Der er ingen tvivl om, at det er svære tider for aviserne i disse år. Annonceindtægterne skrumper efterhånden som annoncerne forsvinder ud på nettet og ikke mindst Google opsuger det meste af avisernes før så lukrative marked.
Samtidig er ethvert kommercielt medie nu om dage nødt til at have en elektronisk udgave, og der har været forskellige filosofier om, hvordan den kan realiseres – bortset fra annoncekronerne er det jo småt med indtægter, hvis man lige så godt kan læse aviserne på nettet, som man kan købe papirudgaven.
Nogle aviser forsøger at råde bod på dette ved fortsat at lægge nyhederne på nettet, men kun gøre dem tilgængelige for abonnenter. Politikens læserredaktør Flemming Ytzen forklarer her om Politikens tilgang:
Efter mange års tilløb gør vi om kort tid op med gratisprincippet for de nyheder og det baggrundsstof, vi lægger ud på nettet. For politiken.dk bliver en betalingsavis i slutningen af maj.
Det indebærer, at brugerne uden beregning kan læse 25 artikler om måneden på den stationære eller bærbare computer, den smarte mobiltelefon eller iPaden og dens konkurrenter.
Men for dem, hvor nysgerrigheden og videbegærligheden giver lyst til mere, kommer der et betalingskrav. De vil blive bedt om at tegne et digitalt abonnement til 44 kr. om måneden. (…)
Man kan bebrejde os, at vi lod gratisprincippet regere for længe.
Men disse tider er uigenkaldeligt forbi. Heldigvis. Velkommen til den digitale betalingsvirkelighed. Den er kommet for at blive.
Nuvel, to ting. For det første: Hvis man gerne vil læse 25 artikler gratis, skal man først registrere sig som bruger for overhovedet at få adgang til det?
Men for det andet, og væsentligere: Jeg har ikke i sinde at tegne det nye abonnement på 44 kroner om måneden. Det er ikke, fordi jeg finder beløbet urimeligt – det er faktisk helt rimeligt, hvis man til gengæld kan læse alle artikler i Politiken, svarende til “en god kop kaffe”, som Ytzen anfører. Det er heller ikke, fordi Politiken er en dårlig avis. Med nyere folk som Tarek Omar og Rune Engelbreth Larsen om bord har den i de senere år såmænd udviklet sig til Danmarks ubestridt bedste avis, en titel som Jyllands-Posten ellers (rent journalistisk, og til trods for dens ofte højreekstreme holdninger) besad i mange år.
Det er selvfølgelig heller ikke, fordi jeg ikke har råd til det. Det er, fordi jeg ikke tror på paywalls som løsning på avisernes økonomiske og journalistiske problemer og derfor heller ikke ønsker at støtte en sådan løsning. Det eneste, Politiken vil opnå ved at sætte betalingsmuren op, er at eliminere sin egen relevans som netmedie og dermed at eliminere sin egen relevans som medie overhovedet. Det er let at se, at avisbranchen er i knibe og at truslen fra det store net er reel – men det er til gengæld ikke let at se, hvilken forskel 44 kroner pr. læser pr. måned skulle gøre i en branche, hvor produktet reelt aldrig har været financieret af løssalget, men af annoncekroner. Læg hertil, at en lige så reel trussel fra nettet er, at det undergraver avisernes status som eneste nyhedskilde – vi køber ikke længere én avis og læser den, men skimmer i stedet hurtigt 3-10 aviser og får som bonus et indtryk af deres forskellige vinklinger.
Med en betalingsmur opnår aviserne blot, at deres sider ikke længere kan ses og indekseres af søgemaskinerne – og det vil sige, at nye læsere ikke finder vej til deres mest interessante artikler. Betalingsmuren er ikke Internetavisens redning, men dens død. Hvad der så er redningen, kan jeg desværre ikke umiddelbart svare på – måske aviserne virkelig og slet og ret er ved at dø, eller måske der skal noget helt nyt til for at genoprette dem såvel som den professionelle, dybdeborende kvalitetsjournalistik. Jeg ved det ikke – men jeg ved, at paywalls ikke er løsningen.
Farvel, Politiken.dk, og lad mig endelig vide, når du er kommet på bedre tanker.
Hvor ser du et krav om registrering for at læse 25 artikler? Det vil være døden for politiken.dk. Ingen vil tweete et link, når folk ikke kan læse dem uden videre.
Jeg læste beskrivelsen som værende inspireret af hvad NY Times gør. Hos NYT kan du læse X artikler gratis per måned, og derefter bliver du bedt om at betale. NYT styrer det med cookies, så vidt jeg ved. Jeg har ikke ramt betalingsmuren hos NYT, men det er formentlig fordi jeg sletter alle cookies når jeg lukker min browser.
Hvis det er cookiebaseret, kan nogle selvfølgelig “snyde” NYT eller Politiken. Men ikke alle vil gøre det, og et krav om registrering for at læse første artikel er den sikre død.
JP har valgt en noget anden model. Nogle artikler er gratis, andre er premium indhold og kræver betaling. Det er nemmere at adminstrere.
Mike Masnich har nogle interessante tanker om NYT’s paywall
http://www.techdirt.com/articles/20121226/03553321486/nyt-paywall-working-better-than-people-expected-that-doesnt-mean-its-working.shtml
NYTs paywall er basalt set en “Paypal donation” knap. Ikke at der er noget galt med det.
Det ser jeg ret beset ingen steder (mht. login), det var rent gætværk, fordi jeg tænkte at en cookie-baseret løsning ikke vil virke, fordi folk kan slette deres cookies.
Lars Grarup fra Politiken har også svaret i en mail, at de ikke forventer at miste ret meget trafik, fordi langt de fleste besøgende holder sig under 25 visninger. Det kunne tyde på, at det er en cookie-løsning, de har i tankerne. Det er så et åbent spørgsmål, om de kan få betalende gæster nok til at det overhovedet gør en forskel.
Men bortset fra tippet om hvordan man kan snyde sig uden om en eventuel paywall, så tror jeg egentlig at paywalls kan have en positiv effekt på det danske online mediebillede. Vi har brug for noget mere borgerjournalistik og et dansk Huffington Post. Nyheder fra mange forskellige kilder kan effektivt spredes og aggregeres via RSS eller Twitter. Der er ingen grund til at alle online nyhedsmedier skriver af fra det samme Ritzau historier for at have en “komplet” dækning af alle områder.
Jeg synes ikke at det er nogen naturlov at (online) avisartikler kun kan skrives af fuldtidsansatte journalister (ikke at jeg har noget mod at folk lever af at være journalist, slet ikke). De fleste bøger skrives af folk, som har deres forfatterskab som et bierhverv, og det bliver bøgerne ikke ringere af.
Man kunne fremme denne folkeliggørelse af nyhedsproduktionen ved at bruge mediestøtten på en anden og mere konstruktiv måde. I stedet for at give mediestøtte til online medier der gemmer sig bag paywalls (nærmest som passivt løntilskud til journalister, betalt af skatteborgere som i gennemsnit har en lavere månedsløn; det er kun marginalt bedre end den gamle model med alene at støtte papiraviser), kunne man give støtten til Ritzau-lignende organisationer som skal forpligtes til at udgive deres indhold under en passende Creative Commons licens, så borgerjournalistikken kan bruge indholdet uden at frygte truende breve fra advokater. En tilsvarende forpligtelse skal også gælde DR som modydelse for medielicensen.
Ja. Den politiske blogosfære, der var ansatser til indtil for et par år siden, er desværre blever ødelagt eller i hvert fald dæmpet af Facebooks indtog -- der er stadig holdouts (som nu denne), men billedet er meget mere fragmenteret, og de vanskeliggør desværre opkomsten af en Huffington Post.