Author: Carsten Agger

‘The alternatives could not be more black and white’

Thomas Friedman skriver i New York Times om McCains forvandling fra “grøn” kandidat til “klimaskeptiker” og lakaj for olieindustrien:

Given the fact that Senator McCain deliberately avoided voting on all eight attempts to pass a bill extending the vital tax credits and production subsidies to expand our wind and solar industries, and given his support for lowering the gasoline tax in a reckless giveaway that would only promote more gasoline consumption and intensify our addiction to oil, and given his desire to make more oil-drilling, not innovation around renewable energy, the centerpiece of his energy policy — in an effort to mislead voters that support for drilling today would translate into lower prices at the pump today — McCain has forfeited any claim to be a green candidate.

So please, students, when McCain comes to your campus and flashes a few posters of wind turbines and solar panels, ask him why he has been AWOL when it came to Congress supporting these new technologies.

“Back in June, the Republican Party had a round-up,” said Carl Pope, the executive director of the Sierra Club. “One of the unbranded cattle — a wizened old maverick name John McCain — finally got roped. Then they branded him with a big ‘Lazy O’ — George Bush’s brand, where the O stands for oil. No more maverick.”

Han har nu slået sidste søm i kisten ved at vælge en vicepræsidentkandidat, der vil bore efter olie i Alaskas fredede nationalpark Arctic National Wildlife Refuge.

Hvis McCain  står og mangler et godt slogan til valgkampen, har jeg en idé. Hvad med FOUR MORE YEARS?

Tumbalalaika

Dette er næsten som en ægte gammel Børnetime fra 70erne med Trille eller Poul Kjøller, men her er det selveste Pete Seeger sammen med den jødiske folkesanger Ruth Rubin i en TV-udsendelse formentlig fra 60erne. Sangen er besnærende, men opførelsen virker spontan, og Rubin kan ikke huske hele teksten.

Der synges på yiddish og det lyder meget østeuropæisk, men hvis man lytter godt efter, kan man godt høre, at det er en tysk dialekt:

Meydl, meydl, kh’vil bay dir fregn,
Vos ken vaksn, vaksn on regn?
Vos ken brenen un nit oyfhern?
Vos ken benken, veynen on trern?

Anti-islamismen og nynazismen hånd i hånd

Se godt på dette billede, som jeg har lånt ovre fra Hodjas blog og tillader mig at gengive her i dokumentationsøjemed (Snaphanen har bragt ca. det samme billede her) Billedet er nu fjernet efter ønske fra fotografen – gå ind på en af de andre blogs for at se det. Det forestiller Gisèlle Littman, også kendt under navnet Bat Ye’or, fotograferet sammen med sin mand David Littman og Filip Dewinter, som er et fremtrædende medlem af det ny-fascistiske belgiske parti Vlaams Belang.

Hvad er Dewinter og Vlaams Belang for nogle størrelser? Vel, lad det være nok her at konstatere, at Dewinter ikke er nogen rar mand. På højrebloggen (lavet af en Little Green Footballs-læser, for at det ikke skal være løgn) The Outraged Spleen of Zion lavede man lidt research på ham og offentliggjorde det under titlen “Now is Dewinter of our discontent“. Jeg vil opfordre enhver til at gå over og læse den omfattende baggrund – hvis man gerne vil vide mere, har selveste Little Green Footballs og dens bagmand Charles Johnson undersøgt Vlaams Belang ret grundigt og fundet meget omfattende beviser på deres White Power-politik og nynazistiske forbindelser.

På The Outraged Spleen of Zion konkluderer man:

The White Power Neo Nazi movement needs to use people fighting jihad like us as political cover, they desperately need us to be the beard.

DeWinter is a major player in that world. (…)

The White Power movement has risen on the ashes of 9/11… It is a genuine, serious, international worldwide movement.
It is very organized.

DeWinter is in the thick of it and he happens to be a very major player with very major aspirations. He is a very ambitious boy.

Their sponsoring of the CounterJihad Europa conference was all about this.

They are in the process of BRANDING

If you told me this 13 days ago I would have laughed in your face.
I openly challenged everyone on LGF on it at the outset and did not want to believe it myself.

Dewinter er altså for meget selv for folk på den berygtede og indædt højreorienterede hjemmeside Little Green Footballs.

Så her er et interessant spørgsmål: Ved Bat Ye’ors støtter i Danmark, fra Bent Blüdnikow over Trykkefrihedsselskabet med Lars Hedegaard og Helle Merete Brix i spidsen til de mere ekstreme højrebloggere,  at hun tilsyneladende glad og tilfreds omgås nynazister af den værste og mest giftige slags?

Øyvind Strømmens Eurofascism-blog har i øvrigt også en længere række af artikler, hvor han peger på kontroversen over Vlaams Belang i Little Green Footballs og til hudløshed dokumenterer, hvem Vlaams Belang og Filip Dewinter er – læs dem her.

Læs også:

Touché: En kenyaner og en vred araber

Angry Arab skriver om Barack Obamas kandidatur og postyret omkring det, især i USA:

The rise of Barak Obama, regardless whether he will win or not, will now allow Americans to engage in their favorite sport: self-praise and self-congratulations. You remember what Alexis de Tocqueville had said about Americans: “The Americans, in their intercourse with strangers, appear impatient of the smallest censure and insatiable of praise. . . . They unceasingly harass you to extort praise, and if you resist their entreaties they fall to praising themselves. It would seem as if, doubting their own merit, they wished to have it constantly exhibited before their eyes.” I say this because I already hear words about how great it was for America to have an African-American rise to the highest position (or candidacy more accurately). I mean, women led empires and countries centuries before it has ever happened in the U.S.–and it still has not happened. The French revolutionaries sat a freed slave in the National Assembly almost right at the same time when Thomas Jefferson wrote his Notes on the State of Virginia in which he compared African-Americans to monkeys. Also, many white Americans love to say: how far we have gone. Many African-Americans prefer to say: how far we have to go.

As’ad tilføjer, at det nok også er værd at spørge, hvor “vi” i det hele taget er på vej hen.

Måske det vitterlig er mere bemærkelsesværdigt, at kandidatens race eller køn overhovedet stadig kan være afgørende for folks stemmer, end det er, at USA nu er kommet så “langt”.

Og måske der bliver mere end rigelig lejlighed til at minde amerikanerne om dette,  når og hvis Obama bliver præsident.

Nyhedsavisen går ned med flaget

Som vi læser i Politiken – konkurrenterne glæder sig ikke overraskende.

Det gør jeg egentlig også – Nyhedsavisen har udmærket sig ved en helt enestående overfladisk journalistik, et forvirrende layout og en aggressiv markedsføring, der har ført til Danmarkshistoriens vel nok største spild af papir. En tid fik vi den sågar uopfordret smidt i brevsprækken hver morgen, så en del af min faste morgenrutine blev at smide den ulæst i affaldsskakten (jeg skulle have smidt den i en postkasse i stedet, mærket “Retur til afsender” og “modtager betaler portoen”).

For min skyld måtte den faktisk gerne tage de andre gratisaviser med sig. Ritzau-journalistikken underminerer hele forestillingen om journalistisk research, og avisernes evige kamp om læsere og annoncekroner har ført til et enestående svineri i de større byer. Jeg plejer ikke at læse papiraviser, men hvis jeg endelig skal, vil jeg hellere betale for en med lidt kød på end plages med de “gratis” varianter.

Mere interessant er det, hvad der så sker med hele Nyhedsavisens blog-univers. Hjemmesiden forsvinder vel, artikler forsvinder, kommentarer forsvinder – vil vi se en storstilet migrering til Blogger, Urbanblog og Smartlog?

Men det er en mindre komplikation – Nyhedsavisens bloggere og kommentarskrivere skal nok finde andre steder at gå hen, eller måske endda andre ting at tage sig til. Som wolf også gør opmærksom på, har Nyhedsavisen “udmærket sig” ved et meget højtråbende og ubehøvlet kommentarunivers, som ikke vil blive savnet.

I det store billede: One down, tre to go.

“Alle stormes moder”

Orkanen Gustav har kurs mod New Orleans, og noget tyder på, at man har lært lektien efter Katrina:

Præsident George W. Bush har erklæret Louisiana, Mississippi og Alabama i nødretstilstand.

I modsætning til orkanen Katrina for tre år siden, hvor fattige borgere i New Orleans uden egne transportmuligheder blev efterladt i byen, så er der denne gang et stort nødberedskab, så alle, der ikke selv kan komme ud i egen bil, vil blive transporteret ud af busser.

Da Katrina ramte New Orleans var der intet nødberedskab, og konsekvenserne kan ses i Spike Lees TV-film om katastrofen, som DR2 faktisk sender tredje afsnit af i aften. Lad det her være nok at sige, at ikke var godt, og at det gik meget værre end nødvendigt på grund af ren og skær inkompetence og ligegyldighed fra myndighedernes side, hvilket var underligt at se i netop USA – det er trods alt ikke hver dag, et land er ved at miste en vigtig storby.

Lidt atmosfæriske forstyrrelser

Selvom jeg ganske givet ikke er så dygtig til at skrabe penge og bifald ind som Obama, forsøger jeg mig igen (også her) med nogle Google Ads, der forhåbentlig kan sikre Mercedes’en være med til at betale (web-) hotelregningen.

Foreløbig synes jeg ikke, det virker så godt som på moderskibet – for det første lader annoncerne ikke til at blive ordentligt kontekst-sensitive, for det andet dukker de ikke op på alle sider?

Jeg forstår ikke helt – for de mere WordPress-kendte har jeg indsat annoncekoden i “index.php”, hvilket burde være det rigtige sted. Nå – hvis det ikke kan komme til at virke ordentligt, kan de annoncer jo bare ryge ud igen – sværere er det heldigvis ikke.

Update: Der skulle nu være annoncer på alle sider, men de er stadig ikke kontekst-sensitive – måske scriptet bare skal “køres ind”, før det virker på en given side? Eller skal man gøre noget særligt, for at annoncerne bliver kontekstsensitive, udover at indsætte hele smøren om “<script>” osv.?

Dagens citat: Jack Parsons om virkelighed

Fra Freedom is a Two-edged Sword:

Any system of intellectual thought, whether it be science, logic, religion or philosophy, is based on certain fundamental ideas or axioms which are assumed but which cannot be proven. This is the grave of all positivism. We assume but we do not know that there is a real and objective world outside our own mind. Ultimately we do not know what we are or what the world is. Further, if there is a real world apart from ourselves we cannot know what it really is; all we know is what we perceive it to be. All that we perceive is conveyed by our senses and interpreted by our brain. However fine, exact or delicate our scientific instruments may be, their data is still filtered through our senses and interpreted by our brain. However useful, spectacular or necessary our ideas and experiments may be, they still have little to do with absolute truth. Such a thing can only exist for the individual according to his whim or his inner perception of his own truth-in-being.

The witches and devils of the middle ages were real by our own standards; reputable and responsible persons believed in them. They were seen, their effects observed and they accounted for a large body of otherwise inexplicable phenomenon. Their existence was accepted without question by the majority of men, great and humble. From this majority there was not and still is not any appeal. Yet we do not believe in these things today. We believe in other things similarly explaining the same phenomenon. Tomorrow we will believe in still other things.

Et vigtigt korollar: “Every man has the right to his own opinion and his own way of life. There is no system of human thought which can successfully refute this thesis.” Se også min omtale af tegneserien over Parsons’ liv på den anden blog.

14-årig dyrlægesøn udvises som “uintegrerbar”

Ahmet, den 14-årige søn af dyrlæge Nevzat Barut fra Tønder, har modtaget et brev fra “Udlændingeservice” om, at han er nødt til at forlade landet, fordi han er “uintegrerbar”.

Amila Bosnae refererer:

Ingen fra Udlændingestyrelsen har nogensinde mødt Ahmet, men man har i papirerne kunne læse sig til, at drengen havde tilbragt de første 13 år af sit liv hos sin mor i Tyrkiet. Så spiller det ingen rolle, at han taler dansk, går i skole og til fodbold uden at nogen af hans kammerater eller lærere på noget tidspunkt havde opdaget, at drengen var uintegrerbar.

Ahmet går på den samme skole, jeg i sin tid begyndte i, da vi fik lov til at komme i en dansk folkeskole. Han har den samme tysklærer, som jeg havde. Han sidder i de samme lokaler, som jeg sad i, cykler på de samme stier, jeg cyklede på – men åbenbart i et helt andet land, end jeg gjorde. Jeg var 12, da jeg kom til Danmark, han 13. Jeg var et barn, han et integrationsproblem.

“Vi finder således ikke, at du under din opvækst i Tyrkiet kan antages at være blevet præget af danske normer og værdier i en sådan grad, at du har eller har haft mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for vellykket integration her i landet,” lyder beskeden fra Udlændingestyrelsen.

Så ingen, der ikke er vokset op her i landet, kan forventes at være “integrerbare”, hvis de flytter hertil som 13-årige? Gælder det også, hvis de flytter hertil fra Canada eller Australien, eller rammer det kun folk fra Tyrkiet og andre “brune” lande.

Er den eufemistisk navngivne “udlændingeservice” nu åbent og erklæret racistisk, eller handler det om at beskytte den danske “stamme”? Hvad er det for nogle metafysiske “danske normer og værdier”, som man ikke kan lære, hvis man først flytter hertil som 13-årig?

Som sagt, jeg er målløs, kort og godt. Håber, sagen ikke får lov til at ende dér.

Guantanamo – amerikansk tortur med britisk hjælp

Fra dagens Guardian, om en retssag, der skal afklare efterretningstjenesten MI5s mulige indblanding i en sag om bortførelse og tortur af en britisk borger:

Mohamed, a UK resident, was initially held in Pakistan in 2002 and was later secretly rendered to Morocco, where he claimed that he was tortured and had his penis lacerated while further threats were made. He was then flown by the US authorities to Afghanistan, where he claims he was subjected to further ill-treatment and interrogation, at the end of which he said that he would have said anything to avoid further punishment

In September 2004, he was taken to Guantánamo Bay, where he is still held. He claims that all his confessions were a result of the torture. He faces the death penalty if convicted.

Den amerikanske regering ser helst ikke, at den britiske domstol afklarer, hvad der er sket:

  • ‘The US state department today warned that disclosure of secret information in the case of a British resident said to have been tortured before he was sent to Guantánamo Bay would cause “serious and lasting damage” to security relations between the two countries – the “national security of the UK” would be affected’
     
  • Oversættelse: “National security would be affected” = “det er alt for pinligt for os, det her”

Er der noget om tortur-snakken? En af de implicerede efterretningsagenter var i hvert fald bange for at udtale sig under vidneansvar:

Last week, in the initial hearing of the case, the high court found that MI5 had participated in the unlawful interrogation of Mohamed. It emerged that one MI5 officer was so concerned about incriminating himself that he initially declined to answer questions from the judges even in private… It was disclosed that the officer, Witness B, was questioned about alleged war crimes, including torture, under the international criminal court act.

Det tyder som udgangspunkt ikke godt. Vi bemærker, at som altid, når det handler om Guantanamo og de mennesker, der er havnet i dette helvede af en moderne koncentrationslejr, er det en helt usædvanligt ubehagelig historie.

Jeg håber, de skyldige ender med at få deres straf (og det er ikke den efter alt at dømme ganske uskyldige hr. Mohamed, jeg tænker på).