Det er virkeligt fantastisk hvordan der er blevet skabt et meme om at grunden til regeringens fald i meningsmålingerne skyldes at Fogh er på vej til NATO – og intet har med det største løftebrud i nyere dansk politik – den asociale skattereform.
Mette Østergaard fra Politiken er også hoppet på vognen – det er usikkerheden om Fogh bliver hjemme og passer på os, der skaber rødt flertalt – ikke det faktum at VKO har begået harakiri ved at give skattelettelser til de allerrigste på bekostning af de fattigste.
Det er en dårlig analyse, og det fremstår jo næsten som om, at hvis blot Fogh bliver i Danmark, så genvinder regeringen sin troværdighed – faktum er at det er Fogh der har været frontfigur på skattereformen og at det faktisk giver meget god mening at stritte ham ud af regeringen. Håbet er naturligvis at vælgerne glemmer at det også var Lars Løkke og co. der gennemførte den.