Fotolicens – falsk papir til at vise til ægte betjente

Overalt i verden bliver folk med kameraer generet og mistænkeliggjort, for det er jo kun terrorister, der kunne finde på at tage billeder på offentlige steder. Vi har bl.a. omtalt det her.

Matthew Stanley Williams gjorde noget ved det – han lavede en falsk “Photography License” fra Department of Homeland Security, der kan få de nævenyttige betjente til at gå væk:

DHS Photography License

Since September 11, photographers have been stopped, harassed, and intimidated into handing over their personal property simply because they were photographing subjects that made other people uncomfortable, such as ship locks, trains, buildings, bridges, and bus stations. If you live in the United States, here’s a guide to print and carry with you: The Legal Handbook for Photographers. British photographers should carry The UK Photographer’s Rights Guide, since photography is slowly becoming illegal in the United Kingdom.

In the event you’re stopped by overzealous law enforcement or security officials attempting to enforce fictitious laws, I’ve designed these fictitious and official-looking Photographer’s Licenses. If you have Adobe Illustrator, you can download the EPS vector art file and print your own. You’ll need a photo of yourself, and OCR (or a similar font) to fill in your personal information.

Department of Homeland Security Photographer’s License
San Francisco Muni Photographer’s License

Lovligt? Hvem ved – men det er givetvis heller ikke lovligt at chikanere fotografer og beslaglægge deres billeder på baggrund af ikke-eksisterende love og bestemmelser, som det sker overalt i verden, ikke mindst i Storbritannien og USA.

Via JWZ.

Ekspert: Børnehaver skader børn

Mens politiske sværvægtere som socialdemokraternes Mette Frederiksen og Århus’ borgmester Nicolai Wammen melder sig på banen med forslag om at tvinge børn i børnehave og vuggestue under trussel om tvangsfjernelse, er forholdene i de danske daginstitutioner forringet i en sådan grad, at de nu er decideret skadelige for de børn, de ellers har til formål at give en god start i livet.

Det mener i hvert fald udviklingspsykolog Dion Sommer, der udtaler sig til Information:

“Jeg kan ikke længere stå inde for de danske daginstitutioner,” siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer, som i starten af 1990’erne beskrev den danske barndom som en dobbeltsocialisering mellem institution og hjem. Dengang vurderede han, at modellen var uproblematisk. Det gør han ikke længere.

“Det har været en stor diskussion i den udviklingspsykologiske forskning om børn tog skade af at blive passet uden for hjemmet, og konklusionen har været relativ entydig: Det er ikke problematisk, så længe visse forhold er til stede, for så indgår daginstitutionen og hjemmet i et harmonisk samspil. Men forholdene er blevet så dårlige i de danske institutioner, at jeg ikke længere er sikker på, at de er gavnlige for børnene,” siger Dion Sommer.

Også lektor og børnepsykolog Grethe Krag Müller fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole slår alarm:

“Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i børnehaverne. Min vurdering er, at det kommer til at gå ud over deres koncentration, deres sproglige udvikling og deres evne til at indgå i sociale relationer. Det er dybt bekymrende.”

Jeg havde selv mine to mindste børn i en meget lille børnehave, hvor personalet var venligt og fulgte børnene tæt, og det var jeg ganske tryg ved. Men der var også kun 30 børn, og en sådan “ikke-rationalistisk” normering var allerede dengang (2000-2003) under pres i Århus Kommune.

Hele tidens dogme om, at børn har godt af at komme i institution, “børn skal da i børnehave”, har med andre ord godt af at blive udfordret. Vi bryster os gerne af, hvor rige vi er blevet i forhold til tidligere generationer, men faktisk er vi blevet så fattige, at det ikke længere er muligt at forsørge en hel familie med én indkomst, hvor det tidligere var om ikke problemfrit, så dog i det mindste muligt.

Et andet spørgsmål er udbredelsen af sygdom i store daginstitutioner. Kan det virkelig være godt for et barns opvækst at være mere eller mindre konstant syg, fordi fortravlede institutioner med 60 børn og opefter og en rengøringsstandard præget af besparelser fungerer som smittebomber?

Faktisk er institutionen blevet så hellig i de fleste danskeres bevidsthed, at de færreste vover overhovedet at udfordre forestillingen om, at det nødvendigvis er bedre for et barn at være i børnehave end at være derhjemme; og det i en grad, så forældre, der vælger at passe deres børn selv,  må opleve at blive  mistænkeliggort, set skævt til og, om Wammen og Frederiksen får deres vilje,  truet med tvangsinstitutionering under trussel om bortførelse (tvangsfjernelse).

Jeg har som sagt selv mest gode erfaringer med børnehaver, men alligevel: Jeg ved også, at ikke alle har været lige så heldige. Måske vi skulle ønske os et lidt mindre ensrettet, for ikke at sige kaserneagtigt institutionaliseret, samfund?

Danmark udliciterer tortur til Polen

Det er i hvert fald, hvad den danske statsborger Ignazio Howaniak kan fortælle. Howaniak har i to år været fængslet i Polen i den såkaldte “lejemordssag”, der ifølge ham selv er fri fantasi.

I morgen bliver han sendt tilbage til det fangehul, hvor han efter eget udsagn bliver presset og mishandlet:

Den danske statsborger, Iganzio Howaniak, der er anklagemyndighedens hovedvidne i den spektakulære og bizarre lejemordssag fra København sidder til dagligt varetægtsfængslet i Polen.

Her blev han anholdt i 2007 og sigtet efter polsk straffelov for at have medvirket i lejemordssagen i København.

Han er derimod ikke tiltalt for noget som helst i Danmark.

Han hævder, at behandlingen af ham minder om tortur.

»Jeg bliver presset mere og mere«, siger han.

»Jeg bliver truet med skydevåben og anbragt i en kælder uden vinduer og uden lys«.

Beskeden er, siger han, at sådan vil han fortsat blive behandlet, hvis han ikke samarbejder.

Til sidst var Ignazio Howaniak, ifølge sin egen beskrivelse, så mør, at han var parat til at tilstå mordet på John F. Kennedy og Oluf Palme, sagde han.

»Jeg sad i en celle på få kvadratmeter med toilet i hjørnet…«

Så brød han sammen.

Men anklageren levnede ham ingen ro.

Hun ville bore videre i de alvorlige beskyldninger, som hovedvidnet rejser mod dansk politi om at have fabrikeret falske beviser med det formål at fælde Store A.

»Beskyldninger!?«, råbte Ignazio Howaniak bittert.

»I skulle skamme jer. I skulle skamme jer. I har vidst det hele tiden«, råbte han mod anklageren.

Herefter skar retsformanden igennem med en pause.

Læs mere om det Kafkaske forløb i Politikens artikel om sagen. Det er en ganske ubehagelig historie.

Hvad der blev der af det gamle princip om, at Danmark ikke udleverer danske statsborgere? Og hvor OK er det lige, at dansk kriminalpoliti spiller på, at man kan få folk torteret i Polen? I mine øjne ikke særlig OK.

Link: Hovedvidne brød hulkende sammen

Mubeen: Frihed og demokrati

Af Özcan Ajrulovski & Mubeen Yusuf. Kunstnerne beskriver selv produktionen således:

Dette er en musik video som jeg (Özcan) og Mubeen selv 100% har optaget, redigeret og sammensat. Et amatør produktion med et professionelt resultat Kunsteren er Mubeen Lyrikken er af Mubeen Budget: 16.50 kr. (Køb af 1 stk. Jyllands-Posten).

Hærværk og dobbeltmoral

Omfattende hærværk omend ingen vold i forbindelse med en gadefest i København:

Vigtig, vigtig historie, som pressen og højrefløjen tærsker langhalm på i flere dage. Masser af politiske efterdønninger.

Omfattende hærværk og vold med personskade i forbindelse med fester overalt i provinsen:

Knap nok en historie, bortset måske fra i den lokale presse. Ingen politiske efterdønninger overhovedet. Københavnerprovinsialisme eller hykleri?

VHS spørger:

Hærværk efter festerne? Come on! Kan det virkelig passe, at det er så usædvanligt i lille København? Denne notits fra Vejle-området har nok været skrevet af utallige lignende foreninger i det Danmark, der faktisk findes udenfor København:

Næsten 500 glade og feststemte mennesker var 2. juledag til kæmpe julehalbal i Rask Mølle Hallerne. Desværre var der en del hærværk i forbindelse med at folk forlod halballet. Fra halballets side mener vi at det er synd og skam at alle gæsterne fra halballet skal have denne mistanke hængende over hovedet, fordi enkelte ikke kan finde ud af hvordan man opfører sig.

Disse historier kan findes i landets lokal-aviser mindst en gang om måneden. Og så har jeg kun dækket hal-ballerne i de mindre provinsbyer og -forstæder. Vold og hærværk i gå-i-byen-distriket i bymidterne i de mellemstore byer i Danmark er noget, der sker hver eneste weekend! Hvor meget har i skrevet om det på Politiken, Jyllandsposten, Berlingeren, Information m.v.? Hvor mange Folketingsmedlemmer, ministre og parti-formænd har råbt hysterisk op om “terror” og andre tåbeligheder, når der er massivt hærværk efter et halbal i Allesø eller vold på Kongensgade i Odense en lørdag aften?

Jeg siger ikke, at det ikke er møgtrælst, det der skete i Hyskenstræde i København i weekenden, men helt ærligt: få lidt proportionssans og kom ned på jorden. I er ikke hele verden.

Amen, brother.

Link: Københavner-provinsialisme

“Jeg hader begrebet ‘lykkelig luder'”

Politiken interviewer i dag en kvinde, der beskriver sig selv som feminist og prostitueret i den lidt hårdere ende (for kunderne). Det er ganske interessant:

»Jeg har lige fået et takkebrev her i morges fra en af mine faste kunder. Han skrev, at det havde været dejligt at få ryddet lidt op i sit hoved. Når man er til tæsk og ydmygelser, kan det være en stor befrielse bare at aflevere en portion penge og så få en god behandling. Jeg har rigtig mange faste kunder. De fleste af dem er jo helt almindelige mennesker fra alle sociale lag«.

»For mig er det ubegribeligt, at nogen kan drømme om og koble et begreb som lykke sammen med en beskæftigelse. Lykke er fortrinsvis en tilstand, som man befinder sig i – i kortere eller længere tid ad gangen. Det er noget, som udelukkende siges af alle dem, der går ind for et forbud af sexkøb: De bruger det til at håne os, fordi vi rent faktisk har valgt en beskæftigelse, som vi trives med«.

Du lyder i hvert fald ikke som et offer?

»Det er der ikke mange af os, der er. Selv om staten og diverse politiske partier vil gøre os til det. De mener, vi er et socialt problem. Hver gang en af os udtaler sig, så er der rigtig mange, der vender det hvide ud af øjnene og siger, de der stakkels kvinder ved jo ikke, hvad de taler om«.

Link: Dominatrix: Jeg hader begrebet ‘lykkelig luder’

Dagens citat: Koranen

Tariq Ramadan, i hans bog Radical Reform (OUP 2009, s. 91-92):

The revealed Book neither stifles nor directs the mind, it liberates it at the heart of the Universe: the world speaks by itself, autonomously, and it is human intelligence’s task to understand its language, its vocabulary, its semantics, its rules, its grammar, and its order. The written Revelation is not a science book, but it calls on the human mind to engage all its critical, analytical and scientific potential in its quest for knowledge. Nothing is less present in the Quran than the fear or rejection of knowledge, whether sacred or profane, and this is what early scholars or scientists had felt and understood perfectly when they engaged in all the fields of learning (from philosophy to the exact and experimental sciences), confident that the absolute freedom of their reason in those fields in no way hampered the reasons and the essence of faith.

Og denne tolerante og åbne grundholdning i den tidlige islamiske civilisation var det også, som ansporede dels periodens store bidrag til videnskaber som matematik og astronomi, dels dén rolle somme kustoder af den antikke kulturarv, som araberne endte med at komme til at spille, og som senere fik en stor betydning for den eurpæiske renæssance.

Denne holdning blev senere afløst af en betydelig intellektuel stagnation, som intelligente moderne tænkere som for eksempel Tariq Ramadan forsøger at bryde blandt andet ved at vende tilbage til de første århundreders “åbne” læsning af Koranen og dens forhold til omverdenen.

Digitale borgerrettigheder – præcisering og status

Som opfølgning på dette indlæg om den forhåbentlige afværgelse af de muligheder for filtrering og vilkårlig udelukkelse fra Internettet, der var bygget ind i EUs nye telekompakke.

Status er mere præcist, at telekompakken, som introducerer en række vigtige og meget efterspurgte reformer på telekom-området er vedtaget, men betinget af det ene ændringsforslag, som sikrer, at private borgere ikke vilkårligt kan fratages retten til at søge information på Internettet. Dette ændringsforslag forhindrer blandt andet den franske three strikes-lov, hvorefter folk ville kunne smides af nettet efter tre beskyldninger om (bemærk, der ikke står “domme for”) ulovlig fildeling.

Borgerens rettighed til at søge information på Internettet er sikret, hvis EUs ministerråd accepterer telekompakken med dette ændringsforslag. De kan vælge at afvise den, i hvilket fald hele pakken skal genforhandles. I så fald skal ikke blot spørgsmålet om borgerrettigheder, men en lang række andre kontroversielle punkter tages op igen.

Viviane Reding, som er komissær for området, opfordrer Ministerrådet til at acceptere indstillingen med den garanti af de digitale borgerrettigheder, der er opnået:

“I welcome the European Parliament’s strong endorsement of the reform of the EU telecoms rules. All three reports on the reform have been voted today by the Parliament with overwhelming majorities. There was one amendment voted by the Parliament today that was not included in the initial deal agreed between the three EU institutions. This amendment is an important restatement of the fundamental rights of EU citizens. For many, it is of very high symbolic and political value. I call on the Council of Ministers to assess the situation very carefully, also in the light of the importance of the telecoms reform for the sector and for the recovery of our European economy.

Den enkleste løsning for alle parter er altså at lade ændringsforslaget stå; eller også må underholdningsindustrien stå frem og sige, at de er villige til at sabotere hele aftalen, fordi de ønsker deres mulighed for at smide brugere af, der mistænkes for ulovlig fildeling.

Hr. Kommentar mener, at garantien for at borgere ikke vilkårligt kan udelukkes fra at søge information på nettet repræsenterer en uforholdsmæssig overdragelse af beføjelser til EU. Det mener jeg ikke – jeg er i princippet selv modstander af EU, men derfor kan man godt interessere sig for, hvilke vilkårlige og totalitære tiltag, der presses ned over hovedet på os fra Bruxelles. Som jeg skrev i en kommentar til hr. k’s indlæg:

Der er ikke tale om en indblanding i retspolitikken, men i infrastrukturpolitikken. Telekom-pakken vedrører fremtidens elektroniske infrastruktur, og det er et område, hvor EU (ikke kun EU-parlamentet, som du skriver, men hele EU, dvs. også kommissionen og rådet) har kompetence.

I telekompakken var der efter fransk pres eksplicit lagt op til, at three-strikes-love var mulige i hele EU, uanset hvad den lokale lovgivning sagde. Denne bestemmelse er med det vedtagne ændringsforslag erstattet af en, der sikrer borgeren nogle elementære rettigheder. Men der er tale om, at disse elementære rettigheder sikrs på et område, hvor EU allerede har kompetence.

Og spørgsmålet er ikke så perifert, som det kan synes: At være smidt af Internettet er i stigende grad at være smidt ud af samfundet. Plus, at hvis den franske regel var blevet vedtaget ville næste skridt for de lobbyer, der står bag kravet, være at kræve, at det blev en obligatorisk regel i hele EU. Nu er de planer slået tilbage til square one.

Med mindre altså Ministerrådet  afviser hele pakken, men det ville efterhånden ligne en ren magtdemonstration. Men det illustrerer måske også den tovtrækning, EUs langsigtede lovgivning kan blive til: Stærke interesser forsøger at (mis-)bruge EUs institutioner til at trække groteske og halvtotalitære bestemmelser ned over ale EU-lande på en gang, og en mindre gruppe aktivister og borgerretsbevægelser forsøger – med vekslende held – at afværge det. Denne gang lykkedes det, men næste gang  – hvem ved? Den onde vilje hos diverse lobbyer er ikke til at tage fejl af.

Digitale borgerrettigheder – mobiliseringen lykkedes (indtil videre)

I et eksempel på, at det af og til faktisk kan lykkes for græsrødderne at lægge pres på politikere, har EU-parlamentet i dag vedtaget et gammelt ændringsforslag til telekompakken, der vil forhindre den franske “three strikes and you’re out”-lov og gøre adgang til Internettet til en fundamental rettighed i fremtidens samfund.

Det vil sige, det er sådan, det ser ud lige nu! Her er en pressemeddelelse fra La Quadrature du Net:

The debates on the Telecoms Package, thanks to a remarkable citizen mobilization, led to an extremely strong recognition of the access to internet as a fundamental right with the re-adoption of amendment 138/46 in second reading by a qualified majority. It is the final blow against three-strike laws such as Nicolas Sarkozy’s HADOPI bill, which are explicitely banned. The European Parliament nevertheless adopted a soft compromise on issues of network equity: no strong protection against “net discrimination” was adopted.

La Quadrature warmly thanks the numerous European citizens who have contributed to the possibility of this new and stronger than ever statement for fundamental rights. Even on issues connected to network offers, the worst provisions introduced since the beginning of the legislative process were not adopted. Thanks to the public debate, the ill-intended co-operation between ISPs and right holders and discrimination of Net services and contents will not be forced, even though doors are still open for introducing it in Members States.

“A formidable campaign from the citizens put the issues of freedoms on the Internet at the center of the debates of the Telecoms Package. This is a victory by itself. It started with the declaration of commissioner Viviane Reding considering access to Internet as a fundamental right. The massive re-adoption of amendment 138/46 rather than the softer compromise negotiated by rapporteur Trautmann with the Council is an even stronger statement. These two elements alone confirm that the French ‘three strikes’ scheme, HADOPI, is dead already.” explains Jérémie Zimmermann, co-founder of La Quadrature du Net.

To safeguard these provisions, the European civil society will have to be strongly mobilized during a conciliation phase that would proceed with a newly elected Parliament and a new Presidency. Furthermore, some provisions in the compromise amendments to the Harbour directive adopted today allow telecoms operators to alter the Internet as we know it. Nothing will forbid them to turn the Internet away from a neutral zone where people have equal access to all content applications and services.

As these provisions have been negotiatied with the Council, they are likely to become law. Citizens will have to be particularly attentive to the transposition and implementation of the adopted provisions. It would be disastrous for the Internet to stop being a space where all can create innovative services and contents without permission from gatekeepers. In order for consumers to be in a position to endorse equitable network offers and reject the discriminatory offers, it is essential for at least some of the offers to be non-discriminatory. We will call the regulatory authorities and the Commission to ensure it by all policy means.

“The strong statement for the access to the Internet as a fundamental right demonstrates that the Parliament can be courageous and reject the pressure to compromise when essential values are at stake. Unfortunately, on issues that appear more technical such as the absence of discrimination of services and contents on the Internet, the Parliament did not take the full measure of what it is at stake yet. Citizens must remain mobilized on these crucial questions.”, concludes Gérald Sédrati-Dinet, analyst for La Quadrature.

En halv sejr, kan man sige, og nogle ting kan stadig nå at blive begravet blandt lukkede døre. Men alligevel – den værste vilkårlighed er på mange måder afværget. Lad os håbe, det holder ved.

Link: Amendment 138/46 adopted again. Internet is a fundamental right in Europe