Kamal Qureshi er rystet over politiets optræden i forbindelse med en brutal anholdelse, hvor en af betjentene brugte sin peberspray ikke mod den, der skulle anholdes, men mod en fotograf, der forsøgte at dokumentere anholdelsen.
Til Modkraft.dk beskriver Qureshi episoden sådan her:
Kamal Qureshi var [13. januar] på vej til en middag på Christiansborg, da han pludselig får øje på nogle betjente i færd med at anholde en dansk-palæstinensisk mand, der havde deltaget i en netop afsluttet demonstration til fordel for den krigsramte befolkning i Gaza.
Begivenhederne får nogle pressefolk, bl.a. en kameramand fra mediebureauet Local Eyes, til at løbe til stedet for at filme anholdelsen.
– Den pågældende pressefotograf samt nogle andre fotografer kommer løbende hen til det sted, hvor politiet er i færd med at foretage anholdelsen. Da pressefotografen begynder at filme optrinnet, sprayer en betjent ham direkte i øjnene med peberspray, fortæller Kamal Qureshi, der er overbevist om, at politifolkene godt var klar over, at de brugte peberspray mod pressefolk på arbejde.
– Kameramanden bar et synligt pressekort og var udstyret med et stort, professionelt kamera. Politiet kunne ikke være i tvivl om, at der var tale om presse.
Anvendelse af peberspray er fuldt så meget vold som en knippel lige i synet. Er det virkelig i orden, at politiet bruger vold for at lukke munden på pressen? Men så ikke-i-orden det end er, er det ikke noget nyt.
Qureshi er rystet, men vi er mange, der kan fortælle , at der desværre ikke er meget nyt under solen: Den er helt gal med i hvert fald visse sektorer af politiet, og det har den været i årevis. Og det er heller ikke kun et spørgsmål om “brodne kar” – problemet er snarere systemisk.
Men nu har Kamal Qureshi altså også opdaget det. Det kan der måske komme noget godt ud af.
Så bliver Kamal Qureshi næppe mindre rystet, hvis han skulle finde ud af, at politiet fik tildelt peberspray for at nedtrappe deres unødvendige brug af vold, men at de i stedet benytter pebersprayen som endnu et magtmiddel: http://blog.blazingangles.net/soapbox/2008/10/politiets-tradition-for-vold.html
Er der nogen steder, hvor man kan læse historien fra pressefotografen selv?
Det undrer mig, hvis en af pressens folk ikke selv skriver om episoden.
@Karin: Nu arbejder Local Eyes med billeder, ikke tekst, så der er vist ikke så meget at undre sig over. Modkraft interviewer Kamal Qureshi selv om hans oplevelse.
Hvis du ønsker fotografens version af episoden, kan du forsøge at kontakte Modkrafts journalist eller evt. kontakte Local Eyes direkte. Hvis du finder ud af noget spændende, er du velkommen til at skrive om det her i tråden.