Som om 24-års-reglen ikke var slem nok, foreslår Lars Løkke nu at “opbløde” den – med et pointsystem:
»24-års-reglen skal udbygges med en pointsystem og et skærpet tilknytningskrav. Point for uddannelse. Point for sprog. Og point for erhvervsaktivitet. Og hvis pointene er høje nok, skal kravet om de 24 år ikke spænde ben«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Andre må derimod indse, at de ikke kan komme til Danmark, selv om de er 24 år.
»For nogle kan det være lige meget, om de er langt over 24 år. De skal bare ikke ind, hvis de udelukkende kommer for at ligge det danske samfund til last«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Her er første del af artikel 16 fra FNs verdenserklæring om menneskerettigheder:
1) Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og at stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
At gifte sig og stifte familie, herunder at praktisere sit familieliv, er altså ikke bare ganske naturligt, det er defineret som en menneskeret. 24-års-reglen strider allerede mod menneskerettighederne, men med bemærkningen om, at de mennesker, som ifølge Løkke og hans smagsdommere “bare ikke skal ind”, siger Danmark da helt farvel til enhver forestilling om menneskerettigheder – i hvert fald på det punkt.
Gamle kort over den civiliserede verden må vist efterhånden udleveres med en saks, så Danmark kan klippes ud af den. Ligesom vi allerede er smidt ud af Skandinavien.
Billede: OneLiners4DK