Lad dette være jer en lære: Forvent ikke det helt store af samtale med journalister. Der er et eller andet ikke-udmærket ved den profession og dens håndtering af bare lidt komplicerede spørgsmål.
Author: Carsten Agger
Birthe Rønn Hornbech lyver om asyl-muligheder
Vi hører igen og igen i medierne, at man er nødt til at udvise de afviste irakiske asylsøgere, eftersom de nu har fået “prøvet deres sag” ved det “domstolslignende organ” flygtningenævnet. I en retsstat kan man ikke gøre andet end at overholde loven, hedder det, og derfor må de ud, så nødig vi end vil.
Men denne udlægning siger flere medlemmer af Flygtningenævnet nu fra over for, skriver Information.
Ministeren kan og bør nemlig selv give humanitær opholdstilladelse i tilfælde, hvor betingelserne for asyl ikke er opfyldt, men det alligevel er uforsvarligt at sende folk hjem. Men det har hun ikke gjort, og det fralægger hun sig ansvaret for ved at give Flygtningenævnet skylden. Men det er helt forkert, læser vi:
»Det er voldsomt irriterende at høre ministerens udtalelser i diskussionen om irakerne. Det er under lavmålet, når hun giver folk det indtryk, at hun ikke selv har noget ansvar, men at det er os i Flygtningenævnet, der alene afgør, om irakerne kan få opholdstilladelse,« lyder det fra et medlem af nævnet.
Vedkommende, der ønsker at være anonym, understreger, at Flygtningenævnet kun har kompetence til at give opholdstilladelse til personer, der er i risiko for forfølgelse eller overgreb. Hvis andre årsager taler for det, er det ministerens ansvar at tildele humanitær opholdstilladelse.
»Vi har måttet afvise mange irakere, som vi i nævnet ikke har kunnet give asyl. Blandt dem er der flere, der nok burde få humanitær opholdstilladelse af ministeren. Men jeg kan godt have den mistanke, at ministeren i mange tilfælde undlader at give dem opholdstilladelse og så lader som om, det er vores ansvar, at de bliver udvist,« siger et andet medlem af Flygtningenævnet, der også ønsker at være anonym. […]
»Men man kunne da godt være bange for, at hun har besluttet, at nu skal de irakere, der har fået afslag fra Flygtningenævnet, bare ud af landet,« siger et medlem, mens et andet påpeger, at der i mange afslag fra nævnet »er masser af skjulte hentydninger til, at ministeren bør give opholdstilladelse.«
Så hvis nogen er i tvivl om, hvem der har ansvaret for de udvisninger, der er lagt op til med rydningen af Brorsons Kirke. Det er alene regeringen, herunder Birthe Rønn Hornbech, som hele tiden har kunnet udstede humanitære opholdstilladelser, hvilket i mange af sagerne er fuldstændig oplagt.
Og hvorfor? Svaret er, at disse mennesker skal ofres – i værste fald: Disse mennesker skal dø – som led i regeringens totale knæfald over for Dansk Folkeparti. Måtte rette vedkommende en dag blive pådømt det fulde ansvar for det svigt, vi ser i disse dage.
Link: Hun løber fra sit ansvar
Til modstand mod Pia Kjærsgaards besættelse af Danmark
Holger Danske, Aladdin, den lille havfrue, Lykke-Per, pigen med svovlstikkerne, Hamlet, Ditte Menneskebarn, Skjoldungerne, Pelle Erobreren, Dana og Danmarks Løver har i dag en fremragende kronik i Politiken:
Vi har sovet længe nok, og vi har været tavse længe nok.
Men vi har set og hørt det hele. Vi er en broget forsamling med vidt forskellige tanker og ideer, men der er iagttagelser, vi ikke kan tie om længere, og som vi har valgt at udtrykke i fællesskab:
Landet stander i våde!
Vi har set, hvordan danske medborgere, der er kommet hertil fra den store verden, er blevet nedgjort af Dansk Folkeparti som »gøgeunger«, »svin« og »snyltere«, og vi har set deres religion blive stemplet som »pest«, »alt-ædende had« og »ondskab«.
Vi har set Pia Kjærsgaard gennemtvinge Statsradiofoniens knæfald og bodsgang, fordi en radiogæst tillagde hende ’fejlcitatet’, at »de fremmede formerer sig som rotter«, når hun nu ’blot’ havde sagt, at »de fremmede formerer sig som kaniner«.
Men vi har aldrig forstået, hvordan det kunne være mere eller mindre infamt, om man reducerer sine medmennesker til den ene eller anden gnaver.
Vi har set indespærrede nødstedte i asyllejre blive knækket psykisk og begå selvmord, og nu har vi også set ordensmagten tvinge flygtninge ud af et kirkeasyl midt om natten, fordi Dansk Folkeparti kræver irakiske mænd, kvinder og børn tvangsdeporteret til et land, hvor de vil være i overhængende livsfare!
Vi er oprigtigt talt rystede over, hvad der foregår i gamle Danmark, og vor reaktion på Dansk Folkepartis foragt for liv og medmenneskelighed er uvilkårligt: Nej, ikke igen – ikke i vort land.
Koryfæerne har tilsyneladende fået hjælp til at formulere kronikken på det 21. århundredes danske sprog af Malene Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen og Flemming Chr. Nielsen.
Men hop endelig over og læs det hele – det er umagen værd. Og spids så din pen og slut dig til modstanden!
Udvisninger og fremmedhad – et fransk perspektiv
Jer er interesseret i teknologisk selvorganisering og nedefra-og-op-initiativer og holder derfor et halvt øje på udviklingen i Bricolabs-projektet.
Efter angrebet på Brorsons Kirke i København sendte jeg derfor en mail til projektets mailingliste for at orientere om, hvor galt det efterhånden er fat her i Danmark.
Bricolabs-deltageren Jean-Noël Montaigne bidrog med et “velkommen i klubben” og en højst ildevarslende beskrivelse af, hvordan “udlændinge” behandles i Frankrig, siden Sarkozy er kommet til magten:
Our police has the same behaviour, and have also flashballs and tasers which they use during protests (5 people have lost eyes with flashballs this last 2 years in France, and many people wounded in the face).
About the immigrants: Every day in France, french police arrests immigrant families without papers. Some of them work in France since 10 or more years, pay taxes, have regular work, have been married by the mayors in the “hotel de ville”, their children born in France, only know France and only speak French, they go to French schools.
These children are most of the time the best students of their class. Most of them are perfectly ‘integrés’, some are not.
The official goal of Sarkosy for 2009 is 28 000 people without paper expulsed. This number has been built during the campaign for Sarko election, after polls on extreme-right electors to know if they would vote for Sarko if he expulses immigrants, and how many.
Police come to arrest families in the morning, sometimes 6 o’clock in the morning, they first put them in a jail for migrants during hours/days (the young children generally don’t understand what’s happening of course, some of them have to explain to their parents when parents don’t speak French…) then they put them on a plane to the country they have left years ago in another life.
Last known case few kilometers from my house, few days ago, with 5 years old girl detained in retention center 16 days before flight to Philipines this week.
Look at these dangerous terrorists menacing France!
(http://www.educationsansfrontieres.org/article21761.html)An action was made and the temporary victory came yesterday …! the campaign of activists (some NGO for migrants like Cimade or Réseau Education Sans Frontière are very good) succeded to liberate them:
http://www.educationsansfrontieres.org/rubrique105.html
even United Nations try to speak to french gov…
http://www2.ohchr.org/english/bodies/crc/docs/co/CRC-C-FRA-CO-4.pdf
We are all immigrants and children of immigrants.
.jpg?w=450)
I de fleste tilfælde går det bare ikke så godt, som Sarkozys målsætning om 28.000 udvisninger i 2009 også viser.
Hvad går der af Europa i disse år? I Danmark piner vi folk på flygtningecentre i årevis, hvorefter vi rask væk sender dem tilbage til krigszoner, hvor de ikke har noget netværk; i Italien brænder man sigøjnerlejre af og praler af det, i Storbritannien vansmægter folk i lejre i årevis, hvis ikke de kan udvises, og i Frankrig driver man klapjagt på “illegale”, hvis børn er lige så franske som Sarkozy selv.
Fremmedhadet og de totalitære tendenser kan, som denne historie fra Tyskland og denne historie fra Frankrig synes at vise, formentlig kun forstås i et større, europæisk eller vestligt perspektiv. Godt ser det ikke ud, hvis vinden ikke snart begynder at blæse et andet sted fra.
Stands udvisningerne – en tegnefilm
”
Fra Kirkeasyl.
Landbrugets sande tilstand
Omhyggelig artikel i Time, der tager bladet fra munden, hvad angår den høje pris, som mennesker, dyr og miljø betaler for lave priser på fødevarer:
Somewhere in Iowa, a pig is being raised in a confined pen, packed in so tightly with other swine that their curly tails have been chopped off so they won’t bite one another. To prevent him from getting sick in such close quarters, he is dosed with antibiotics. The waste produced by the pig and his thousands of pen mates on the factory farm where they live goes into manure lagoons that blanket neighboring communities with air pollution and a stomach-churning stench. He’s fed on American corn that was grown with the help of government subsidies and millions of tons of chemical fertilizer. When the pig is slaughtered, at about 5 months of age, he’ll become sausage or bacon that will sell cheap, feeding an American addiction to meat that has contributed to an obesity epidemic currently afflicting more than two-thirds of the population. And when the rains come, the excess fertilizer that coaxed so much corn from the ground will be washed into the Mississippi River and down into the Gulf of Mexico, where it will help kill fish for miles and miles around. That’s the state of your bacon — circa 2009.
Flere tvangsfjernelser: Far, mor og Big Brother
Dette forslag fra socialminister Karen Ellemann rejser flere problemer på grund af de overordnede retspolitiske konsekvenser end på grund af de reelle forandringer, det vil komme til at medføre – de sidste vil formentlig være minimale, omend de kan være dramatiske nok for den enkelte familie:
Sundhedsplejersker, pædagoger og lærere skal indberette sager om forældres omsorgssvigt ved den mindste mistanke, og kommunerne skal ikke længere afvente forældrenes samtykke til at foretage en undersøgelse af forholdene i familien.
Det er nogle af hovedpunkterne i indenrigs- og socialminister Karen Ellemanns (V) udspil til barnets reformpakke, som skal sikre bedre forhold for børn, der er udsat for omsorgssvigt i hjemmet.
»Vi vil gøre op med den misforståede godhed, hvor man for ofte har været tilbøjelig til give forældrene en chance til, selv om de tidligere har vist, at de ikke magtede forældreopgaven. Hver gang en anbringelse af et barn kommer på tale, skal alle fagpersoner fra nu af konsekvent stille spørgsmålet: Hvad er bedst for barnet?« siger Karen Ellemann.
Den sidste sætning er ren varm luft, eftersom jeg bilder mig ind, at alle involverede fagpersoner i et barns opvækst allerede prioriterer ud fra, hvad der er bedst for barnet med de ressourcer, der er til rådighed. Tyngden i forslaget ligger selvfølgelig i forslaget om, at socialforvaltningen skal kunne indlede en undersøgelse af en families forhold uden at søge samtykke, hvilket også vil sige uden at behøve at forsøge at nå frem til en forståelse med familien om situationen.
Dette betyder imidlertid også, at et væsentligt magtforhold i vore dages samfund cementeres endnu tydeligere: Familier bestemmer ikke længere over sig selv – i en børnefamilie kan samfundet i skikkelse af de sociale myndigheder til hver en tid indsætte sig selv som forældre for forældrene, hvis de har mistanke om, at disse ikke udfører deres opgave godt nok.
Med forslaget lægges der op til, at myndighederne uden samtykke kan gribe ind i enhver familie alene ud fra en ikke nærmere defineret “bekymring” – også i din, kære læser, hvis du har børn eller børnebørn eller måske selv er et barn – og iværksætte en “undersøgelse”, der involverer alle familiens “officielle” kontaktflader såsom skole, daginstitutioner osv.
Måske at smide barnet ud med badevandet?
Når jeg skriver, det ikke kommer til at få den store praktiske betydning er det, fordi man ikke kan anbringe sig ud af de fleste tilfælde af fattigdom eller omsorgssvigt, og fordi de fleste professionelle, der arbejder med børn, er fornuftige nok til at være klar over dette. “Tidlige anbringelser” er ikke den tryllestav mod sociale problemer, som frustrerede og magtesløse politikere ynder at fremstille dem som. Og så, fordi anbringelser er afsindigt dyre, hvilket i disse skattestoptider utvivlsomt vil have en kraftigt regulerende effekt på alle ønsker om at øge deres antal.
Tilbage står “signalværdien” af forslaget, og den er ikke til at tage fejl af: En kraftig indskrænkning af den enkelte families rettigheder i forhold til systemet og en kraftig understregning af familiernes umyndiggørelse i forhold til “systemet”.
En umyndiggørelse, der i parantes bemærket vil ramme alle familier, for myndighedernes nye mulighed for indgreb uden samtykke vil omfatte alle familier, ikke kun “rosset” på “samfundets bund”, der formodes ikke at behandle deres børn ordentligt. I de fleste tilfælde vil myndighederne blot vælge ikke at udøve denne myndighed.
Hvilket ikke være sagt for at forsvare overgreb eller anden omsorgssvigt af børn – blot, at der i de fleste tilfælde er andre og bedre måder at forebygge dem på, og at det højt besungne krav om “tidlige anbringelser” som den ideelle løsning i alle tilfælde er en illusion. Og, at der helt bestemt må være bedre måde at gøre det på end at udhule den almindelige retsbeskyttelse i en grad, så Big Brother i princippet sidder med ved spisebordet i samtlige landets børnefamilier.
Læs også: Hvad må de sociale myndigheder (ikke)?
Update: Socialdemokraterne sætter ubehagelig trumf på – forslagene er gode nok, der skal bare lidt mere tryk under.
Se der, en muslim!
Det er i hvert fald rart at have proportionerne på plads:
»Der er over 50.000, der er blevet arbejdsløse det seneste halve år, der er måske 100.000, der bliver det i det næste trekvarte år, vi har en økonomisk krise, der skal klares, vi har en klimakonference, vi har folk, der ikke kan blive behandlet på grund af ventelister, vi har børn med psykiske lidelser, der ikke kan få behandling, vi har en bandekrig, hvor man skyder hinanden, en betjent blev skudt i aftes – og så bruger man tid på at snakke om burka. Jeg mener, at det er proportionsforvrængning«, siger Venstres tidligere integrationsordfører og nuværende miljøordfører, Eyvind Vesselbo.
Til næste år træder en skattereform i kraft, der vil fortsætte med at afblanke de lave indkomster til fordel for de høje, samtidig med at krisen utvivlsomt kommer til at fortsætte, med arbejdsløshed og tvangsauktioner til følge. Og så længe Dansk Folkeparti får lov til at være hårde mod alle, der skiller sig ud fra deres forældede begreb om “danskhed”, skal de til gengæld nok tie stille om de sociale forringelser. Så lad os da endelig blive ved med at tale om burkaer …
Link: V-medlem: “Der er større problemer end den skide burka”
Lad os da endelig bare nægte flygtningene deres rettigheder
Kortere regeringen:
Rettigheder, hvad er det? De skal bare ud alle til hobe!
Lidt længere:
En mystisk delegation fra Irak opererer i disse dage på dansk grund. Rigspolitiet vil ikke oplyse, hvilken myndighed de irakiske embedsmænd repræsenterer, men det ser ud til, at de har haft held til at sætte fundamentale retsprincipper ud af spil i sagen om de afviste irakiske asylansøgere.
Delegationen, der er kommet til Danmark fra Irak for at fastslå 34 afviste irakiske asylansøgeres identitet, har krævet, at advokater og Dansk Flygtningehjælp ikke må være til stede, når de skal afhøre de afviste irakere. Og Rigspolitiet har besluttet at efterkomme kravet, meddelte de tirsdag.
Men den afgørelse er ulovlig, lyder det fra lektor i udlændingeret ved Københavns Universitet, Kim U. Kjær.
»Vi taler ikke om, at Rigspolitiet er på kant med loven eller den slags uldne juridiske formuleringer. Det her er simpelt hen lodret ulovligt«.
Men når nu der er præcedens for bare at springe op og falde ned på folks rettigheder, når de “kun” er flygtninge, som man gerne vil sende tilbage til et krigshelvede, vi selv har skabt, så bliver det også så dejligt meget lettere at trampe på almindelige menneskers rettigheder, når “Ausländerproblemet” engang er endeligt løst. Grundlaget for et diktatur skabes skridt for skridt, og idioterne tror, det er for deres egen skyld og stemmer selv på det.
Danskerne er imod hjemsendelse af irakere
En ny meningsmåling punkterer myten om, at “danskerne” eller “flertallet” gerne vil have regeringens megastramme udlændingepolitik. 68% af de danskere, som regeringen og Dansk Folkeparti ellers bruger til at legitimere deres politik med at sende børnefamilier “hjem” til krigshærgede områder, hvor de ikke har noget at gøre, mener at den slags udvisninger er en dårlig idé, skriver Politiken:
To ud af tre danskere er imod regeringens flygtningepolitik.
I hvert fald når det handler om at hjemsende afviste asylansøgere.
Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Interresearch har lavet på vegne af centrum-venstre tænketanken Cevea.
68 procent af danskerne mener således, at Danmark ikke bør sende flygtninge tilbage til lande, som FN advarer imod, at man sender dem til. […]
Modstanden mod at sende flygtninge tilbage til lande og områder, som FN advarer imod, at man sender flygtninge til, gælder stort set alle partiernes vælgere. Kun et flertal af Dansk Folkepartis vælgere er af en anden overbevisning.
Det er således hele 92 procent af Det Radikale Venstres vælgere, 87 procent af SF’s vælgere og 83 procent af Socialdemokraternes vælgere, der er enige i ikke at sende flygtninge tilbage til lande, som FN advarer mod, at man sender dem til.
Selv blandt regeringens egne vælgere er der markante flertal for, at man skal overholde FN-anbefalingerne på dette område. 59 procent af de konservatives og 58 procent af Venstres vælgere er af denne overbevisning.
Så næste gang du hører nogen fable om, at disse brutale udvisninger sker på “befolkningens” vegne, så ved du, at det er løgn.
Befolkningen er måske nok splittet i spørgsmålet, men et klart flertal er altså tilhængere af at vise menneskelige hensyn. I modsætning til Dansk Folkeparti og deres filialer i V og K.