Kristendommens skiftende ansigter

Professor, dr. theol. Per Bilde forklarer i en kronik i dagens Jyllands-Posten, hvorfor han og en del andre er kommet til at tvivle på kristendommen. I hans eget tilfælde har det at gøre med et intimit kendskab til religionens opståen og tidlige historie, der slet ikke hænger sammen med, hvad kirken og kristendommen senere blev til:

Jeg vil fokusere på fire problemer, som gennem tiderne også har fået mange kristne, herunder mig selv, til at tvivle på og opgive deres nedarvede religion:

1) Jesus’ eskatologiske forhåbningers sammenbrud,

2) udeblivelsen af Jesu genkomst,

3) kristendommens transformation fra at være en hinsidigt til at være en dennesidigt orienteret religion og

4) kristendommens generelle “kamæleonisering”, hvormed jeg sigter til dens formidable evne til at antage skikkelse efter enhver omgivende kultur. […]

Jesu tilhængere [var] samtidig sikre på, at han meget snart ville vende tilbage til Jorden, opvække de døde, gennemføre den eskatologiske dom, sende de vantro og onde til Helvede og – for sine troende tilhængere – (gen)oprette det “gudsrige”, som var kernen i den historiske Jesu forkyndelse. Denne intense forhåbning om Jesu genkomst, som mere eller mindre stærkt behersker skrifterne i Det Nye Testamente, blev, som vi ved, heller ikke indfriet. Denne skuffelse satte en række omtolkninger af erindringerne om Jesus i gang. […]

Den oprindelige jødiske messianske Jesus-bevægelse ændrede skikkelse til en hellenistisk-romersk religiøs foreningsdannelse, hvor vægten ikke blev lagt på troen på, at Jesus var Messias, men i stedet på den religiøse dyrkelse af den guddommeliggjorte, himmelske Kristus-skikkelse. Måske allerede i dens første fase, men i alt fald i denne anden fase blev kristendommen til en hinsidighedsreligion. […]

Efter Nietzsche og Grønbech gennemgik kristendommen atter en af sine fundamentale transformationer og skiftede igen fuldstændigt karakter. For de kristne teologer, præster og apologeter er det i dag latterligt at tro på opstandelse, eskatologisk dom, Helvede og Paradis.

Bilde nævner så ikke “hinsidighedsreligionens” rolle som fundamentalt sekulær magtfaktor i Middelalderen, hvor Paven fik møvet sig ind som øverste verdslige autoritet med ret til at indsætte og afsætte konger og kejsere.

Til gengæld minder han om, at intet af det, som diverse højreorienterede apologeter ynder at fremhæve som særligt udmærket ved “kristen” kultur og religion er unikt for kristendommen: “Det generer tilsyneladende ikke disse apologeter, at kritisk rationalitet, videnskab og demokrati faktisk stammer fra det gamle Grækenland, at næstekærlighedsbuddet forekommer i andre religioner end kristendommen, og at europæisk kristendom op igennem historien har strittet gevaldigt imod de fleste kulturelle, videnskabelige og politiske fremskridt“.

Hvad kirken lærer i dag, er altså i flere lag og gennem flere radikale omtolkninger adskilt fra den tidlige kristendoms dommedagshåb, som igen formodentlig ikke er det samme, som hvad den historiske Jesus lærte (hvis der overhovedet var nogen historisk Jesus).

Kristendommen er med andre ord passé. Måske det efterhånden var på tide at komme videre.

Link: Kritik af kristendommen

Læs også: Kristendom, næstekærlighed og ‘gudløs humanisme

Miljøaktivister forhindret udrejse efter terrorloven

Terrorlovgivningen er åbenbart først og fremmest ment som et påskud for at fratage folk deres borgerrettigheder, så man kan gribe ind mod lovlig politisk aktivitet, som man ikke bryder sig om.

Se blot Arbejderens historie om den britiske klima-aktivist Chris Kitchen, der blev forhindret i at rejse til København – man ved jo aldrig, hvad sådan en aktivist kan være ude på:

Den 31-årige britiske klimaaktivist Chris Kitchen og hans kammerat fik sig en overraskelse, da de onsdag klokken 17 sad i en bus på vej fra Storbritannien til København. Her skal de deltage i weekendens internationale møde i Climate Justice Action – et globalt netværk af klimaaktivister, der mobiliserer græsrødder til aktioner ved FN`s klimakonference i december.

Men i byen Folkestone ved tunnelen under Den Engelske Kanal – blev bussen stoppet af britisk politi. Politiet gennemgik samtlige passagerers pas. Herefter hev de Chris Kitchen og hans ven ud af bussen, og tog dem med til forhør.

– Politiet spurgte ind til min familie, mit arbejde og tidligere politiske aktiviteter. De vil også vide, hvad jeg skal i København, fortæller Chris Kitchen til Arbejderen.

Politiet henviser til den britiske terrorlov, der giver grænsepolitiet ret til at stoppe og visitere individer for at fastslå, om de har forbindelse til terrorisme. Chris Kitchen gør det klart overfor betjentene, at miljøaktivisme ikke er terrorisme. Men han får blot besked om, at ‘terrorisme kan betyde mange ting’.

Link: Miljøaktivister stoppet af terrorlov

Koranforklaring

Læserbrev i Jyllands-Posten, 6.10.2009:

Katrine Winkel Holm spørger i JP 3/10 om, hvordan koranverset »når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem« (sura 9, vers 5) skal udlægges.

Svaret er, at denne erklæring blev fremsat af Muhammed efter erobringen af Mekka i 630 og var et signal til erobringen af hele den arabiske halvø. Som så mange andre af Koranens såkaldte Medina-suraer er den fremsagt i en konkret, historisk kontekst og har ingen universel gyldighed uden for denne.

KWH, der som kristen ikke er en af »dem, der sætter andre ved Guds side«, behøver altså ikke bekymre sig, med mindre hun har planer om at rejse 1.400 år tilbage i tiden.

Baggrunden er som antydet et længere indlæg af Katrine Winkel Holm, der har været på fisketur i Koranen og ved at rive citater ud af deres meningsmæssige og historiske sammenhæng har fundet ud af, at den uden videre skulle kunne bruges til at legitimere … vel, som det fremgår.

Lidt, som hvis man ville bruge Det Nye Testamente til at bevise, at kristendommen er en krigerisk og blodtørstig religion, bare fordi Jesus heri siger: “Men mine fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne!” (Luk 19:27).

For det ville jo heller ikke rigtig gå – eller …?

Ny Ubuntu på vej: 9.10

Som set hos Martin Pihl:

Hvis du vil have en tæller på din egen hjemmeside, kan du hente den her. Må i øvrigt nok indrømme, at der ikke er de helt store nyheder i den nye Ubuntu-version – i alt væsentligt får det velfungerende system, vi kender, bare et lille, velfortjent nøk opad. Hvis du tidligere har forsøgt at installere Ubuntu, men har måttet opgive, fordi din hardware ikke var understøttet, er der dog en betydelig chance for, at problemet er løst nu; hver ny udgave lukke mange af de huller, der har været netop hvad drivere til trådløse netværk, grafikkort osv. angår.

Hjemløshed og fattigdom i det nye Danmark

Rune Engelbreth Larsen skriver på sin Politiken-blog om et aspekt af krisen, men især af regeringens økonomiske og sociale politik sidenn 2001, som i hvert fald jeg ikke har været opmærksom på før: Antallet af udsættelser fra private boligere ved fogedens hjælp – altså antallet af tilfælde, hvor fogeden simpelt hen dukker op og sætter folk på gaden, om nødvendigt med politiets hjælp er vokset støt og roligt de sidste 7-8 år, fra 1823 i 2002 over 3762 i 2008 med en prognose om at nå 4160 i 2009.

Eftersom vi må gå ud fra, at det i en del tilfælde er hele familier, det går ud over, er det altså mere end en promille af Danmarks befolkning, der i år må opleve at blive sat på gaden. Er det, hvad vi forstår ved “velstand”?

Engelbreth forklarer, hvordan det står til:

Udsættelser foregår på den måde, at en lejer, der ikke kan betale huslejen, sættes på gaden af fogedretten. Det sker på den rituelt ydmygende måde, at fogeden symbolsk sætter en af boligens stole ud på gaden, og hvis ikke udlejeren dernæst selv fjerner sine ejendele fra ejendommen, sørger politiet for, at et flyttefirma gør det. Herefter har man to måneder til at tilbagekøbe sine ting (og betale for flytteomkostningerne m.m.), ellers kan flyttefirmaet uden videre sælge indboet gennem et auktionshus.

Det hører undtagelserne til, at familier har mulighed for at tilbagekøbe deres ting, men det hænder – men det er heller ikke engang en rar oplevelse ifølge auktionsleder Kim Egegaard: “Det sker en gang imellem, at folk kommer for at købe deres ting tilbage. Det er ret ubehageligt og sjældent til at tage fejl af, fordi tårerne vælter ned ad kinderne på dem. Men så hersker der altså en slags uskreven regel om ikke at overbyde dem.” (24timer, 8.10.2009).

Alene for Svendborg Auktioners vedkommende kan Jan Helmer berette om en markant stigning: “Før havde vi måske en-to sager om året, mens vi i dag sælger tre-fire hjem om måneden, så jeg vil nærmest sige, at at vi oplever en eksplosion.”

Men er det så ikke alt sammen noget, der skyldes den økonomiske krise, der for alvor brød ud i 2008?

Den kunne selvfølgelig have en del af skylden – selv om det kan være svært at forstå, hvorfor private i givet fald skal bære så stor en del af byrden i en tid, hvor erhversliv og banker er blevet begavet med såvel skattelettelser som kæmpechecks som led i diverse “krisepakker”.

Men faktisk har stigningen som sagt været støt og rolig og skyldes ikke mindst regeringens indskrænkning/manglende regulering af kontanthjælpen:

Krisen kan mærkes, og blandt udsættelserne er der også velhavende, som er gået fallit, men tallene fortæller ikke om et pludseligt spring i antallet af udsættelser det sidste år under krisen – som nævnt er antallet derimod steget til mere end det dobbelte af niveauet i 2002 på ganske støt og stabil vis.

96 procent af de udsatte ender på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen, konstaterer Socialrådgiverforeningens formand Betina Post – og tilføjer: “Kontanthjælpen er simpelthen ikke fulgt med det generelle prisniveau i samfundet. (…) Flere er i den situation, at de er nødt til at vælge mellem at spise mad eller betale husleje.”

Her er der, hvilket er Engelbreths vinkel, stof til eftertanke over VKO-regeringens nuværende satsning på en hård linje, retspolitiske stramninger og lavere kriminel lavalder, når man samtidig underminerer de mest udsatte familiers økonomi i en grad, så en hel procent af Danmarks befolkning snart vil have oplevet at blive sat på gaden med fogedens hjælp.

Det giver også stof til eftertanke, hvad angår Dansk Folkepartis påståede “sociale profil”.

Men ikke mindst viser det den nuværende politiske udviklings sande ansigt: Pyt med menneskene, ind med systemtænkning og kæmpechecks til de økonomiske realiteters slipseklædte repræsentanter.

Alt det her med “de fremmede”, som Dansk Folkeparti excellerer i, er åbenbart ikke andet end en afledningsmanøvre, mens de tømmer vores tegnebog. Det var måske værd at tænke over, næste gang, du diskuterer med nogen,. som er faldet for den.

Link: VKO-cirklen: marginalisering – fattigdom – kriminalitet – margina …

Rumæniens Højesteret forbyder logning af emails og telefonsamtaler

I et angiveligt retssamfund som Danmark har vi “logningsdirektivet”, der påbyder landets Internet-udbydere og telefonselskaber at logge oplysninger om tid, person og sted for samtlige emails, telefonsamtaler og SMS’er og stille dem til rådighed for politiet og PET, hvis de skulle bede om det.

Denne overvågning af borgerne giver mindelser om Orwells “1984” og er også et af de mest eklatante brud på princippet om, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist: Staten har besluttet, at alle er under mistanke og forbeholder sig ret til at snage i alle menneskers privatliv, som om de var kriminelle.

Men så er det jo godt, at der er nogle EU-lande, hvor retssamfundet faktisk kan tage sig sammen og håndhæve borgernes elementære, demokratiske rettigheder mod den snigende overvågning.

Som traditionelt selvtilfreds nordbo kan jeg dog ikke lade være med at finde det en smule ironisk, at det her netop er Rumænien, der går foran med et godt eksempel:

Romania’s Constitutional Court Thursday ruled unconstitutional a controversial law compelling telecom operators to store data on people’s calls, emails and short messages and provide them to investigators on request.

The law was challenged before the Constitutional Court by an NGO which argued, during a trial involving telecom operator Orange Romania, that the law infringes article 28 of Romania’s Constitution, which guarantees the secrecy of correspondence.

Several other NGOs called on the ombudsman to notify the Constitutional Court regarding this law, which they say breaches citizens’ fundamental rights and liberties.

Nu mangler vi bare, at den danske Højesteret gør det samme – men vi skal nok ikke holde vejret.

Link: Romania’s Constitutional Court Rules Data Storage Law Unconstitutional

Jægerkorpset og Hærens Operative Kommando: Rathsacks jægerbog er ikke farlig

Det skriver Politiken og bekræftes heri af den fungerende forsvarschef.

De folk i Jægerkorpset og HOK, der havde forstand på det, mente ikke at bogen ville udgøre et problem og det i alle tilfælde var bedst ikke at gøre unødigt opmærksom på eventuelle småproblemer ved at forsøge at få den forbudt:

Hverken jægerkorpset eller Hærens Operative Kommando vurderede i første omgang, at Thomas Rathsacks bog ’Jæger – i krig med eliten’ udgjorde en så stor sikkerhedsrisiko, at den burde stoppes.

Tværtimod mente flere af de officerer, der er tættest på soldaternes dagligdag i Afghanistan, at det ville være farligere at gøre en sag ud af bogen, fordi der så ville komme unødig fokus på den.

»Holdningen var, at den ikke var rigtig farlig. Man skal ikke være merkonom i medievidenskab for at kunne regne ud, at hvis vi gjorde en stor sag ud af det, så ville det øge sikkerhedsrisikoen for soldaterne endnu mere, end hvis vi bare lod som ingenting og lod det passere«, siger en centralt placeret militærkilde til Politiken.

Forløbet bliver bekræftet af den fungerende forsvarschef, Bjørn Bisserup.

»Det er rigtigt; deres (officerernes, red.) foreløbige vurdering var, at bogen godt kan få lov til at flyve. Vi havde i udgangspunktet ikke noget ønske om, at de her bøger skal stoppes, hvis de ikke er et problem.«

Hvorfor det så pludselig gik så galt, at bogen skulle stoppes med alle midler og en arabisk “oversættelse” forfalskes for yderligere at sværte Rathsacks karakter, melder historien ikke noget om – “nogen” på højeste niveau må være gået i selvsving over et eller andet.

Link: Top-officerer ville lade jægerbog udkomme

Al-Jazeera viser ny, dyster dokumentarfilm om forholdene i Danmark

Det skriver dr.dk. Jeg ville gerne se den …:

Danmark er et racistisk land, der ønsker alle indvandrere hen hvor peberet gror. Det er billedet en ny dokumentarfilm viser, når filmen sendes i bedste sendetid torsdag aften på den arabiske tv-kanal Al Jazeera. Det skriver den arabisksprogede danske netavis akhbar.dk.

Dansker står bag filmen
Manden bag filmen er den dansk-palæstinensiske instruktør Awad Joumaa, som i et interview med netavisen akhbar.dk siger, at filmen vil overraske seere og gøre klart, hvor galt det står til i Danmark.

Med filmen håber han på at vække en debat omkring højrefløjens indflydelse i Danmark.

– De arabiske seere har et alt for positivt billede af Danmark. Jeg vil fortælle dem, at der er en udbredt racisme i Danmark og at megen af lovgivningen er diskriminerende, siger han.

Vil redde Danmark
Awad Joumaa afviser, at han med filmen ønsker at skade Danmark. Han mener, at racismen i Danmark er et alvorligt problem, som det er tilladt at påpege journalistisk.

Jeg er dansker, og jeg har lavet denne film for at hjælpe Danmark med at anerkende de problemstillinger, der er med indvandrerfjendtlighed og hetz mod muslimer. Danske politikere må anerkende dette problem og gøre noget for at løse det. Jeg ser mere filmen som en form for selvkritik og et forsøg på at redde Danmark, siger filmens instruktør.

Måske den også vil blive vist på nettet, forhåbentlig på engelsk?

Link: Al-Jazeera viser dyster dokumentar om racisme i Danmark

Irakere: Alle skal ud

Som Kirkeasyl også skriver, er den svært demente, 72-årige irakiske asylsøger Hassan Gardi nu blevet anholdt og anbragt i Ellebæk-fængslet ved Sandholm, formentlig med henblik på snarlig hjemsendelse.

Det er måske i et sådant tilfælde, at man kunne tale om asyl eller i hvert fald humanitær opholdstilladelse, men nej. Information skriver også om sagen:

Sygdommen er således så fremskreden, at han ingenting kan på egen hånd. Hver dag mader hans kone ham, hjælper ham med at tage tøj på og vasker ham, når han har tisset i bukserne. Desuden har Hassan Gardi forhøjet blodtryk, dårligt hjerte og lider under posttraumatisk stresstilstand, PTSD

Det har imidlertid ikke gjort indtryk i Integrationsministeriet, der den 23. juli afslog at genoptage hans sag om humanitær opholdstilladelse.

Stik imod speciallægeerklæringen samt WHOs system til klassifikation af sygdomme, som ministeriet selv benytter, konkluderede man nemlig, at Hassan Gardis demens ikke er en psykisk sygdom af meget alvorlig karakter – hvilket ifølge ministeriets retningslinjer ville have kunnet udløse humanitær opholdstilladelse.

»Endvidere kan det forhold, at De, Hassan Mohammad Hussein Gardi, ikke er i stand til at klare Dem selv, og at De er fuldstændig afhængig af pleje fra andre, ikke føre til et andet resultat,« tilføjede den ansvarlige embedsmand i ministeriet.

Vi lader den stå et øjeblik: “Endvidere kan det forhold, at De, Hassan Mohammad Hussein Gardi, ikke er i stand til at klare Dem selv, og at De er fuldstændig afhængig af pleje fra andre, ikke føre til et andet resultat“.

Den statsautoriserede følelseskulde i egen høje person. En dag må denne umenneskelighed altså høre op.