Author: Carsten Agger

Flygtningenævnet duer ikke

Politikens Anders Jerichow hudfletter Flygtningenævnets rolle og den lidet næstekærlige og benhårde linje, som både regeringen, socialdemokraterne og Dansk Folkeparti lægger for dagen – og det i en grad, så man næsten kan spørge sig selv, om ikke Socialdemokraterne, Venstre og Konservative egentlig ikke bare er Dansk Folkeparti, når det handler om flygtninge- og mangfoldighedsspørgsmål. Sætte sig op imod dem tør de i hvert fald ikke.

Jerichow gør også op med den legalisme, der har inficeret dansk politik og administration:

Loven eller ordrer oppefra er heller ikke en undskyldning, hvis vi ser os i spejlet.

Intet hindrer vores regeringsblok og vores såkaldte opposition i at sige: Okay, dette havde vi ikke taget højde for. Det duer ikke at gemme folk bort uden tidsfrist – i seks, otte, elleve år – for så at sende dem hen, hvor de frygter mest at komme.

Hvor stort ville det ikke være at se Lars Løkke Rasmussen, Birte Rønn Hornbech, Lene Espersen og Helle Thorning slå armene ud og sige: Undskyld, disse asylansøgere har ganske vist ingen ret ifølge loven i dag, men sådan vil vi ikke være i vores land. Lad dem blive.

Link: Flygtningenævnet dur jo ikke

Ægte pirater – multinationale tager patent på planter, folk har brugt i årtusinder

… som Cory Doctorow skriver på Boing Boing:

if you want to see what real piracy looks like, look at the bio-pirates, people and corporations who receive patents on common life-forms from the developing world (abetted by the sleepy and lackadaisical US Patent and Trademark Office) and then use their might and muscle to tax people for growing, consuming and exporting the plants they’ve lived with for centuries, on the grounds that these plants are now some rich person’s property.

One such injustice is finally drawing to a close. US Patent Number 5,894,079, belonging Colorado’s Larry Proctor, has been struck down. Proctor brought home some yellow beans from a Mexican market and filed for a patent on them in the 1990s, neglecting to tell the USPTO that the beans had been a dietary staple in latinamerica for over a century.

Proctor called them “Enola beans” and began to receive a toll on every Enola bean imported into the US from latinamerica. He used this money to fund a series of defenses to challenges on his patent. Because the patent system continues to enforce challenged patents while the gears of litigation turn, for every year that went by, Proctor found himself richer and better-able to fund his defense, while the people who had grown and eaten the beans for a century got poorer.

Proctor still has the right to appeal his patent up to the Supreme Court, of course.

CIAT officials said that, while they were concerned about the immediate economic impact of the Enola patent, more broadly, they worried that the patent would establish a precedent threatening public access to plant germplasm-the genetic material that comprises the inherited qualities of an organism-held in trust by CIAT and research centers worldwide. The CIAT genebank is one of 11 maintained worldwide by the CGIAR, where crop materials such as seeds, stems and tubers are held in trust with the United Nations Food and Agriculture Organization (FAO). The genebanks house a total of about 600,000 plant varieties in publicly accessible collections, which are viewed as the pillar of global efforts to conserve agriculture biodiversity and maintain global food security. Plant breeders in both the public and private sectors are constantly seeking access to these resources to help them breed new types of crop varieties, particularly when existing varieties are threatened by pests or disease.

Link: US Patent Office rejects US company’s patent protection for bean commonly grown by Latin American farmers‘ (via Boing Boing)

Hvordan er det at være irakisk flygtning i Danmark?

Beretning udsendt af irakerne i kirken:

Bahar, irakisk flygtningJeg hedder Bahar, jeg er 46 år og jeg kom til Danmark i 1999 sammen med mine fem børn. Da vi kom til Danmark var mine yngste børn 8-9 år gamle. Jeg troede, at vi ville kunne leve i fred og ro i Danmark, men siden flugten fra Irak for ti år siden har hele vores liv været en lang flugt. I de ti år vi har boet her, er vi blevet flyttet rundt mellem forskellige flygtningelejre og alle steder har mine børn og jeg fået nye venner. Men hver gang er vi blevet flyttet igen. Vi er blevet flyttet fra Sandholm til Helsingør, til Fanefyr, til Stenlille, til Odense, og igen til Sandholm. Efter 4 måneder i Sandholm blev vi flyttet til Avnstrup, og derefter blev vi flyttet igen, nu til Skejby. Efter 7 måneder der, blev vi flyttet tilbage til Avnstrup. Efter at have flyttet rundt mellem forskellige lejre, fik vi lov at flytte til Roskilde og bo som almindelige mennesker.

Mine fire ældste børn fik et tilbud om at gå på frisørskole, så nu er de færdiguddannede. Men de må ikke arbejde her. Og i alle de ti år har jeg heller ikke kunnet arbejde eller studere. Jeg fortæller min historie til jer på kurdisk, så en anden må oversætte det til dansk. Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle jer min historie på dansk, men i alle de år jeg har boet her, har jeg ikke kunnet få lov at lære dansk. Min yngste datter går stadig i skole, hun læser enkeltfag på HF. Men nu er hendes skolegang blevet afbrudt fordi vi har fået afslag på asyl.

Hele vores familie bor her i Danmark. Jeg har tre brødre, to søstre og min mor her i landet. Min familie har været her i over 20 år, de arbejder for det danske samfund som sygeplejerske, på plejehjem og min storebror arbejder for SAS. Jeg ville ønske, at vi også kunne få lov at leve og arbejde her i landet.

Jeg er glad for, at der er mange der hjælper os og støtter os, men vi har brug for, at der er flere der får sympati for os. Mine børn har ikke noget at vende tilbage til. Danmark er blevet deres land.

Link: Kirkeasyl.dk, irakerne i kirken

Indisk delstat åbner genopdragelsesskole for aber

Macaque monkeysI den indiske delstat Punjab har de problemer med vilde aber, der i mange tilfælde angriber mennesker, stjæler mad og begår hærværk. Men nu har man fundet løsningen – aberne skal på genopdragelse i en særlig lukket institution, hvor de kan lære gode manerer, så de kan begå sig i samfundet på hæderlig vis, når de bliver lukket ud:

As more and more forests disappear, they are increasingly encroaching into human settlements, say experts.

The problem of rogue monkeys is particularly severe in towns close to India’s north-western border with Pakistan.

Officials accuse them of a variety of bad behaviour from terrorising children, snatching food from people and destroying property.

Macaque monkeys routinely destroy TV antennae, tear down clothes-lines and damage parked scooters and motorcycles.

“Besides people landing in hospitals after encounters with monkeys, the animals also often get hurt when house owners try to chase them away or keep them out by using live electric wires and other means,” chief wildlife warden RK Luna told the BBC.

The proposed new monkey school will take in the “worst offenders” and put them through a crash course in good manners.

“We have proposed a composite facility where scientific methods will be employed to change and alter the social habits of the monkeys,” Mr Luna said.

Wildlife officials hope to reduce aggression and train the monkeys to be more like the wild animals they originally were.

Genopdragelsesskolen er en mere human erstatning for et “fængsel”, der hidtil er blevet brugt til at holde de værste forbrydere blandt aberne fængslet. Meget human og usædvanlig idé, må man sige – og spændende at se, hvilke resultater dette dyrepsykologiske eksperiment kan give.

Link: Indian school for rogue monkeys

Den store løgn om Afghanistans ‘befrielse’

Forhenværende medlem af det afghanske parlament Malalai Joya, der på baggrund af sit virke som  poltiker er blevet kaldt “den modigste kvinde i Afghanistan“, skriver i dagens Guardian om den store løgn, som hun kalder det, om Vestens “befrielse” og “humanitære indsats” i Afghanistan:

In 2005, I was the youngest person elected to the new Afghan parliament. Women like me, running for office, were held up as an example of how the war in Afghanistan had liberated women. But this democracy was a facade, and the so-called liberation a big lie. […]

On behalf of the long-suffering people of my country, I offer my heartfelt condolences to all in the UK who have lost their loved ones on the soil of Afghanistan. We share the grief of the mothers, fathers, wives, sons and daughters of the fallen. It is my view that these British casualties, like the many thousands of Afghan civilian dead, are victims of the unjust policies that the Nato countries have pursued under the leadership of the US government

You must understand that the government headed by Hamid Karzai is full of warlords and extremists who are brothers in creed of the Taliban. Many of these men committed terrible crimes against the Afghan people during the civil war of the 1990s.

In the constitution it forbids those guilty of war crimes from running for high office. Yet Karzai has named two notorious warlords, Fahim and Khalili, as his running mates for the upcoming presidential election. Under the shadow of warlordism, corruption and occupation, this vote will have no legitimacy, and once again it seems the real choice will be made behind closed doors in the White House. As we say in Afghanistan, “the same donkey with a new saddle”.

Jamen, hvad så med ligestillingen og Afghanistans kvinder, som vi så ofte hører om. Gør vore soldater ikke en uvurderlig indsats for at også Afghanistans kvinder kan få en chance for at deltage i samfundet?

Ikke, hvis man skal tro Malalai Joya – om noget er de med til at gøre det hele værre:

Like many other Afghans, I risked my life during the dark years of Taliban rule to teach at underground schools for girls. Today the situation of women is as bad as ever. Victims of abuse and rape find no justice because the judiciary is dominated by fundamentalists. A growing number of women, seeing no way out of the suffering in their lives, have taken to suicide by self-immolation.

Men er vi ikke nødt til at blive i Afghanistan for at redde afghanerne fra sig selv, for at undgå, at landet går til i en langvarig, opslidende borgerkrig?

I have a different message to the people of Britain. I don’t believe it is in your interests to see more young people sent off to war, and to have more of your taxpayers’ money going to fund an occupation that keeps a gang of corrupt warlords and drug lords in power in Kabul.

What’s more, I don’t believe it is inevitable that this bloodshed continues forever. Some say that if foreign troops leave Afghanistan will descend into civil war. But what about the civil war and catastrophe of today? The longer this occupation continues, the worse the civil war will be.

Morale: Lad os få de danske, canadiske, britiske og amerikanske ud af Afghanistan og hjem hurtigst muligt. Indsatsen koster store tab og gør ikke for fem øre gavn for den afghanske befolkning. Det er galimatias at fortsætte.

Link: The big lie of Afghanistan

Indvandringens succeshistorie

Socialdemokraten Lars Weiss, som er folketings- og borgerrepræsentationskandidat i København, skriver i Information om, hvordan det store flertal af indvandrere dag ud og dag ind deltager mere og mere i samfundet – og dermed i sidste ende bliver dem, der kommer til at aflive Dansk Folkepartis og fremmedforskrækkelsens gamle travere:

Siden årtusindskiftet er antallet af indvandrere i job steget med 10 procentpoint, viser en netop offentliggjort analyse fra landets mest magtfulde arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri (DI).

»Andelen af indvandrere i job nærmer sig hastigt andelen af danskere i beskæftigelse,« siger DI’s integrationskonsulent Pernille Kiær, som står bag analysen sammen med DI-økonomen Jens Erik Zebis.

Hun noterer, at uden indvandrerne ville Danmark have oplevet en »markant grænse for økonomisk vækst og velstand« i det nye årtusind. Siden midten af 1980’erne er 150.000 indvandrere kommet ind på arbejdsmarkedet. I samme periode har 65.000 danskere forladt det.

Flygtninge og indvandrere er generelt ikke ‘socialturister’ og ‘bekvemmelighedsflygtninge’, som Dansk Folkepartis velkomstord har lydt. De har trodset de forhindringer, som den yderste politiske, kristne og muslimske højrefløj i uskøn forening har stillet op for dem og gennemført en social mobilitet, som er uden sidestykke herhjemme. […]

Dermed brydes også kulturelle barrierer ned, udpræget på Nørrebro i København, som den hjemlige reaktion – både til højre og venstre – har skamredet i sin propaganda:

Sjællandsgades Skole, som nu er sluttet sammen med en anden såkaldt ‘skodskole’, Stevnsgades Skole, under navnet Guldberg Skole, blev i 2001 kun frekventeret af 11 pct. af de lokale familier med børn i 0.-2. klasse. […]

I indeværende skoleår har 38 pct. af familierne på Nørrebro valgt den ellers så forkætrede lokale folkeskole mod 34 pct. for fire år siden, mens søgningen til privatskolerne – eller hvad man skal kalde skoler med 85 pct. af udgifterne betalt af staten – i samme periode er faldet fra 42 til 36 pct.

Langt igen, ja bestemt. Men som den lille fugl hos B.S. Ingemann nynner glad: Giv tid, giv tid.

Jeg synes at have bemærket noget lignende, sådan rent anekdotisk: På arbejdspladser, i butikker, butikscentre og overalt, hvor man end færdes, er der i de senere år overalt blevet mærkbart flere velintegrerede indvandrere, der dag for dag tjener som et dementi af Dansk Folkepartis fordomme. Det går den rigtige vej, med andre ord.

Link: Godt gået, indvandrere

Hvem ejer din iPhone og din computer?

Det gør du selv, mener du måske (hvis du har nogen af disse ting). Men balladen omkring Amazons Kindle-læser viser, at det måske ikke lige præcis er dig der ejer disse ting i den forstand, at det er dig, der bestemmer, hvordan du kan bruge dem eller hvilke ting, du må have på dem. Farhad Manjoo beskriver situationen i en artikel i Slate:

The worst thing about this story isn’t Amazon’s conduct; it’s the company’s technical capabilities. Now we know that Amazon can delete anything it wants from your electronic reader. That’s an awesome power, and Amazon’s justification in this instance is beside the point. As our media libraries get converted to 1’s and 0’s, we are at risk of losing what we take for granted today: full ownership of our book and music and movie collections.

Most of the e-books, videos, video games, and mobile apps that we buy these days day aren’t really ours. They come to us with digital strings that stretch back to a single decider—Amazon, Apple, Microsoft, or whomever else. Steve Jobs has confirmed that every iPhone routinely checks back with Apple to make sure the apps you’ve purchased are still kosher; Apple reserves the right to kill any app at any time for any reason. But why stop there? If Apple or Amazon can decide to delete stuff you’ve bought, then surely a court—or, to channel Orwell, perhaps even a totalitarian regime—could force them to do the same. Like a lot of others, I’ve predicted the Kindle is the future of publishing. Now we know what the future of book banning looks like, too.[…]

In The Future of the Internet and How To Stop It, Harvard law professor Jonathan Zittrain argues that such “tethered” appliances give the government unprecedented power to reach into our homes and change how our devices function. In 2004, TiVo sued Echostar (which runs Dish Network) for giving its customers DVR set-top boxes that TiVo alleged infringed on its software patents. A federal district judge agreed. As a remedy, the judge didn’t simply force Dish to stop selling new devices containing the infringing software—the judge also ordered Dish to electronically disable the 192,000 devices that it had already installed in people’s homes. (An appeals court later stayed the order; the legal battle is ongoing.) In 2001, a company called Playmedia sued AOL for including a version of the company’s MP3 player in its software. A federal court agreed and ordered AOL to remove Playmedia’s software from its customers’ computers through a “live update.”

Mine fremhævelser. Modtræk? Nægte at bruge apparater og medier, der anvender nogen form for kopibeskyttelse, også når man sælger e-bøger og online-film. Insistere på, at alt skal kunne håndteres ved hjælp af fri software. Boycot iPhones og brug Android og andre GNU/Linux-baserede telefoner i stedet.  Afvis tanken om, at producenten skal bestemme, hvad man kan gøre ved eller have liggende på sine egne ting.

Link: Why 2024 will be like Nineteen Eighty Four

Kommentarforfalskning

I går var der en ukendt kommentator, der i denne tråd indsendte en falsk kommentar,  idet kommentaren gav sig ud for at være skrevet af pastor emeritus Ricardt Riis.

I virkeligheden var kommentaren ikke lagt på af Riis selv, men af en mig ukendt person, der havde sakset et indlæg fra Kristeligt Dagblads religionsblog, der også rummede en kommentar til Alaa al-Aswanys bidrag til debatten om Vesten og islam.

Jeg vil gerne understrege, at vi her på bloggen ser alvorligt på, at man skriver falske kommentarer i andre menneskers navn. I det her tilfælde gjorde den anonyme forfalsker Riis en bjørnetjeneste, fordi indlægget forholdt sig til ting, der ikke var omtalt i det indlæg af al-Aswany, som jeg selv henviste til, så det kom til at stå lidt underligt i sammenhængen.

I andre tilfælde kan det være langt mere alvorligt. Ud over den sædvanlige kommentarpolitik vil jeg gerne understrege, at der er absolut nultolerance overfor folk, der skriver kommentarer i andres navne. Sker det igen, vil det som minimum medføre anmeldelse til vedkommendes internetudbyder.

Vi har allerede vore mistanker om, hvem der i dette tilfælde kan have forfalsket pastor Riis’ underskrift, men vil foreløbig lade sagen hvile indtil næste gang – som forhåbentlig aldrig kommer.