Author: Carsten Agger

En enkelt til Bagdad

Om irakeren i filmen, Makmoud, læser vi på Kirkeasyl.dk:

Makmoud er uddannet snedker og har haft sit eget snedkerværksted i Bagdad. Han kom til Danmark for 7 år siden og mødtes med Harry på sin 65-års fødselsdag. Han er flygtet fra Saddam Husseins hær, som ville tvinge ham til at deltage i militæret. Siden magtskiftet i Irak er der opstået konflikter mellem forskellige retninger af islam, og Makmoud tilhører en særlig udsat gruppe, som militser retter deres angreb målrettet imod. Derfor tør han ikke vende tilbage til Irak.

Harry kender vi vist kun alt for godt.

Læs også:
• Hvorfor skal vi give irakerne asyl?
• Makmouds historie – ‘Jeg tør ikke tænke på Bagdad’

Mzungu Kichaa – Bongo Flava med skør hvid mand

Mzungu Kichaa alias Espen Sørensen er en dansk-tanzaniansk Bongo Flava-rapper, der netop har udgivet en plade. Om hans og musikkens baggrund kan vi læse i Gaffa:

Oprindelsen er pæredansk – østjysk helt præcist – men gennem forældrenes arbejde i forskellige lande i Syd- og Østafrika, voksede Kichaa – der i øvrigt også bærer navnet Espen Sørensen – op og blev til den afrikansk-danske hybrid, der fra starten i 1990’erne var del af den voksende undergrundsscene i Tanzanias hovedstad, Dar Es Salaam. En undergrundsscene, hvor musikstilen Bonga Flava er fremherskende.

Bongo Flava kombinerer stilarter som reggae, ragga, rap med forbilleder som Tupac Shakur, samt traditionel musik, en musik, der er kraftigt mikset op med inspirationer fra cubansk musik. Kort sagt er Bongo Flava en massiv smeltedigel, hvor det sungne sprog desuden for det meste er swahili. Musikken har sine stjerner, der selvsagt går fra de rendyrkede politiske kommentatorer på gadeplan til rendyrket pop. En spændende musikform, der har en stadig større udbredelse i hele det østafrikanske område.

Mzungu Kichaa – som betyder “Tosset hvid mand” på swahili – havde omkring årtusindskiftet et massivt lokalt hit og har siden helliget sig uddannelse, men er nu tilbage med denne plade, som er ret overbevisende. Her gør han i forskellige stilarter, og hans allestedsnærværende guitar er et element, som både har et klassisk østafrikansk flow og peger på den Hendrix, som i sin tid var det store forbillede. Ligesom sangene, der som oftest kører i enkle akkordforløb, har en vuggende og smittende karakter, mens der overbevisende rappes på swahili.

Spændende. Jeg forstår bare ikke noget af det, de synger på videoen, men musikken går rent ind.

Link: Mzungu Kichaa på MySpace

Retssikkerhed på dansk

Når en asylsøger kommer til Danmark, bliver hans sag omhyggeligt vurderet af de kyndige jurister i Flygtningenævnet, som afsiger deres dom i overensstemmelse med sagens fakta.

Eller det skulle man da tro. Men sagen er, at politiets og forsvarets efterretningstjenester (PET og FE) i enhver sag har ret til at diktere Nævnet, at det skal give afslag, og at det skal fabrikere en falsk begrundelse for afslaget. Det skriver Dagbladet Arbejderen:

Hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at en en flygtning, der søger asyl eller opholdstilladelse i Danmark, kan være til fare for landets sikkerhed, kan de diktere Flygtningenævnet at give afslag på ansøgningen.

Samtidig kan tjenesterne forlange, at Flygtningenævnet giver ansøgeren en falsk begrundelse for afslaget.

– Det er det ultimative bevis på, at Flygtningenævnet intet har med en uafhængig domstol at gøre, siger Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening.

Han har alene det seneste år ført flere sager i nævnet, hvor han er overbevist om, at afslaget kommer på ordre fra efterretningstjenesterne.

– Når man har været igennem hele den lange sagsproces og afslaget så falder helt uden begrundelse, får man af og til en klar fornemmelse af, at det var dikteret på forhånd. Det sker for eksempel i sager, hvor klienten har haft kontakt med oprørsbevægelser, som det kurdiske PKK, fortæller Bjørn Elmquist til Arbejderen.

Flygtningenævnet behandler klagesager fra de asylansøgere, der er blevet afvist i Udlændingeservice, som er en administrativ instans under Integrationsministeriet. Flygtningene har altså ikke ret til at få deres sager afgjort i en almindelig dansk domstol. (…)

Nævnet bliver betegnet som et uafhængigt, domstolslignende organ, men det er de seneste uger blevet voldsomt kritiseret, efter Arbejderen skrev, hvordan det ene af nævnets kun tre medlemmer er en embedsmand eller kvinde fra Integrationsministeriet. Det samme ministerium, som i første omgang har givet afslagene.

Bjørn Elmquist var i 1982 som medlem af Folketinget for Venstre med til at vedtage den lov, som oprettede Flygtningenævnet. Han var dengang tilhænger af, at det blev kaldt domstolslignende.

– Men siden er der løbet så meget vand i åen, at jeg ikke mener, betegnelsen kan bruges. Man kan ikke indkalde vidner, som man kan i en almindelig domstol, og sagerne føres konsekvent for lukkede døre, uanset om flygtningen ønsker det eller ej, påpeger han.

Og så tager det “domstolslignende” organ altså imod diktat fra anklagemyndigheden. Og hvis mistanken bag PETs diktat er ubegrundet, risikerer (endnu) en asylsøger altså at ryge lukt tilbage til henrettelse eller politisk forfølgelse, for eksempel i Iran – alt imens de danske myndigheder kan vaske hænder i Flygtningenævnets fabrikerede begrundelse. Der sker sandelig store ting i retsstaten Danmark.

Link: Pet kan diktere asyldomme

The Pirate Bays kommercialisering og demise

Mange af The Pirate Bays brugere er vrede over bagmændenes beslutning om at sælge domænenavnet og forretningen og selv komme videre med noget andet – en vrede, der på den anden side kan være lidt svær at forstå i betragtning af, at folkene bag siden faktisk har ydet en rimeligt stor indsats for at kunne hjælpe deres brugere med at dele filer.

Og det er jo rigtigt, at nu hvor varemærket The Pirate Bay bliver kommercielt og lovligt, vil den også holde op med at køre en bittorrent-tracker til fri fildeling.

Rasmus Fleischer skriver på copyriot.se, at tiden måske er kommet for alle de folk, der gerne vil dele filer og er kede af, at The Pirate Bay forsvinder, at praktisere noget “fri fildeling” og selv kopiere selveste piratbugten:

“The Pirate Bay”, finally, is fundamentally transformed by the act of selling “The Pirate Bay”. It does not really mean that the symbol can be sold. Rather, any attempt by the owner of the domain name to change what the symbol stands for, would mean that the symbol is dissolving and its associations re-projected at multiple other symbols. This could have quite interesting results. Even if The Pirate Bay and its associated projects have been able to use the power of one singular symbol, there has also been an awareness of the problem with The Pirate Bay’s oligopolic status.

File-sharing was never about leaning behind and letting other people do the work. The act of selling “The Pirate Bay” (which really means selling some of the components in a larger assemblage) could work as a wake-up call. Ideally, the anger of some users will transform into action, so that more open bittorrent indexing website, maybe even trackers, will be set up. That would mean that The Pirate Bay, finally and paradoxically, reaches its goal, which is to be copied. The Pirate Bay never asked to be the sole representatives of file-sharing. When large parts of the world’s internet traffic depends on whether Fredrik is too drunk to fix a server error, a radical diversification is needed to maintaing the power of P2P file-sharing. Dissolving the centered subject, abandoning a trademark to multiply what it stands for. That’s the implicit schizo-politics of The Pirate Bay’s recent move.

Link: The schizo-politics of The Pirate Bay, Inc.

Fox News: “USAs eneste chance er et nyt terrorangreb”

Kun Osama kan ramme USA med et angreb, der er voldsomt nok til at folk i USA tager sig sammen til at vælte ham den sorte kommunist af pinden og slå hårdt nok igen. Og nej, det er ikke mig, der siger det og udtrykker et sådant håb, det er det højreorienterede og altid Bush-støttende Fox News. Hvad skete der lige her?

Via Andrew Sullivan.

Dansk Folkeparti tryner DR til selvcensur

Mange studieværter i DR er nu utrygge efter sagen om, at DR måtte krybe til korset og undskylde, at en gæst et radioprogram var kommet til at sige, at Pia Kjærsgaard har sagt, at indvandrere “avler som rotter”. Og det har hun ikke – hun har sagt, de “avler som kaniner”.

To ting: Studieværten skal overhovedet ikke undskylde for, hvad gæster udtrykker i et radioprogram. Og Dansk Folkeparti er tydeligvis ved at snige sig ind på rollen som øverste censurmyndighed her i landet. Folkepartiets linje for ytringsfriheden er klar: De og deres meningsfæller må sige alt om alle, men hvis nogen vover at give igen med noget, der bare minder om skyggen af samme mønt, er de klar med krav om undskyldninger, selvcensur og censur. De er bøller og tyranner, intet andet.

Om DRs selvcensur skriver Politiken:

Skal en programvært altid kunne vide om det, gæsten siger i programmet, er rigtigt eller forkert ?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at DR’s topchef overfor Pia Kjærsgaard har beklaget, at hun i et radioprogram blev tillagt et citat om, at indvandrere »formerer sig som rotter«.  (…)

»Jeg synes, det her sætter os værter i en helt umulig situation. Hvis jeg har fire gæster i studiet i en halvanden time lang udsendelse, har jeg ikke en jordisk chance for at vide, om alt det, de siger, er faktuelt korrekt«, siger Steen Bille, vært på P1’s »Kulturkontoret« i DR’s personaleblad ‘Dråben’.

Steen Bille var en af dem, der oplevede det som en brat opvågnen den dag, DR’s generaldirektør Kenneth Plummer sendte Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard en undskyldning på DR’s vegne, fordi en gæst i Sproglaboaratoriet henviste til, at Kjærsgaard engang havde sagt den famøse rottebemærkning. (…)

Monica Krog-Meyer, vært på det tre timer lange og direkte program P4 Eftermiddag, siger, at det er en rygmarvsreaktion for hende at gribe ind, hvis en gæst siger noget, der kan tolkes som et angreb på en anden, »fordi jeg synes, at det er ekstremt vigtigt, at den angrebne part får mulighed for at forsvare sig«.

Monica Krog-Meyer finder det imidlertid »dybt godnat«, at generaldirektøren sendte en undskyldning til Pia Kjærsgaard for hvad en gæst havde sagt i et program.

Og det er det da også – dybt godnat, altså. Man kan og bør måske berigtige i en sådan situation. Men undskylde, hvad en gæst siger? Det kan man jo altså ikke. Men sådan er vilkårene altså i Dansk Folkepartis udgave af ytringsfriheden.

Link: DR-værter utrygge efter Hyltofts “rottesag”