Kultur, natur og modstand
For fire år siden skrev han sådan her:
ZUCK: yea so if you ever need info about anyone at harvard
ZUCK: just ask
ZUCK: i have over 4000 emails, pictures, addresses, sns
FRIEND: what!? how’d you manage that one?
ZUCK: people just submitted it
ZUCK: i don’t know why
ZUCK: they “trust me”
ZUCK: dumb fucks
I dag ejer han Facebook.
Føler du, dine data er i gode hænder?
Typisk strategi for et diktatur, der prøver på at opretholde en illusion om, at tingene går lovligt til: De russiske myndigheder laver razziaer efter piratkopieret software hos aviser og tidsskrifter, der kritiserer regeringen – og ikke hos de officielle medier.
Dette er en strategi, som meget vel kan blive brugt til at kvæle alternative medier og græsrodsbevægelser også i Danmark. Løsning: Drop Microsoftprodukter. Brug fri software.
Cory Doctorow fortæller på Boing Boing:
Russian police use the pretense of enforcing Microsoft’s copyrights as an excuse to raid the offices of human rights, environmental and dissident NGOs, and Microsoft has not intervened to stop it, even when the groups are using legitimate, licensed copies of Microsoft software. Police often claim to have discovered pirated software on seized computers even before examining them, and claim that the investigations come at Microsoft’s requests. Microsoft lawyers have cooperated with raids on opposition newspapers, whose editors say that the raids would not have taken place without Microsoft’s complicity. During raids, police have been spotted removing Microsoft “Certificate of Authenticity” stickers on confiscated PCs. Microsoft’s lawyers testified in support of police claims that pirated software was found on PCs, even though the court later found that the PCs were never examined.
Interviews and a review of law enforcement documents show that in recent cases, Microsoft lawyers made statements describing the company as a victim and arguing that criminal charges should be pursued.The lawyers rebuffed pleas by accused journalists and advocacy groups, including Baikal Wave, to refrain from working with the authorities. Baikal Wave, in fact, said it had purchased and installed legal Microsoft software specifically to deny the authorities an excuse to raid them. The group later asked Microsoft for help in fending off the police. “Microsoft did not want to help us, which would have been the right thing to do,” said Marina Rikhvanova, a Baikal Environmental Wave co-chairwoman and one of Russia’s best-known environmentalists. “They said these issues had to be handled by the security services.”
Microsoft executives in Moscow and at the company’s headquarters in Redmond, Wash., asserted that they did not initiate the inquiries and that they took part in them only because they were required to do so under Russian law.
Update, 14. september: Så meget jeg end mener, der kan være grund til at kritisere Microsoft for deres misbrug af eget monopol og generelt underlige forretningsmoral, har de tilsyneladende faktisk slået bremsen i her, efter historien var oppe i New York Times.
Stephen J. Vaughan-Nichols skriver:
After the New York Times reported that Microsoft lawyers have helped Russian authorities to raid advocacy groups and newspapers in the name of copyright enforcement in recent years, Microsoft slammed on the brakes on its copyright enforcement policies. Microsoft General Counsel Brad Smith wrote in his blog, “We want to be clear that we [Microsoft] unequivocally abhor any attempt to leverage intellectual property rights to stifle political advocacy or pursue improper personal gain.”
(…)What’s even more impressive was that Smith then wrote, “To prevent non-government organizations from falling victim to nefarious actions taken in the guise of anti-piracy enforcement, Microsoft will create a new unilateral software license for NGOs that will ensure they have free, legal copies of our products.”
With this move, Microsoft stops any government from using Microsoft software licensing as an excuse to seize computers and shut down organizations. Of course, governments can also find another excuse, but Microsoft won’t be a party to their efforts to suppress dissent.
Det kan dog stadig bruges mod kritiske medier, hvis de ikke er NGOer, måske. Men noget er noget. Lad os holde øje med, hvordan historien udvikler sig.
Fra prologen til Aladdin (1805):
Thi Nordens Kraft er uden Østens Ild Det samme som et hærdet Demant-Sværd, Der mangler en varmblodig Muskel-Arm, For stærkt at svinges. Blomsten, sund af Frøe, Til Solen trænger, for at giennemglødes; Og bliver der for langt et Mellemrum, Før Asianerne til Norden drage, For at forædle Slægten, varme den — Da bliver Slægten, som du seer desværre! En Blomst, forlængst engang fra Syden hentet, Men som vantrives Aar for Aar, hentørres, Blier bleg af Farve, søvnig, mat — og døer.
Uden indvandring sydfra ville den nordiske race hensygne og dø – og da dette kunne have lange udsigter, måtte Danmark i 1805 altså lade sig nøje med Oehlenschlägers orientalske digt om en fattig, utilpasset muslim og hans vej gennem, tilværelsen. Skarpt set af Oehlenschläger dengang.
Siden har vi fået den ægte vare (om man så må sige), og der kan næppe være tvivl om, at kulturblandingen har gjort Danmark til et bedre og mere helstøbt og spændende land, som Oehlenschäger forudsagde allerede for 205 år siden.
Rune Engelbreth Larsen var til Ramadanmiddag i Snapstinget forleden og beretter, at alt gik fredeligt til:
Det var en hyggelig og traditionsmættet aften, hvor der var sørget for det hele.
Kvinder uden hovedtørklæde fik lov at låne en meget smuk hijab i en blændende grøn farve til at dække håret. Det var nærmest poetisk, som alt det grønne langsomt bredte sig ved indgangen til salen. Og ligesom det sig hør og bør, når man går ind i en moské, tog vi også i aftenens anledning skoene af.
Vi blev udstyret med et nummer på vores bord, og mændene fandt deres pladser i den ene side af salen, mens kvinderne satte sig i den anden. Det tog lidt tid at få 190 gæster på plads, men jeg tror, at vi alle var opløftet af de ceremonielle detaljer.
Özlem Sara Cekic bød kort velkommen og gav ærbødigt ordet til en alvorsfuld imam med et imposant skæg, der bølgede ned over brystkassen. Han fremsagde en kort bøn, hvorefter vi alle istemte et trefoldigt »Allah-u-Akbar«.
Dernæst blev lammet ført ind på et lille podium. Det skulle slagtes til det tilstundende festmåltid – halal, naturligvis.
Et par minutter senere gik solen ned, og imamen fik højtideligt overrakt en blankpoleret krumsabel. Han mumlede en islamistisk besværgelse og huggede til.
Desværre ramte han ikke helt præcist, så geden hylede og stampede, mens blodet flød fra et halvt hoved, der dinglede lidt akavet. Der var nok nogle stykker, der blev en lille smule forskrækket, men imamen smilede så indtrængende, at hyggen atter sænkede sig over selskabet som nyfalden julesne. Allerede i andet hug lykkedes det på fornemste vis, og efter et lille kvarters spjætten var dyret så godt som dødt. Imamen bukkede, og hele salen brød ud i et spontant bifald. […]
Den store overraskelse indtraf dog, da statsminister Lars Løkke Rasmussen ankom en halv time inde i middagen. Han havde alligevel fundet et hul i kalenderen og gav en glad Özlem en kærlig krammer, hvorefter han holdt en kort tale, der kritiserede Socialdemokraterne for deres ringe fremmøde.
This is the reality of the Tory budget cuts:
The coalition’s spending cuts will hit the poorest in society 10 times harder than the richest as the health, social and education services they rely on are slashed, an extensive new study for the Trades Union Congress has found. The TUC general secretary, Brendan Barber, says the research proves that the Conservatives are breaching their election promise to introduce cuts fairly.
Lone parents and pensioners will suffer the most from the public spending cuts, the study finds, with everyone but the top 10% of earners losing more from cuts than from tax and benefit changes.
Excluding benefit cuts, single people will lose the equivalent, on average, of £817 a year in services, while a couple with no children will lose £1,012 and a single pensioner £1,017. A lone parent, meanwhile, will lose £1,880.
Wake-up call: Single parents and pensioners are already somewhat strained, financially – so this is really a nice early Christmas present from David Cameron’s “compassionate conservatism”.
And why do they make these cuts? Well, the truth is they make them “just because” – there’s no financial justification for them whatsoever. As economists like Paul Krugman and Joseph Stiglitz point out, these cuts can only exacerbate the crisis by boosting unemployment.
So when British people, especially pensioners and single parents, are now hurled into poverty by the hundreds of thousands, they need to know that David Cameron and his government are not doing this to fix he economy. They are doing it because, doing so, they can give more tax cuts and privileges to the rich. Let’s not forget what Cameron is made of.
Link: Coalition cuts will hit poor 10 times harder than rich
En taiwanesisk tegnefilm, opdateret med meget af det seneste. Hele konceptet bag filmen er egentlig ret spændende. Via KABOBfest.
Fordi tilgivelsens religion har noget røv at sparke. Af D.C. Douglas (via Boing Boing).
Som det smukt forklares i en pressemeddelelse fra Enhedslisten:
Roj-TV er ikke tiltalt for at have medvirket til konkrete terrorhandlinger eller for at have truet, hånet eller nedværdiget andre. ROJ TV er tiltalt for at have bragt indslag med interviews med PKK-sympatisører og -ledere og reportager fra kamphandlinger mellem kurdere og tyrkiske myndigheder.
– Hvis medier ikke længere har pressefrihed til at bringe interviews og reportager fra kamphandlinger, så er det en meget alvorlig indskrænkning af ytringsfriheden, siger Line Barfod og fortsætter:
– Enhedslisten var klart modstandere af indførelsen af denne paragraf i straffeloven, fordi vi netop opfatter det som en klar indskrænkning af muligheden for frit at debattere og muligheden for at bringe budskaber fra begge sider i en konflikt. Desværre viser tiltalen mod Roj-TV, at danske myndigheder bøjer sig for pres fra Tyrkiet og USA, og prøver at lukke den kurdiske tv-station, så mange millioner kurdere i verden ikke længere kan se tv på deres eget sprog.
Den danske medieansvarslov er ellers netop indrettet så en avis, tv-station eller lignende kan fortsætte, selvom en journalist og en redaktør bliver tiltalt for ulovligt indhold i en eller flere artikler/indslag. Men terrorlovgivningen sætter medieansvarsloven ud af kraft, så statsmagten kan lukke et medie de mistænker for ulovligt indhold i artikler eller indslag. Line Barfod undrer sig derfor også over, at de store danske medier ikke er på barrikaderne:
– Det er højst besynderligt at de store danske medier ikke forsvarer pressefriheden og ytringsfriheden i denne sag.
Min fremhævelse.
Enhedslisten anses af nogen for at være et “ekstremistisk” parti. Hvis det er tilfældet, hvorfor er der så ikke andre end dem til at forsvare ytringsfriheden i en sag som denne og kræve de absurde terrorlove afskaffet? Ytringsfriheden var ellers engang så vigtig …
Men åbenbart ikke for Trykkefrihedsselskabet eller Fri Debat eller diverse andre nyttige idioter, der ikke er interesserede, når det ikke handler om retten til at tilsvine etniske minoriteter. Hvilket er synd og skam, eftersom retten til at dække en væbnet konflikt og interviewe dens parter må anses for at være en temmelig central del af ytringsfriheden.
Helle Stenum har i en nylig kronik i Politiken ekspliciteret, hvad det blandt andet er for forventninger, som vi som “hvide”, indfødte etniske danskere har til, hvordan vi bliver behandlet; forventninger, som herboende udlændinge ikke kan forvente at have:
Forventer ikke at blive stoppet i paskontrollen pga. mit udseende.
Forventer ikke at blive afvist i døren til diskoteket.
Forventer ikke at blive afvist i jobsøger- og praktikpladsansøgerbunken pga. mit navn.
Forventer ikke at skulle forsvare alle hvide sexforbrydere og voldsmænd.
Forventer ikke, at jeg eller min familie bliver svinet til pga. vores udseende.
Forventer ikke, at jeg skal være ambassadør for alle ’hvide’ i Danmark.
Forventer ikke at få afslag på lejlighed pga. mit navn eller udseende.
Forventer at kunne genkende mig selv i nyhedsprogrammer, debatter, soap, reklamer, valgannoncer mv. – og ikke som forbryder.
Forventer ikke, at jeg skal stå til ansvar for alt, hvad ’hvide’ gør.
Forventer ikke at blive tiltalt som ’I’ – ’I gør jo sådan og sådan …’ refererende til en uspecificeret etnisk storgruppe.
Forventer ikke, at retssystemet vil dømme mig uretfærdigt, fordi jeg er ’hvid’, og forventer ikke, at nævningeting, dommere, forsvarere og anklagere alle er ’ikkehvide’.
Forventer ikke, at jeg konstant undersøges som ’hvid dansker’ i statistikker og undersøgelser om familiemønster, arbejdsløshed, kriminalitet, værdier, religion mv.
Forventer selv at kunne vælge, om jeg vil skille mig ud fra mængden.
Forventer, at ’hvide’ er placeret på alle niveauer i hierarkierne.
Forventer, at samfundets autoriteter vil tale imod hetz og mobning mod min ’hvidhed’.
Forventer ikke, at ministre og store partier i Danmark vil udtale sig nedladende og fordomsfuldt om ’hvide’.
Forventer ikke, at jeg pga. min baggrund, min eksistens, min krop udpeges til samfundets største problem.
Kunne man forestille sig, at den forskelsbehandling, der kommer af, at disse selvfølgelige forventninger ikke opfyldes, men man i stedet udsættes for en konstant og massiv mistænkeliggørelse i såvel dagligdagen som medierne for eksempel kunne påvirke ens syn på samfundet som helhed?
Link: Den hvide norms privilegier og forventninger (via Rune Engelbreth).
Som alle, der har læst blogindlæg i den islamofobo højrefløjs mørke parallelunivers, planlægger Al Qaeda at bygge en “sejrsmoske”, der skal dække hele Ground Zero, hvor World Trade Center engang stod. Ganske vist er USAs præsident, New Yorks borgmester, den tidligere republikanske præsidentkandidat Ron Paul og de fleste new yorkere ganske indforståede med den nye moske, men de er formentlig alle købt og betalt af Al Qaeda. Her i blogland har vi for længst luret dem.
Den britiske journalist komiker Charlie Brooker har efter en farefuld mission i Tora Bora-bjergene afdækket Al Qaedas hemmelige planer:
The planned “ultra-mosque” will be a staggering 5,600ft tall – more than five times higher than the tallest building on Earth – and will be capped with an immense dome of highly-polished solid gold, carefully positioned to bounce sunlight directly toward the pavement, where it will blind pedestrians and fry small dogs. The main structure will be delimited by 600 minarets, each shaped like an upraised middle finger, and housing a powerful amplifier: when synchronised, their combined sonic might will be capable of relaying the muezzin’s call to prayer at such deafening volume, it will be clearly audible in the Afghan mountains, where thousands of terrorists are poised to celebrate by running around with scarves over their faces, firing AK-47s into the sky and yelling whatever the foreign word for “victory” is.
Ganske vist er der godtroende ignoranter, som kommer med irrelevante indvendinger om privat ejendomsret, lighed for loven og religionsfrihed, ligesom der også er nogen, der er naive nok til at hæfte sig ved, at
1. Der ikke er tale om nogen moske
2. Den ikke kommer til at ligge på Ground Zero,
men vi har selvølgelig luret dem.
Selv Charlie Brooker falder lidt af på den, som om han var skræmt af sin egen uforlignelige afsløring:
Cordoba House, as it’s known, is a proposed Islamic cultural centre, which, in addition to a prayer room, will include a basketball court, restaurant, and swimming pool. Its aim is to improve inter-faith relations. It’ll probably also have comfy chairs and people who smile at you when you walk in, the monsters.
To get to the Cordoba Centre from Ground Zero, you’d have to walk in the opposite direction for two blocks, before turning a corner and walking a bit more. The journey should take roughly two minutes, or possibly slightly longer if you’re heading an angry mob who can’t hear your directions over the sound of their own enraged bellowing.
Men, vi ved naturligvis bedre. Vi er i største panik. De kommer og tager os, og der er intet vi kan gøre ved det, ud over at råbe og skrige næste gang, fredelige og civiliserede mennesker forsøger at række ud og bygge et kulturcenter for alle byens indbyggere. The monsters.