Author: Carsten Agger

LA-kandidat: Skattelettelser kan være usundt

Det er en mulighed, at rige mennesker, som får skattelettelser, begynder at drikke mere, ryge mere og bevæge sig mindre. Dermed får de et mere usundt liv og lever kortere tid end folk med almindelige indkomster, der betaler deres skat med glæde.

Sådan lyder den meget kontroversielle melding fra Bole Blip, folketingskandidat for Lidenhæftig Adventisme. På Facebook har det synspunkt allerede givet voldsom debat.

– Bole Blip, har du tal, som beviser din påstand?

– Nej, og det er ingen påstand. Jeg siger bare, at det er en mulighed. At det kan tænkes, at man rører sig mindre, når man ikke behøver arbejde, drikker lidt mere god rødvin, når man har flere penge, og ryger, når man kan sidde ved poolen på Tenerife eller Costa og se sine aktier stige og ikke behøver gå hen på en arbejdsplads med rygeforbud.

– Men hvad er din pointe med at lufte den provokerende pointe?

– At det kan være ligeså rigtigt, som alle dem, der påstår, at folk har godt af at få skattelettelser. Jeg siger bare, at det godt kan være, at rige mennesker lever kortere, hvis de får skattelettelser, fordi de mange penge betyder, at folk lever mere usundt.

Netop Lidenhæftig Adventisme er meget ivrig tilhænger af skattelettelser.

OBS: Satire over denne artikel i Ekstra Bladet.

Efterlønnen: Det store tyveri

I debatten om efterlønnen hører vi gang på gang, at vi ikke har råd til efterlønnen, at det er en kæmpestor post på statsbudgettet, som meningsløst postes ud for at forgylde velhavende pensionister, mens de plejer deres golfhandicap.

Virkeligheden er imidlertid, at efterlønnen hele tiden har været brugerfinancieret. Som fagforeningen 3F beretter på deres hjemmeside:

Da efterlønnen blev indført i 1979, blev a-kasse-kontingentet sat op fra 2,25 til 7,25 gange dagpengesatsen, netop med den begrundelse, at efterlønsordningen skulle være udgiftsneutral for statskassen. I forbindelse med efterlønsindgrebet i 1998 blev a-kassekontingentet sat lidt ned, men til gengæld blev der indført et efterlønsbidrag, så man tilsammen kan komme op på at betale 13 gange den daglige dagpengesats.

Du betaler altså ikke bare dit månedlige efterlønsbidrag på 439 kroner for din efterløn, men også via dit a-kasse-kontingent. I alt op til 11,75 gange dagpengesatsen, svarende til 736 kroner om måneden.

Men det stopper ikke her.

Skattereformen i 1993 indførte et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag på otte procent bruttoskat. Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med indtægterne fra a-kasse-kontingentet ind i tre fonde, der skulle dække udgifterne til blandt andet aktivering, sygedagpenge, dagpenge og –  efterløn.

Arbejdsmarkedsbidraget skulle sættes ned, hvis indtægterne herfra oversteg fondenes udgifter. Det skete rent faktisk i 1998. Men bidraget blev ikke sat ned. I stedet fik vi den såkaldte Pinsepakke, der slog de tre fonde sammen til én, Arbejdsmarkedsfonden, der nu også skulle dække de årlige udgifter på godt 20 milliarder kroner til førtidspension.

Men det stopper ikke her…

I 2008 var der, trods de nye udgifter til førtidspensionen, igen overskud i Arbejdsmarkedsfonden. Svaret var en ny reform, som simpelthen afskaffede fonden, men fastholder arbejdernes fulde brugerbetaling via arbejdsmarkedsbidrag, a-kassekontingent og efterlønsbidrag.

Så – indtil 2008 var status, at den arbejdende befolkning allerede havde financieret såvel efterløn som dagpenge gennem arbejdsmarkedsbidraget, der eksplicit var indført præcis med det formål, og derfor blev opsamlet i Arbejdsmarkedsfonden. I 2008 valgte regeringen så uden videre at tage pengene i arbejdsmarkedsfonden og bruge dem på skattelettelser (og sikkert også andre ting).

Og nu, hvor man i ro og mag har stjålet de penge, som almindelige mennesker har indbetalt for at financiere de løbende betalinger af efterløn, begynder man at himle op om, at vi ikke har råd til det. Er det frækt, eller hvad?

Nye gebyrer for folk, der vil til Danmark

Som del af de seneste stramninger af udlændingelovgivningen har regeringen besluttet at opkræve løsepenge af folk, der forelsker sig i en dansker eller i øvrigt har familie i Danmark og kunne tænke sig at bo her.

Helt konkret er gebyrerne:

1. gangsansøgninger Kr.
Familiesammenføring 5.975
Erhverv, positivlisten/beløbsordningen 3.025
Erhverv, sportsfolk 3.025
Erhverv, ambassadepersonale 3.025
Erhverv, trainees 3.025
Erhverv, koncerntilladelser 3.025
Erhverv, greencard 6.100
Erhverv, lønarbejde og selvstændigt erhverv 3.900
Studie, inkl. ph.d-studerende 1.600
Forskere 3.025
Au pair og praktikanter 2.125
Religiøse forkyndere mv. 2.125
Medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere 1.975
Forlængelse
Familiesammenføring 1.725
Erhverv, positivlisten/beløbsordningen 2.575
Erhverv, sportsfolk 2.575
Erhverv, ambassadepersonale 2.575
Erhverv, trainees 2.575
Erhverv, koncerntilladelser 2.575
Erhverv, greencard 2.575
Erhverv, lønarbejde og selvstændigt erhverv 2.575
Studie, inkl. ph.d-studerende 2.575
Forskere 2.575
Au pair og praktikanter 1.650
Religiøse forkyndere mv. 1.650
Medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere 1.600
Tidsubegrænset opholdstilladelse
Tidsubegrænset/permanent opholdstilladelse 3.550
Klage
Klager til Integrationsministeriet over afslag på ovennævnte ansøgninger, hvis ansøgningen er indgivet 1. januar 2011 eller senere 750
Genoptagelse af sag
Anmodning om genoptagelse af ovennævnte sager 750

Så hvis du forelsker dig i en russer eller en amerikaner og kunne tænke dig at leve med ham eller hende i vores yndige land, skal du altså betale 5975,- for at få behandlet ansøgningen om familiesammenføring – herefter 750,- for at klage og 750,- for at få sagen genoptaget, hvis du får afslag. Herefter 1725,-, hver gang opholdstilladelsen skal forlænges.

Er vi virkelig så langt nede, rent økonomisk, at tiden er kommet for at opkræve løsepenge for vore egne borgere? I øvrigt nyskabende og betryggende for retssikkerheden, at det koster 750 kroner bare at klage. Ord som “optrækkeri” og “pengeafpresning” ligger lige på tungen.

Via Only in Denmark.

Mere apartheid mod udlændinge

Regeringen vil nu begrænse “udlændinges” ret til det, de kalder basale velfærdsydelser – såsom folkeskoler og lægebesøg. Det næste bliver vel, at de ikke må gå på fortovene, som også er financieret over skatten.

Politiken skriver:

Regeringen varsler nu et opgør med udlændinges adgang til basale danske velfærdsgoder som lægebesøg, folkeskole og kontanthjælp, skriver Berlingske Tidende.

Et udvalg med repræsentanter fra flere ministerier skal kigge på mulighederne for at udvide ordninger om optjeningsprincip for velfærdsydelser, så udlændinge må vente en årrække, før de får adgang til velfærdstilbud, når de kommer til Danmark.

»Der er noget grundlæggende forkert ved, at man kan komme til Danmark, og så åbner skattekisten sig med det samme, uden at man bidrager. Derfor vil vi kigge fordomsfrit på optjeningsprincipper inden for de økonomiske ydelser, sundhedsområdet og folkeskolen. Vi kigger på det hele«, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Der er noget grundlæggende forkert ved et samfund, hvor “udlændinge” udnævnes til andenrangsborgere, der ikke har adgang til grundlæggende menneskerettigheder som sundhed og uddannelse.

Der er åbenbart ingen grænser for, hvor langt regeringen vil gå for at holde kvalificerede og intelligente udlændinge fra Danmark. Hvem kunne drømme om at flytte til et totalitært apartheid-land, der bygger på forestillingen om “national (r)enhed”, og hvor vejret oven i købet er dårligt? Efterhånden ingen ved deres fornufts fulde brug.

Wikileaks: Boykot Apple

Det opfordrer Mark LeVine til – han skriver på Aljazeera.net:

On December 21, Apple pulled a WikiLeaks application from its iTunes store, banning it forever. When reporters queried the company about why it did so, the response was: “We removed WikiLeaks because it violated developer guidelines. An app must comply with all local laws. It may not put an individual or target group in harm’s way.”

And so Apple has joined capital’s war on WikiLeaks; adding its power to that of the credit card company’s online retailers and even Swiss banks who refuse to do any business with the grassroots whistleblowing organisation that has done more to bring the malfeasance of governments and corporations to the light of public scrutiny than any other organisation in at least two generations.

And because of that, I will never buy another Apple product again. You’ve made your choice, Mr. Jobs, and now so have I.

LeVine skriver mere, og det er alt sammen værd at læse. Men egentlig er der ikke mere at sige. At mene, at Apple-produkter er cool er det samme som at mene, at politisk censur er cool – for Apple praktiserer politisk censur og er stolt af det.

Læs det hele.

Overmagtens hårde hånd

Lad os forestille os, at der er storstilede demonstrationer mod statsmagten i et land, hvor alle ved, at undertrykkelsen er hård. Lad os forestille os, at mens demonstrationen ruller gennem gaderne i Teheran, Beijing, Harare, Caracas eller Havana, slår ordensmagten ned på den med jernhånd. Blandt demonstranterne befinder sig en tyve-årig med spastisk lammelse i en rullestol, der ikke selv kan bevæge sig og derfor bliver skubbet gennem demonstrationen af sin bror.

Da politiet udser sig denne unge mand, flår ham ud af hans rullestol og banker ham, er der nogle af de andre demonstranter, der har held til at filme det. Filmklippet bliver smuglet ud og vækker så stor opmærksomhed, at regimets egne, statskontrollerede medier er tvunget til at omtale sagen.

Forestil jer omverdenens reaktion, når de forklarer, at den unge provokatør i rullestolen i virkeligheden “rullede hen mod politiet” og derfor var meget suspekt, i hvert fald suspekt nok til at fortjene de fleste af de bank, han fik. Forestil jer de vrede ledere i Jyllands-Posten og Politiken, den intense dækning i TV-Avisen, interviewet med korrespondenterne om, hvordan det ikke vil lykkes regimet at narre befolkningen på den måde.

Og se så klippet herover. Faktisk var det ikke i Teheran, det var i London, og det var de kun alt for villige lokale medier, der gik med på ideen om den “farlige”, angribende spastiker i rullestolen. Det kunne have været i København, hvor politidirektøren lige har forklaret, hvorfor det er i orden at slå pressefolk i en lovligt anmeldt demonstration ned med “rødglødende knipler”.

Nuvel, denne vinkel på sagen er tyvstjålet fra China Mieville, der opsummerer, hvad der var sket, hvis det her havde fundet sted i en “slyngelstat”:

The British & American media response can be imagined. Shock. Disgust at such overt & disgraceful victim-blaming. Sympathy for the young activist, who becomes an international hero. Revulsion at the outlet’s patently ridiculous claims of ‘objectivity’. Bitter humour, perhaps, at the sheer Leviathan absurdity of the implied justification.

‘Rolling towards the police’ might become a media meme, this year’s Comical Ali, a shorthand for any self-evidently ridiculous & tasteless claim by the media apparatchik of a repressive regime. Hipsters begin to wear t-shirts emblazoned with the phrase & the face of the ‘journalist’ who spoke it.

Men nu fandt det selvfølgelig sted hos os selv, så det bliver der ikke noget af. I stedet må vi huske, at politiet er der for at beskytte os alle sammen, og at Jody McIntyre nok havde et eller andet voldeligt for, den lede spastiker. Kun således kan vi blive ved med at bilde os selv ind, at regimerne i Danmark og Storbritannien er åbne for kritik og demokratiske demonstrationer, som truer de mest fundamentale interesser. Lad os gøre “slyngelstaternes” dissidenter til helte – og vore egne …

Via Lenin’s Tomb.

Casper Christensen og Frank Hvam: Bare download vores film

– I skal sgu ikke være bange for at piratkopiere filmen. Download den – fyr den af – og lav den i mange kopier. Casper og jeg har det sådan – og det er med hånden på hjertet – at når vi tæller sammen hvad vi er blevet snydt for af penge, så er det ikke piraterne der har snydt os. Det er distributørerne og producenterne der har snydt os, det er ikke jer søde piratbrugere … Fyr den løs!

Distribution via download er jo også blevet en del af den virkelighed, som filmmagere og musikere må forholde sig til i disse år. Det er uden tvivl langt klogere at ride med den bølge fremfor at forsøge at svømme imod den.
Klovn - Frank Hvam og Casper Christensen