Et slag for naturen, for at der kan komme mere af den her i Danmark.
Et beskedent slag, naturligvis. Men noget er noget. Jeg havde i dag dette læserbrev i Århus Stiftstidende:
De små åndehuller kunne blive meget større
Miljø: Jeg har det seneste års tid boet i en større landsby, hvorfra man let kan komme ud på landet. Og det er da også så dejligt derude. Er det ikke der, mennesket egentlig hører til, ude i Guds smukke natur?
Virkeligheden er desværre en ganske anden. I stort set hele Danmark er der aldeles trøstesløst ude på landet: Endeløse, forgiftede marker med opreklameret svinefoder (byg) vekslende med hvede og raps; enkelte fritliggende huse fra perioden 1900-1950, oftest i en nærmest ubegribeligt uskøn arkitektur: Kæmpemæssige, industrielle landbrug udstyret med kornsiloer og gylletanke på størrelse med Amalienborg.
Og dog behøvede det ikke at være sådan. Danmark er ikke et landbrugsland, det er et videns- og industriland, hvor små landbrug ikke længere eksisterer, og hvor de tilbageværende storbrug drives efter rent industrielle principper. Samtidig producerer disse få landbrugsindustrier mad nok til at brødføde ca. 14 millioner mennesker, hvoraf det meste eksporteres.
Her melder sig umiddelbart to tanker:
1. Der er ingen grund til, at Danmark skal producere mad til mere end fem millioner mennesker
2. Når landbruget er så produktivt, så er der ingen som helst grund til at fortsætte med at hælde gift og kunstgødning i jorden.
Mit forslag er altså, at det danske naturlandskab retableres ved at reducere den danske landbrugsproduktion til en tredjedel, samtidig med at hele molevitten omlægges til økologisk produktion.
I løbet af 40-50 år kunne vi atter få et landskab, som det er værd at leve i. De få og små åndehuller, man heldigvis stadig kan finde, ville være bredt ud over det meste af landet. Danmark kunne blive Nordeuropas svar på Irland eller Wales. Det i sig selv skulle rigeligt være investeringen værd.
Læserbrevet er en forkortet udgave af dette indlæg på den anden blog.
Citat:
“Der er ingen grund til, at Danmark skal producere mad til mere end fem millioner mennesker.”
Hvilket globalt udsyn!
Hvilken solidaritet!
Boel,
jeg tror på bæredygtig vækst gennem lokal selvforsyning.
Og så mener jeg i øvrigt, at Jorden er overbefolket. Det bedste, der kunne ske var om *alle* lande dedikerede sig til bæredygtig vækst og så vidt muligt blev selvforsynende med basale fornødenheder.