Som respons på en debat-opfordring på avisens hjemmeside har jeg i dag dette læserbrev i Jyllands-Posten:
Aktionens baggrund er dybt alvorlig – nemlig, at folk bliver syge af at sidde på asylcentrene i årevis uden noget at lave. Aktionen var et fredeligt forsøg på at råbe folk op: Mennesker bliver knust i dette land, og den eneste forbrydelse, de har begået, er at flygte hertil fra krig og undertrykkelse.
Røde Kors administrerer denne politik og er derfor med til at knuse de mennesker. Røde Kors må trække sig fra driften af asylcentrene og fordømme Danmarks flygtningepolitik.
Læs i øvrigt Rune Engelbreths foto-reportage fra Luk Lejren-aktionen: Luk lejren, åbn landsbyen.