Troels Heeger og Søren Villemoes på afveje

Der er intet så dejligt som at blive lagt for had af idioter – så ved man, at man må gøre noget rigtigt. William Blake sagde det træffende: Listen to the fool’s reproach! It is a kingly title.

Så i den forbindelse er det kun rart at se, at kommentatorerne Troels Heeger og Søren Villemoes har valgt at foretage et usagligt og ineffektivt udfald mod Modspil.dk i et længere indlæg om politisk fodboldfeber.

Er Villemoes og Heeger da idioter? Nuvel, jeg tror ikke, at jeg nødvendigvis vil beskylde dem for at være dårligt fungerende med en intelligens, der er for lav til, at de kan fungere i samfundet på normale vilkår. Til gengæld er der ingen tvivl om, at de falder i den kategori af kommentatorer, som det giver mening at betegne som “nyttige idoter”. Folk, der taler meget om frihed og demokrati og deres eget “progressive” og “frigjorte” standpunkt, men som egentlig hele tiden synes at lægge mest energi i det, når det handler om at hetze mod muslimer og islam.

De kan kendes på, at de nægter at tage fat på de reelle problemer, vi har i vores samfund omkring så alvorlige emner som ligestilling og ytringsfrihed, men er parat med en opsang, lige så snart det på en eller anden måde skulle handle om de skrækkelige muslimer. De foregiver at adskille sig positivt fra “ekstremisterne” i Trykkefrihedsselskabet og Dansk Folkeparti (og skrigosfæren), men afslører sig uvægerlig ved ikke at have andet end anti-islamiske plader at sætte på.

Om Modpress’ tidligere indlæg “Holland-Danmark: 2-0” skriver de:

Langt ude på venstrefløjen kan man eksempelvis læse Engelbreth-epigonen Modpress fryde sig over, at Holland har givet det racistiske Danmark en dragt prygl. 2-0 til anti-racismen med andre ord. Men nu mærkes der også en form for religiøs aflad, hvor det at afvige fra en bestemt holdning til multikulturalismen straks udløser en slags kollektiv arvesynd, hvor en kosmisk magt i skikkelse af det hollandske landshold gud ske tak og lov straffer vores alles ugerninger og bringer lige vægt i det kosmiske konkurrence mellem racister og anti-racister. At Holland slet og ret er et langt bedre hold end det danske (og i øvrigt altid har været det), er i den sammenhæng aldeles irrelevant i Modpress’ perverterede udgave af multikulturalismen.

Modpress’ blogindlæg er iøvrigt en sjov påmindelse om, at det oftest er de mest rabiate DF-hadere, der helt eksplicit sidestiller danskhed med Dansk Folkeparti. ’Tak for hjælpen’, tænker man muligvis inde hos Dansk Folkepartis partikontor (hvis man da overhovedet læser den slags blogs). Men substansen er, at det nok engang er multikulturalismen, der er afgørende for at forstå dette års VM.

Og her er der straks så mange misforståelser og halve sandheder, at det er svært at vide, hvor man skal ende og begynde. Er denne blog “langt ude på venstrefløjen”? Nuvel, jeg synes egentlig, at mine egne ret moderate og fredelige politiske holdninger har været rimeligt konstante, mens resten af samfundet har fulgt et så vildt ridt mod højre, at man undertiden må knibe sig i armen. Vidste De, min læser, at den kriminelle lavalder i dag trods alle professionelle anbefalinger er nedsat til 14 år?  Og så gider jeg ikke engang at kommentere betegnelsen “Engelbreth-epigon”. Egentlig føler jeg mig smigret, men Rune Engelbreth Larsen kan da som erklæret ikke-socialist ikke siges at være “langt ude på venstrefløjen”? Det behøver  ikke altid give mening, hvis bare man kan lukke røg ud, synes Heeger og Villemoes at have ræsonneret.

For det er åbenbart svært at forholde sig til, hvad jeg egentlig siger. Så er det meget nemmere at trække en stråmand: “en form for religiøs aflad, hvor det at afvige fra en bestemt holdning til multikulturalismen straks udløser en slags kollektiv arvesynd” … hvad er det for noget sludder? “Multikulturalisme” er ikke en religion og er heller ikke nødvendigvis ønskelig. Jeg har altid talt for et åbent samfund med bred tolerance og frihed til forskellighed, men det er jo sværere at forholde sig til for et par nyttige idioter som Heeger og Villemoes. Så hellere lyve en stråmand frem.

Mit gamle indlægs substans – som  Heeger og Villemoes går i en bue uden om – er, at det er påfaldende, at danske fodboldspillere af “anden etnisk baggrund”  åbenbart en bloc “mangler taktiske færdigheder og disciplin” og derfor ikke kommer med på landsholdet, når en sådan mangel ikke er konstateret i nogen af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det kunne have en årsag. Kunne denne årsag mon have at gøre med den notoriske danske selvtilstrækkelighed og fremmedskepsis?

Om denne blogs indehaver så er en “DF-hader”, som “sidestiller danskhed med Dansk Folkeparti” … For det første er det ikke et spørgsmål om noget så primitivt som “had”. Dansk Folkeparti er et uforsonligt højreparti med en klart “fremmedskeptisk” dagsorden, som til gengæld ikke er specielt “skarpt”, når det handler om andre danske værdier – såsom forskning, undervisning, litteratur og natur. De kan ligesom kun være negative, hvis vi ser bort fra præstefætrenes stærkt uforsonlige Lutherske retorik. Som sådan er Dansk Folkeparti en farlig politisk kraft, hvis indflydelse bør begrænses og bekæmpes. Det skal man ikke være ekstremist for at mene, det skal man vist nærmere være ekstremist for ikke at mene.

Men det har Heeger og Villemoes måske ikke opdaget i deres eget fortvivlede forsøg på at holde trit med samfundsudviklingens generelle, vilde ridt mod højre. Da jeg holder meget af danskhed og dansk kultur, er det bestemt ikke rigtigt, at jeg “sidestiller danskhed med Dansk Folkeparti”.

Så man må spørge sig selv, om det overhovedet er lykkedes de nyttige idioter Heeger og Villemoes at skrive noget rigtigt? Ikke så vidt jeg kan se… Jo, måske en ting: Jeg er egentlig enig i, at det er meningsløst at mene, at det er “multikulturalismen, der er afgørende for at forstå dette års VM”. Jeg interesserer mig bare ikke en dyt for fodbold som sport, så derfor handlede det snarere om at gribe fat i et punkt, hvor Danmarks forhold til “udlændinge” vireklig griber mærkbart ind i et populært fænomen – og det gør det i den besynderlige  forestilling, at “fremmede”  mangker diverse færdigheder i Danmark, når de nu ikke gør i alle mulige andre lande. Store dele af resten af indlægget var skrevet i spøg, men det var åbenbart gået hen over d’herrers nyttige hoveder. Nogle gange skal man måske passe på med at stille for store krav til sine læsere.

Link: Politisk fodboldfeber

Den kriminelle lavalder er nu sænket

Det er bemærkelsesværdigt, så stille der har været om det her. Den Lille Netavis har historien:

Fra 1. juli er den kriminelle lavalder sænket fra 15 til 14 år. Det betyder i princippet, at nu kan 14-årige straffes for kriminalitet. Før i tiden har det jo ikke været sådan, at børn under lavalderen kunne lave kriminalitet, uden at der skete noget. Man kunne og kan fortsat godt fjernes fra sit hjem og blive anbragt på en institution, hvis man er kommet ud på en kriminel løbebane, men når man er under 14 år kaldes det altså ikke straf, selvom det sikkert mange gange føles sådan.

Men fra i går kan man altså få en egentlig straf, også som 14-årig. Det vil sige, at man kan idømmes bøder og fængselsstraf. Det er dog ikke meningen, at man vil til at sætte fjortenårige i fængsel i stort tal, men muligheden er der. Der er bevilliget penge til at oprette et antal ekstra pladser på de sikrede ungdomsinstitutioner, men byggeriet er ikke gået i gang endnu. […]

Nedsættelsen af den kriminelle lavalder er sket på trods af advarsler fra mange sider, f.eks. dommere, fængselsinspektører, pædagoger, der alle siger, at den sænkede lavalder risikerer at gøre disse unge mere forhærdede end de allerede er. Samtidig med, at lavalderen blev sænket, blev begrænsningerne i straflængde til unge mennesker også ophævet. Før var det sådan, at unge under 18 maksimalt kunne idømmes 8 års fængsel. Nu er det kun en livstidsdom, de unge ikke kan få.

Hvor er vi dog blevet nogle barbarer her i landet. Lad os håbe, der til sidst kan rejse sig et oprør, der vil rulle alle de forløbne ti års stramninger tilbage.

Link: Den kriminelle lavalder sænket

Joseph Stiglitz forklarer, hvorfor den økonomiske hestekur kun gør ondt værre

I NYT:

“If you have a household that can’t pay its debts, you tell it to cut back on spending to free up the cash to pay the debts. But in a national economy, if you cut back on your spending, then economic activity goes down, nobody invests, the amount of tax you take goes down, the amount you pay out in unemployment benefits goes up – and you don’t have enough money to pay your debts.

“The old story is still true: you cut expenditures and the economy goes down. We have lots of experiments which show this, thanks to Herbert Hoover and the IMF,” he adds. The IMF imposed that mistaken policy in Korea, Thailand, Indonesia, Argentina and hosts of other developing countries in the 1980s and 1990s. “So we know what will happen: economies will get weaker, investment will get stymied and it’s a downward vicious spiral. How far down we don’t know – it could be a Japanese malaise. Japan did an experiment just like this in 1997; just as it was recovering, it raised VAT and went into another recession.”

Then why have we not learned from all that? Because politicians like George Osborne are driven by ideology; the national deficit is an excuse to shrink the state because that is what he wanted anyway. Because the financial market only cares about one thing – getting repaid. And because other European governments are panicking because of the market’s wild attack on Greece and Spain, and they don’t want to be next.

Min fremhævelse. Når borgerlige politikere som Cameron, Osborne eller Lars Løkke altså presser på for besparelser, har det intet at gøre med at redde økonomien – det vil efter al sandsynlighed kun gøre ondt værre. Det er slet ikke det, det handler om. Krisen er et påskud for at gøre det, de alligevel godt kunne tænke sig, nemlig slagte den offentlige sektor. Specielt forskningen.Og handicaphjælpen. Og dagpengene. Og for hvad? Ifølge Stiglitz, slet og ret for ingen ting. Tværtimod risikerer besparelserne ifølge Stiglitz netop at smadre økonomien helt. Men, who cares? I hvert fald ikke de borgerlige politikere, der nu har svært ved t skjule deres savlen over endelig at få lov til at sælge ud af arvesølvet.

Link: Osborne’s First Budget? It is wrong, wrong, wrong! (Via Boing Boing).

Nye indlæg på Faklen.dk

Faklen.dk er en hjemmeside, der redigeres af undertegnede i samarbejde med Rune Engelbreth Larsen.  Ud over et arkiv over samtlige numre af det gamle tidsskrift af samme navn, forsøger siden at bringe et udvalg af de bedste indlæg fra blogosfæren og pressen – ca. ét om ugen.

I 2008 og 2009 har siden ført en henslumrende tilværelse, men det sidste halve års tid er vi faldet ind i en gænge. hvor der fast bringes fire indlæg om måneden. I juni måned er det således blevet til:

• McDonald’s som fortalere for kulturrelativisme | Ole Sandberg
• Regeringens spareplan: Et handicappet barn | Katrine Lotz
• Interview med Özlem Cekic | Amila Jasarevic
• Man kan blive tvangsbehandlet af læger i Danmark | Ellen Ryg Olsen

Så – fra kulturrelativisme i praksis over rigtige, alvorlige konsekvenser af regeringens “spare”-plan og en samtale med én af SFs dygtigste og mest sympatiske politikee til en alvorlig anklage mod det  danske aktiveringssystem og dets tvangsmedicinering af folk med depression og andre psykiske lidelser, af afdelingslæge på Center for Rehabilitering af Torturofre Ellen Ryg.

Og det var bare juni – men sådan bliver det forhåbentlig ved med at være hele vejen igennem. Hvis du gerne vil hjælpe os med at sikre det bedst mulige udvalg af artikler på Faklen.dk, er du velkommen til selv at sende forslag.

Link: Nye indlæg på Faklen.dk i 2010

Dagens citat: om kristendommen

“Hvorsomhelst jeg læser i Kirkens totusindaarige Historie, finder jeg under Fromhedens Maske den samme lumske og tyranniske Forfølgelseslyst, den samme koldblodige Ligegyldighed for Midlerne, naar blot Magtbegæret tilfredsstilles. Aldrig har nogen aandelig Bevægelse i den Grad taget de sletteste menneskelige Egenskaber i sin Tjeneste. Og derfor – udelukkende derfor – har den kristne Kirke vundet den store Udbredelse.

Det er mig fuldkommen ubegribeligt, ja det ubegribeligste af alt, at retskafne Mennesker, der er i Stand til at læse og tænke, ikke væmmes ved dette Troessamfund, under hvis Vinger den hæsligste Undertrykkelse, den mørkeste Uvidenhed, de mest dyriske Afskyeligheder har fundet Beskyttelse eller i al Fald Overbærenhed, medens alt, hvad Tiden har fostret af sunde, stolte og modige Bestræbelser for at føre Menneskeheden fremad mod mere Lys, til større Retfærdighed og mere Lykke, i Kirken har haft sin misundelige og uforsonlige Fjende.”

Fra Henrik Pontoppidan: Lykke-Per, kapitel 21.

Det passer vist lige så godt i dag som dengang, det blev skrevet – plus ça change, plus c’est la même chose. Beedholm gør ret i at bande over, at folk ikke kan finde den rigtige udgang.

Jon Stewart om Obamas brudte løfter

Som Cory Doctorow observerer: I didn’t expect the guy to walk on water, but I’d love it if he wouldn’t wallow in shit.

Eller Greenwald:

When ACLU Executive Director Anthony Romero last week addressed the progressive conference America’s Future Now, he began by saying:  “I’m going to start provocatively . . . I’m disgusted with this president.”  Last night, after Obama’s Oval Office speech, Jon Stewart began his show with an 8-minute monologue on Obama’s executive power and civil liberties record which, in essence, provided just some of the reasons why Romero’s strong condemnation is so justified.  None of this will be remotely new to any readers here, but it’s still nice to see its being distilled so clearly by a voice which even the most hardened Obama loyalists have decided is a credible and trustworthy one.

Link: Jon Stewart on Obama’s executive power record

Regeringens spareplan: et handicappet barn

Forventningen er en besparelse på 200 millioner kr. årligt.

Set med regeringens øjne er det ikke noget problem, at forslaget vil ramme en mindre gruppe i forvejen udsatte familier fire gange med den samme usolidariske sparekanon. Handicapforældre er i høj risiko for at blive langtidsledige – lange perioder med barn syg gavner ikke karrieren – og med den forkortede dagpengeperiode vil mange hurtigt ende på kontanthjælp. Samtidig rammes de på børnechecken, og 50 procent friplads til specialinstitutioner for handicappede børn bliver også fjernet.

Det er heller ikke noget problem for regeringen, at loftet over TAF før eller siden vil tvinge mange til at gå fra hus og hjem. Der er ikke pladsgaranti til specialbørnehaver, og tabt arbejdsfortjenese (TAF) er ofte den eneste mulighed, der findes for familier til børn med immunforsvarsdefekt, epilepsi, spastisk lammelse, hjertelidelser, hjerneskader eller svær autisme.

Desuden har mange kommuner i årevis systematisk undladt at etablere de nødvendige specialtilbud, netop fordi TAF er en nem løsning på kort sigt. At tvinge den ene forælder til at gå hjemme til halv løn er ‘at give disse familier mulighed for at foretage et valg,’ som det så yndigt hedder i det mærkværdige new-speak, der omgiver forslaget.

Forslaget er  vældig solidarisk. Det er de næste i din familie eller blandt dine venner, der får et handicappet barn, der bliver ramt: alle indkomster over 230.000 om året eller mere end 85 procent. Heller ikke den tilsvining, der nu bliver handicapforældre til del som et led i politikernes og den borgerlige presses spin til fordel for ‘besparelsen’ er noget problem for det siddende flertal. Båret frem af en totalt ukritisk og larmende tavs presse fremstilles forældre til handicappede børn som grådige samfundsnassere. Man må herefter forstå sig selv som en paria og selve årsagen til krise, underskud, tabt friværdi og det dårlige vejr, hvis man har været så dum at få et handicappet barn. Især hvis man troede, at dét her var et af de områder, hvor velfærdssamfundet virkelig kunne vise sin styrke som sikkerhedsnet for udsatte familier.

Read it and weep!

Link: Regeringens spareplan: Et handicappet barn

Holland-Danmark 2-0: Løn som racistisk forskyldt

Det danske fodboldlandshold fik i dag som forventeligt og fortjent stormul ved VM i Sydafrika. Som fortjent, skriver jeg, men jeg mener nu ikke så meget i sportslig forstand, for det ved jeg ikke noget om. Men hvad har en nation, der stemmer et fremmedfjendsk og totalitært parti som Dansk Folkeparti ind i noget nær regeringsmagten, egentlig fortjent ude i den store verden, andet end nederlag?

Så der er en vis poetisk retfærdighed i, at det formentlig netop er det danske fremmedhad og især samfundets strukturelle racisme, der er skyld i, at det gik så dårligt. Det skriver den norske forfatter Aslak Nore i en profetisk artikel fra dagens Information:

I de seneste år er det samme spørgsmål flere gange blevet stillet i de danske medier: Hvorfor har vi ingen Zlatan? I 2007 viste en undersøgelse, at blot 6% af spillerne på de danske ungdomslandhold havde en minoritetsbaggrund. Siden da er antallet steget lidt, og enkelte “nydanske” topspillere er da også set . De tilsvarende tal for de svenske landshold var 28%, mens tallet i Norge var 40% – i årene 1995-1996 . Danskernes forklaring? Nydanskerne mangler taktiske færdigheder og disciplin.

At netop nydanske spillere – modsat erfaringerne i Sverige, Schweiz, Norge og de gamle kolonimagter – systematisk mangler sådanne færdigheder, er så absurd en påstand at det ikke fortjener yderligere diskussion.

Sagt på en anden måde: Når det åbenbart kun er i Danmark, at spillere med indvandrerbaggrund “mangler taktiske færdigheder og disciplin”, kan det kun skyldes en ting: Fremmedskepsis, fremmedhad, racisme – kært barn har mange navne. Modvilje mod at lukke indvandrere ind, er vist den pæne formulering. Som eksemplificeret ved vores hvide og pure danske landshold, og som desværre alt for klart udtrykt ved den racistiske udlændingepolitik, der har gjort Danmark til en skamplet på Europa. Som Aslak Nore skriver:

Danskernes velorganiserede og monokulturelle landshold er et symptom. Danmark er i dag karakteriseret af fremmedfrygt og en offer-baseret nationalisme, ikke ulig Serbien, i stedet for det frisind landet tidligere var berømt for. På hver sin måde har det sikkert glædet både Drillo og Pia Kjærsgaard, men heller ikke mange flere end dem.

I dag har dette fremmedhad, der er en daglig plage for tusinder af indvandrere og ikke-indvandrere i dette land, ført til de rød-hvides og de nationale idioters totale ydmygelse på grønsværen. Jeg tror godt, jeg kan spise et stykke sandkage.

Link: De røde og hvide