Author: Carsten Agger

Retssikkerhed på dansk

Når en asylsøger kommer til Danmark, bliver hans sag omhyggeligt vurderet af de kyndige jurister i Flygtningenævnet, som afsiger deres dom i overensstemmelse med sagens fakta.

Eller det skulle man da tro. Men sagen er, at politiets og forsvarets efterretningstjenester (PET og FE) i enhver sag har ret til at diktere Nævnet, at det skal give afslag, og at det skal fabrikere en falsk begrundelse for afslaget. Det skriver Dagbladet Arbejderen:

Hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at en en flygtning, der søger asyl eller opholdstilladelse i Danmark, kan være til fare for landets sikkerhed, kan de diktere Flygtningenævnet at give afslag på ansøgningen.

Samtidig kan tjenesterne forlange, at Flygtningenævnet giver ansøgeren en falsk begrundelse for afslaget.

– Det er det ultimative bevis på, at Flygtningenævnet intet har med en uafhængig domstol at gøre, siger Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening.

Han har alene det seneste år ført flere sager i nævnet, hvor han er overbevist om, at afslaget kommer på ordre fra efterretningstjenesterne.

– Når man har været igennem hele den lange sagsproces og afslaget så falder helt uden begrundelse, får man af og til en klar fornemmelse af, at det var dikteret på forhånd. Det sker for eksempel i sager, hvor klienten har haft kontakt med oprørsbevægelser, som det kurdiske PKK, fortæller Bjørn Elmquist til Arbejderen.

Flygtningenævnet behandler klagesager fra de asylansøgere, der er blevet afvist i Udlændingeservice, som er en administrativ instans under Integrationsministeriet. Flygtningene har altså ikke ret til at få deres sager afgjort i en almindelig dansk domstol. (…)

Nævnet bliver betegnet som et uafhængigt, domstolslignende organ, men det er de seneste uger blevet voldsomt kritiseret, efter Arbejderen skrev, hvordan det ene af nævnets kun tre medlemmer er en embedsmand eller kvinde fra Integrationsministeriet. Det samme ministerium, som i første omgang har givet afslagene.

Bjørn Elmquist var i 1982 som medlem af Folketinget for Venstre med til at vedtage den lov, som oprettede Flygtningenævnet. Han var dengang tilhænger af, at det blev kaldt domstolslignende.

– Men siden er der løbet så meget vand i åen, at jeg ikke mener, betegnelsen kan bruges. Man kan ikke indkalde vidner, som man kan i en almindelig domstol, og sagerne føres konsekvent for lukkede døre, uanset om flygtningen ønsker det eller ej, påpeger han.

Og så tager det “domstolslignende” organ altså imod diktat fra anklagemyndigheden. Og hvis mistanken bag PETs diktat er ubegrundet, risikerer (endnu) en asylsøger altså at ryge lukt tilbage til henrettelse eller politisk forfølgelse, for eksempel i Iran – alt imens de danske myndigheder kan vaske hænder i Flygtningenævnets fabrikerede begrundelse. Der sker sandelig store ting i retsstaten Danmark.

Link: Pet kan diktere asyldomme

The Pirate Bays kommercialisering og demise

Mange af The Pirate Bays brugere er vrede over bagmændenes beslutning om at sælge domænenavnet og forretningen og selv komme videre med noget andet – en vrede, der på den anden side kan være lidt svær at forstå i betragtning af, at folkene bag siden faktisk har ydet en rimeligt stor indsats for at kunne hjælpe deres brugere med at dele filer.

Og det er jo rigtigt, at nu hvor varemærket The Pirate Bay bliver kommercielt og lovligt, vil den også holde op med at køre en bittorrent-tracker til fri fildeling.

Rasmus Fleischer skriver på copyriot.se, at tiden måske er kommet for alle de folk, der gerne vil dele filer og er kede af, at The Pirate Bay forsvinder, at praktisere noget “fri fildeling” og selv kopiere selveste piratbugten:

“The Pirate Bay”, finally, is fundamentally transformed by the act of selling “The Pirate Bay”. It does not really mean that the symbol can be sold. Rather, any attempt by the owner of the domain name to change what the symbol stands for, would mean that the symbol is dissolving and its associations re-projected at multiple other symbols. This could have quite interesting results. Even if The Pirate Bay and its associated projects have been able to use the power of one singular symbol, there has also been an awareness of the problem with The Pirate Bay’s oligopolic status.

File-sharing was never about leaning behind and letting other people do the work. The act of selling “The Pirate Bay” (which really means selling some of the components in a larger assemblage) could work as a wake-up call. Ideally, the anger of some users will transform into action, so that more open bittorrent indexing website, maybe even trackers, will be set up. That would mean that The Pirate Bay, finally and paradoxically, reaches its goal, which is to be copied. The Pirate Bay never asked to be the sole representatives of file-sharing. When large parts of the world’s internet traffic depends on whether Fredrik is too drunk to fix a server error, a radical diversification is needed to maintaing the power of P2P file-sharing. Dissolving the centered subject, abandoning a trademark to multiply what it stands for. That’s the implicit schizo-politics of The Pirate Bay’s recent move.

Link: The schizo-politics of The Pirate Bay, Inc.

Fox News: “USAs eneste chance er et nyt terrorangreb”

Kun Osama kan ramme USA med et angreb, der er voldsomt nok til at folk i USA tager sig sammen til at vælte ham den sorte kommunist af pinden og slå hårdt nok igen. Og nej, det er ikke mig, der siger det og udtrykker et sådant håb, det er det højreorienterede og altid Bush-støttende Fox News. Hvad skete der lige her?

Via Andrew Sullivan.

Dansk Folkeparti tryner DR til selvcensur

Mange studieværter i DR er nu utrygge efter sagen om, at DR måtte krybe til korset og undskylde, at en gæst et radioprogram var kommet til at sige, at Pia Kjærsgaard har sagt, at indvandrere “avler som rotter”. Og det har hun ikke – hun har sagt, de “avler som kaniner”.

To ting: Studieværten skal overhovedet ikke undskylde for, hvad gæster udtrykker i et radioprogram. Og Dansk Folkeparti er tydeligvis ved at snige sig ind på rollen som øverste censurmyndighed her i landet. Folkepartiets linje for ytringsfriheden er klar: De og deres meningsfæller må sige alt om alle, men hvis nogen vover at give igen med noget, der bare minder om skyggen af samme mønt, er de klar med krav om undskyldninger, selvcensur og censur. De er bøller og tyranner, intet andet.

Om DRs selvcensur skriver Politiken:

Skal en programvært altid kunne vide om det, gæsten siger i programmet, er rigtigt eller forkert ?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at DR’s topchef overfor Pia Kjærsgaard har beklaget, at hun i et radioprogram blev tillagt et citat om, at indvandrere »formerer sig som rotter«.  (…)

»Jeg synes, det her sætter os værter i en helt umulig situation. Hvis jeg har fire gæster i studiet i en halvanden time lang udsendelse, har jeg ikke en jordisk chance for at vide, om alt det, de siger, er faktuelt korrekt«, siger Steen Bille, vært på P1’s »Kulturkontoret« i DR’s personaleblad ‘Dråben’.

Steen Bille var en af dem, der oplevede det som en brat opvågnen den dag, DR’s generaldirektør Kenneth Plummer sendte Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard en undskyldning på DR’s vegne, fordi en gæst i Sproglaboaratoriet henviste til, at Kjærsgaard engang havde sagt den famøse rottebemærkning. (…)

Monica Krog-Meyer, vært på det tre timer lange og direkte program P4 Eftermiddag, siger, at det er en rygmarvsreaktion for hende at gribe ind, hvis en gæst siger noget, der kan tolkes som et angreb på en anden, »fordi jeg synes, at det er ekstremt vigtigt, at den angrebne part får mulighed for at forsvare sig«.

Monica Krog-Meyer finder det imidlertid »dybt godnat«, at generaldirektøren sendte en undskyldning til Pia Kjærsgaard for hvad en gæst havde sagt i et program.

Og det er det da også – dybt godnat, altså. Man kan og bør måske berigtige i en sådan situation. Men undskylde, hvad en gæst siger? Det kan man jo altså ikke. Men sådan er vilkårene altså i Dansk Folkepartis udgave af ytringsfriheden.

Link: DR-værter utrygge efter Hyltofts “rottesag”

Glidebanen i aktion: Britisk politi anklaget for at waterboarde narkomistænkte

Faktisk ikke så meget “narko”, kun pot – men effekten er den samme:

Six members of London’s metropolitan police force are the focus of a criminal investigation after a corruption probe revealed allegations by a serving officer that detectives waterboarded suspects allegedly caught with a “large amount” of marijuana.

“The officers under investigation were among 10 based in Enfield, north London, who were suspended in February in one of the worst allegations of corruption to hit the Metropolitan police in recent years,” reported The Telegraph.

“The part of the inquiry focusing on alleged police brutality has been taken over by the Independent Police Complaints Commission (IPCC),” reported the Times Online. “It is examining the conduct of six officers connected to drug raids in November in which four men and a woman were arrested in Enfield and Tottenham.

The British publication added: “Police said they found a large amount of cannabis and the suspects were charged with importation of a class C drug. The case was abandoned four months later when the Crown Prosecution Service said ‘it would not have been in the public interest to proceed.’ It is understood that the trial, by revealing the torture claims, would have compromised the criminal investigation into the six officers.”

I gamle dage talte man om, hvordan “krigen mod stoffer” udgjorde en retspolitisk glidebane, fordi metoder, som man ellers ikke ville acceptere – ubegrænset isolationsfængsling, aflytninger uden dommerkendelse – pludselig blev acceptable, når det var disse væmmelige stoffer, det handlede om.

Og nu ser vi så, hvordan “krigen mod terror” har smittet af på bekæmpelsen af narkokriminalitet ved at gøre tortur acceptabelt blandt i hvert fald nogle politifolk. Måske denne udvanding af retspolitikken er det eneste formål, der nogen sinde har været med at proklamere noget så tåbeligt som en “krig mod terror”.

Link: UK cop accuses colleagues of waterboarding pot suspects (via Boing Boing)

Internetcensur – også i Danmark

Det kan godt være, at vi hører mere om internetcensur i lande som Kina og Iran, men det er også et problem her i Danmark. Dels er der den latterlige blokering af The Persian Bay, dels er der “børnepornofiltret”, som er en “frivillig” blokering af en lang række hjemmesider og servere, hvoraf de fleste formentligt ikke indeholder børneporno, som også dette blogindlæg fra Computerworld afslører:

Godt i gang med arbejdet sidder man og leder efter lidt info på noget SQL, men midt i det hele er man ved gå kløjs i sin kaffe for lige pludselig bliver man mødt med en meget stor og faretruende side hvor på der står “STOP” med rødebogstaver, nedenunder er der henvisning til straffelov og hvor meget straffe man nu kan få får at kigge på børneporno, hele den side fik jeg frem ved at skrive “how to write ldf to database” i google og vælge et af linksne som var hen på en “teknisk” side hvor der ingen nøgne damer var ej hellere børn påklædt eller gansch nude.

Da jeg så endelig havde fået kaffen op af den forkerte hals og ikke ud på skærmen, så blev jeg sgu sur hvad fanden i en i helvede Fullrate skal sgu ikke bestemme over hvad jeg vil se på nettet, det gælder om det er seksuelle billeder med sko der parre sig eller nøgne børn, ikke at jeg billiger det men da jeg bestilte internet hos Fullrate stod der intet sted at jeg købte ydelsen “bredbåndsforbindelse til det internet vi mener du bør se” nej jeg har bestilt ydelsen 20/2 til internettet, i givet fald så kunne de i realiteten bare have internettet i æske og stikke ledningen ind i æsken og sige det er internettet.

Nå men der er jo en mailadresse man kan skrive til og brokke sig hvis man mener indholdet ikke er for frækt eller indeholder nøgne børn, her det så jeg tænker hvordan i hede hulen skulle man vide det egentlig hvis man ikke kan se siden så kan man jo hellere ikke vide hvad der skulle være der – men så langt har Fullrate ikke tænkt, men afsted med mailen mere fordi jeg vil vide hvor i aftalevilkårne der står at de kan censurere, men nej mail kommer tilbage kontoen findes ikke hos Fullrate – her rejste jeg mig op og klappede af Fullrate, det satme god stil.

Den rigtige løsning på sider med ulovligt indhold er ikke at bortcensurere dem ved en teknisk filtrering, men at man sætter ind mod ulovlighederne med det juridiske system. Dette er en gammel erfaring – problemer forsvinder ikke ved, at man stikker hovedet i busken, men ved at man faktisk gør noget for at løse dem.

I stedet misbruges strudseadfærden til at udrulle en komplet infrastruktur til bortcensurering af alle ytringer, man af den ene eller den anden art ikke bryder sig om; en infrastruktur af samme type som den, de bruger i Iran, Kina og Saudi-Arabien.

Link: Nu er censuren sneget sig ind på min PC

Hvad kan vi gøre for Iran? Om troskabseder og selvpromovering

I betragtning af, at adskillige politikere nu åbenlyst forsøger at slå plat på den tilspidsede situation i Irak ved krav om “troskabseder” fra herboende muslimer og tilsvarende krav om, at regeringen skal “gøre” noget, er det måske værd at erindre om dette, sakset fra hr. Kommentar:

…consider the following thought experiment. In 1963, as King delivers his famous speech to the March on Washington, Soviet premier Nikita Khrushchev delivers a public message of his own to the protesters. “We would like to tell these brave voices of freedom,” Khrushchev says, “that they have the full support and solidarity of the USSR. The Soviet Union and the United States Communist Party are ready and willing to perform any measures within our power to help our American brothers and sisters obtain their rights from this oppressive regime. And although Dr. King pretends that he holds no hostility toward the American capitalist system of government itself, and wishes only to secure the ideals of the American founding for all of its citizens, we all know that he and his supporters really yearn for complete regime change in Washington. We in Moscow will do whatever it takes to help you achieve this goal.”

Let us ignore the question of Khrushchev’s intentions here: whether he is motivated by genuine sympathy and desire to aid the civil rights marchers, or a more cynical hope of destabilizing a rival government, or a narcissistic and self-righteous wish to take credit for the marchers’ achievement in order to feel better about himself and appease his domestic critics. (And before anyone gets up in arms about “moral equivalence,” let me note than I am not equating Obama’s America and Khrushchev’s Russia, merely noting that Obama and Khrushchev occupy structurally similar positions as leaders of distrusted rival powers.)

Let us focus only on a simple tactical question: would Khrushchev’s statement aid the civil rights movement? Would it be welcomed by King and his associates? Why or why not?

Hvis Krustjov dengang havde haft et ønske om at støtte King og borgerretsforkæmperne, ville han nok have holdt sin mund. Og vi kan så tage bestik af situationen og tænke tilsvarende.

I virkeligheden er det måske mere ligetil for enkeltpersoner og organisationer (uden statsstøtte) at gøre en forskel, hvis man vil: Skriv til den iranske ambassade og protester over undertrykkelsen. Og bed regeringen åbne grænsen for de iranske flygtninge, der desværre let kunne komme temmelig mange af i den kommende tid.

Læs også: Iran: This Is Not a Revolution (via Lenin’s Tomb).