Author: admin

Det er ikke godt at skrive svært, men det er svært at skrive godt.

Polemiken har for en gangs skyld begået et indlæg, som jeg er næsten fuldstændig enig i – i protest mod udvisningen af en mor til tre med fast arbejde:

det ikke undsluppet min opmærksomhed, at man p.t. åbenbart er blevet vanvittige og finder det naturligt at udvise mødre, der så må aflevere deres børn i børnehaven og sige farvel for altid eller i hvert fald for meget lang tid.

Dér er grænsen for galskaben dælendunseme nået og overskredet med flere lysår. Hvad har man gang i?????

Hvordan kan man vurdere, at en mor har større tilknytning til eksempelvis Kosovo end til sine egne små børn?

Sindssygt. Stop det dog!

Det er naturligvis dette her, Kimpolina skriver om. Og hvad kan man sige? Ja, det er trist, og det er en meningsløst hjerteløs administration af reglerne.

Denne administration har til gengæld været en direkte følge af de stramninger på udlændingeområdet og især den politiske råben og skrigen på en sådan  stramning, vi har set de sidste mange år, idet embedsmændene har fulgt de politiske vinde – og administreret de eksisterende regler usædvanligt nidkært og stramt, efter devisen: Enhver tvivl kommer den anklagede (udlændingen) til skade.

Denne hjerteløse praksis er dokumenteret gang på gang,  bl.a. i Magtens Bog af Erik Valeur et al. (2004). Det usædvanlige ved denne sag er, at det denne gang ikke lykkedes politiet at få kvinden lempet ud af landet, før det kom til pressens kendskab – hvilket gør hende og hendes familie til nogle af de få heldige ud af hundreder, der får lov til at få deres sag genovervejet af politiske grunde.

Det usædvanlige ved denne sag er altså ikke så meget sagen i sig selv, som at vi hører om den – desværre.

Jeg har netop skrevet en anmeldelse af den indiske filmklassiker SHARAABI ovre på min anden blog – hop over og læs den, hvis du har lyst!

Sharaabi betyder “dranker” og hentyder til hovedpersonen Vicky, der spilles af den altid veloplagte Amitabh Bachchan – trods den alvorlige titel er der dog tale om en komedie.

Any comments?

Da Vibeche Manniche og andre repræsentanter for den såkaldte “kvindebevægelse” Kvinder For Fred forleden begyndte at føre sig frem med røverhistorier om, at det slør, mange indvandrerkvinder går med (og som europæiske kvinder i de højere klasser også gik med for ikke så mange hundrede år siden) er som et “omvandrende fængsel”, der oven i købet er farligt for børn at gå med, fordi de kommer til at mangle D-vitamin, tænkte jeg umiddelbart: Og jøderne skænder hostier og spiser små kristne børn, og så nægter de halstarrigt deres egne børn dåben!

Jeg mener, det er jo lige før, at jeg ikke tør iføre mig den hat og det halstørklæde, jeg ellers foretrækker at udstyre mig med, når det er frostvejr!

At nogen for alvor skulle tage en så hadefuld og oplagt manipulerende propaganda alvorligt eller ligefrem sluge det råt for usødet anså jeg næppe for at være muligt … indtil jeg læste de seneste udgydelser, indtil jeg læste, at den evigt forargede, kronisk humorforladte og humørmæssigt udfordrede Jakob Fønsbo i et indlæg hos mrandersson gjorde kunststykket.

Tjah – hvad er der at sige andet end, at Fønsbo falder pladask for den moderne udgave af antisemitismen – den, der vender sig mod muslimer i stedet for mod jøder, men ellers i ét og alt bevarer den traditionelle europæiske antisemitismes retorik og argumentation. Fønsbo er med andre ord ny-antisemit. Og det er da i hvert fald rart for os andre at vide … så vi kan slette ham fra listen af mennesker, der kunne tænkes at have noget interessant at sige, og føje den tilsyneladende evigt sure mand til listen af hadefulde, indskrænkede tågehorn.

Jeg har skrevet en anmeldelse af den nye indiske film FANAA ovre paa min anden blog – hvis du har lyst, er det blot at hoppe derover & laese den.

Her vil jeg maaske blot benytte lejligheden til at sige, at selvom jeg til hver en tid vil gentage min vurdering af filmen i denne anmeldelse – en ikke fejlfri film af den type, der kan tåle at blive set igen og igen – saa bliver det mere klart, at det underliggende plot halter paa et vaesentligt punkt: Filmen handler om at gribe kaerligheden og blive til intet i den, og den kvindelige hovedperson Zuni fungerer godt paa disse praemisser – men kontrasten mellem den kvindebedaarende turguide og den koldblodige terroristiske “mastermind” bliver lidt for stor for Rehan, den mandlige hovedperson.

Medmindre man opfatter dette plot som blot og bar staffage for at iscenesaette kaerlighedshistorien. Som saadan fungerer det vel fint nok … men maaske man alligevel kunne have oensket sig at der var gjort tanden mere ud af det i en ellers paa alle maader flot og stort opsat film.

Spike Lee om to forskellige præsidenters forskellige holdning til katastrofen:

In 1965 with Hurricane Betsy, then President Lyndon B. Johnson flew to New Orleans, and went to the Lower Ninth Ward. He shined a flashlight in his face in the dark and said, I’m Lyndon B. Johnson, I’m the President of the United States and we care about you. George Bush did not feel he had to do that.

I et land, hvor vi i 90erne og 80erne havde kommunistisk
det ene og socialistisk det andet og stadig indtil flere
Folkepartier, kunne partinavnet “Liberalisterne” ikke
anerkendes, fordi det kunne forveksles med “Venstre – Danmarks
Liberale Parti”. Glemte jeg at nævne, at den ansvarlige
minister er Venstremand?

Regeringspartiet Venstre misbruger åbenlyst sin magt for at
tryne en uvelkommen konkurrent. Det burde få konsekvenser.

Fra Politiken:

NATO’s omdiskuterede operation i Musa Qala i det sydlige Afghanistan er nu også blevet genstand for en formel undersøgelse om drab på civile.

Ifølge anklagerne blev 13 personer, heraf ni børn, dræbt under et luftangreb 31. juli i år, hvor både danske og britiske styrker opererede i området.
(…)

De fortæller, hvordan en familie på tretten forsøgte at flygte gennem området nord for Musa Qala, da de blev ramt af skud fra fly foroven.

Netop den dag tilkaldte de danske styrker flystøtte fra lejren i Musa Qala, hvor de var under kraftig beskydning fra Taleban.
(…)

Oberst Henrik Sommer fra Hærens Operative Kommando siger, at de danske styrker den dag udpegede mål for bombefly i området. Han understreger, at kommandoen intet har hørt om undersøgelsen.

Så måske var det de danske styrkers forespørgsel og oplysninger om bombemål, der direkte udløste en massakre på 13 civile? Hvis det er tilfældet – var det så ikke i virkeligheden et spørgsmål om tid, før det ville ske?

Jfr. notits i Jyllands-Posten:

Fire formodede terrorister på højrefløjen blev fredag eftermiddag fængslet af en belgisk dommer. Fængslingerne kommer, efter at politiet torsdag rykkede ind på fem militære kaserner og række private adresser, hvor i alt 17 personer blev anholdt, heraf 11 fra militæret.

Syv af de anholdte blev løsladt fredag eftermiddag, mens seks andre fortsat ventede at få anholdelsen prøvet af en dommer.

Politiet kørte torsdag ind gennem de militære porte fem steder for at forhindre angreb, som ifølge anklagemyndigheden skulle destabilisere landets institutioner. Bortset fra militærskolen i Bruxelles fandt anholdelserne sted i den nordlige del af landet, hvor sproget er flamsk.

Tjah, denne form for “modstandskamp” er jo, hvad Den Danske Forening/Dansk Front og deres bølletropper White Pride længe har talt for og udført i det små – hvor længe det varer, mon denne form for terror for alvor kommer til DK? Der er folk nok, der har gang i at så det had, de kan …