Vil du gerne forurene mindre? Betal for patenter ved kasse 1

Hvis lande som Indien, Kina og Brasilien gerne vil indføre teknologi, der begrænser deres CO2-udslip, skal de ikke regne med, at det er noget, de sådan bare får lov til. Stærke kræfter i det amerikanske erhvervsliv og det amerikanske handelskammer er klar til at vride den sidste blodsdråbe ud af de patenter, amerikanske virksomheder kunne tænkes at have på den slags teknologi.

For hvorfor skulle nogen egentlig ønske sig, at lande som Indien og Kina forurener mindre, hvis det betyder, at amerikanske firmaer risikerer at gå glip af en dollar eller to i patentafgift?

Mark Weisbrot skriver i The Guardian:

According to Inside US Trade, the US chamber of commerce is gearing up for a fight to limit the access of developing countries to environmentally sound technologies (ESTs). They fear that international climate change negotiations, taking place under the auspices of the United Nations, will erode the position of corporations holding patents on existing and future technologies.

Developing countries such as Brazil, India and China have indicated that if – as expected in the next few years – they are going to have to make sacrifices to reduce carbon emissions, they should be able to license some of the most efficient available technologies for doing so.

Big business is worried about this, because they prefer that patent rights have absolute supremacy. They want to make sure that climate change talks don’t erode the power that they have gained through the World Trade Organisation.

The WTO is widely misunderstood and misrepresented as an organisation designed to promote free trade. In fact, some of its most economically important rules promote the opposite: the costliest forms of protectionism in the world.

The WTO’s rules on intellectual property (Trade-Related Aspects of Intellectual Property, or Trips) are the most glaring example. These are designed to extend and enforce US-style patent and copyright law throughout the world.

Det er den samme slags økonomiske interesser, som lader millioner af verdens fattige dø af AIDS hellere end at give lande i Afrika og Asien adgang til billige kopier af deres patenterede præparater, en praksis Brasilien slap uden om ved simpelt hen at proklamere, at man ville blæse på medicinalindustriens patenter. Det lader til, at det er noget lignende, der skal til her.

Link: Green Technology should be Shared

Rettelse og skamløs reklame

Jeg skrev lige et “jordbrugspolitisk manifest” ovre på den anden blog, men måske det er et lidt misvisende navn – egentlig er det vel snarest et naturpolitisk manifest.

Kort fortalt foreslår jeg, at

  1. Danmarks landbrugsproduktion brutalt reduceres til en tredjedel
  2. 100% af resten lægges om til økologisk drift.

De således indvundne og braklagte arealer skulle konverteres til fri natur, idet de i et vist omfang også kunne anvendes til græsning.

Det er desværre ikke den vej, vinden ellers  blæser for tiden. Professor Carsten Rahbek fra  Center for Makroøkologi og Evolution på Københavns Universitet opsummerede forleden regeringens “grønne vækstplan” med ordene: “Landbruget vandt, naturen tabte“.

Men jeg er helt overbevist om, at det er det, der skal til. Hop selv over på den anden blog og læs hvorfor.

Link: Giv os Danmark tilbage – et naturpolitisk manifest

Dagens citat: Terrorbekæmpelse

Cory Doctorow på Boing Boing:

Al Quaeda are not anti-aviation activists. They want to create terror, not ground airplanes. You fight that by arresting them, not by sticking airports in safes and throwing away the keys.

Link: Fight terrorism by arresting terrorists, not by looking at our genitals at airports

Fascisme

Morgenfascisten Jyllands-forpesteren, eller i hvert fald dens kommentarsektion:

Spørger i mig så skal politi’et ikke løse baladen i KBH. det skal forsvaret, vi har dem til at forsvare det danske samfund.

Ud med plader humanismen og ind med det tunge grej.

Absolut nultolerence overfor berigerne sydfra. Èt forkert ord – og ind at bure.

Og få så ændret de konventioner så vi kan fratage tiltusket statsborgerskab og smidt udenlandske forbrydere ud af landet uden mindste skelen til deres fremtid.

Samfundets opgave er at håndhæve lov og orden for enhver pris og med alle midler, sålænge at disse kun rammer klart skyldige.

I forrige uge kunne man se hvordan typisk de musl.
tilkommere, går & forkvakler deres egne børn, i det
man surrealistisk stupidt, går og taler eget sprog
hjemme, og hvilket reelt betyder, at man bedriver
SOCIOØKONOMISK samfundsskadelig virksomhed.

I Danmark har man gennem årtier ladet svagt begavede, alkoholikere, 12-årige, svært handicappede, narkomaner, kulturberigere, kriminelle, fede, fattige og andre dysfunktionelle, formere sig som de selv lyster og formår. Samtidig tvinger man skatteborgerne til at betale regningen.

D.v.s., i Danmark lader man de uegnede formere sig på de egnedes bekostning!

Hvis disse kommentarer ikke var repræsentative for niveauet, ville der næppe være noget at gøre ophævelser over (ud over den vantro rædsel  ved tanken om, at der virkelig findes lumpne, uansvarlige mennesker, der går og forkvakler deres egne børn ved surrealistisk at tale deres eget sprog hjemme) – vi har trods alt ytringsfrihed. Men det er de. De få indvendinger mod den frembrusende “politiet og forsvaret skal bare tromle alt og alle ned med alle midler”-stemning er som en spag flamme i et vokslys, der fortvivlet forsøger at holde stand mod den frembrusende storm.

Hvis Jyllands-Postens læserskare, eller i hvert fald dens mest ivrige kommentatorskare fik deres vilje, ville Brorsons kirke blive ryddet med maskinpistoler. Det er tankevækkende og bekymrende.

Link: Galopperende lov- og ordensfascisme

Skal man finde sig i ‘hån, spot og latterliggørelse’?

En skoleinspektør i 70ernes England mente i hvert fald, at hån, spot og latterliggørelse ikke var britiske værdier, skriver Charlie Brooker i The Guardian:

I was born in the 70s and grew up in a tiny rural village. There was, I think, only one black kid in my primary school. One day, someone pushed him over and called him “blackjack”. The headmaster called an impromptu assembly. It involved the entire school, and took place outdoors. No doubt: this was unusual.

We stood in military rows in the playground. I must have been about six, so I can’t remember the words he used, but the substance stuck. He spoke with eerie, measured anger. He’d fought in the second world war, he told us. Our village had a memorial commemorating friends of his who had died. Many were relatives of ours. These villagers gave their lives fighting a regime that looked down on anyone “different”, that tried to blame others for any problem they could find; a bullying, racist regime called “the Nazis”. Millions of people had died thanks to their bigotry and prejudice. And he told us that anyone who picked on anyone else because they were “different’ wasn’t merely insulting the object of their derision, but insulting the headmaster himself, and his dead friends, and our dead relatives, the ones on the war memorial. And if he heard of anyone – anyone – using racist language again, they’d immediately get the slipper.

At være britisk var, med andre ord, noget med at være høflig, imødekommende og tolerant, og med at være parat til at dø for sin frihed.

Det er en glimrende ideel definition, som man mske også gerne havde set som en slags definition på det at være “dansk” eller “europæisk” – hvor sand eller usand den i øvrigt er eller har været i forhold til den virkelighed, folk faktisk har levet i der som her.

Men ifølge Dansk Folkeparti, British National Party og andre af Europas højrepartier er det slet ikke nogen god definition. At være dansk eller britisk er at være svag, er at være offer, er at have så lidt tiltro til sin egen kultur og identitet, at man er bange for, at majoritetssamfundet skal blive rendt over ende af 5-10% “fremmede”. Det er at være frygtsom og paranoid, og det er at være overbevist om, at selvgode politikere og humanister lige fra Venstre og Konservative og venstre over står i ledtog med den væmmelige “godhedsindustri”, alt imens medierne (MSM, forstås) med Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og TV-kanalerne i spidsen lyver om det.

Eller, som Charlie Brooker fortsætter:

According to the BNP, I’m wrong. Being British is actually about feeling aggressed, mistrustful, overlooked, isolated, powerless, and petrified of “losing my identity”. Britishness incorporates a propensity to look around me with jealous eyes, fuming over imaginary sums of money being doled out to child-molesting asylum-seekers by corrupt PC politicians who’ve lost touch with the common man – a common man who, coincidentally, happens to be white.

They’re wrong, obviously. None of these qualities has anything whatsoever to do with being British, but everything to do with ugly nationalist politics. And ugly nationalist politics are popular all over the world. Just like Pringles. Every country has its own tiny enclave of frightened, disenfranchised, misguided souls clinging to their national flag, claiming they’re the REAL patriots, saying everyone’s out to get them. It’s an international weakness. For the BNP to claim to be more British than the other British parties is as nonsensical as your dad suddenly claiming to have invented the beard.

På samme måde er Dansk Folkeparti måske det mindst danske af alle Danmarks politiske partier – for deres egentlige budskab er rent negativt, en fremmedangst, som er aldeles tværnational og som tager  stort set samme form overalt, hvor den dukker op: Paranoid overdrivelse af imaginære eller meget små “trusler”, udbredelse af mistillid, paranoide forestillinger om, at majoritetskulturen er “undertrykt”.

Link: The BNP represents Britain’s workers? They don’t even represent basic British craftsmanship

Lars Løkke forfalsker Janteloven

Vor nye statsminister henviste i sin tiltrædelsestale som formand for Venstre til Janteloven, skriver peerplus:

I den sammenhæng henviste han til den forhadte Jantelov, som Aksel Sandemose formulerede som et skrækeksempel på den form for “de undertryktes selvundertrykkelse”, som han så som noget typisk dansk og som var et centralt element i hans roman En flygtning krydser sit spor fra 1933.
Janteloven lyder:

Du skal ikke tro, du er noget.

Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.

Du skal ikke tro, at du er klogere end os.

Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.

Du skal ikke tro, at du ved mere end os.

Du skal ikke tro, at du er mere end os.

Du skal ikke tro, at du dur til noget.

Du skal ikke le ad os.

Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.

Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Den slags tanker skal vi sætte os ud over, sagde Løkke, men fortsatte så: “Vi bør tage et opgør med den form for lighedsmageri, der vil klippe alt ned i samme højde og som hænger ved fra Janteloven”.

Og de brave venstrefolk klappede begejstret, mens landets statsminister i et mageløst litterært fupnummer tog en af tredivernes største kulturradikale bekæmpere af småborgerlighed som gidsel i sit eget ulighedsprojekt uden smålig skelen til hvad Sandemose faktisk stod for.

Sandemose var hykleriets, dobbeltmoralens og fordommenes bekæmper, intet mindre. Og Sandemoses holdninger gik stik mod den form for statslig drevet jokken på samfundets svageste, som Løkke i dag prøvede at gøre ham til fortaler for.

Aksel Sandemose var socialist, men i vor nye leders forskruede litterære tankespin kan den store forfatters tanker bruges til at legitimere en liberalistik økonomisk politik med skattelettelser til samfundets rigeste.

Og det er jo morsomt, som alt kan forvrænges.

Link: Løkkes litterære letsindigheder

Overvågning af offentlig transport på vej

Den radikal Daniel Nyboe Andersen beskriver det nye “rejsekort” på sin TV2-blog:

Rejsekortet er på vej. I dag er jeg med Nordjyllands Trafikselskab på Sjælland, hvor vi afprøver Rejsekortet, der indtil videre er installeret i 40-50 busser. Om 3 år er systemet landsdækkende, hvilket gør det meget lettere at billettere. Som politiker ser jeg den største fordel i, at der kommer præcise data på alle rejser. I dag laves manuelle tællinger et par gange om året. Når vi kender præcise passagertal for alle ruter kan vi bedre planlægge ruter og afgange. Det giver bedre service og mindre spild.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg deler hans begejstring. Betyder den præcise kortlægning ikke, at alle vore rejser med offentlig transport bliver registreret med tid og sted?

På rejsekort.dk bekræftes disse anelser for så vidt:

Rejsekort har samme størrelse som et dankort eller et sygesikringskort. Rejsekort har en indstøbt chip, der altid holder styr på, hvor mange penge, der er på kortet. Det er også chippen, der gør, at du kan checke ind og checke ud på stationen eller i bussen.

Rabat med rejsekort

Jo mere du rejser, jo større rabat får du. Så enkelt er det. Du får selvfølgelig stadig særligt favorable priser, hvis du f.eks. er pensionist, studerende eller barn.

Check ind og check ud

Når du begynder din rejse, checker du ind ved at holde rejsekortet hen på en kortlæser, og når du slutter din rejse, checker du ud på samme måde. Det tager kun en brøkdel af et sekund at holde rejsekort hen på kortlæseren, så du behøver næsten ikke standse op.

Nemt, hurtigt og sikkert

Det er nemt, hurtigt og sikkert at bruge rejsekort. Med et rejsekort i lommen skal du ikke købe billet inden rejsen. Du skal bare have penge på dit rejsekort, og når du så rejser med bus, metro eller tog, bliver prisen for rejsen automatisk trukket på rejsekortet.

Og hver eneste gang, du stiger af og på en bus eller et tog, bliver tidspunkt og dato registreret. Hvor du er på et givet tidspunkt, og hvor du tog til og fra er ikke længere din egen sag, det bliver registreret og kan når som helst findes frem af myndighederne.

Jeg er sikker på, at man vil sige, at disse oplysninger skam kun er tilgængelige for politiet, og mod en dommerkendelse. Man vil sikkert også kunne slippe for overvågningen ved at betale vilde overpriser for en gammeldags billet, noget stort set ingen vil vælge.

Så kan man køre bil, men dem arbejdes der på at få indbygget GPS-sendere i. Overvågningsamfundet er godt på vej.

Stands udvisningerne

Det er desværre ikke meget, jeg kan gøre fra pladsen bag min computer – i hvert fald ikke lige nu, på det konkrete plan. Og det er jeg ked af – for nogen burde tage sig sammen og forhindre udvisningen af de afviste irakiske asylsøgere.

Vi – hvor kategorien “vi” skal forstås som det Danmark, som ved sin stiltiende tavshed eller al for valne modstand har påtaget sig et medansvar for regeringens politik – har selv været med til at forvandle disse menneskers land til et rygende hul i jorden ved en fejlslagen invasion. Og i dag, hvor forholdene i landet er alt andet end sikre, udviser vi altså rask væk flygtninge ned til den morderiske misere, vi selv har skabt.

Den dag, danske ministre som Lars Løkke Rasmussen, Birthe Rønn Hornbech og Per Stig Møller kan gå frit rundt i Baghdad uden for den grønne zone og uden livvvagt, og det i flere dage i træk og uden den mindste betænkelighed og med danske flag påsyet rygsækken, den dag kan vi så meget som overveje at begynde at sende asylsøgere retur til Irak. Men det kan de flygtninge, der er her, ikke vente på. Der er ikke andet at gøre end at give dem alle asyl.

Og nu er der en gruppe irakere, som har søgt tilflugt i Vor Frue Kirke i håb om at undgå at blive sendt hjem. Jeg kan kun ønske dem lykke til – og håbe, at der er nogle behjertede mennesker med mere mod og initiativ end undertegnede, som kan træde til og forhindre Danmark i at begå denne skændsel.