Hvis du er Windows-bruger og går ind på den store spilproducent Valves hjemmeside Steam, gør de dig ikke alene opmærksom på, at man nu kan downloade en beta-udgave af deres Steam-system, som gør det muligt at spille deres spil – de opfordrer dig til at skifte til Ubuntu for at prøve det, komplet med et link til download af Ubuntu 12.04 LTS!
Jeg mener personligt stadig, at det er et problem, at de bagvedliggende programmer (i modsætning til selve spillene) ikke er fri software, men i betragtning af, hvor stort et problem det har været med spil på Ubuntu og GNU/Linux i almindelighed, er det en meget velkommen udvikling, at så stor en spiller som Valve (producent af bl.a. CounterStrike) nu er på banen med deres Steam-platform. Selvom Steam (endnu?) ikke er fri software, vil dette skridt helt klart gør det lettere også for gamere at bruge fri software i det daglige.
Via Ubuntu Vibes.