Britiske soldater anklages nu for seksuelle overgreb på en dengang kun 14-årig fange i Irak, et af de “brune” lande, der for tiden ikke skønnes at kunne “klare sig selv” og som “vores” drenge derfor er nødt til at boltre sig i – hvis det for nogen lyder som det 19. århundredes kolonialisme, er det, fordi det ret klart er den, vi er kommet tilbage til.
Som Lenin fra Lenin’s Tomb gør opmærksom på, er der ikke noget særligt usædvanligt ved sådanne angreb, der formentlig er en helt naturlig konsekvens af den racisme, der ligger til grund for hele besættelsen og det sprog, den forsvares i:
This sort of daily, often quite arbitrary, violence by forces who accept the minimum possible responsibility for their behaviour is just so much background noise to the war against barbarism/extremism/terrorism/savagery/etc. It just blends into the screams from the torture chambers and the crunch of metal against bone as troops shoot up cars at checkpoints or lob missiles into houses. The fact that this is perfectly ordinary behaviour by imperialist troops, under whatever authority and of whatever nationality, is always missed. Whether in Kosovo, Somalia or Haiti, whether the military mission is conducted under the NATO brand or the UN brand, there always emerges some sickening stories of systematic physical and sexual abuse of the supposed recipients of humanitarian largesse.
Den eneste grund til at vi overhovedet hører om den aktuelle sag er måske, at den er ekstrem – alle de “almindelige” tilfælde af overgreb og tortur forsvinder i mængden: “Had it been left at a whipping and beating for the crime of stealing milk, it may not have ever been reported.”
Hvornår begynder de første, tilsvarende sager om danske soldaters optræden i Afghanistan mon at dukke op? Et land, hvor USA stadig opretholder store fangelejre, hvor tortur praktiseres præcis så rutinemæssigt som på Guantánamo. Hvad har danske soldater dog at gøre på den galej – og så som “allierede”?
.jpg?w=840)