Tortur brugt til at ‘påvise’ forbindelse mellem Irak og al-Qaeda

Tortur virker ikke, men kan bruges til at få folk til at bevise ting, de ikke har gjort.

Når de terrormistænkte Khalid Sheikh Mohammed og Abu Zubaydah blev waterboarded henholdsvis 183 og 83 gange, var det for at tvinge dem til at “tilstå” en forbindelse mellem al-Qaeda og Saddam Hussein, skriver Marjorie Cohn, formand for det amerikanske Advokatråd og professor i jura ved Thomas Jefferson School of Law:

Why the relentless waterboarding of these two men? It turns out that high Bush officials put heavy pressure on Pentagon interrogators to get Mohammed and Zubaydah to reveal a link between Saddam Hussein and the 9/11 hijackers, in order to justify Bush’s illegal and unnecessary invasion of Iraq in 2003, according to the newly released report of the Senate Armed Services Committee. That link was never established.

In startlingly clinical and dispassionate terms, the authors of the newly-released torture memos describe and then rationalize why the devastating techniques the CIA sought to employ on human beings do not violate the Torture Statute (18 U.S.C. sec. 2340).

The memos justify 10 techniques, including banging heads into walls 30 times in a row, prolonged nudity, repeated slapping, dietary manipulation, and dousing with cold water as low as 41 degrees. They allow shackling in a standing position for 180 hours, sleep deprivation for 11 days, confinement of people in small dark boxes with insects for hours, and waterboarding to create the perception they are drowning. Moreover, the memos permit many of these techniques to be used in combination for a 30-day period. They find that none of these techniques constitute torture or cruel, inhuman or degrading treatment.

Waterboarding, admittedly the most serious of the methods, is designed, according to Jay Bybee, to induce the perception of “suffocation and incipient panic, i.e. the perception of drowning.” But although Bybee finds that “the use of the waterboard constitutes a threat of imminent death,” he accepts the CIA’s claim that it does “not anticipate that any prolonged mental harm would result from the use of the waterboard.” One of Bradbury’s memos requires that a physician be on duty during waterboarding to perform a tracheotomy in case the victim doesn’t recover after being returned to an upright position.

Obama ønsker som bekendt at “se fremad” og lade de skyldige i disse forbrydelser slippe for retsforfølgelse og straf. Marjorie Cohn is having none of that:

Obama has made a political calculation to seek amnesty for the CIA torturers. However, good faith reliance on superior orders was rejected as a defense at Nuremberg and in Lt. Calley’s Vietnam-era trial for the My Lai Massacre. The Torture Convention provides unequivocally, “An order from a superior officer or a public authority may not be invoked as a justification for torture.”

The President must fulfill his constitutional duty to ensure that the laws are faithfully executed. Obama said that “nothing will be gained by spending our time and energy laying blame for the past.” He is wrong. There is more to gain from upholding the rule of law. It will make future leaders think twice before they authorize the cruel, illegal treatment of other human beings.

Link: Torture Used to Try to Link Saddam with 9/11

Tortur: Hvorfor Obamas afvisning af at rejse sag ikke er i orden

Brugeren PaulR slår hovedet på sømmet i en kommentar på Boing Boing:

When you learn something, you learn in two ways. For example, you learn that the derivative of f(x)=3x is f(x) = 3. You also learn that you hate calculus.
(I don’t, but this way it’s funnier.)

So when, for example, your government says:
“Under no circumstance will we use the Death Penalty. EVEN IF the victim as a little girl who was raped. EVEN IF the victim was a policeman. EVEN IF the victim was the Prime Minister. EVEN IF the victim was home-invaded.”
or
“You will not be charged directly for medical care, and that care will be based on need, not on ability to pay.”

When the elite Canadian Airborne Regiment was found to have tortured a Somali teenager in 1993, the regiment was disbanded. See http://en.wikipedia.org/wiki/Somalia_Affair – warning graphic photo.

In these cases, the government also sends out a very strong message that human life has value. This message has a subtle but powerful effect on the population.

In Texas, the penal system denies any shred of humanity to prisoners on death row. Even the possibility of making/writing a final statement in the days just before their execution. Y’see, the prisoner’s life has no meaning. He’s just pond scum.
Likewise with torture:
When the American government doesn’t punish torture,
EVEN THOUGH it’s banned by international law,
EVEN THOUGH the Nuremburg trials established that “I was just following orders” isn’t a valid excuse,
EVEN THOUGH it’s illegal according to American law,
EVEN THOUGH it’s been proven, over and over that IT DOESN’T WORK!,
then you give the green light to anyone else who wants to torture.

Now, how can Americans be surprised when torture is performed in other places? How can the American government, the only one that might have influence on the leaders in the UAE, even express their concerns about this story without looking like hypocrites?

Det er nødvendigt, én gang for alle, at slå fast at tortur er strafbart og ulovligt uanset om man har fået lov til det af sine overordnede, eller ligefrem ordre til det. Der skal ikke være straffrihed for den slags, med mindre man vil have Guantanamoer og Abu Ghraib’er over det hele.

Læs også: Obama giver frit lejde til torturbødler

Politiet lod mand ligge og bløde, holdt ambulance tilbage

Sådan gik det til, da en mand i dag blev skudt på Nørrebro. Politiet rykkede ud med 50 mand for at “sikre området”, og først da det var sket, lod man ambulancen komme frem. Skudofret kunne have forblødt, mens politiet gennemførte deres tåbelige magtdemonstration. I TV-Avisen var det så blevet til “optøjer”.

Fra Information:

Betjenten svarer, at politiet er nødt til at ”sikre området” før ambulancen kan komme. Sikre! For hvad?!? Det var et drive-by-shoot – dem, der skød, er langt væk nu. Det eneste, der skal sikres, er at manden, der er blevet skudt, ikke dør.

”Det er jeres ansvar, hvis han dør.” Betjenten smiler og siger, vi skal gå tilbage. Og at vi kan klage til ambulancetjenesten. En kvindelig beboer siger:

”Så lad os dog selv køre ham på hospitalet. Det var sådan folk blev reddet 18. maj. Vi lagde selv folk op på døre og brædder, og kørte dem på hospitalet. Lad os komme til, så vi kan køre ham på hospitalet.” Betjenten bliver stående, stikker tommelfingrene i bæltet.

En beboer, der er mørk i huden, går tættere på, mens han filmer med sin mobiltelefon. Der er ikke afspærret på denne del af gaden, alligevel tager betjenten ham hårdt i armen og skubber ham hen mod der, hvor vi står. ”Er I rockere?” spørger beboeren, mens han filmer betjentene. ”Er I rockere?”

Apropos “optøjer”, måske endnu en lære i aldrig at stole på, hvad de siger i fjernsynet.

Via Ydmyghed, der sætter tal på:

Politiet var fremme efter 4 minutter, og var der snart 50 mand høj. Ambulancen kom først ind – uden udrykning – 24 minutter efter.

Og DR og TV2 lyver bare om det. Hvad er det helt præcist, der foregår her?

Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet – nyttige idioter for fascister

Lars Hedegaard byder Filipe Dewinter og Frank Vanhecke fra Vlaams Belang velkommen til Danmark

Trykkefrihedsselskabet afholdt i lørdags et arrangement med repræsentanter for det nyfascistiske, belgiske parti Vlaams Belang, der havde mulighed for at komme  og forklare deres politik.

Det er der som udgangspunkt ikke noget problem i, mødet skal vel forstås som en slags pendant til VUs nylige møde med Jonni Hansen og andre danske nynazister – det vil sige, en mulighed for at give ordet til folk, man absolut ikke har noget tilfælles med.

Eller, måske ikke helt – på Trykkefrihedsselskabets egen side om arrangementet fremgår det, at

Partiet vedkender sig, at det bærer på en tung historisk arv, idet det via forskellige mellemstationer historisk udspringer af den flamske separatistbevægelse, hvis ledere under 2. Verdenskrig valgte at samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt for at fremme sit separatistiske program…

Imidlertid er det faldet den belgiske centralregering, venstrefløjen og EU-bureaukratiet for brystet, at Vlaams Belang er stærkt islam-kritisk og følgelig modstander af den massive muslimske indvandring til Belgien. Hertil kommer, at den opløsning af den kunstigt skabte belgiske stat, som VB har på programmet, bliver opfattet som en direkte trussel mod den unionstanke, som EU-bureaukratiet forsøger at udbrede.

Baggrunden for Trykkefrihedsselskabets invitation er tilsyneladende, at Vlaams Belangs ytringsfrihed er truet: “Politivold, retssager på tvivlsomt grundlag og en konstant pressehetz hører til dagens orden.”

Man kunne frygte, at dette er en lidt ukritisk gengivelse af partiets egen fremstilling. Men man kan så formode, at man ved selve mødet har haft en mere kritisk tilgang til de fine gæster med den problematiske baggrund?

Næppe. I sit referat af mødet på sappho.dk kalder Lars Hedegaard mødet med Filip Dewinter og Frank Vanhecke fra Vlaams Belang for “en øjenåbner”, hvor han hylder disse forkæmpere for Europas frihed og mod “islamiseringen”, samtidig med, at han temmelig ukritisk gengiver deres udlægning af forholdene i Flandern og Belgien.

Og det skulle den gode Lars Hedegaard måske ikke have gjort – de er nemlig ikke helt pålidelige, og især den charmerende Filip Dewinter er berygtet for at afstemme såvel budskab som fakta efter publikum.

Lars Hedegaards referat af Dewinters og Vanheckes indlæg kommer derfor til at forme sig som en lang række af ukritisk videregivne usandheder og løgne, og ikke meget andet.

Vi nævner i flæng:

  • Det forklares korrekt, at Vlaams Belang er et nyt navn for Vlaams Blok, der ” blev tvangsopløst efter en 10-år lang politisk proces”. Dette er ikke rigtigt – partiet opløste sig selv, da tre af dets “underorganisationer” blev dømt for racisme ved den belgiske Højesteret.
  • Dette sætter den følgende påstand om, at da “VBs politiske modstandere ikke kunne få det normale belgiske retsvæsen til at forbyde partiet, selv om de forsøgte fire gange, nedsatte de en politisk udpeget særdomstol, som var villig til at gøre arbejdet”, lidt i perspektiv – partiet blev overhovedet ikke forbudt, og det er måske at trække den at kalde den belgiske Højesteret for “en politisk udpeget særdomstol”.
  • Det er ikke korrekt, at befolkningen i Belgien består af “65 pct. hollandsk-talende flamlændere i nord og 35 pct. fransktalende vallonere i syd”. Ca. 10% af Belgiens befolkning bor i Bruxelles-området, og man kan kun være nået frem til disse tal ved at regne disse for hollandsk-talende flamlændere, og det plejer Vlaams Belang da også at gøre – men det er  kontroversielt, eftersom Bruxelles-området er meget overvejende fransk-talende. VBs manipulation rykker ikke meget ved de faktiske procentsatser, men den rykker – og måden, den rykker på, nemlig ved at gøre Bruxelles-området til flamsk-talende, er betegnende.
  • Hedegaard skriver, at Vlaams Belang “har 24 pct. af stemmerne og er således Belgiens største politiske parti”. Nogle tal skal man nok bare ikke have fra hestens egen mund – jeg kan i hvert fald ikke få dem til at stemme. i 2006 fik VB 20.6% af stemmerne ved lokalvalgene i Flandern alene, og det var dengang en kæmpemæssig fremgang. Ved parlamentsvalget i 2007 fik de 12% af stemmerne. Og nej, VB blev ikke “Belgiens største politiske parti” ved det valg, de fik en tredjeplads.
  • Det hedder sig, at Vallonien, Belgiens fransktalende provins, er “socialistisk-styret” og “nærmest stalinistisk”. Nu skal man jo aldrig spæge sine ord, men faktisk regeres området af en koalition mellem det socialdemokratiske socialistparti og et kristen-demokratisk parti; man skal nok ikke vente at se hverken Gulag eller femårsplaner, hvis man besøger området.
  • Det er en ganske utrolig påstand, at politiet i Bruxelles “for en stor dels vedkommende sympatiserer med Vlaams Belang”. Bruxelles er overvejende fransktalende, og det er bestemt ikke der, de flamske nationalister har deres højborg. Hele forestillingen om, at den belgiske diktaturstat havde indkaldt “vallonsk politi fra Liège” til at knægte folkets vilje falder lidt til jorden i det lys. Københavns Politi indkalder også forstærkninger fra provinsen af og til.
  • Det er omvendt rigtigt, at det belgiske politi ved lejligheder har slået hårdt ned på Vlaams Belang, herunder Filip Dewinter. Jeg vil ikke forsvare politivold og mener, politiet altid bør optræde værdigt og korrekt. Omvendt kan man måske mene, at også parlamentsmedlemmer har en forpligtelse til at optræde værdigt og korrekt. Hvis man ligefrem forsøger at stjæle bilnøglerne ud af et salatfad for at befri sine kammerater, som Dewinter tilsyneladende gør på klippet herunder, mener selv jeg, at man må forvente én eller anden form for reaktion.

Om Vlaams Belangs “historiske arv” sagde Frank Vanhecke, som ukritisk gengivet af Lars Hedegaard, at

Partiets forgænger havde samarbejdet med tyskerne under besættelsen fra
1940 til 1945. Det var en historisk kendsgerning, som man måtte vedkende
sig, selv om dagens VB er et normalt demokratisk parti og hverken
racistisk eller antisemitisk. Kollaboration med tyskerne var i øvrigt
normalt blandt andre undertrykte befolkninger, der naturligt nok
betragtede de tyske hære som befriere.

Der var imidlertid både belgiere og flamlændere, der så tyskerne som alt andet end befriere, og de fleste belgiere anerkendte aldrig landets kapitulation til tyskerne. Det er korrekt, at besættelsen førte til et opsving for pro-tysk højreorienteret nationalisme, men Belgien havde som andre lande sin modstandsbevægelse, og Vlaams Belangs pro-nazistiske forgængere under krigen blev af andre flamlændere opfattet som landsforrædere, ganske som Schalburg-korpset og Frikorps Danmark blev i vort eget land.

Men man må forstå, at når folk i Flandern modtog tyskerne med så åbne arme, som tilfældet (alligevel ikke) var, skyldtes det, at folk i Flandern havde lidt under den fransksprogede, vallonske undertrykkelse og nu opfattede det, som om de blev befriet af deres germanske brødre:

Man måtte forstå, sagde Vanhecke, at flamlænderne havde været undertrykt helt indtil den tyske besættelse. Deres sprog var forbudt i officielle sammenhænge. Der var forbud mod flamsk-sprogede skoler, og flamske børn blev undervist på fransk. Det tyske besættelsesmagt tillod derimod, at der for første gang siden oprettelsen af den kunstige belgiske stat i 1830 kunne oprettes flamske skoler.

Det eneste, der er galt med dén forklaring, er at den er løgn fra ende til anden. Hollandsk og fransk havde været ligeberettigede som officielle sprog siden 1898 – det er rigtigt, at indtil 1883 fandtes kun underskoler med undervisning på hollandsk, men efter den dato bredtes sproget ud også til mellem- og realskoler. Og der er unægtelig et vist tidsrum fra 1883 til 1940!

Jeg har tidligere skrevet om, hvad Vlaams Belang egentlig er for nogen, men denne gennemgang kan måske sætte tingene lidt i relief, også for folk med sympati for Trykkefrihedsselskabet.

Hvordan kan en professionel historiker som Lars Hedegaard, der om nogen skulle kende til kildekritik og historisk baggrund, ukritisk videregive en så manipulerende og løgnagtig retfærdiggørelse af samarbejdet med de tyske “befriere” under 2. Verdenskrig? Hvordan kan han  ukritisk videregive en så oplagt og elementær løgn som den om forbud mod flamske skoler indtil 2. Verdenskrig?

Det er svært at undgå den konklusion, at Hedegaard i sin iver efter at applaudere alt, hvad der bare lugter af islamkritik, her er kommet til at spille nyttig idiot for en nyfascistisk bevægelse af den mest oplagte slags. Eller også er han vitterlig med på alt, herunder åbenlyse løgne og pronazistisk manipulation, når blot det på én eller anden måde kan bruges til at sværte og tilsvine muslimer og islam.

Hvordan det end forholder sig, kan det ikke undgå at påvirke vores bedømmelse af hans og Trykkefrihedsselskabets troværdighed. I ugunstig retning, hvis nogen skulle være i tvivl.

Tak til Øyvind Strømmen og Margrethe Monika Hansen for  hjælp med et par faktuelle detaljer – billede hugget fra Lady in Red.

Det går rigtig godt i Irak

Eller, det er i hvert fald, hvad man hører i medierne, og hvad krigens oprindelige støtter går og siger til sig selv og hinanden: Nu har vi haft the surge og taget et fast greb om ondets rod, så nu må der snart være fredeligt og roligt og rart at være – eller hvad?

Den uafhængige journalist Dahr Jamail er netop vendt tilbage fra et ophold i Bagdad og tegner et lidt mindre opmuntrende billede:

Nearly every day of the month I spent there saw a car bomb attack somewhere in the capital city. Nearly every day the so-called Green Zone was mortared. Every day there were kidnappings. On good days there were four hours of electricity on the national grid, in a country now into its seventh year of being occupied by the U.S. military, and where there are now over 200,000 private contractors.

There ‘s no normal life in Baghdad. While it’s accurate and technically correct to say there is less violence compared to 2006, when between 100 and 300 Iraqis were slaughtered on a daily basis, Iraq resembles a police state more than ever. U.S. patrols consisting of huge, lumbering mine-resistant vehicles rumble down streets congested with traffic. It’s impossible to travel longer than five minutes without encountering an Iraqi military or police patrol – usually comprised of pickup trucks full of armed men, horns and/or sirens blaring. Begging women and children wander between cars at every intersection. U.S. military helicopters often rumble overhead, and the roar of fighter jets or transport planes is common. There’s no talk of reparations for Iraqis for the death, destruction and chaos caused by the occupation.

Neighborhoods, segregated between Sunni and Shia largely as a result of the so-called “surge” strategy, provide a blatant view of the balkanization of Iraq. Neighborhoods of 300,000 people are completely surrounded by 10-foot high concrete blast walls, rendering normal life impossible. The fear of a resurgence of violence weighs heavy on Iraqis, as the current so-called lull in violence feels tenuous, unstable, and possibly fleeting. Nobody there can predict the future, and to hope for a sustained improvement in any aspect of life feels naive, even dangerous.

Link: Iraq in fragments

Dagens citat: Psykiatrisk cirkelslutning

Fra Joanna Moncrieff: The Myth of the Chemical Cure, Palgrave MacMillan 2008, s. 65:

Although nowadays the dopamine theory of psychosis and schizophrenia is central to the idea that antipsychotic drugs have a disease-centred action, it was the presumption that the drugs exerted a disease-specific action that was the initial inspiration for the dopamine theory.

Altså: Hele forestillingen om, at schizofreni er forårsaget af for høje niveauer af dopamin er afledt af  den omstændighed, at neuroleptika og andre antipsykotiske stoffer påvirker niveauet af dopamin og synes at medføre en bedring hos sådanne patienter.

Hvis det nu viste sig, at teorien om, at depression er forårsaget af for lave niveauer af serotonin og noradrenalin var inspireret af den kemiske virkning af tricykliske antidepressiva og SSRI-inhibitorer…

og hvis det endvidere viste sig, at en fordomsfri undersøgelse af disse stoffers virkning ikke kan godtgøre, at de skulle have nogen specifikt helbredende virkning, hverken mod psykose eller depression, så ville skandalen – og afsløringen af årtiers medicinsk fejlbehandling  – være komplet. Eller hvad?

Hvorom alting er, Moncrieffs bog kan anbefales.

Folkene bag Pirate Bay kendt skyldige, idømt fængselsstraf

… hvilket der er en masse at sige om.

Som ofte påpeget har The Pirate Bay som “piratside” lige så meget været en politisk aktion som en side af praktisk betydning, eftersom det vrimler med andre og mindst lige så gode hjemsteder for torrents af vekslende lovlighed.

Så hvad er betydningen af denne afgørelse? Vil Pirate Bay forsvinde, og hvis den gør, betyder det noget, og hvad vil komme i stedet? Vi giver ordet til Cory Doctorow på Boing Boing:

After the illegal seizure of its servers in 2006, The Pirate Bay supposedly adopted a distributed architecture with failover servers in other jurisdictions that were unlikely to cooperate with EU orders. If The Pirate Bay shuts down, it’s certain that something else will spring up in its wake, of course — just as The Pirate Bay appeared in the wake of the closure of other, more “moderate” services.

With each successive takedown, the entertainment industry forces these services into architectures that are harder to police and harder to shut down. And with each takedown, the industry creates martyrs who inspire their users into an ideological opposition to the entertainment industry, turning them into people who actively dislike these companies and wish them ill (as opposed to opportunists who supplemented their legal acquisition of copyrighted materials with infringing downloads).

It’s a race to turn a relatively benign symbiote (the original Napster, which offered to pay for its downloads if it could get a license) into vicious, antibiotic resistant bacteria that’s dedicated to their destruction.

Slippe af med downloads og fildeling kan man ikke – ånden kan ikke puttes tilbage i flasken igen, så lidt som man i 70erne kunne forhindre folk i at kopiere musik fra plader og over på kasettebånd. Kopiering er billig i den digitale alder, og befolkningens retsfølelse har endegyldigt flyttet sig i retning af, at fildeling er OK. Det bedste, industrien kan gøre, er at opdatere deres forretningsmodeller.

I mellemtiden må vi jo tage bestik af dommens indhold og dens mulige konsekvenser:

One of the defendants, Peter Sunde Kolmisoppi, admitted  that Pirate Bay had lost its case.

“Stay calm – nothing will happen to TPB, us personally or filesharing what so
ever. This is just a theatre for the media,” he said.

“Really, it’s a bit LOL. It used to be only movies, now even verdicts are out before the official release.”
Pirate Bay logo
The trial began on 16 February in Stockholm district court, when the four co-founders of The Pirate Bay, Fredik Neij, Carl Lundstrom, Gottfrid Svartholm Warg and Kolmisoppi, were put in the dock on charges of assisting copyright infringement.

The Pirate Bay does not itself host audio and video files, but provides links to torrents hosted elsewhere on the internet.

Throughout the trial, the Pirate Bay defendants have played up their image as
rebellious outsiders, arriving at court in a slogan-daubed party bus and insisting that their position was to defend a popular technology rather than illegal filesharing.

Prosecutors made a major slip-up on the second day of the trial after failing to convince the judge that illegally copied files had been distributed by the site.

The trial has further polarised the tech community and the music industry with both sides eagerly awaiting the result, which will be regarded as a precedent for future filesharing cases.

Link: The Pirate Bay trial: guilty verdict

Obama giver frit lejde til torturbødler

Nürnberg-domstolene fastlagde det princip, at man ikke kan undskylde en åbenlyst ulovlig handling med, at den skete efter ordre.

I dag synes den amerikanske regering at have forladt dette princip – Barack Obama har frigivet dokumenter fra Bush-administrationen, der sort på hvidt autoriserer forskellige former for tortur, men præsidenten udelukker samtidig, at nogen kan retsforfølges for de forbrydelser, der er begået på den konto.

Og hvilke metoder er det så, der hermed er erklæret straffri? Udover waterboarding er det bl.a. søvnmangel og tortur med insekter:

Ten techniques are approved, listed as: attention grasp, walling (in which the suspect could be pushed into a wall), a facial hold, a facial slap, cramped confinement, wall standing, sleep deprivation, insects placed in a confinement box (the suspect had a fear of insects) and the waterboard. In the latter, “the individual is bound securely to an inclined bench, which is approximately four feet by seven feet. The individual’s feet are generally elevated. A cloth is placed over the forehead and eyes. Water is then applied to the cloth in a controlled manner……..produces the perception of ‘suffocation and incipient panic’.”

‘Walling’ involved use of a plastic neck collar to slam suspects into a specially-built wall that the CIA said made the impact sound worse than it actually was. Other methods include food deprivation.

civil rights organisations have been disappointed by a series of rulings by the Obama administration that have protected a lot of material relating to Guantánamo and the sites abroad. The release of the memos today reversed that trend, though there will be unhappiness over the immunity from prosecution.

Obama, in a statement from the White House, said: “In releasing these memos, it is our intention to assure those who carrying out their duties relying in good faith upon the legal advice from the department of justice that they will not be subject to prosecution.”

Anthony Romero, the ACLU executive director, said: “President Obama’s assertion that there should not be prosecutions of government officials who may have committed crimes before a thorough investigation has been carried out is simply untenable.”

Og ja, Romero har ret – det er intet mindre end en skandale. Kan jeg nu også bortføre min nabo og underkaste ham eller hende alle de behandlinger, der fremgår af Bush-administrationens liste af “anerkendte teknikker” og slippe for straf efter lex Obama?

Hvis vi skal stole på, at det vitterlig er slut med Bush-regeringens forbrydelser, med tortur og kidnapninger og bombetogter mod civile, kan intet mindre end et retsopgør gøre det – fromme erklæringer om, at det skal man nok lade være med at gøre i fremtiden, er ikke nok. Som det er, er Obamas erklæringer jo slet og ret en garanti til gerningsmændene om, at de bare kan tage ekstra hårdt fat i de Forenede Staters tjeneste – de kan alligevel ikke straffes. Det er simpelt hen ikke godt nok.

Link: Barack Obama releases Bush administration torture memos