Minoritetspartiets hjemmeside er blevet relanceret, denne gang med en blog, der består af nyheder fra partiet og indlæg fra forskellige medlemmers blog. Slå et smut omkring – det er blevet rigtig flot!
Author: admin
Stormogulen
Jeg har i øvrigt anmeldt endnu en film på min anden blog, nemlig den indiske filmklassiker fra 1960 “Stormogulen” eller Mughal-e-Azam.
Hvis du kun kommer til at se én indisk film i dit liv, så sørg for, det bliver dén. I mellemtiden kan du som sædvanlig bare hoppe over & læse ….
JP på gale veje
I Jyllands-Postens leder i dag taler man for en radikal stramning på narkoområdet: I lutter hellig forargelse over, at besiddelse af op til et halvt gram heroin “kun” straffes med en bøde på 600 kroner, forlanger man, at enhver besiddelse af et sådant stof skal koste “anholdelse, tiltale og fængselsstraf”.
Når det ikke koster det i dag er det ifølge lederskribenten udtryk for “politikernes latterligt eftergivende holdning” overfor narkotika.
Ja, men hvorfor ikke spare lederskribenten såvel som politiet og domstolene besværet og simpelt hen skyde dem? I mellemtiden kunne man jo stilfærdigt gøre opmærksom på, at den hårde linje i narkotikapolitikken aldrig har hjulpet: I USA, hvor “krigen mod narkotika” har været ført allerhårdest, er den narkorelaterede kriminalitet værre end den er andre steder.
I Europa er det traditionelt liberale lande som Holland, der har færrest reelle problemer med narkokriminalitet. Paradoks? Nej, sagen er den, at skræmmekampagner og “krig mod narko” ikke reelt holder nogen fra at bruge stofferne, men de kriminaliserer og marginaliserer dem, der gør, og gør dermed problemerne værre, end de ellers ville have været.
I Holland, hvor hash i et vist omfang er legalt, er dette stof mindre udbredt end f.eks. i Danmark – måske, fordi stoffet mister sit “lokkende” eller “oprørske” præg, hvor det er lovligt at bruge.
Hvis JPs lederskribent får magt, som han har agt, vil det intet gøre for at mindske udbredelsen af narkotika i Danmark – men det ville bombe narkotikapolitikken tyve år længere tilbage end den er i forvejen – og hermed forværre de problemer med narko og narkokriminalitet, vi har i forvejen. Er det nu virkelig, hvad man ønsker?
For år tilbage skrev jeg selv en længere artikel, der forklarer, hvorfor den danske narkotikapolitik er forfejlet – og det er ikke, fordi den er for liberal.
Krrish
For hvem, der nu måtte være interesseret: Jeg har netop anmeldt den spritny (sommeren 2006) indiskesuperheltfilm Krrish ovre på min anden blog – så klik på billedet eller linket og se, hvad det er for noget!
Danmarks højreorienterede blogs – under lavmålet?
I går konkluderede jeg, efter at have læst et af de seneste indlæg på Polemiken (Polemiken er, for dem, der ikke måtte vide det, et ganske typisk eksempel på det, man kan kalde Danmarks “højreorienterede” eller “fremmed-skeptiske” blogs – et andet typisk eksempel er MINUT):
Det er ikke altid lige til at se, om man skal græde, le, dunke hovedet ind i muren – eller slå det hen med, at der trods alt må være en grænse for, hvor tåbelige mennesker, man skal gide at beskæftige sig med.
Citizen Dane følger Kimpolinas inkompetente ivren mod de uforskrækkede PET til dørs i et længere indlæg, men når, da han samme dag præsenteres for endnu et eksempel på Kimpolinas konstante villighed til at sluge selv den værste røverhistorie hvis blot den kan bruges til at sværte muslimer og lyve dem alt ondt på, frem til en konklusion, der ligner min:
Faktisk tror jeg, at jeg vil benytte lejligheden til for stedse at afskrive Kimpolina som totalt og aldeles kørt ud over kanten i sit irrationelle had til alt hvad der er Islam. Det er den eneste troværdige forklaring jeg selv kan give på, at noget selvstændigt tænkende menneske kan falde for, og videregive, en så lallende åndssvag, direkte imbecil, “profeti” forklædt som “seriøs udenrigspolitisk analyse” …
Tjah – lad os afskrive hele skrigosfæren, nu vi er ved det – det er ikke lykkedes for mig at få nogen af de øvrige eksemplarer til selv at sige, de er bedre eller mere seriøse end Polemiken. Og det må vi jo så gå ud fra, de ikke selv mener, at de er – og hvem kunne monstro være nærmere til at vide det?
Hjææælp, de er ikke lige så bange som mig!
I kølvandet på afsløringen af planer om terrorangreb mod tyske tog mener PET ikke, de har noget særligt at meddele den danske befolkning – måske fordi der ikke er nogen konkrete trusler at meddele om, måske fordi de arbejder med nogle ting, de ikke har lyst til at tale om lige nu.
Who knows? Men alene det, at de tilsyneladende ikke er parate til at opføre sig som en flok forskræmte høns, har fået Hysselina op af stolen:
Kimpolina-kommentar: Føler man sig helt tryg her? Hvad er det dog for en flok amatører, der er sat til at passe på os i Danmark?
Tjah – hvis de ikke er ligeså hysteriske som Kimpa, så er de amatører?
Måske man tværtimod kunne antage, at de i PET ved bare en lille smule mere om, hvad de gør og hvorfor ikke end fr. Hartmann, hvis idé om “brandslukning” synes at være at råbe BRAAAND!!! af sine lungers fulde kraft i overfyldte biografer.
Som Citizen flere gange har været inde på: Det er ikke altid lige til at se, om man skal græde, le, dunke hovedet ind i muren – eller slå det hen med, at der trods alt må være en grænse for, hvor tåbelige mennesker, man skal gide at beskæftige sig med.
Lagaan – once upon a time in India
Jeg har netop anmeldt den berømte indiske film fra 2001 Lagaan ovre på min anden blog – så skynd dig at hoppe derover, hvis du gerne vil læse anmeldelsen af den og flere andre indiske film!
Ondsindet autonom parodi?
Gud, Konge og Fædreland har fået en stemme skriver de ovre på MINUT i anledning af, at de i Berlingske Tidende i går blev nævnt som typisk eksempel på niveauet i danske højreorienterede blogs.
Og det er de vel også, jeg er sikker på at Urias-Kim er stolt over at blive nævnt i samme åndedrag som åndsfyrsterne på MINUT.
Men af og til får man alligevel en lumsk anelse – mon ikke MINUT i virkeligheden er et ondt og nederdrægtigt autonomt komplot, beregnet på at miskreditere begreberne “national” og “borgerlig”, udført af de samme hætteklædte autonome som har deres faste gang på Modkraft.dk?
Ja, måske det endog er de samme, som står bag Pullimutten … ?
Indian Love Story
Jeg har anmeldt den indiske film Kal Ho Naa Ho ovre på min anden blog – så skynd dig at zappe derover, hvis du gerne vil læse den!
Indian Love Story er faktisk filmens titel på det tyske marked, hvor den indiske titel mere rammende blev oversat til Lebe und denke nicht an morgen.
Israelsk general: Vi smadrer Libanons infrastruktur og slukker lyset et par år
Usædvanligt klar tale fra den israelske hærs generalstab:
A senior General Staff officer told Haaretz that for the first time since the fighting began, Israel plans to attack strategic infrastructure targets and symbols of the Lebanese government.
The officer said, “we are now in a process of renewed escalation. We will continue hitting everything that moves in Hezbollah – but we will also hit strategic civilian infrastructure.”
Sources in the IDF General Staff said that until the chances of a UN-sponsored cease-fire become clearer, which is expected to happen in the coming days, Israel will continue to press its offensive. If Hezbollah has not ceased its fire by this weekend, they added, the IDF will recommend an additional significant expansion of the operation, including the conquest of most of Lebanon south of the Litani River, including the area around Tyre, and a significant increase in air strikes on infrastructure targets. “It could be that at the end of the story, Lebanon will be dark for a few years,” said one.
Gad vide, om man ganske enkelt har tænkt sig at gøre Sydlibanon til det næste Gaza eller den næste Vestbred? Igen – hvis Israel begynder systematisk at angribe symboler på den libanesiske regering, vil det booste Hizbollahs troværdighed som intet, vi hidtil har set, ville kunne.