Author: admin

From Beirut to the Beltway:

More than a week after the Israeli attack began, Lebanon is being destroyed, Hizbullah remains intact. Many Lebanese businesses and factories are counting their immense losses, wondering what they did to Israel, and how destroying their plants and businesses can lead to lasting peace in the region. The Israeli Air Force has failed to stop the rocket attacks on Israeli cities, as evidenced by the attack on Haifa today. This vindicates those of us who argued that the disproportionate and blind Israeli attack can only empower Hizbullah, and certainly not increased security for Israel.

Minder én om, at Olmert og Peretz, de politiske ledere bag denne invasion, er helt uden militær erfaring – og synes opsatte på at bombe sig til det totale nederlag.

Læs i øvrigt her om,  hvordan Israels ligegyldighed overfor den civile befolkning i Libanon og Gaza også udstrækkes til deres egne (kristne og muslimske) arabiske borgere: Ingen luftalarm til arabiske byer.

En Mogens Rukov har, som Raapil blogger om, en lang og forvrøvlet kronik i Jyllands-Posten, hvor han bl.a. konkluderer, at

Kampen mellem Israel og de palæstinensiske befolkninger er en krig mellem europæisk og arabisk samfundsopfattelse, mellem de europæiske og arabiske befolkninger.

Jaså? Der er altså tale om, at Israel står med ryggen mod muren, trængt op mod Middelhavet af et ondt og grusomt hav af enige arabere og muslimer, som kun har ét eneste mål her i livet, nemlig

Overtagelse af den jødiske stat. Tilintetgørelse af den i “ild og blod”

Dette er, som Raapil skriver, noget skinbarligt vrøvl, og besvares bedst af denne simple analyse fra Abu Aardvark:

Tre af de vigtigste arabiske lande i forbindelse med denne konflikt, hvoraf to grænser op til Israel, accepterer Israels handlinger og udgør en enig front mod Hizbollah, sammen med USA og Israel. Hvorfor? Vel, læs Aardvarks analyse – men mon ikke det skulle være nok til at mane al tale om en “enig arabisk front” i jorden?

To justify or condone Israel’s wars against the Arabs is to render Israel a very bad service indeed and harm its own long-term interest.

Isaac Deutscher (1907-67)

Fra dagens Guardian.

Så hvis du hidtil har følt dig tvangsindlagt til Microsoft Office og søger et gratis og lovligt alternativ, er OpenOffice 2.0 formentlig noget for dig.

Kan det så alt, hvad sammenlignelige “købe”-office-pakker kan?

På mange måder kan det mere – man har gratis adgang til den fulde pakke, hvor man hos Microsoft som almindelig bruger f.eks. kun har adgang til en begrænset udgave, hvor databaseprogrammet Access ikke er med.

Måske, hvis du har nogle meget, meget avancerede integrations- eller DTP-relaterede krav, du har svært ved at klare dig med Open Office og må se på, hvad du ellers kan få – men for almindelig daglig brug må man konstatere, at i al fald Microsofts programmel kun er dyrere, tungere, og mindre brugervenligt. Dine gamle Word- og Excel-dokumenter åbner og gemmer OpenOffice.org uden problemer.

Alt dette for via Boing Boing at rapportere, at støtteforeningen bag OpenOffice.org planlægger at køre helsidesannoncer i New York-avisen Metro, New Yorks svar på MetroXpress.

Og, så glemte jeg at nævne, at Open Office ikke bare er gratis – det er fri software, hvilket vil sige, at man frit bruge programmet, give det videre, få adgang til kildekoden, ændre og forbedre det, og give ændringerne videre.

Det er med andre ord et skridt i den rigtige retning, hvor Microsoft Office er et skridt i den forkerte – så hvis du er i tvivl, så skynd dig at downloade det i dag og give det en chance på din computer.

Full disclosure: Dette er egentlig et genoptryk af et indlæg på min anden blog – gentaget her, fordi jeg synes det fortjener så bred en modtagerkreds som muligt.

The Guardian har en artikel om, hvordan den igangværende krig i Libanon giver anledning til en hidtil uset kommunikation via blogs, mellem krigens parter – weblogs ført af folk på stedet er blevet en ny kilde til information på en måde, man ikke har set i tidligere krige.

En af de blogs, de omtaler, er Ramzi’s Blah Blah, der også har opfattet den nye situation:

In the 1990’s, Israeli aggression against Lebanon would go unnoticed on the global scene.
Sure, the news networks would run the story the first few days and then it would quickly give way to figure skating.

But with the Web what it is today, the war is getting personal. Blogs, interviews, video diaries, and sites such as SaveLeb.Org, to channel aid and support.

Times Online har en artikel om det samme, med links til både israelse og arabiske blogs.

Israelske skolebørn skriver slogans på israelske missiler, inden de sendes afsted for at forsøde tilværelsen for libanesiske børn. Et kærligt knus – fra folk til folk? (Kilde: BBC).

Via KABOBfest.

Til almindelig info: Jeg har netop anmeldt den nye (2005) indiske film BLACK ovre på Modspil.dk – hvorover man kan hoppe, hvis man gerne vil læse den …

En vis Herluf Hansen fra Kirke Såby har et glimrende læserbrev i Jyllands-Posten i dag:

JYLLANDS-POSTEN KAN åbenbart ikke blive træt af at fastslå, at det, man gjorde, var godt og rigtigt. Det skulle vel ikke være et udslag af dårlig samvittighed? Det er dog næppe det, der plager chefredaktør Carsten Juste mest, ej heller over for de tegnere, man har bragt i vanskeligheder for nogle sølvpenge.

(…)

Per Stig [Møller] vil ikke afsløre, hvad han selv mener om Muhammed-tegningerne. Det er han ikke sat til at vurdere, siger han.

Han har tidligere udtalt, at han heller ikke var sat i verden for at kritisere amerikanerne. Hvad mon det så er, han er sat til at tage stilling til? Han er lige så modig som nu Bertel Haarder, som jeg også tidligere beundrede.

Sic transit.Det ville ellers have kunnet tage trykket af kedlerne, hvis regeringen i tide havde erklæret, at man ikke var enig i forhånelse af andres religion. Jyllands-Posten alene havde aldrig kunnet forårsage al den ravage. Lederen påstår, at folk som Uffe Ellemann-Jensen, Tøger Seidenfaden og Villy Søvndal går ind for censur, altså forhåndsgodkendelse af offentlig myndighed.

Det er ren forvanskning af andres standpunkter, som man så derefter let kan nedgøre. Redigering af aviser er vel ikke censur?

Og nej, det har han da så evigt ret i. Foghs kujonagtige kryben for Dansk Folkeparti – og Per Stigs lige så kujonagtige vigen uden om en egentlig stillingtagen – er, hvad der bragte Danmark karikaturkrisen på halsen.

Ikke selve Jyllands-Postens tegninger, der hvad man en mener om dem hørte hjemme i en indenrigspolitisk diskurs og kunne have været holdt dér – om ellers regeringen havde kendt sin besøgelsestid.

Men det gjorde man altså og desværre ikke.

Henry Siegman i The Observer:

Despite bitter lessons from the past, Israel’s political and military leaders remain addicted to the notion that, whatever they have a right to do, they have a right to overdo, to the point where they lose what international support they had when they began their retaliatory measures.

Og i sidste ende opnår Israel blot at skade deres egen sikkerhed på længere sigt – hvis de er heldige, kan de måske tilføje Hizbollah et knæk, men hvor mange nye rekrutter til endnu mere fjendtligtsindede grupper vil ikke komme ud af scener som disse?

Læg hertil, at Libanon faktisk indtil for få dage siden var et land fuldt af potentielle venner af Israel, af folk som var trætte af både Hizbollah og Syrien (som jeg også er inde på her), hvilket Israel potentielt set kunne have udnyttet i en charmeoffensiv. Well, not any longer.

Jeg mener, hvor stort et slag mod Hizbollah er det lige, at man bomber kristne kvarteret i Beirut? Eller Libanons havnebyer? Svaret er, at Israel om noget styrker Hizbollah ved at gøre sig selv til en reel fjende af alle libanesere og dermed tvinger folk til at stå sammen – sammen med Hizbollah, mod Israel. Og var det nu virkelig, hvad man håbede på at opnå?

Mens få vil bestride Israels ret til at forsøge at undgå Hizbollahs raketangreb, er det svært at se den nuværende overreaktion som andet end et velrettet (og blodigt) skud i egen fod.

Som yderligere kommentar til visse menneskers insisteren på at se alt i sort og hvidt bringer vi her endnu en stemme i natten:

As an Israeli, i do agree that my nation is morally corrupt. We’ve been corrupt since we’ve held two nations under military occupation for the last 40 years. the Palestinian and the Israeli nations have both been under occupation. I Served in the Israeli army, just to strengthen my beliefs that the use of force is wrong.

However, Terrorist bombing – as terrorism – Violence against citizens (and not soldiers) is wrong. no matter what – whether it is the suicide bombers who exploded 100 ft from my house, the ones who murdered my good friend’s grandparents, the ones who kidnapped an 18 year old pupil two weeks ago and killed him cold blooded – And the ones who bomb houses with no discretion; the ones who kill without a trial and only encourage violence on both sides.
(…)
I know that the Israeli operation in the gaza strip is not only because of Gilad Shalit (the solider kidnapped) but because of the will to revoke the Hamas from government. I do criticise my government, and i do it often – but i do want my peers from Palestine to criticise their government as well.

En libanesisk borger gør opmærksom på, at Israel med sin nuværende invasion blot smadrer libanesisk infrastruktur og dræber uskyldige civile, mænd kvinder og børn – og styrker Hizbollah hvert skridt af vejen, bombe for bombe og dræbt barn for dræbt barn.

Skal vi mon gå ud fra, det også var meningen – eller er den israelske ledelse virkelig blot så desperat, stupid og kortsynet, at den ikke har andet end bombning af tilfældige civile at gribe og gøre i?