Den tidligere journalist og redaktør ved Information Jørgen Dragsdahl vandt for nylig en injuriesag mod professor Bent Jensen, som havde beskyldt ham for at være KGB-agent. Dragsdahl vandt sagen i retten, eftersom Bent Jensen ikke havde skygge af belæg for sine påstande.
Desværre løb omkostningerne til Dragsdahls egen advokat så højt op, at han i dag er ruineret. Det er ikke rimeligt, og der er derfor oprettet en støtteforening, der har til formål at dække Dragsdahls sagsomkostninger.
Foreningen forklarer selv formålet på sin hjemmeside:
Journalist Jørgen Dragsdahl vandt sin injuriesag mod professor Bent Jensen, som i 2007 i Jyllandsposten beskyldte ham for at have været agent for KGB. Dommen betyder, at man ikke behøver at finde sig i at blive beskyldt for landsforræderi alene fordi man kritiserer sit lands udenrigspolitik.
Bent Jensen har fået en bøde og skal betale erstatning. Alligevel risikerer Dragsdahl at blive ruineret af retssagens million-omkostninger. De kan blive endnu større, fordi Bent Jensen nu har anket dommen til Landsretten.
Vi er en kreds af borgere, som ikke finder det rimeligt, at man for at rense sig for falske beskyldninger må gå fra hus og hjem. Derfor har vi startet en indsamling til dækning af Jørgen Dragsdahls sagsomkostninger.
Bidrag indbetales på foreningens konto i Nordea: Reg.nr.: 2252 Konto nr. 0722-248-783. Et eventuelt overskud vil blive doneret til den danske PEN-klub
Et vigtigt aspekt af sagen er, som det antydes, at Jørgen Dragsdahl nu én gang har fået fastslået, at man ikke behøver at finde sig i at blive kaldt “landforræder”, bare fordi man er uenig i regeringens politik. Det er en ikke uvigtig detalje at få på plads, og det fortjener Dragsdahl faktisk stor anerkendelse for. Så … støt ham. Giv selv et bidrag, hvis du har råd, og giv ordet videre.
Link: Støtteforeningen for Jørgen Dragsdahl
Discover more from Modpress
Subscribe to get the latest posts sent to your email.