Hvis man spørger sig selv, hvad LA og Metter Frederiksen og debatten om “nassere” på overførselsindkomster har opnået, kommer svaret blandt andet i en ny rapport fra Rådet for Socialt Udsatte.
Folk, der uden egen skyld er blevet syge og arbejdsløse, bliver i dag mistænkeliggjort, forfulgt, kontrolleret og lagt for had i en grad, så deres liv er fyldt med lede og skam over den rolle, de har fået i livet.
Ekstra Bladet opsummerer rapporten således:
Følelsen af at blive mistænkeliggjort, kontrolleret og ringeagtet af det offentlige system og andre borgere præger hverdagen for tusindvis af danskere, der er afhængige af offentlig forsørgelse. Det fylder deres liv med utryghed, angst og lede.
Det fremgår af Rapporten “Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt” fra Rådet for Socialt Udsatte. Citatet i indledningen er tager fra rapporten.
Rapporten tegner ikke et billede af kontanthjælpsmodtagere, der har det fint med at nasse på de offentlige kasser. Langtfra.
Derimod viser den et hæsligt billede af fattigdom som en bitter blanding af afsavn, skam, selvbebrejdelse, isolation, mindreværd og selvmordstanker.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, mener, at vi på mange måder har opbygget et system, som er med til at trykke mennesker længere ned i sociale problemer i stedet for at hjælpe dem op.- Der de tale om mennesker, som ofte har mange problemer at slås med, men det, som især trykker mange af dem, det er den mistro, de møder fra det omgivende samfund. Debatten og tonen er blevet urimelig hård i forhold til socialt udsatte, og det er bestemt ikke det, de har brug for, siger Jann Sjursen.
Så tillykke til Liberal Alliance og Helle Thorning og Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye og alle de andre socialliberale. Alle deres udtalelser om emnet har alene haft til formål at sparke fattige mennesker endnu længere ned i sølet, og det ser ud til, at det er lykkedes. Mission accomplished.