24-års-reglen, den danske Nürnberg-lov

Filminstruktøren Christian Braad Thomsen har et skarpt indlæg om 24-års-reglen i dagens Information:

I 1930’erne hindrede Nürnberglovene ariske tyskere i at gifte sig med jøder, hvis de fortsat ville bo i Tyskland. Den danske 24-årsregel er det første eksempel siden Nürnberglovene på, at statsmagten sender unge i eksil, hvis de gifter sig med tilsvarende uønskede elementer.

Siden Anders Fogh Rasmussen tilsluttede sig den amerikanske krig i Irak, er det blevet acceptabelt, at politiske beslutninger begrundes med løgne. Derfor har mange også vænnet sig til løgnen om, at 24-årsreglen er nødvendig for at forhindre tvangsægteskaber. Det gør den ikke. Derimod forhindrer den unge danskere i at gifte sig med den, de elsker, hvis de fortsat vil bo i Danmark

Endnu tør Enhedslisten og Radikale kæmpe mod uretten. Men ellers har politikere i dag ingen intentioner om at stille sig i spidsen for nytænkning. De vil ikke lede, men underkaster sig de mest nedrige tendenser i folket, selv når politikerne regner med, at der er et flertal for en nazistisk lov. Det er dybt tragisk for et retssamfund, at selv oppositionen ikke længere tør tale løgn og uret af frygt for aldrig at komme til magten.

Amen, havde jeg nær sagt. 24-års-reglen og tilknytningskravet repræsenterer en form for apartheid eller diskrimination, som simpelt hen burde være uacceptabel i et moderne samfund, og til sammen forhindrer de mange danskere i at bo i Danmark. Det er simpelt hen en skændsel.

Link.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.