Dette er en vigtig dokumentar, der forklarer, hvilke midler Egyptens aktivister brugte til at få ordet ud og sætte oprøret i gang. Via Arabawy.
Author: Carsten Agger
Oprør i Spanien – hvad er det, der foregår?
Videoen viser pladsen ved Puerta del Sol i Madrid for to dage siden, fredag den 20. maj.
Oprøret er tydeligt inspireret af de store demonstrationer i Tunesien og især Egypten, men situationen er helt anderledes, fordi Spanien er en helt anden slags land – rigere og allerede demokratisk og med et kapitalistisk/plutokratisk politisk system, der er integreret i EU og kan være meget vanskeligt at forandre. Miguel-Anxo Murado rammer ikke helt ved siden af, når han i The Guardian gør opmærksom på, at de igangværende demonstrationer udelukkende retter sig mod venstrefløjen i spansk politik – højrefløjen har demonstranterne opgivet forlængst:
Sunday when a rather obscure demonstration turned into a permanent rally, which is gaining momentum by the day and has gathered thousands already.Tellingly, they’re being described not in political but emotional terms. They’re the indignados, “the angry ones”. Angry at the banks, at the labour market, at the main political parties and most of all at the politicians, who they feel don’t represent them. What they actually want is less clear. They pride themselves on not having leaders or a specific political platform, an ideological fuzziness that has enabled them to attract a diverse constituency.
They have taken the politicians off guard, that’s for sure. Both the ruling Socialists and the conservative opposition, the People’s party, are in shock. Not at being criticised but at being bundled together as “the same thing”. In next year’s general election the socialists were counting on the fear the conservatives instil in many Spaniards. The conservatives were counting on the anger aroused by the socialist government, among many others. Now that anger seems to be directed at both parties and it is both that are afraid.
Murado fortsætter med at forklare, at demonstrationerne ikke skal forstås så meget som mod de økonomiske stramninger og kolossale gaver til bankverdenen i kølvandet på finanskrisen, men at det mere er et oprør mod et forbenet politisk system – et synspunkt, han efter min bedste opfattelse ikke har ret i. Han fortsætter dog med at observere:
The makeup of the protestors is not that mysterious if you take a walk in the square. Those who camp there are unmistakeably part of the anti-globalisation camp, focused in social causes (immigrants’ rights, world hunger), idealistic, often naive, and with a strong anti-capitalist bent. They’re actually very few.
What is new here is that at times they’re reinforced by a much wider and down-to-earth crowd. It’s comprised of pensioners, passersby and angry parents, but still mostly of university students. The People’s party knows these are not their potential voters. If they’re angry at the Socialists it is because they feel it has shifted to the right in the economy, which is true. The hardcore may be “post-democratic”, but the ensemble is certainly not “trans-ideological”.
I believe this is the key to understanding this protest. For all its far-reaching rhetoric, it addresses solely the left. It ultimately represents the frustration of those who see that it doesn’t matter which way you vote, the economic policies are dictated by the markets; hence the critique of “the system” and the demands of accountability and transparency. Most of the protesters seem to be the people who voted Socialist in 2008 only to prevent a win for the People’s party. They don’t want their vote to be taken for granted yet again.
Oversat til danske forhold kunne det måske svare til frustrationen hos de mennesker, der i 2011 kommer til at stemme på SF eller Socialdemokraterne for at holde Dansk Folkeparti fra fadet, blot for at se dem videreføre Dansk Folkepartis højreekstremistiske indvandrerpolitik (det lover de jo faktisk, at de vil gøre).
Ikke desto mindre er det her, Murado tager fejl – formentlig på grund af hans eget ønske om at bagatellisere demonstrationerne. Han har ret i, at demonstrationerne udelukkende henvender sig til venstrefløjen i spansk politik, men det gør dem ikke til en ren protestbevægelse uden program. Hvad demonstrationerne i Egypten og Spanien har til fælles, er det elementære krav om værdighed, der ligger bag. I Egypten, at de kunne få et samfund, hvor regeringen ville respektere de mest basale menneskerettigheder.
I Spanien, at de 45% af ungdommen og næsten 20% af den samlede arbejdsstyrke, der er arbejdsløse, de millioner af akademikere, der hvert år sendes lukt ud i arbejdsløsheden og de endnu flere, der lever som overbeskæftigede og underbetalte mileuristas, kan leve et mere værdigt liv uden hele tiden at skulle se tilværelsen forsvinde under deres fødder.
Når den økonomiske krise oven i disse strukturelle problemer rammer frontalt ned i almindelige menneskers hverdag, mens landets politikere slipper uden straf fra korruptionsskandaler i milliardklassen og pengene fosser ud til bankerne i “genopretningspakker” – ja, så bliver folk vrede. Og det er den vrede, der nu viser sig i Spaniens gader, som eksemplificerer ved studenten herunder, der gør opmærksom på de anstrengte og usikre forhold, mange af landets studerende må leve under.
Valencia, Spanien – Rådhuspladsen får nyt navn
Güau. De store demonstrationer i Spanien brød ud den 15. maj 2011, og på dette billede omdøber demonstranterne Rådhuspladsen i Valencia til 15. maj-pladsen. Skiltet er på katalansk.
Billede af Jacobo Méndez, @precaudito på Twitter.
Democracia Real – Sevilla, fredag den 20. maj
Det igangværende oprør i Spanien har ikke kun ramt storbyer som Madrid og Barcelona. Denne video viser en folkemængde i Andalusiens hovedstad Sevilla, en by med knap en million indbyggere. Lignende demonstrationer finder sted i alle større byer i hele landet.
Og hvad handler oprøret om? Det handler blandt andet om, at man ikke vil acceptere, at staten vil spare sig ud af bankernes gældskrise. Man ønsker som i Island et opgør med tanken om, at regeringen kan lukke skoler og hospitaler og forære pengene til bankverdenen som “redningspakker”. Og man afviser tanken om, at en lille klike af stenrige politikere på begge sider af det politiske spektrum kan repræsentere en befolkning, der trods et højere uddannelsesniveau end nogen sinde før meget ofte er henvist til at leve for under 1.000 euro om måneden.
Som aktivisten Pako Belmonte skriver på sin blog:
Si la precariedad, los sueldos miserables y la carestía de las necesidades primarias no hubieran empujado a los submileurizados a tener que poner en una pancarta “Me representaréis cuando cobréis 600 euros”, ahora no estaríamos indignados.
– frit oversat: Hvis de usle forhold, den elendige løn og manglen på de mest elementære fornødenheder ikke havde tilskyndet dem, der må klare sig for mindre end 1.000 euro om måneden til at skrive på et skilt: “I repræsenterer mig, den I selv tjener 600 euro om måneden”, havde vi ikke været så vrede.
Og denne vrede er efterhånden til at tage og føle på. Måtte den få vind i sejlene og brede sig til resten af Europa.
Mere om oprøret i Spanien
Landets valgkommision har foreløbig forbudt de løbende demonstrationer, og de unge har reageret ved at udnævne lørdag til “eftertænksomhedens dag”. Umiddelbart er der dog ingen tegn på, at besættelsen af Puerta del Sol i Madrid og (som på billederne herover) Plaza de Catalunya i Barcelona og utallige andre byer vil ophøre.
Protesterne har baggrund i en ungdomsarbejdsløshed på 45% og et arbejdsmarked, hvor mange akademikere ikke kan forvente at komme til at tjene mere end 1000 euro om måneden – nogensinde, i hele deres liv. Aktionerne er inspireret af revolutionerne i den arabiske verden og af det folkelige oprør i Island, der foreløbig har fået landet til at afvise den tåbelige ide om, at hele landet skulle hæfte for en privat banks fallit.
Dagbladet Arbejderen skriver endvidere:
I centrum af Madrid har hundredevis af unge oprettet en protestlejr. De er dybt utilfredse med at skulle betale for den økonomiske krise – blandt andet med en ungdomsarbejdsløshed på 45 procent.
– Vores bevægelse er under opbygning. Vi samler idéer og organiserer for at skabe social forandring, siver Juan Rubio, som er talsmand for protestbevægelsen.
De unge har bidt sig fast på den centrale plads Puerta del Sol i hovedstaden trods et forbud fra myndighederne. Her vil de blive indtil lokalvalget er overstået på søndag; »derefter kan ingen forudsige, hvad der sker«, lyder det i en pressemeddelelse fra demonstranterne i Madrid.
Samtidigt samles unge på samme grundlag i Barcelona, Granada og mange andre byer i Spanien.
De unge er vrede over, at de ikke kan svare på problemerne med krise, arbejdsløshed og boligmangel ved valget. Der er i realiteten kun to partier at stemme på, og det ene er værre end det andet. Det er socialdemokraterne, som har regeringsmagten. De ventes at gå tilbage ved valget. Socialdemokraterne kom til magten for fem år siden på grund af utilfredshed med det andet store parti, det højreorienterede Folkepartiet (PP)
»Hvis ikke vi får lov til at drømme, får I ikke lov til at sove«, lyder det på et skilt på pladsen i Madrid, hvor man er inspireret af både den folkelige protest mod krisen i Island og protestbølgen for frihed og demokrati på Tahrir-pladsen i Cairo.
»Vi ønsker et nyt samfund, som sætter livet foran økonomiske interesser. Vi vil kæmpe for det vi fortjener, og det skal være det hele og det skal være nu! Hvis du er enig i det, så slut op«, lyder appellen fra de unge på pladsen Puerta del Sol.
Dette rejser en del vigtige spørgsmål, såsom – hvornår vil vi her i landet få et tilsvarende folkeligt oprør mod den racisme og eksklusion af folk, som er “fremmede” eller “anderledes”, som drives af Dansk Folkeparti og accepteres af næsten hele det politiske liv? Det kan kun gå for langsomt.
Jeff Jones er død (1944-2011)
Den banebrydende tegneserieskaber og kunstner Jeffrey Catherine Jones er død. Hun blev 67 år. Som Mark Frauenfelder skriver på Boing Boing:
I was sad to learn that one of my favorite illustrators, Jeffrey Catherine Jones, died today. I first came across her work in the 1970s when she was doing a regular one page comic strip for National Lampoon called Idyl. It was light hearted and whimsical and nothing like the rest of the magazine.
Idyl var en af mine egne yndlingstegneserier, indtil jeg lånte albummet ud og aldrig fik det tilbage. Men sådan kan det jo gå. Hvil i fred, Jeff Jones.
Tahrir Square i Madrid
Søren Pind vil sortere indvandrere efter race
Det hedder det sig ganske vist ikke officielt, men intentionen er svær at tage fejl af. Som DR skriver, vil Søren Pind nu
gennem positiv særbehandling gøre det lettere for borgere fra bestemte lande at blive familiesammenført til Danmark.
– Det er et kolossalt problem, at udlændingelovgivningen er så fyldt med lighedsmageri, at vi skader folk, som gerne vil og kan Danmark, i helt unødig grad. Reglerne har været pakket ind i juristeri og misforstået lighedsmageri, siger Søren Pind.
Han vil i første omgang fritage borgere fra lande som USA, Canada, Australien, New Zealand og Japan for at tage den såkaldte indvandringsprøve, man skal have for at blive familiesammenført.
Med andre ord: Indvandrere fra “hvide” lande kommer forrest i køen, med Japan som den eneste undtagelse.
En bekendt, en ingeniør, der i sit arbejde hvert år tjener millioner hjem til sit danske firma og til gengæld lægger flere hundrede tusinde kroner i skat, har denne kommentar til Pinds nye regler:
I’m sick and tired of racism here and everywhere else. Apparently I keep being hounded just because my skin is not white!
Probably this is the straw that breaks camel’s back. Seriously I need to leave this country ASAP. Screw Denmark. I want to see this country closed and shut down and crumble to pieces. Sorry Danes, but my rage is uncontrollable after I read this article.
Jeg tror ærligt talt heller ikke, at Pinds nye “white Western only”-politik vil give folk fra Australien, USA og Canada spor mere lyst til at tage til et land, hvor hele det politiske liv er taget som gidsel af en højrepopulistisk bevægelse og deres aflægger i Folketinget. Snarere tværtimod.
Det europæiske højre marcherer – Danmark går først
Will Hutton i The Observer:
Every month, there is another milestone passed in the ever onward march of Europe‘s populist, anti-immigrant, anti-Muslim, nativist right. “If they want to turn Stockholm, Gothenburg or Malmo into a Scandinavian Beirut with clan wars, honour killings and gang rapes, let them do it. We can always put a barrier on the Øresund bridge,” said Pia Kjaersgaard, leader of Denmark’s People’s party recently. On Wednesday, she got her way.Denmark is unilaterally to introduce border and customs controls on its borders with Germany and Sweden – an event Kjaersgaard and her party celebrated with pink champagne and Danish bacon crisps. Her detestation of foreigners, and Muslim immigrants in particular, are the central force in Danish politics. Border controls were the price of her support for the minority government’s controversial package of welfare and pension cuts.
Customs and identification checks on the 60,000 cars daily crossing the bridge between Denmark and Sweden may appear to be an irritant just to the travellers concerned, but in fact they represent a dagger pointed at the heart of one of the EU’s great accomplishments. The free movement of people in Europe is underwritten by the Schengen Agreement – a “beautiful achievement”, according to EU commissioner for home affairs Cecilia Malmström: she is right.
But Denmark chose to put itself outside EU law and mortally wound the agreement. EU interior ministers – reacting to Europe’s new paranoias – were to agree just hours later to give countries the right to do just what Denmark has done. But wider agreement is uncertain and in any case might take months. So the Danes jumped the gun. The EU be damned. Kjaersgaard would like to leave it anyway.
Samtidig er tyske turister begyndt at aflyse deres ferier i Danmark i protest mod grænsekontrollen og fremmedhadet i dansk udlændingepolitik. Leder af FDP i Schleswig-Holstein, Wolfgang Kubicki bifalder denne udvikling, skriver Reuters:
Der schleswig-holsteinische FDP-Fraktionschef Wolfgang Kubicki hat deutsche Touristen indirekt aufgefordert, ihren Dänemark-Urlaub wegen der Rückkehr des Landes zu Grenzkontrollen abzusagen.Es sei eine gute Nachricht, dass laut Medienberichten viele deutsche Urlauber ihren Ferienaufenthalt in Dänemark wegen der Kontrollen stornieren wollten, sagte Kubicki am Samstag beim FDP-Parteitag in Rostock. Dies sei eine “sehr intelligente Antwort von Menschen” auf eine politisch unsinnige Entscheidung, fügte das Bundesvorstandsmitglied der FDP hinzu.
Die dänische Minderheitsregierung führt auf Druck der rechtspopulistischen Volkspartei demnächst Grenzkontrollen ein.
Bemærk fremhævelsen. Reuters konstaterer som et simpelt, ukontroversielt faktum, at Dansk Folkeparti er et højrepopulistisk ekstremistparti. Gad vide, hvorfor den danske presse ikke tør det, når nu det er sandt?
Michael Moores tanker om drabet på Osama bin Laden
Michael Moore gør opmærksom på, at denne praksis med at dræbe landets fjender i deres nattøj gør USA til et dårligere land:
For nine years I wrote and I said that Osama bin Laden was not hiding in a cave. I’m not a cave expert, I was just using my common sense. He was a multimillionaire crime boss (using religion as his cover), and those guys just don’t live in caves. He had people killed under the guise of religion, and not many in the media bothered to explain that every time Osama referenced Islam, he wasn’t really quoting Islam. Just because Osama said he was a “Muslim” didn’t make it so. Yet he was called a Muslim by everyone. If a crazy person started running around mass-killing people, and he did so while wearing a Wal-Mart blazer and praising Wal-Mart, we wouldn’t automatically call him a Wal-Mart leader or say that Wal-Mart was the philosophy behind his killings, would we?
Yet, we began to fear Muslims and round them up. We profiled people from Muslim nations at airports. We didn’t profile multi-millionaires (in fact, they now have their own fast-track line to easily get through security, an oddity considering every murderer on 9/11 flew in first class). We didn’t run headlines that said “Multi-Millionaire Behind the Mass Murder of 3,000” (although every word in that headline is true). You can say his wealth had nothing to do with 9/11, but the truth is, there is no way he could have kept Al Qaeda in business without having the millions he had.
Some believe that this was a “war” we were in with al Qaeda – and you don’t do trials during war. It’s thinking like this that makes me fear that, while bin Laden may be dead, he may have “won” the bigger battle. Let’s be clear: There is no “war with al Qaeda.” Wars are between nations. Al Qaeda was an organization of fanatics who committed crimes. That we elevated them to nation status – they loved it! It was great for their recruiting drive.
We did exactly what bin Laden said he wanted us to do: Give up our freedoms (like the freedom to be assumed innocent until proven guilty), engage our military in Muslim countries so that we will be hated by Muslims, and wipe ourselves out financially in doing so. Done, done and done, Osama. You had our number. You somehow knew we would eagerly give up our constitutional rights and become more like the authoritarian state you dreamed of. You knew we would exhaust our military and willingly go into more debt in eight years than we had accumulated in the previous 200 years combined.
If we really want to send bin Laden not just to his death, but also to his defeat, may I suggest that we reverse all of that right now. End the wars, bring the troops home, make the rich pay for this mess, and restore our privacy and due process rights that used to distinguish us from any other country. Right now, our democracy looks like Singapore and our economy has gone desperately Greek.
Hideki Tojo killed my uncle and millions of Chinese, Koreans, Filipinos and a hundred thousand other Americans. He was the head of Japan, the Emperor’s henchman, the man who was the architect of Pearl Harbor. When the American soldiers went to arrest him, he tried to commit suicide by shooting himself in the chest. The soldiers immediately worked on stopping his bleeding and rushed him to an army hospital where he was saved by our army doctors. He then had his day in court. It was a powerful exercise for the world to see. And on December 23, 1948, after he was found guilty, we hanged him. A killer of millions was forced to stand trial. A killer of 4,000 (counting the African embassies and USS Cole bombings) got double-tapped in his pajamas. Assuming it was possible to take him alive, I think his victims, the future, and the restoration of the American Way deserved better. That’s all I’m saying.
Link: Some Final Thoughts on the Death of Osama bin Laden (via Boing Boing).