Author: Carsten Agger

Hærværk og dobbeltmoral

Omfattende hærværk omend ingen vold i forbindelse med en gadefest i København:

Vigtig, vigtig historie, som pressen og højrefløjen tærsker langhalm på i flere dage. Masser af politiske efterdønninger.

Omfattende hærværk og vold med personskade i forbindelse med fester overalt i provinsen:

Knap nok en historie, bortset måske fra i den lokale presse. Ingen politiske efterdønninger overhovedet. Københavnerprovinsialisme eller hykleri?

VHS spørger:

Hærværk efter festerne? Come on! Kan det virkelig passe, at det er så usædvanligt i lille København? Denne notits fra Vejle-området har nok været skrevet af utallige lignende foreninger i det Danmark, der faktisk findes udenfor København:

Næsten 500 glade og feststemte mennesker var 2. juledag til kæmpe julehalbal i Rask Mølle Hallerne. Desværre var der en del hærværk i forbindelse med at folk forlod halballet. Fra halballets side mener vi at det er synd og skam at alle gæsterne fra halballet skal have denne mistanke hængende over hovedet, fordi enkelte ikke kan finde ud af hvordan man opfører sig.

Disse historier kan findes i landets lokal-aviser mindst en gang om måneden. Og så har jeg kun dækket hal-ballerne i de mindre provinsbyer og -forstæder. Vold og hærværk i gå-i-byen-distriket i bymidterne i de mellemstore byer i Danmark er noget, der sker hver eneste weekend! Hvor meget har i skrevet om det på Politiken, Jyllandsposten, Berlingeren, Information m.v.? Hvor mange Folketingsmedlemmer, ministre og parti-formænd har råbt hysterisk op om “terror” og andre tåbeligheder, når der er massivt hærværk efter et halbal i Allesø eller vold på Kongensgade i Odense en lørdag aften?

Jeg siger ikke, at det ikke er møgtrælst, det der skete i Hyskenstræde i København i weekenden, men helt ærligt: få lidt proportionssans og kom ned på jorden. I er ikke hele verden.

Amen, brother.

Link: Københavner-provinsialisme

“Jeg hader begrebet ‘lykkelig luder'”

Politiken interviewer i dag en kvinde, der beskriver sig selv som feminist og prostitueret i den lidt hårdere ende (for kunderne). Det er ganske interessant:

»Jeg har lige fået et takkebrev her i morges fra en af mine faste kunder. Han skrev, at det havde været dejligt at få ryddet lidt op i sit hoved. Når man er til tæsk og ydmygelser, kan det være en stor befrielse bare at aflevere en portion penge og så få en god behandling. Jeg har rigtig mange faste kunder. De fleste af dem er jo helt almindelige mennesker fra alle sociale lag«.

»For mig er det ubegribeligt, at nogen kan drømme om og koble et begreb som lykke sammen med en beskæftigelse. Lykke er fortrinsvis en tilstand, som man befinder sig i – i kortere eller længere tid ad gangen. Det er noget, som udelukkende siges af alle dem, der går ind for et forbud af sexkøb: De bruger det til at håne os, fordi vi rent faktisk har valgt en beskæftigelse, som vi trives med«.

Du lyder i hvert fald ikke som et offer?

»Det er der ikke mange af os, der er. Selv om staten og diverse politiske partier vil gøre os til det. De mener, vi er et socialt problem. Hver gang en af os udtaler sig, så er der rigtig mange, der vender det hvide ud af øjnene og siger, de der stakkels kvinder ved jo ikke, hvad de taler om«.

Link: Dominatrix: Jeg hader begrebet ‘lykkelig luder’

Dagens citat: Koranen

Tariq Ramadan, i hans bog Radical Reform (OUP 2009, s. 91-92):

The revealed Book neither stifles nor directs the mind, it liberates it at the heart of the Universe: the world speaks by itself, autonomously, and it is human intelligence’s task to understand its language, its vocabulary, its semantics, its rules, its grammar, and its order. The written Revelation is not a science book, but it calls on the human mind to engage all its critical, analytical and scientific potential in its quest for knowledge. Nothing is less present in the Quran than the fear or rejection of knowledge, whether sacred or profane, and this is what early scholars or scientists had felt and understood perfectly when they engaged in all the fields of learning (from philosophy to the exact and experimental sciences), confident that the absolute freedom of their reason in those fields in no way hampered the reasons and the essence of faith.

Og denne tolerante og åbne grundholdning i den tidlige islamiske civilisation var det også, som ansporede dels periodens store bidrag til videnskaber som matematik og astronomi, dels dén rolle somme kustoder af den antikke kulturarv, som araberne endte med at komme til at spille, og som senere fik en stor betydning for den eurpæiske renæssance.

Denne holdning blev senere afløst af en betydelig intellektuel stagnation, som intelligente moderne tænkere som for eksempel Tariq Ramadan forsøger at bryde blandt andet ved at vende tilbage til de første århundreders “åbne” læsning af Koranen og dens forhold til omverdenen.

Digitale borgerrettigheder – præcisering og status

Som opfølgning på dette indlæg om den forhåbentlige afværgelse af de muligheder for filtrering og vilkårlig udelukkelse fra Internettet, der var bygget ind i EUs nye telekompakke.

Status er mere præcist, at telekompakken, som introducerer en række vigtige og meget efterspurgte reformer på telekom-området er vedtaget, men betinget af det ene ændringsforslag, som sikrer, at private borgere ikke vilkårligt kan fratages retten til at søge information på Internettet. Dette ændringsforslag forhindrer blandt andet den franske three strikes-lov, hvorefter folk ville kunne smides af nettet efter tre beskyldninger om (bemærk, der ikke står “domme for”) ulovlig fildeling.

Borgerens rettighed til at søge information på Internettet er sikret, hvis EUs ministerråd accepterer telekompakken med dette ændringsforslag. De kan vælge at afvise den, i hvilket fald hele pakken skal genforhandles. I så fald skal ikke blot spørgsmålet om borgerrettigheder, men en lang række andre kontroversielle punkter tages op igen.

Viviane Reding, som er komissær for området, opfordrer Ministerrådet til at acceptere indstillingen med den garanti af de digitale borgerrettigheder, der er opnået:

“I welcome the European Parliament’s strong endorsement of the reform of the EU telecoms rules. All three reports on the reform have been voted today by the Parliament with overwhelming majorities. There was one amendment voted by the Parliament today that was not included in the initial deal agreed between the three EU institutions. This amendment is an important restatement of the fundamental rights of EU citizens. For many, it is of very high symbolic and political value. I call on the Council of Ministers to assess the situation very carefully, also in the light of the importance of the telecoms reform for the sector and for the recovery of our European economy.

Den enkleste løsning for alle parter er altså at lade ændringsforslaget stå; eller også må underholdningsindustrien stå frem og sige, at de er villige til at sabotere hele aftalen, fordi de ønsker deres mulighed for at smide brugere af, der mistænkes for ulovlig fildeling.

Hr. Kommentar mener, at garantien for at borgere ikke vilkårligt kan udelukkes fra at søge information på nettet repræsenterer en uforholdsmæssig overdragelse af beføjelser til EU. Det mener jeg ikke – jeg er i princippet selv modstander af EU, men derfor kan man godt interessere sig for, hvilke vilkårlige og totalitære tiltag, der presses ned over hovedet på os fra Bruxelles. Som jeg skrev i en kommentar til hr. k’s indlæg:

Der er ikke tale om en indblanding i retspolitikken, men i infrastrukturpolitikken. Telekom-pakken vedrører fremtidens elektroniske infrastruktur, og det er et område, hvor EU (ikke kun EU-parlamentet, som du skriver, men hele EU, dvs. også kommissionen og rådet) har kompetence.

I telekompakken var der efter fransk pres eksplicit lagt op til, at three-strikes-love var mulige i hele EU, uanset hvad den lokale lovgivning sagde. Denne bestemmelse er med det vedtagne ændringsforslag erstattet af en, der sikrer borgeren nogle elementære rettigheder. Men der er tale om, at disse elementære rettigheder sikrs på et område, hvor EU allerede har kompetence.

Og spørgsmålet er ikke så perifert, som det kan synes: At være smidt af Internettet er i stigende grad at være smidt ud af samfundet. Plus, at hvis den franske regel var blevet vedtaget ville næste skridt for de lobbyer, der står bag kravet, være at kræve, at det blev en obligatorisk regel i hele EU. Nu er de planer slået tilbage til square one.

Med mindre altså Ministerrådet  afviser hele pakken, men det ville efterhånden ligne en ren magtdemonstration. Men det illustrerer måske også den tovtrækning, EUs langsigtede lovgivning kan blive til: Stærke interesser forsøger at (mis-)bruge EUs institutioner til at trække groteske og halvtotalitære bestemmelser ned over ale EU-lande på en gang, og en mindre gruppe aktivister og borgerretsbevægelser forsøger – med vekslende held – at afværge det. Denne gang lykkedes det, men næste gang  – hvem ved? Den onde vilje hos diverse lobbyer er ikke til at tage fejl af.

Digitale borgerrettigheder – mobiliseringen lykkedes (indtil videre)

I et eksempel på, at det af og til faktisk kan lykkes for græsrødderne at lægge pres på politikere, har EU-parlamentet i dag vedtaget et gammelt ændringsforslag til telekompakken, der vil forhindre den franske “three strikes and you’re out”-lov og gøre adgang til Internettet til en fundamental rettighed i fremtidens samfund.

Det vil sige, det er sådan, det ser ud lige nu! Her er en pressemeddelelse fra La Quadrature du Net:

The debates on the Telecoms Package, thanks to a remarkable citizen mobilization, led to an extremely strong recognition of the access to internet as a fundamental right with the re-adoption of amendment 138/46 in second reading by a qualified majority. It is the final blow against three-strike laws such as Nicolas Sarkozy’s HADOPI bill, which are explicitely banned. The European Parliament nevertheless adopted a soft compromise on issues of network equity: no strong protection against “net discrimination” was adopted.

La Quadrature warmly thanks the numerous European citizens who have contributed to the possibility of this new and stronger than ever statement for fundamental rights. Even on issues connected to network offers, the worst provisions introduced since the beginning of the legislative process were not adopted. Thanks to the public debate, the ill-intended co-operation between ISPs and right holders and discrimination of Net services and contents will not be forced, even though doors are still open for introducing it in Members States.

“A formidable campaign from the citizens put the issues of freedoms on the Internet at the center of the debates of the Telecoms Package. This is a victory by itself. It started with the declaration of commissioner Viviane Reding considering access to Internet as a fundamental right. The massive re-adoption of amendment 138/46 rather than the softer compromise negotiated by rapporteur Trautmann with the Council is an even stronger statement. These two elements alone confirm that the French ‘three strikes’ scheme, HADOPI, is dead already.” explains Jérémie Zimmermann, co-founder of La Quadrature du Net.

To safeguard these provisions, the European civil society will have to be strongly mobilized during a conciliation phase that would proceed with a newly elected Parliament and a new Presidency. Furthermore, some provisions in the compromise amendments to the Harbour directive adopted today allow telecoms operators to alter the Internet as we know it. Nothing will forbid them to turn the Internet away from a neutral zone where people have equal access to all content applications and services.

As these provisions have been negotiatied with the Council, they are likely to become law. Citizens will have to be particularly attentive to the transposition and implementation of the adopted provisions. It would be disastrous for the Internet to stop being a space where all can create innovative services and contents without permission from gatekeepers. In order for consumers to be in a position to endorse equitable network offers and reject the discriminatory offers, it is essential for at least some of the offers to be non-discriminatory. We will call the regulatory authorities and the Commission to ensure it by all policy means.

“The strong statement for the access to the Internet as a fundamental right demonstrates that the Parliament can be courageous and reject the pressure to compromise when essential values are at stake. Unfortunately, on issues that appear more technical such as the absence of discrimination of services and contents on the Internet, the Parliament did not take the full measure of what it is at stake yet. Citizens must remain mobilized on these crucial questions.”, concludes Gérald Sédrati-Dinet, analyst for La Quadrature.

En halv sejr, kan man sige, og nogle ting kan stadig nå at blive begravet blandt lukkede døre. Men alligevel – den værste vilkårlighed er på mange måder afværget. Lad os håbe, det holder ved.

Link: Amendment 138/46 adopted again. Internet is a fundamental right in Europe

Torturhæleren Danmark

Danmark torterer ingen, i hvert fald kun dem, der kommer i isolationsfængsel – mere hårdhændede metoder accepteres ikke, hverken hos politiet eller PET. Og det er, som det skal være, bortset fra at vi gerne så den sidste og meget alvorlige rest af tortur afskaffet også.

Men hvad med de lande, PET samarbejder med? Det ved vi ikke og det er ikke noget problem, mener justitsministeren:

“Der skal ikke herske nogen tvivl om, at PET’s samarbejde med udenlandske samarbejdspartnere foregår i overensstemmelse med dansk og international ret,” fastslås det således gentagne gange i ministerens talepapir til samrådet.

At ministeren kan være så sikker på det, undrer ph.d. Peter Vedel Kessing fra Dansk Insitut for Menneskerettigheder. Han hæfter sig nemlig ved, at det af talepapiret også fremgår, at PET som oftest ikke aner, om oplysninger, som tjenesten modtager fra udenlandske samarbejdspartnere, er fremskaffet ved hjælp af tortur. Det er nemlig gængs praksis efterretningstjenesterne imellem, at man ikke oplyser den slags.

Ifølge PET er det derfor den “altovervejende hovedregel”, at det “ikke fremgår, hvordan oplysningerne er tilvejebragt”, som der står i talepapiret.

Ergo: hvis vore “samarbejdspartnere” – USA, Syrien, Irak, Pakistan, Jordan, … – ikke af sig selv siger, at de har brugt tortur, så ved PET ikke, om de har brugt tortur, og så har de nok ikke brugt tortur, og så er der ikke noget problem!

Politikens lederskribent er lidt mindre spag i mælet:

Når en irakisk mand, der i dag lever på tålt ophold i Danmark, nu kan fortælle, at han under tortur i Syrien fik detaljerede spørgsmål om folk i Danmark, og at det angiveligt var Danmark, der havde bedt syrerne om tage sig af ham, er der – uanset mandens mulige generalieblad – derfor grund til at føle ubehag fra dansk side.

Selvfølgelig vil Syrien til enhver tid bedyre, at regimet i Damaskus ikke krummer et eneste hår på fangers hoveder. Al erfaring viser dog, at Syrien praktiserer den mest bestialske tortur.  (…)

Politisk er det pinagtigt, hvis Danmark er ude i torturhæleri. Som bekendt er den såkaldte ’krig mod terror’ ved at opgive sin iboende tendens til principløshed – ikke mindst, fordi USA har fået ny præsident med en helt anden og mere retskaffen holdning til tortur end sin forgænger, som lokkede Danmark med i samarbejde med tvivlsomme stater.

Det vil derfor både tjene Danmarks interesser og retssamfundets værdier at få politisk markeret, at Danmark hverken direkte eller indirekte betjener sig af tortur.

Og i værste fald må de skyldige stilles for retten. Uvidenhed er ikke godt nok, hvis man helt bevidst lukker øjnene på de strategisk rigtige tidspunkter. Også det kunne det være rart at få afklaret.

Link: Danmark benytter sig af torturhæleri

Læger lader fattige dø

Der er forskel på, hvornår danske læger lader rige og fattige patienter dø.

Efter de seneste sundhedsreformer har danske og udenlandske læger besluttet at lade fattige patienter uden forsikring dø i en tilstand, hvor de redder mere velhavende patienter.

Når en fattig er blevet så hårdt såret, at det vil få store konsekvenser for vedkommendes videre liv, giver lægerne smertestillende medicin og lader patienten dø.

»Hvis vedkommende f.eks. har svære indre blødninger eller et brud på ryggen, så han fremover vil være lam fra halsen og ned, indstiller vi behandlingen,« oplyser en overlæge på Bispebjerg Hospital.

»Er det en patient fra over- eller middelklassen, vil vi i stedet fortsætte behandlingen og få ham udskrevet. I de samfundslag har man jo helt andre muligheder, hvis man er bundet til en kørestol. I fattige familier er der ikke noget socialt overskud og i mange tilfælde ingen til at hjælpe den sårede, og så træffer vi beslutningen,« siger han.

Kilde: Jyllands-Posten, 5/5.

Er der noget galt her? Nåja, i den rigtige artikel er det ikke fattige, lægerne lader dø, det er afghanere. Når og hvis sygesikringen i Danmark bliver “reformeret” i amerikansk retning, som nogle mennesker gerne så, skal du ikke føle dig for sikker.

Og helt principielt er der ingen forskel. I den globaliserede verden, hvor Danmark mener at have aktier nok i Afghanistan til at sende soldater, er afghanske sårede vore fattige – hvis vi ikke synes om det, skal vi lade være med at sende vores soldater derned. Med engagement følger ansvar. Det kan godt være, lægerne ikke føler, de svigter deres lægeløfte ved at opdele patienterne i et A-hold, der får lov til at leve, og et B-hold, der diskret får lov til at dø, men alligevel:

Ved således at skille rige fra fattige står de som de ultimative (og, lad os ikke glemme, særdeles velbetalte) håndhævere af den globale apartheid. Jeg kan ikke med min bedste vilje se, hvordan det kan være andet end et brud på lægeløftet.

Åh nej, nu igen – DF med nyt krav om ‘bandeforbud’

Nemlig Peter Skaarup:

»Vi vil godt sige til rockerne og indvandrerbanderne, at nu slutter
festen. Nu slutter det med, at man kan eksistere i fred og ro som forening«,
siger formand for retsudvalget, Peter Skaarup (DF) til DR Nyheder.

Partiet vil bruge paragraf 78 i grundloven, hvor der i stykke to står, ‘at
foreninger, der virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold eller lignende
strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved
dom’.

To ting:

  1. Når Rigsadvokaten i 90erne trods kolossalt politisk pres vurderede, at det ikke ville være muligt at forbyde Hells Angels og Bandidos, og det mens den såkaldte “rockerkrig” rasede, hvorfor tror man så, man kan forbyde dem nu?
  2. Og hvad i al verden får Peter Skaarup til at tro, at indvandrerbanderne “eksisterer i fred og ro som forening”? Mig bekendt er de slet ikke organiseret som foreninger. Og hvad så? – tror man, man kan forbyde folk at mødes?

Endnu engang, fristes man til at sige, er DF på banen med et tåbeligt signal, der aldrig vil kunne realiseres – med mindre man vitterlig vil ophæve Grundlovens beskyttelse af foreninger, subsidiært forbyde mennesker at mødes. Ønsker man virkelig et samfund, hvor magt er ret, retsplejeloven og domstolene forældede og politiet bare skal gøre, som de nu synes – eller aner Skaarup bare ikke, hvad han taler om?

Update: Cloud’s Corner har taget fat i den samme historie, fra samme vinkel, under overskriften “DF vil afskaffe vores samfund”. Helt ærligt, det er sgu også horribelt.

Pas på Wikipedia – Maurice Jarre og nekrologen, der gik galt

Pas på, hvad du læser på Wikipedia, hvis der ikke er kildeangivelse, kunne konklusionen vel være – pas i det hele taget på, hvad du læser på nettet eller (viser det sig) i aviserne.

En 22-årig studerende fra Dublin skrev umiddelbart efter den franske komponist Maurice Jarres død et falsk citat ind på hans Wikipedia-side. Det følgende døgn gik det sin sejrsgang i alverdens aviser.

Siobhain Butterworth forklarer i dagens Guardian:

An obituary of French composer Maurice Jarre, which appeared in the Guardian on 31 March, began and ended with quotes. It opened with: “My life has been one long soundtrack. Music was my life, music brought me to life” – and closed with: “Music is how I will be remembered. When I die there will be a final waltz playing in my head, that only I can hear.” The words, however, were not Jarre’s, they were Shane Fitzgerald’s – the 22-year-old student at University College Dublin had put them on Jarre’s Wikipedia page a day earlier.

Fitzgerald’s timing could not have been better. He added the fake quote shortly after the composer died and just as writers were working on his obituaries. The Guardian commissioned an obituary writer on the morning of 30 March, giving him only a few hours to produce a substantial piece on Jarre’s life for the following day’s paper. He was not the only one taken in by the hoax – the quote was recycled in several other obituaries published in print and on the web. Fitzgerald told me that he’d looked for something (or someone) journalists would be under pressure to write about quickly. Jarre’s death was “the right example, at the right time”, he said.

What others might see as an act of vandalism, Fitzgerald calls research. In an email last week he apologised for deliberately misleading people and for altering Jarre’s Wikipedia page. He said his purpose was to show that journalists use Wikipedia as a primary source and to demonstrate the power the internet has over newspaper reporting.

Dette betyder ikke, at Wikipedia er ubrugeligt – som alment tilgængeligt leksikon er det endog særdeles nyttigt. Men det kan, som Butterworth også bemærker, ikke bruges som primærkilde. Selv Britannica kan det være kritisk at bruge på den måde, en Wikipedia har som bekendt det særlige problem, at hvem som helst kan skrive hvad som helst:

The moral of this story is not that journalists should avoid Wikipedia, but that they shouldn’t use information they find there if it can’t be traced back to a reliable primary source.

The desirability of telling readers where information comes from shouldn’t be overlooked either.

It’s worrying that the misinformation only came to light because the perpetrator of the deception emailed publishers to let them know what he’d done and it’s regrettable that he took nearly a month to do so. Why did he wait so long? “I apologise for that,” he said. “I was originally going to do a report for my class and then it didn’t work out. I know I should have told you sooner.”

Fitzgerald says he is shocked by the results of his “experiment” with Jarre’s Wikipedia page. “I expected the quote to get into the blogs, but I didn’t expect it to get into mainstream newspapers,” he said.

Det besvarer vel også et andet spørgsmål, som af og til rejses. Har internet betydning som massemedie? I dette tilfælde synes Fitzgeralds eksperiment at vise, at det kan det i hvert fald have.  Om denne betydning så er gavnlig, er et andet spørgsmål – i dette tilfælde har den nok efterladt en del journalister med røde ører.

Link: Open door

Update, 8/5: Politiken har nu også historien – gad vide, om de har set den her? 🙂

Internettet er under angreb

Pressemeddelelse fra Hanne Dahl, MEP for Junibevægelsen:

På tirsdag den 5. maj skal Europa-Parlamentet stemme om den meget omstridte Telekommunikationspakke – vel at mærke Parlamentets sidste samling i denne valgperiode. Det er knald eller fald for det åbne og brugerdrevne internet, som vi kender og nyder godt af i dig. Og med det er vores basale borgerrettigheder også i fare.

”Et af de helt centrale punkter er spørgsmålet om at lukke folks internetforbindelse, hvis de har downloadet ulovligt, hvor internetudbydere som TDC og Tele2 vil kunne lukke dig helt af – uden dommerkendelse og almindelig retssikkerhed. Det er absurdt, at man på internettet åbenbart
godt kan se bort fra helt basale borgerrettigheder. Man forbyder jo heller ikke folk adgang til alle supermarkeder, fordi de har stjålet en pakke tyggegummi i Netto”, siger Hanne Dahl.

Hanne Dahl har sammen med en række andre medlemmer af Europa-Parlamentet fremsat en pakke af ændringsforslag under navnet ”Citizens’ Rights Amendments”. Ideen er at minimere de skader, som Telekompakken ser ud til at volde – og sikre borgernes rettigheder på internettet. Internettet sikrer adgang til en masse tjenester og derved muligheder. Vi må bevare den åbenhed, som karakteriserer nettet i dag og sikre det frie valg, i stedet for at filtrere indholdet på nettet og intensivere overvågningen. Det er endnu uklart, om ændringsforslagene vil blive vedtaget, men det vil blive afgjort på tirsdag middag.

Se mere om ”Citizens’ Rights Amendments” her: http://werebuild.eu/

Udover at have sine ændringsforslag med i afstemningen har Hanne Dahl også taletid til debatten om Telekompakken i Parlamentet tirsdag formiddag.

”Internettet skal selvfølgelig ikke være Det Vilde Vesten, men derfor skal almindelige borgerrettigheder stadig gælde. I dag går mange jo heller ikke på posthuset, i banken eller i tøjbutikken – de ordner det på internettet. Og hvis man begrænser nettet på denne måde, vil det være et kæmpe tilbageslag – og et decideret demokratisk problem.”

”Vi er og skal også fremover være medborgere på internettet med ytringsfrihed og basale frihedsrettigheder. Vi må ikke lade os reducere til kunder og klienter”, slutter Hanne Dahl.

Link: Internettet er under angreb!

Læs også:
• Digitale borgerrettigheder – en nødvendighed
• Borgerrettigheder på Internettet