Author: Carsten Agger

Benny Andersen: Jeg skammer mig over at være dansker

I Information:

Benny Andersen, vores allesammens digter, som synger os ind i livet og ud af livet, og som har lært os, at »fuglene flyver i flok, når de er mange nok«, er virkelig gal, og vil ikke længere være folkelig digter i Danmark, men i stedet mellemfolkelig.

Han tramper i gulvet af ærgelse over, at det er kommet så vidt i Danmark, men han er opildnet og fuld af kraft og styrke efter et lille beskedent læserbrev i Information, fordi så mange har tilkendegivet, og det gælder både i ind- og udland, at de er enige med ham og vil støtte ham i kampen for et land, man ikke skammer sig over at være borger i.

»Jeg vil gerne være med til at forny Danmarks ry, for jeg har efterhånden fået en så stor opsparet vrede, at jeg ikke længere vil have den opsparet. Nu hæver jeg den!« siger Benny Andersen.

– Du er gået ind i kampen?

»Det er en glæde for mig, for måske kan vi få flertallet til at vågne op og vise, at vi er nogle, der sætter hælene i og siger: Nu er nok nok!« siger digteren.

»Mit håb er, at det kan give andre mod til at være med, når de ser, at den og den tør, så vil vi kunne brede ringe i vandet.«

Hvad kan man sige? Velkommen ind i kampen, du 80-årige kæmpe. Eller: Når selv et nationalt koryfæ som Benny Andersen siger så klart fra, ved man at der er noget ravruskende galt …

Knivgalskab

Den seneste diskussion om sager mod folk, der er blevet taget i at gå rundt med en kniv, der er blot én millimeter længere end syv centimeter (eller hvad det nu var) kan få en til at spørge sig selv, om vores retssystem da endelig er blevet fuldstændig vanvittigt. En mand bliver i en anden sag taget med en foldekniv, som han har glemt i sin bil, da han tog på fisketur – og anklageren insisterer på ubetinget fængsel?

Jeg ved ikke, om hensigten direkte er at indføre en vilkårlighed i lovgivningen ved at kriminalisere store dele af befolkningen, så man til hver en tid kan komme og slå de fleste mennesker i hovedet med en straffelovsovertrædelse, men jeg synes i alle tilfælde, det er det glade vanvid, at foldeknive og hobbyknive og multiværktøjer overhovedet kan være omfattet af våbenloven – og så blot, for at politikerne kan “sende et signal”?

En kørestolsbruger forklarer her, hvordan denne tåbelige lovgivning reelt gør hende til kriminel, fordi hun gerne vil have noget at spise:

Jeg er lam og sidder i kørestol, og min mad skal skæres ud og findeles. Derfor kører jeg rundt med en grillkniv, som mine hjælpere bruger til dette formål, grillknivens blad er over 7 cm. Min kniv er pakket i etui og ligger i en rygsæk, som hænger bagpå min kørestol.

Som aktiv indenfor handicaporganisationerne er jeg tit til møder med politikere og embedsmænd, til disse møder serveres smørrebrød eller ostemad, hvorfor jeg er nødt til at medbringe min kniv. – Her er kniven lovlig!

Efter et møde tager jeg af og til på shopping, det kan være i et indkøbscenter eller hvor som helst i byen. Min kniv hænger stadig bagpå kørestolen, men da jeg ikke ved, om jeg kun drikke en caffe latte eller om jeg skal spise på min shoppetur. – Så er kniven ulovlig!

Næste dag tager jeg måske fra et møde direkte til et andet, hvor der også serveres en ostemad. Mit kniv er stadig med mig, men jeg skal jo også spise igen. – Se så er kniven lovlig igen!

Men tænk om kantinedamen har glemt ostemadderne til dagens andet møde… Så er min lovlige kniv pludselig ulovlig!

Qua mit handicap er mine muligheder i forvejen begrænsede, og med den nye knivlov har jeg fået yderligere begrænsninger, idet jeg må afstå fra alle former for spontanitet, indkøb og vennebesøg. Ellers risikerer jeg at blive anholdt og få minimum 7 dages hæfte.

Jeg ved udmærket, man ikke kan dispensere alle typer handicap, men der kunne være en form for baglem, evt. en dispensation mod en lægeerklæring.

For det her kan da ikke være lovens intention?   Eller hvad?

Eller også så kunne man én gang for alle afskaffe denne tåbelige kriminalisering af køkken- og andre redskaber, eller i det mindste køre straffen ned på et plan, hvor det giver mening. En bøde på 300 kroner, f.eks.?

Bare et forsigtigt bud: Loven afskrækker alligevel ikke dem, der bærer en kniv som våben i nattelivet, for de regner  ikke med at blive stoppet af politiet. “Går den så går den” er et af de mest almindelige mantraer i kriminelle kredse.

Ergo gavner denne tåbelige signallov intet som helst, men den gør tilsyneladende nok af skade. Men det kan vore politikere åbenbart ikke tage sig af, så længe de fremstår som “hårde”? Inkompetencen skriger til himlen.

KU til angreb mod Dansk Folkeparti

Fra RÆSON:

I et uhørt hårdt angreb på moderpartiets faste samarbejdspartner gennem snart 8 år, Dansk Folkeparti, melder formand for Konservativ Ungdom idag ud i RÆSON at han ønsker DF udskiftet med de Radikale, hvis R kan levere mandaterne: “Dansk Folkeparti har ofte overtrådt moralske spilleregler, og endnu oftere udtalt sig skadeligt for det borgerlige Danmark. Det er et socialistisk parasitparti, der uretmæssigt har snyltet sig til en plads på den højre side i dansk politik med rendyrket populisme.” Han fortsætter: “Jeg udskifter til enhver tid de fremmedfjendske landsbytosser med de radikale folkeskolelærere og humanister.”

Når selv KU undsiger højredrejningen, ved man, at det er ved at gå galt …

Link: KU: hellere R end DF

Modstandsbevægelsen mod Dansk Folkeparti har nu 20.000 medlemmer

Det skriver Danmarks Løver i en pressemeddelelse:

Danmarks LøverKun et par uger efter offentliggørelsen af manifestet Modstandsbevægelsen mod DF’s besættelsesmagt i Politiken den 23. august har DANMARKS LØVER allerede fået over 20.000 sympatisører. Dette er vores første opråb og opfordring til det danske folk:

Opråb og opfordring til det danske folk: Skjul flygtninge.

I løbet af de seneste uger er de udanske overgreb imod irakiske flygtninge steget i brutalitet. Der er indført deportationstilstand, og alle udveje for humanitær opholdstilladelser er spærret. Flygtninge, der havde søgt hjælp og ly i Danmark, er blevet tvangsudvist og risikerer at havne i kløerne på deres torturbødler.

DANMARKS LØVER opfordrer derfor det danske folk til at trodse loven og skjule de tilbageværende irakiske flygtninge for Dansk Folkepartis og myndighedernes klapjagt.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og Dansk Folkeparti kalder en sådan opfordring strafbar – men når uret bliver Danmarks ret, bliver dansk modstand en samvittighedspligt. Derfor opfordrer vi ikke alene til at skjule irakiske flygtninge; vi opfordrer også til, at så mange som muligt selv fremsætter samme opfordring offentligt i eget navn i læserbreve, på hjemmesider, blogs og plakater; til venner og bekendte, på uddannelsessteder og arbejdspladser såvel som gader og stræder. De kan ikke straffe os alle.

Malene Fenger-Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen og Flemming Chr. Nielsen
Pressemeddelse 08.08.2009

P.v.a. Holger Danske, Aladdin, Den lille Havfrue, Lykke-Peer, Pigen med Svovlstikkerne, Hamlet, Ditte Menneskebarn, Skjoldungerne, Pelle Erobreren, Dana og Danmarks Løver & Løvinder

Denne opfordring kan vi her på modspil.dk kun gentage og bifalde. Loven er kun en vedtægt, som aldrig kan stå over mennesker i nød. Når uret bliver ret, bliver modstand en pligt, som der også står i pressemeddelelsen – og det punkt har vi desværre nået her i Danmark.

Link: 20.000 sympatiserer nu med modstandsbevægelsen mod Dansk Folkeparti

Dagens citat: Islams historie og dogmatik

Jørgen Bæk Simonsen, i Politikens bog om Islam (JP/Politikens Forlagshus 2008), s. 139-41:

Det er ikke kun i den klassiske islamiske tradition, at man kan forledes til at tro, at islam ved Muhammeds død var en fuldt færdig religion. Samme opfattelse af islam anføres også i adskillige værker forfattet af ikkemuslimer, der forklarer læserne, at den islamiske verden med de store erobringer blev skabt som ved et trylleslag, men intet er i virkeligheden mere forkert. […]

Den islamiske verdens historie har fra begyndelsen været præget af en dynamisk og vedvarende diskussion om, hvordan Koranens anvisninger kan og skal oversættes til daglig religiøs praksis, og den diskussion finder fortsat sted, hvor muslimer nu engang lever sammen. Derfor er det afgørende at fastholde, at et ønske om at vide, hvad islam mener om dette eller hint, ikke er helt så ligetil at besvare. Islam fortolkes ligesom alle andre religioner hele tiden af sine troende, og de er sjældent enige. Der er i Koranen forestillinger og antagelser, som har udgjort centrale elementer af det fundament, hvorpå islam som religion er funderet, eksempelvis troen på den ene Gud, og udsagn om det er blevet diskuteret og formuleret som dogmer og teologiske udsagn. På samme måde findes allerede i Koranen juridiske anvisninger, der siden er blevet suppleret med regler, som har fundet tilslutning hos større grupper af muslimer. Det er det, der med visse forbehold gør det muligt at sige noget generelt om islam. Men det er vigtigt at fastholde, at islam ikke er noget i sig selv, ikke er noget uden muslimer. Religionen islam giver ikke af sig selv svar, de(t) gives og formuleres af troende muslimer, fordi det er dem, der i fortolkningen omsætter anvisningerne i en social praksis, de opfatter som rigtig, også selvom de igen og igen har måttet sande, at deres fortolkninger er blevet draget i tvivl af andre.

Noget lignene kan siges om kristendommen. Men centralt er her udsagnet om, at islam (som alle bogreligioner) ikke er noget i sig selv, men er, hvad dens tilhængere gør den til.

Aisha Fukushima: Leave on the Light

En sang inspireret af irakerne i Brorsons Kirke.

Fra beskrivelsen på YouTube:

A collaborative song by Aisha Fukushima and the Glendorf Brothers. “Leave on the Light” is inspired by the experiences of Iraqi asylum seekers who were in sanctuary at Brorsons Church in Copenhagen, Denmark.

Aisha sings the chorus and raps the second verse in English. Mads Glendorf raps the first and third verses in Danish. His brother, Rasmus Glendorf, made the instrumental.

Follow the progress of Aisha Fukushima’s international hip hop project “RAPTIVISM” at: http://aishafukushima.tumblr.com

Se den og spred den!

Politiets rockermetoder – opfordring til ulovligheder?

Skuespiller og filmproducent Jesper Christensen spørger i et tankevækkende indlæg i Jyllands-Posten, hvordan det kan være vold at sidde ned, mens man får otte slag med en politiknippel:

Politibetjentene er naturligt nok blevet de nye helte nu, komplet med egen tv kanal, hvor enhver kan se, hvor stille og kærligt de kan bryde ind i en kirke midt om natten og lægge folk i plastikstrips. Kærligt, kærligt.

Ministeren roser dem da også straks efter. Ingen fra pressen spørger ham, om han mener, at det var nødvendigt for politiet at slå en siddende og aldeles uaggressiv kvinde otte gange med en knippel.

Den eneste minister, der blev spurgt, var – måske fordi hun er gammel politimester – Birthe Rønn Hornbech, der, stillet over for demonstranter så fredelige som Gandhi, stærkt ophidset udnævnte deres handlinger, altså det at sætte sig på gaden foran politiets køretøjer, til vold.

Vold var det, en meget alvorlig forbrydelse på linje med terror var det. Det kunne straffes med mange års fængsel. Og altså også nu med pryglestraf. Selvbestaltet uddelt af tilfældige betjente med lyst til den slags, og uden at nogle i embedsværket følte sig foranlediget til at gribe ind. Hele Danmark sad og så det på tv. Godt. Der fik de den. Terroristerne.

Pressen nikker, ingen følger op.

Men det er ikke, fordi regeringen er ligeglad med retssamfundet, den har bare andre prioriteringer.

Og disse andre prioriteringer er, viser det sig … burkaer! Som under 100 danskere og indvandrere vælger at gå med.

Den megen blæst om hjælp til at lade afviste asylsøgere gå under jorden har da hvirvlet støv nok op til at gøre det klart, at Johanne Schmidt-Nielsen ikke er alene. Flere andre politikere melder sig nu på banen som villige til at skjule flygtninge, skriver Politiken:

»En gang imellem skal man følge sin medmenneskelighed. Jeg ville sige kom indenfor«, siger SF’s fødevarepolitiske ordfører, Kristen Touborg.

Og socialdemokraternes erhvervsordfører, Orla Hav, vil også kraftigt overveje at hjælpe en afvist asylansøger.

»Det kommer selvfølgelig an på omstændighederne. Men tyskerne havde en dusør på min onkel under Anden Verdenskrig. Og jeg er i dag stolt over, at nogen hjalp med at skjule ham, og jeg ville håbe, at jeg kunne handle lige så uegennyttigt, hvis en iraker stod i samme situation«, siger han.

Disse politikere er ikke alene, hedder det videre:

Læger, socialrådgivere, jordemødre, advokater og masser af private borgere hjælper i et hemmeligt netværk afviste irakiske asylansøgere med husly, tøj, mad, juridisk assistance og lægetjek.

Foreningen Kirkeasyl erkender nu åbent, at den hjælper flygtninge, der lever illegalt i Danmark.

Efter den megen medieomtale af de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke strømmer det ifølge foreningen ind med henvendelser fra danskere, der gerne vil være med til at skjule irakerne eller hjælpe dem på anden måde.

»Hvis vi fornemmer, at folk er seriøse, skriver vi deres navne ned og giver dem til de folk, der har kontakt til flygtninge under jorden«, siger Randa Sebelin fra Kirkeasyls pressegruppe.

Hver fjerde præst er villig til at skjule asylsøgere, hvis det skal være! Hvis erfaringerne fra besættelsen kan bruges til noget, vil tallet formentlig også være rigtig højt blandt læger.

Og bla Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti bla bla bla kræver indgreb fra regeringen og (bla) politiet. Fra rockerpolitiet med kniplerne. Quelle surprise. Men det er rart at se, at der stadig er danskere derude – og selv på Borgen – som er parat til at løbe en risiko for at hjælpe folk i nød. Det giver en lille smule håb for fremtiden, selv i disse for vort land så alvorlige.

Dagens citat: Islam og velfærdssamfundet

Tariq Ramadan, i hans bog Western Muslims and the Future of Islam (Oxford University Press, 2004), s. 149-50:

Every being must have the right, in any society, to the minimum amount of food necessary to live. And we are speaking of living, not surviving. All the Islamic sources call human beings in general and Muslims in particular to live like human beings, in dignity and respect for themselves and for others. A social organization that does not provide its members with this minimum undermines their integrity as created beings who have to give account of themselves before the Creator. To be by nature responsible means that one should have the means by which to carry out the responsibility one bears; otherwise, the innocent become “guilty” and we are blaming the victim. […]

Housing is the first prerequisite for family life, and Islam insists heavily on the sanctity of private space. A society should provide each of its members with a roof; it is a prime responsibility. It is essential to think of adequate local structures: living five or eight to a room is not establishing a household – it is constructing a prison, arranging a suffocation, creating future ruptures and tomorrows full of isolation and marginalization. The state in which suburbs, cities, and inner cities are kept or rather abandoned is truly unacceptable. A man without a home is not a citizen; he is an outcast and a victim. Speeches change nothing. To deprive people of the conditions necessary for their humanity and then make them pay for their vagrancy is doubly unjust.

Hvis disse krav er en hård anklage mod forholdene i mange vestlige lande, er de en fordømmelse af forholdene i de fleste islamiske lande, hvor fattigdom og bolignød er udbredt. Dette er Ramadan selvsagt udmærket klar over.

Jeg er selv meget enig i konklusionerne, omend jeg som ikke-muslim ikke er det i præmisserne. Jeg ville nok selv nøjes med at konstatere, at “a social organization that does not provide its members with this minimum undermines their integrity” uden at henvise til skabninger eller Skaber – men selve konklusionen er svær at komme uden om.

Camilla Broe og det danske retssamfund solgt ned af floden

Som vi læser i Politiken, er den danske kvinde Camilla Broe nu på vej til USA, hvor hun som følge af juristerier og det amerikanske retssystems overvældende grusomhed kan ende med at blive tvunget til at tilstå en forbrydelse, hun ikke har begået:

Camilla Broe er nu på vej mod Florida i USA til en sag om smugling af mere end 106.000 ecstasypiller.

Hendes forsvarer Michael Juul Eriksen mener, at hun nærmest bliver tvunget til at tilstå, da datteren venter i Danmark. Samtidig er en retssag i USA meget dyr, og det bliver svært at skaffe penge til den.

Sagen har vakt en held del opmærksomhed, da det er første gang nogensinde, at en dansker udleveres til et land uden for EU.

JP-bloggeren Claus Elholm Andersen kalder sagen en skamplet på Danmarks ære og minder om, at Danmark engang hyldede det enkle princip, at man aldrig udleverede en statsborger til retsforfølgelse i udlandet:

Da Danmark helt tilbage i slutningen af 1800-tallet lå i forhandlinger med USA om en udvekslingsaftale mellem de to lande, var det et ufravigeligt dansk krav, at danske statsborgere under ingen omstændigheder måtte kunne udleveres til retsforfølgelse i USA. Ja, Danmark stod så hårdt fast på kravet, at det tog flere år før udvekslingsaftalen blev ratificeret, da daværende præsident Cleveland nægtede at skriver under, hvis ikke Danmark ville udlevere danske statsborgere til USA. Først i 1902, under præsident Roosevelt, blev aftalen endelig skrevet under og hvor USA indtog den pragmatiske holdning, at Danmark jo langt fra var det eneste land, der insisterede på ikke udlevere sine egne statsborgere til retsforfølgelse i et andet landet.

Sagen er mildt sagt ubehagelig. Hvad skal man gøre for at få det land, der åbent tog imod flygtninge og stolt nægtede at udlevere sine egne statsborgere, tilbage?