Author: Carsten Agger

Den danske højrefløj – nu med trusler om mord, mordbrand og hærværk

Shansen har fortjenstfuldt oprullet historien om Mathias Grøning, medlem af Kommunalbestyrelsen i Tårnby for Dansk Folkeparti, der på Facebook kom til at udtrykke sin virkelige mening om, hvad man skal gøre ved folk, der vil bygge moskeer i Danmark – nemlig dræbe dem.

Han undskylder sig nu med, at han “lod sig rive med af stemningen”, og før vi nu begynder at tilgive ham med den tanke, dokumenterer SHansen med al ønskelig tydelighed, hvilken stemning det egentlig var, som det unge byrådsmedlem lod sig “rive med af”:

(mange flere eksempler på “stemningen” ovre på Shansens blog.)

Og ja, det er da klart, at når alle andre råber på mord og brand, så må hr. Grøning da også lade sig “rive med” og begynde at råbe på … henrettelser af “landsforrædere”?

Dansk Folkeparti har hurtigt og typisk ekskluderet det unge medlem, men hermed ophører problemet vel ikke for dem – for hvordan kan det være, at netop det parti og stort set ikke andre ustandselig har problemer med helt ekstreme personer, som melder sig ind i partiet og må ekskluderes? Mon ikke noget tyder på, at der ganske enkelt er noget ved Dansk Folkepartis politik, som virker helt ekstremt tiltrækkende på ekstremister? Som bier flokkes om en sodavand, for ikke at benytte en endnu mere rammende metafor.

Jyllands-Posten: Kritisk journalistik er “ryggesløst”

Det er interessant at følge den avis’ deroute som kritisk medie  –  i det mindste må bunden snart være nået. Senest følger i anledning af sagen om forsvarsminister Søren Gade, hvis spindoktor er blevet beskyldt for at lække fortrolige oplysninger til pressen, denne karakteristik af et DR-interview med spindoktoren selv:

Man kan for tiden på DR’s hjemmeside høre et såkaldt ”interview”, som en DR-medarbejder lavede med ministerens pressechef i oktober 2009. Det er et rystende lærestykke i, hvordan en ryggesløs journalist arbejder.

Så, det er altså kun “ryggesløse journalister”, som kan finde på at stille kritiske spørgsmål til en ministers (hold fast) pressemedarbejder, fordi selv samme pressemedarbejder er mistænkt for under mulig ordre fra forsvarsministeren selv at have lækket oplysninger, der ifølge forsvarets egne sikkerhedsprotokoller har sat danske soldaters liv i fare … en forbrydelse, der af samme grund har en strafferamme på tolv års fængsel?

Jyllands-Posten beklager sig altså i ramme alvor over “ryggesløse journalister”, der ikke som udgangspunkt freder regeringen? Dybere kan en stundom seriøs avis vist ikke synke.

Link: DR-lede

Birthe Rønn Hornbech meldt til politiet for at mishandle torturoffer

Man tror næppe sine egne øjne. Men læs selv i Politiken:

At fængsle et menneske, der tidligere har gennemgået tortur, strider mod menneskerettighederne. Smider man ham derefter i isolation, er der tale om tortur.

Så hårdt stiller to fremtrædende forkæmpere imod tortur det op, når de vælger at politianmelde de danske myndigheder for at frihedsberøve og isolationsfængsle en afvist irakisk asylansøger, Abdel Jabar , som er tidligere torturoffer.

»Ved at spærre ham inde igen gentager man torturen og er faktisk bødler«, siger Inge Genefke, som er stifter af Rehabiliterings-og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Som en af de første blev den 46-årige anholdt og sat i fængsel, indtil en irakisk delegation vil komme op for at undersøge hans identitet. Han har nu siddet der i næsten to måneder.

Men Abdel Jabar er tidligere torturoffer. Han har i syv år siddet fængslet i Irak, hvor han gennemgik tortur som at få brækket armene og skuldre ved at blive hængt op i armene bagfra. Hans knæ blev smadret, og han har skudhuller gennem akillessenen – alt sammen udredt i færdiggjort rapport fra Amnesty.

Sidste søndag blev Abdel Jabar efter tumult i fængslet sat i isolation i flere dage, og det er tydeligt ved Politikens sidste besøg, at han er yderligere rystet. Øjnene er skarpt spærret op, og tårerne er hele tiden ved at løbe over.

»I isolation kan han fremkalde dybe traumer, der får det hele til at fremstå som virkeligt for ham. Man vil nedbryde en mand som Jabar, og han har stor risiko for at miste sin egen identitet«, siger medicineren Inge Genefke.

I et magtfuldkomment samfund som vores, hvor den udøvende og den dømmende magt blandes sammen og ministeriernes embedsværk sidder tungt på den enkelte statsadvokats karriere, vil der næppe komme noget særligt ud af en sådan politianmeldelse.

Men sagens øvrige detaljer … nej, man tror efterhånden ikke sine egne øjne. Hvor skal en mand, der var politisk forfulgt i Irak og blev udsat for tortur, ikke have asyl? Det er altså ikke, fordi vores og amerikanernes lille udflugt sydpå har gjort forholdene dernede så meget bedre, skulle jeg hilse og sige.

Link: Birthe Rønn er anmeldt for tortur

Selvcensur – en nødvendighed

Ja, det er ikke bare mig selv, der siger det – Jyllands-Postens forhenværende chefredaktør Carsten Juste siger f.eks. selv, at “Selvcensur udøver vi hver eneste dag”.

Tegneren og maleren Christoffer Gertz Bech sætter sagen på spidsen og forklarer, hvorfor han ikke selv ville have tegnet profeten Muhammed, hvis Jyllands-Posten havde spurgt ham:

Det, jeg frygter, er de venner, jeg ville få.

Man kan altid komme i dårligt selskab, men at gøre noget, som Trykkefrihedsselskabet og alle skrigosfærens antimuslimer og ekstremister ville stille sig jublende bag, er trods alt nok en af de mere effektive metoder.

Link: Selvcensur!

MI5 kendt skyldig i tortur, nådesløs kritik fra dommer – ville det ske i Danmark?

Sagen er alvorlig, og vi har skrevet om den før:

Den britiske borger Binyam Mohamed, som blev holdt fange og torteret i Pakistan og senere sendt til Guantanamo, efter at han havde læst en satirisk artikel om, hvordan man bygger en atombombe, blev udsat for voldsom tortur. Det brtiske efterretningsvæsen MI5 medvirkede i denne tortur, hvilket såvel  tjenesten selv som den britiske regering lige siden har forsøgt at dække over ved løgnagtige påstande om “hensyn til fremmede magter”, nemlig USA.

En dommer har nu afgjort, at MI5 var medskyldig i denne tortur, og har i en helt usædvanligt voldsom kritik karakteriseret tjenesten som uhæderlig, løgnagtig og uden respekt for menneskerettighederne.

The Guardian skriver om sagen:

Amid mounting calls for an independent inquiry into the affair, three of the country’s most senior judges – Lord Judge, the lord chief justice, Sir Anthony May, president of the Queen’s Bench Division, and Lord Neuberger – disclosed evidence of MI5’s complicity in Mohamed’s torture and unlawful interrogation by the US.

So severe were Neuberger’s criticisms of MI5 that the government’s leading lawyer in the case, Jonathan Sumption QC, privately wrote to the court asking him to reconsider his draft judgment before it was handed down.

The judges agreed but Sumption’s letter, which refers to Neuberger’s original comments, was made public after lawyers for Mohamed and media organisations, including the Guardian, intervened.

They argued that Neuberger had privately agreed with Sumption to remove his fierce criticisms without giving then the chance to contest the move.

In his letter, Sumption warned the judges that the criticism of MI5 would be seen by the public as statements by the court that the agency:

• Did not respect human rights.

• Had not renounced participation in “coercive interrogation” techniques.

• Deliberately misled MPs and peers on the intelligence and security committee, who are supposed to scrutinise its work.

• Had a “culture of suppression” in its dealings with Miliband and the court.

Sumption described Neuberger’s observations in his draft judgment as “an exceptionally damaging criticism of the good faith of the Security Service as a whole”.

His letter also refers to the MI5 officer known as Witness B, who is understood to have interrogated Binyam Mohamed in Pakistan in 2002. Witness B gave evidence in the hearings and is now at the centre of a Scotland Yard investigation. Sumption’s letter implies that Neuberger did not believe that Witness B was acting alone and that the judge believed that Witness B’s conduct was “characteristic of the service as a whole”.

Kritikken kunne ikke ret godt være voldsommere og har kastet hele efterretningstjenesten ud i en krise, som i allerhøjeste grad smitter af på den regering, der hele tiden og med stort set alle midler har forsøgt at dække over skandalen til skade for sagens offer Binyam Mohamed, der under sit fangenskab blev udsat for den mest ubegribelige tortur:

As many will recall, Mohamed was seized by the Pakistanis in April 2002, turned over to the Americans for a $5,000 bounty, abused for three months, rendered to Morocco, tortured with razor blades to the genitals, rendered on to the “Dark Prison” in Kabul, tortured some more, and then held for five years without charge or trial in Bagram air force base and Guantánamo Bay.

Og dog viser sagen noget om Storbritannien, som man ikke ville se her i Danmark: Storbritannien har faktisk et fungerende, uafhængigt retsvæsen, der en gang i mellem trækker en streg i sandet.

I en tilsvarende sag i Danmark, hvor domstolene fødes i en usund symbiose med det øvrige retsvæsen og især Justitsministeriet, ville der blive dækket over en sag, der var så uheldig for regeringen, og en skræmt dommer ville lade sig forlede til at fastslå, at der ikke var noget at komme efter.

I mellemtiden kan man så undre sig over, hvad der egentlig blev af det åbne samfund, man skulle forestille at “forsvare”, i den her krig mod terror: Hvorfor en sådan eftergivenhed overfor menneskeretskrænkelser, og det i et land, som normalt har ry for at være så civiliseret, at det forbød tortur allerede i middelalderen, mens hjul og stejle drejede lystigt herhjemme?

Der venter vist et større opgør ovre på den anden side af Nordsøen.

El gringo flamenco

Hoy he decidido arrancar un nuevo blog en español. Si no puedes leer esto, a lo mejor no te va a interesar. Aún no he decidido sobre qué voy a escribir allí, pero si te imaginas un poco de política danesa, política española/europea, cultura danesa y/o española además que todos los asuntos que suelo tratar aquí, pues entonces creo que no te equivocarás demasiado. Supongamos. Díquesí. Nos vemos allí, o no.

Mand bliver dræbt, hans femårige datter skal udvises

Netop som man troede, det ikke kunne blive værre:

En dansk-armensk mand fra Vejle blev dræbt i en trafikulykke, og da det var ham, der “bar” opholdstilladelsen, skal hans fem-årige datter nu udvises til et land, hun slet ikke kender:

Pigen, som bor sammen med sin mor, mistede sin far i en trafikulykke på motorvejen mellem Kolding og Vejle i juni.

Og nu har pigen og hendes mor fået et brev fra Udlændingestyrelsen, hvor der står, at de skal forlade Danmark og rejse tilbage til Armenien.

Den fem-årige pige er født og opvokset i Danmark og fik opholdstilladelse, da hun blev født på baggrund af farens status som flygtning.

Men fordi faren nu er død, vurderer myndighederne, at der ikke længere er grundlag for hende og morens ophold i Danmark.

Kom  nu, nu mangler vi bare Henrik Dam Kristensen til at komme og sige, at det jo er trist, men loven virker altså efter hensigten, og kov er lov og lov skal holdes.

Hvor stor en skændsel skal Danmark egentlig blive, før vi sætter hælene i?

Link: Far døde og femårig datter udvises

Overfaldet på Kim Møller og det

Allan har allerede været der, men lad mig føje lidt til fra en anden vinkel:

Jeg synes, det er tåbeligt og forkasteligt at genere hr. Møller på den måde.

Men det er også tåbeligt at stille sig op og fotografere en demonstration mod nogle kendte, voldelige båtnakker som White Pride (af alle!!) med det formål at hænge folk ud med billede og navn på sin hjemmeside, hvorefter det virtuelle tæskehold i Uriaspostens kommentarspor kan gå i aktion med opfordringer til vold, lemlæstelse og mord.

En skønne dag er der et ikke-virtuelt tæskehold, der fører nogle af disse trusler ud i livet, og så længe Kim Møller bliver ved med bevidst at servere godbidder for sine virtuelle køtere, vil han være personligt ansvarlig.

De folk, der overfaldt Kim Møller, reagerede altså ikke på en bloggers ytringsfrihed, de reagerede på en spion, der ville vide hvem de var og give oplysningerne videre til White Pride. Det er ikke helt det samme.

Når det så er sagt, så synes jeg, at overfaldet på ham var aldeles forkert og tåbeligt, omend nogle af de unge hedsporer måske havde svært ved at se andre udveje i deres frustration. Arrangørerne burde have sørget for at spotte den slags ubudne sympatisører med “den anden side” og  venligt, men bestemt bede dem forføje sig, så længe der er demo.

En af de første gode regler i antifascistisk arbejde er netop ikke at lade sig provokere af åbenlyse provokatører, og den brød disse overfaldsmænd. Et andet vigtigt princip er, at målet ikke helliger midlet, men midlet vanhelliger målet, og det brød de også. Og i den forstand har Citizen såmænd ret i sin karakteristik. Hvis Kim Møller havde været lidt mindre ivrig efter at klappe i hænderne og sige “de var selv ude om det”, når hans modstandere må lide under mindre virtuelle tæskehold end det, han selv står i spidsen for, ville det vel have været synd for ham også.

Dette indlæg er i øvrigt en lidt elaboreret udgave af en kommentar til Citizens indlæg.

Nøgenscannere i lufthavne – virker ikke, krænker passagererne

Gynækologen Thomas Rask Hansen skriver i et veloplagt læserbrev i Jyllands-Posten om sin personlige væmmelse over og afstandtagen fra de kropsscannere, der formentlig snart vil blive opstillet i lufthavne verden over, og som betyder, at sikkerhedspersonalet ser hver enkelt passager uden tøj på:

Er jeg virkelig den eneste i denne globaliserede verden, hvis grænser tromles ned af alle disse grænseoverskridende tiltag i luftfartssikkerheden?

Som gynækolog lærer man, at patientens nøgenhed i sig selv sjældent udgør et problem. Patienten oplever derimod af- og påklædningen som nedværdigende. Det er ikke rart i sin afmagt at blive betragtet af andre. Den moderne gynækologiske modtagelse omfatter derfor altid et omklædningsværelse eller -aflukke, så af- og påklædning sker beskyttet mod iagttagelse.

I lufthavne forventes jeg allerede nu foran hvem som helst at afklæde mig blandt andet jakke, bælte og somme tider sko. Min kropsbygning er sådan, at afklædningen kan ske, uden at jeg viser mine medpassagerer for meget maveskind eller blikkenslagerbalder. En tredjedel af mine medpassagerer er dog så overvægtige eller gamle, at afklædningen sker med betydeligt mindre værdighed.

Nøgenskannere imødeser jeg med stor og ikke mindst professionel væmmelse. Hvordan er vi kommet dertil, at jeg må vise min bare ende for at få lov til at flyve hjem og besøge min mor?

Som Thomas Rask Hansen siger, er de amerikanske lufthavnsmyndigheders krav om at opbevare dine fingeraftryk og et fotografi af din øjeniris et udtryk for, at dit venskab og besøg er uønsket, og du hellere skulle blive. Og mon ikke det er lidt hen efter samme signal, man sender, med kravet om at alle, der gerne vil ud at flyve, skal vise sig nøgne for vildtfremmede?

Link: Er man velkommen her?