Author: Carsten Agger

Jeg deltog i dag i den store demonstration i Aarhus mod ACTA. Til at begynde med vil jeg gerne slå fast, at demonstrationen må betegnes som meget vellykket. Jeg var faktisk imponeret over at se omkring 2000 mennesker mobiliseret mod en trods alt meget IT-politisk og langsigtet trussel som ACTA.

Men det var også meningen, at bandet Qu’est-ce Que Fück? skulle have spillet til demonstrationen. Det ville “musikernes organisation” KODA imidlertid ikke acceptere. Hvis KODA skulle acceptere bandets optræden med egne kompositioner, skulle de ifølge KODA have mindst 4.000 kroner i honorar. Man aner, at KODA ikke har sympatiseret med demonstrationens budskab og har misbrugt muligheden for at kvæle et bidrag, som bandet selvfølgelig burde have været i sin gode ret til at komme med.  Bandet/Queer Fox Art Collective har fremsat denne udtalelse om situationen, som også blev oplæst til demoen:

Kære aarhusianere imod ACTA – eller HOBAF som må være den danske forkortelse af det misvisende “Handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning”.

Vi modtog med glæde en henvendelse fra Stop Acta Aarhus om hvorvidt vi som musikere ville optræde til demonstrationen i dag den 25. februar 2012.

Vi fandt vi at det var en fantastisk mulighed for at dele vores musik med andre, og samtidigt fordømme denne forbandede traktat.

Så let skulle det imidlertid ikke være.

Vores såkaldte interesseorganisation KODA og det aarhusianske politi har gjort alt hvad de kunne for at forhindre vores optræden i dag, og det lykkedes dem.

Kravet fra KODA’s side til arrangørerne af demonstrationen var, at vi skulle have minimum 4000 kroner for at optræde i dag. 4000 kroner som arrangørerne af dagens demonstration selvsagt ikke har haft tid til at rejse, da kravet blev stillet igår, og man som bekendt ikke ligefrem tjener penge på at organisere folkelige protester.

Vi har forsøgt at forklare KODA at vi gerne vil spille vore egne kompositioner gratis for at støtte arrangementet, men det måtte vi ikke.

Vi foreslog dem så, at vi kunne improvisere hele koncerten og dermed undgå rettighedsproblemer i forbindelse med arrangementet. Dette var heller ikke en mulighed.

Vi oplever ikke at det er i vores bedste interesse at nægte os muligheden for at spille vores musik for offentligheden!

Vi er ikke kunstnere på grund af profitjagt og regelrytteri. Vi kan simpelthen ikke lade være med at skabe musik.

Naturligvis mener vi at alle mennesker har ret til betaling for deres arbejde, og som udøvende musikere ved vi at problemet ikke ligger i piratkopiering af vores musik eller deling af vores videoer på youtube.

Vi skaber netop vores musik for at dele den med verden, ikke for at få mundkurv på af et system der vil gemme os af vejen, så de kan påstå at lave love og regler for vores skyld.

Vi finder ACTA traktaten dybt forkastelig, og mener det er den forkerte retning at gå.

Vi finder det absurd at skabe mere lovgivning og i stigende grad inddæmme og opdele vores fælles offentlige fysiske såvel som virtuelle rum i mindre enheder, som nogen andre tjener penge på at have magten over.

Det er vores klare opfattelse, at årsagen til at vi ikke må optræde til dagens demonstration imod ACTA netop er fordi det ville være ganske forfærdeligt hvis nogen fra denne kreative gruppe som alskens politikere, profitmagere og skrankepaver påstår at passe ville passe på, faktisk siger at deres censur og kontrol ikke tjener vores interesser.

I stedet for at optræde til dagens demonstration vil vi gå i studiet og indspille et nummer, hvor vi vil læse uddrag af ACTA traktaten op på fransk til musikalsk improvisation.

Vi søger med nummeret at gøre det klart hvor sort vi synes traktaten er – de dyre ord og fornemme formuleringer er det rene nonsens for almindelige mennesker som os, men vi kan efter de seneste dages oplevelser med den allerede eksisterende lovgivning på området konstatere, at dem som tjener på dette er dem som altid tjener på musikken: Det er de store selskaber, ikke kunstnerne.

Hvis man som musiker vil undgå at blive taget i røven af folk der vil udnytte ens talenter, er løsningen ikke at nægte os muligheden for at spille koncerter hvor vi viser vores foragt for politik der strider direkte imod vores interesser.

Den sikreste måde at undgå at blivetaget i røven som musiker er, ikke at underskrive en kontrakt med et stort pladeselskab.

Hvis Danmark ønsker at foretage drastiske skridt i retning af at sikre kunstneres indtægt vil vi derfor opfordre til at pålægge alle større musikselskaber en skat, hvoraf pengene skal gå til gratis øvelokaler, instrumenter og studieudstyr til udøvende musikere, så vi selv kan producere vores musik!

Med kærlige hilsener

Qu’est-ce Que Fück? – Julie K & LoAH

Kilde