixás e voduns, Editora da Universidade de São Paulo 2000, s. 213.