Carsten Agger – Page 79

Dagens citat: Reza Aslan

Fra hans bog “KUN ÉN GUD” (People’s Press 2008), s. 341:

Kan islam bruges til at etablere et ægte demokrati i Mellemøsten? Kan en moderne islamisk stat skabe overensstemmelse mellem fornuft og åbenbaring og derved skabe et demokratisk samfund, der er baseret på de etiske idealer, profeten Muhammad stadfæstede i Medina for næsten 1500 år siden?

Islam ikke alene kan. Islam skal. Og det foregår i virkeligheden allerede i dele af den muslimske verden. Men det er en proces, der kun kan baseres på islamiske traditioner og værdier. Den væsentligste lære, der kan drages af Europas forfejlede “civilisationsmission” er, at hvis demokratiet skal være levedygtigt og bestående, kan det aldrig importeres.

Jamen hov? Er Europa ikke truet af islam, så vi i virkeligheden burde være bange for, at noget sådant skulle ske?

Lad mig reformulere spørgsmålet: Er “Europa” “truet” af “islam”? Det er der nogen, der mener, primært paranoide intellektuelle letvægtere. For nu at imødekomme en sådan indvending, og for at understrege, at Aslan ikke nærer mange illusioner om den øjeblikkelige status af hans demokratisk-islamiske vision, tillader jeg mig også at citere denne korte status over den islamiske verden anno 2008:

Egypten er et enevælde, der udgiver sig for republik, med en livstidspræsident og et afmægtigt parlament. Syrien er et arabisk diktatur, hvis hersker regerer efter landets almægtige militærs forgodtbefindende. Jordan og Marokko er ustabile kongedømmer, hvis unge monarker har taget forsagte skridt hen imod demokratisering, dog uden at fortabe retten til deres enevældige styre. Iran er et fascistisk land, der styres af en korrupt gejstlighed, der sætter hårdt ind på at forhindre ethvert forsøg på demokratiske reformer. Saudi-Arabien er et fundamentalistisk teokrati, hvis eneste forfatning er Koranen, og hvis eneste lov er sharia. Alle disse lande betragter ikke alene sig selv som virkeliggørelsen af det medinensiske ideal. De betragter også hinanden som lande, der på foragtelig vis vanhelliger dette ideal.

Forestiller man sig, at så uenige diktaturlande nogensinde skulle blive enige om noget som helst, der nogensinde skulle kunne true Europa? De omtalte intellektulle letvægtere kan vist godt se at pakke deres grej.

Den fremtidige udvikling i Mellem-Østen er et internt islamisk anliggende, hvor vi som europæere ikke rigtig kan gøre fra eller til, bortset fra, at vi kan håbe på, at en demokratisk og menneskeretsanerkendende reform, som bl.a. Aslan taler for og som vi før har skrevet om her på siden. Eller … en ting, vi måske kunne gøre, er at bede de intellektuelle letvægtere om at skrue lidt ned fra deres paranoia. Europa er ikke ved at blive oversvømmet af islam, og den islamiske verden udgør knap nok en trussel mod sig selv.

Lad os med andre ord sætte alle de hadere, der i Danmark mest repræsenteres af Dansk Folkeparti og omegn, på porten. Karen Jespersens exit før en forventelig Løkke-fyring er i den forbindelse måske et gunstigt tegn.

Information: Anders Fogh flygter fra Pia Kjærsgaards skamridning

David Rehling funderer i en kommentar i Information over, hvorfor Fogh mon er så forhippet på at komme ud af dansk politik. Næppe på grund af den trods alt ret beskedne prestige, der er forbundet med at være NATOs generalsekretær. Måske, fordi dansk politik ikke er rar at være i, og måske det faktum har noget at gøre med Dansk Folkepartis indflydelse og skolemesteragtige hundsen med de ansvarlige ministre under trussel om at inddrage det så uundværlige flertal?

Som Rehling siger:

SIG ORDENE: Jaap de Hoop Scheffer. Det er ikke nemt. Værre er: Siger ordene én noget? Nej, ikke rigtigt, vel?

Den hollandske hostelyd er navnet på NATO’s nuværende generalsekretær. Jaap de Hoop Scheffers kvalifikation til NATO-embedet er, at han var den nederlandske udenrigsminister fra den 22. juli 2002 til den 3. december 2003.

Det er altså ham, som Danmarks statsminister siden 27. november 2001 nu afløser. Man aner en skævhed mellem de to mænds c.v.’er.

Og sandt er det, at der blandt NATO’s 12 generalsekretærer siden alliancens stiftelse i 1949 kun har været én med baggrund som regeringsleder – resten har været politikere fra anden række.SÅ HVORFOR FOGH? Hvad kan få en ambitiøs, ærekær og selvbevidst statsleder til at søge et job under sin rang? Tilmed i et akavet forløb, hvor de mange gisninger omkring Foghs karriereplanlægning har svækket ham i regeringen og befolkningen og sendt hans Venstre-parti på rumpetur i meningsmålinger.

Svaret er det enkle: Fogh søger væk, fordi han vil væk. Han har fået nok af dansk politik. Mere end syv år som statsminister slider. Kig på billeder af Fogh fra før 2001 og fra nu. Det er ikke bare alderen, der gør forskellen.

Sliddet øges af, at Fogh har styret sig selv og Venstre ind i en blindgyde: I Pia Kjærsgaards favntag. Fogh har betalt prisen for at gøre Dansk Folkeparti til en vigtigere samarbejdspartner end de konservative. Dansk Folkeparti sikrer, at VK-politikere kan blive ved med at køre i ministerbiler. Hvad Kjærsgaard & Co. skrydende gør opmærksom på, hver gang regeringen skal tvinges til at afgive ny indrømmelser. Det har den gjort så tit, at det fordunkler, hvem der i VKO er halen, som hunden logrer med.

Det går længere end som så – de borgerlige i V og K er ikke blot trætte af Dansk Folkepartis indflydelse i dansk politik, de skammer sig over den. Det var skammen over Dansk Folkeparti i de borgerliges egne rækker, der drev den kolossale tilslutning til Ny Alliance som politisk projekt, før æh, nogen kvajede sig.

Projektet lykkedes ikke, og dermed blev Dansk Folkeparti reelt siddende på statsministerposten, eller i hvert fald strategisk placeret bag den – og det kunne den i grunden ikkke særligt fremmedfjendtlige eller rabiate Fogh ikke holde til i længden. “Og dermed var det sket med Anders Fogh Rasmussen”, som Rehling slutter.

Link: Find dig i Pia Kjærsgaard

Krigen mod terror er afblæst

Redifinition accomplished? Men faktisk er det jo mere end blot leg med ord. Vi kan gøre os lystige over folks skiftende meninger om vore allierede i “krigen mod terror”, som Citizen gør, men det understreger faktisk, at det er en vigtig omdefinering.

Vi har ingen allierede i krigen mod terror, for der er ikke længere nogen “krig mod terror”. Amerikanerne kalder nu deres operationer udenfor landets grænser for “overseas contingency operations”. Der har aldrig været andre end den amerikanske regering til for alvor at drive retorikken om en krig mod terror, så hvis de er holdt op med at bruge den, er den lagt helt død.

Krigen mod “terror” er aflyst, og godt for det. Man kan, som det endeløst er påpeget af klogere mennesker end mig, ikke føre krig mod et begreb.

NATO: Velkommen til den næste generalsekretær

Protestplakat i Strasbourg

I Strasbourg har politiet anholdt 300 mennesker efter voldsomme uroligheder i protest mod NATOs tilstedeværelse i Frankrig og organisationens 60 års fødselsdag, skriver The Independent:

French police detained at least 300 demonstrators after riot police used tear gas and rubber bullets to quell violent clashes ahead of a two-day summit marking Nato’s 60th anniversary.

Tens of thousands of demonstrators have descended on the eastern French city of Strasbourg and two southwestern German towns to protest the cross-border Nato summit.

Protest organizers have called for peaceful demonstrations to highlight their complaints, including anti-war, anti-globalization, anti-capitalist and disarmament platforms.

Og hvis Anders Fogh Rasmussen får jobbet som leder af denne populære organisation, er det værd at huske på, at det er “for tro tjeneste” – ikke mindst for statsministerens ubetingede opbakning bag Irak-krigen, “krigen mod terror” og torturpolitikken på Guantanamo.

Men hvordan er det lige, det går med de mennesker, han så blindt fulgte dengang?

John Pilger skriver på ZNet:

In 1998, Spain, supported by France, Switzerland and Belgium, indicted the Chilean dictator Augusto Pinochet, client and executioner of the West, and sought his extradition from Britain, where he happened to be at the time. Had he been sent for trial he almost certainly would have implicated at least one British prime minister and two US presidents in crimes against humanity. Home Secretary Jack Straw let him escape back to Chile.

The Pinochet case was the ignition. On 19 January last, the George Washington University law professor Jonathan Turley compared the status of George W. Bush with that of Pinochet. “Outside [the United States] there is not the ambiguity about what to do about a war crime,” he said. “So if you try to travel, most people abroad are going to view you not as ‘former President George Bush’ [but] as a current war criminal.” For this reason, Bush’s former defence secretary Donald Rumsfeld, who demanded an invasion of Iraq in 2001 and personally approved torture techniques in Iraq and at Guantanamo Bay, no longer travels. Rumsfeld has twice been indicted for war crimes in Germany. On 26 January, the UN Special Rapporteur on Torture, Manfred Nowak, said, “We have clear evidence that Mr. Rumsfeld knew what he was doing but nevertheless he ordered torture.”

(…) Like them, Tony Blair may soon be a fugitive. The International Criminal Court, to which Britain is a signatory, has received a record number of petitions related to Blair’s wars. Spain’s celebrated Judge Baltasar Garzon, who indicted Pinochet and the leaders of the Argentinian military junta, has called for George W. Bush, Blair and former Spanish prime minister Jose Maria Aznar to be prosecuted for the invasion of Iraq — “one of the most sordid and unjustifiable episodes in recent human history: a devastating attack on the rule of law” that had left the UN “in tatters”. He said, “There is enough of an argument in 650,000 deaths for this investigation to start without delay.”

Og Anders Fogh? Fuldt ud så medskyldig, naturligvis, i “terrorkrigens” forbrydelser som Blair og Rumsfeld nogensinde har været. Så måske han er den næste forhenværende statsleder, der må lide den tort at se sit eget navn på en international arrestordre, udstedt af en domstol i Frankrig, Spanien eller Belgien?

Det er i hvert fald lidt pinligt for Danmark og danskerne, hvis vores snart forhenværende statsminister ophøjes til international ære og værdighed for sådanne “tjenester”, som en konstant påmindelse om omfanget af vores eget medløberi de sidste otte år. Håber, det glipper for ham.

Billede: Anti-NATO-plakat i Strasbourg, af Flickr-brugeren ctrungnoc.

De liberale høges demise

Lenin alias Richard Seymour funderer i Socialist Worker over, hvordan det er gået de liberale neo-hawk-tilhængere som f.eks. Christopher Hitchens og Nick Cohen, i Danmark måske nærmest svarende til Dennis Nørmark- og Bjørn Lomborg-segmentet, efter at krigene “mod terror” og mod Irak er nedsmeltet til en rygende ruin og deres idoler i Bush-regeringen så miskrediterede, at de har måttet søge tilflugt i støtte til en af de modstandere af Irak-krigen, de før beskyldte for “islamofascisme” og “terrorstøtte”, nemlig Barack Obama.

Som vi læser:

Christopher Hitchens, who never looked better than when being waterboarded on assignment for the magazine Vanity Fair, spent more than five years hounding opponents of the Iraq war as fascist sympathisers and “capitulationists”. It must have felt like a betrayal for this newly minted American patriot to actually have to vote for one.

Or think of Michael Ignatieff who, in his bid to become leader of the Canadian Liberals, was forced to recant his support for the Iraq war and his justifications for torture. This is a man who once celebrated the rise of a “humanitarian empire” and warned against the “dampening” of “imperial ardour”. His own ardour is now tragically spent.

As for the British liberals who organised themselves under the now defunct Euston Manifesto, the alliance seems ever more tenuous. Its co-founder, Observer columnist Nick Cohen, has veered toward the lunatic right.

He can now be found reproducing racist claims about African immigrants spreading HIV, and indulging in bar room rants against multiculturalism. Like his guru Hitchens, he increasingly resembles the blimpish socialist turned Thatcherite Paul Johnson.

(…)

There is a simple political reason why liberal arguments for imperialism will tend to come to the fore – most people reject the militaristic nationalism of the hard right. It is much easier to win people to war if you can persuade them that humane and democratic values are stake.

This means that however ridiculous and exhausted the current generation of pro-war liberal sycophants appears to be, others will arise to take their place.

Link: Humbling Hawks

Ytringsfriheden på nettet er truet

Den garvede skribent og borgerlige blogger Lars Hvidberg har en god kronik i Berlingske Tidende om ytringsfriheden på Internettet og trusler mod den – ikke mindst i Danmark:

Resultatet af undersøgelsen er lige så øjenåbnende, som det er deprimerende. Konklusionen er, at samtidig med at nettet er blevet vores vigtigste kanal til det politiske liv, så regulerer mange stater nettet, som det passer dem. De teknologiske overvågningsmetoder er sofistikerede og omfattende – ikke kun i »slyngelstater«, men også i retssamfundet Storbritannien, der klarer sig alarmerende dårligt i undersøgelsen. I Storbritannien er krænkelserne af brugernes rettigheder så omfattende og alvorlige, at vores EU-partner på dette punkt scorer dårligere end stater som Sydafrika, Kenya, Brasilien og Georgien…

De fleste stater – også Danmark – gennemtrumfer en eller anden form for »filtrering« af forbudt indhold. Dette kan ske gennem en blokering af individuelle sider som Facebook eller Youtube, eller en automatisk udrensning af bestemte søgeord, hvilket bruges systematisk i Iran, Tunesien og Kina. Ordet »demokrati« er eksempelvis bortcensureret fra den kinesiske udgave af Google…

Men hvad så med Danmarks internetfrihed? Vi er ikke med i pilotundersøgelsen, men vil sandsynligvis score et sted mellem Estland og Storbritannien. Det største problem i den vestlige verden er, at der mangler offentlighed om kontrollen. Hjemmesider bliver filtreret og kommunikationen overvåget, men det sker uden åbenhed og med uigennemskuelige muligheder for appel. For eksempel bliver listen over de forbudte børneporno-sider udarbejdet administrativt af TDC, Rigspolitiet og Red Barnet. Men hvem siger egentlig, at de skulle være specielt dygtige til at spotte børneporno, og at de ikke blokerer en masse andre sider for en sikkerheds skyld?

At der er grund til at være på vagt, viste en uafhængig undersøgelse foretaget af den finske internetaktivist, Matti Nikki. Da han i 2008 afprøvede det finske børnepornofilter, fandt han ud af, at flertallet af siderne indeholdt helt almindelig pornografi, og at nogle af dem slet ikke havde pornografisk indhold – men blandt andet tilhørte en violinfabrik, en dukkeforretning og en producent af høreapparater. Gælder det samme for det danske børnepornofilter? Det kan vi af gode grunde ikke vide. Så er der sagen om fildelingstjenesten PirateBay, som Danmark i selskab med Kuwait og Kina har valgt at blokere, fordi siden bidrager til at sprede pirat-kopier af film og musik. PirateBay indeholder imidlertid ikke selv ulovligt materiale, men lader kun villige brugere dele filer gennem bittorrent-teknologien. Der skal muligvis findes metoder til at komme den ulovlige kopiering til livs, men simpelthen at blokere for en side virker som et urimeligt indgreb i borgernes frihed.

Dette uddrag har hovedvægt på Danmark, men Hvidberg kommer vidt omkring i sin kronik, som hermed skal være anbefalet.

Link: Friheden på nettet er truet

Retssag mod Guantanamo-bagmænd på vej

Ikke i USA, men i Spanien. Men det kan blive alvorligt nok for de pågældende, hvis de rejser uden for USAs grænser. Sagens bagmand er Baltasar Garzón, hvis retssag mod Chiles diktator Pinochet førte til hans anholdelse i London for mange år siden.

The Observer skriver:

The officials named in the case include the most senior legal minds in the Bush administration. They are: Alberto Gonzales, a former White House counsel and attorney general; David Addington, former vice-president Dick Cheney’s chief of staff; Douglas Feith, who was under-secretary of defence; William Haynes, formerly the Pentagon’s general counsel; and John Yoo and Jay Bybee, who were both senior justice department legal advisers.

Court documents say that, without their legal advice in a series of internal administration memos, “it would have been impossible to structure a legal framework that supported what happened [in Guantánamo]”.

If Garzón decided to go further and issued arrest warrants against the six, it would mean they would risk detention and extradition if they travelled outside the US. It would also present President Barack Obama with a serious dilemma. He would have either to open proceedings against the accused or tackle an extradition request from Spain.

Link: Six Bush officials accused of torture

Update: Politiken skriver nu også om sagen, der ifølge dem også kunne komme til at omfatte selveste Dick Cheney.

Dagens citat: Tariq Ramadan

Fra bogen The Messenger (Penguin Books paperback, 2008), s. 22:

Islam is a message of justice that entails resisting oppression and protecting the dignity of the oppressed and the poor, and Muslims must recognize the moral value of a law or contract stipulating this requirement, whoever its authors and whatever the society, Muslim or not. Far from building an allegiance to Islam in which recognition and loyalty are exclusive to the community of faith, the Prophet strove to develop the believer’s conscience through adherence to principles transcending closed allegiances in the name of a primary loyalty to universal principles themselves. The last message brings nothing new to the affirmation of human dignity, justice, and equality: it merely recalls and confirms them.

Men hvad så med forestillingen om rettroenhed og om, at ikke-muslimer eller ikke-kristne er vantro alle til hobe? Som Ramadan ser det, er islam “by no means a closed value system at variance or conflicting with other value systems”:

The Prophet did not conceive the content of his message as the expression of pure otherness versus what the Arabs or other societies of his time were producing. Islam does not establish a closed universe of reference but rather relies on a set of universal principles that can coincide with the fundamentals and values of other beliefs and religious traditions.

Pragmatisk tolerance og plads til alle, med andre ord, så længe man tror på lighed, retfærdighed og menneskelig værdighed – et elementært sæt af værdier, som mange af verdens kyniske magthavere blæser på, også (naturligvis) i den islamiske verden, hvilket Ramadan utvivlsomt er meget bevidst om. Men smukt udtrykt, det er det.

Klima-SOS

Jeg har modtaget nedenstående i en email og iler med at give opfordringen videre (tak, Rene):

NU GØR VI NOGET FOR KLIMAET – PÅ NETTET

Hvis du er en af de mennesker, der bekymrer sig om klimaet i disse globale opvarmningstider, og vil du have at politikerne skal gøre noget ved det – så start med at SENDE ET POSTKORT TIL EN FOLKETINGSPOLITIKER – ganske gratis her på dette link:

www.klima-sos.dk

I de næste ti dage går hele den del af Danmarks befolkning, som tager ansvar for fremtiden i gang med at fylde det danske web med opfordringer til, at folk skal deltage i denne kampagne. Det gør vi fordi, at vi forlanger, at Danmark skal have en stærk Klimalov, der sikrer bindende årlige reduktioner på 6 % i udledningen af drivhusgasser. En lov der er bedre end den, man allerede har opnået i England med The Big Ask kampagnen. Se film om kampagnen her:

Tag ansvar for fremtiden – gør din del – sådan kan du gøre:

1. Skriv under – www.klima-sos.dk

2. Vær aktiv på facebook:

Join Klima SOS gruppen, Klima SOS eventen, Klima SOS cause og få dine venner med.

Videresend denne besked til alle dine venner.

Få administratorerne på de grupper du tilmeldt til at videresende denne.

Poste www.klima-sos.dk på din mur.

3. Fyr den op på andre sider fx:

Myspace, Arto osv.

Debatsider på BT, DR, JP, Politiken, Berlingske, Femina, Ingeniøren, samt diverse blogs og alle andre mulige steder på nettet.

4. Send mail ud til hele dit netværk med teksten:

GØR EN INDSATS FOR EN STÆRK KLIMALOV I DANMARK.

BINDENDE ÅRLIGE REDUKTIONER I UDLEDNING AF DRIVHUSGASSER.

Gå til WWW.KLIMA-SOS.DK, send et elektronisk postkort til en politiker og fortæl andre om kampagnen. Videresend

5. Er du med i en miljø- eller udviklingsorganistion, send en personlig opfordring til dem om at opsætte Klima SOS bannere osv. på deres hjemmeside og nævne reklamen i nyhedsmails.

GÅ AMOK, FØR KLIMAET GØR DET!

Klima SOS kampagnen er startet af miljøbevægelsen Noah og støttes af Klimabevægelsen i Danmark, Samvirkende Energi- og Miljø-foreninger.

Læs også:

• Klima versus vejr – hvorfor vejrets uforudsigelighed ikke hindrer forudsigelsen af global opvarmning

• Klimadebat, CO₂ og miljø

Ny mode blandt israelske soldater: Døde børn og knuste moskéer

T-shirts som ovenstående er del af den sidste nye mode blandt israelske soldater, bl.a. blandt de snigskytter, der opererede i Gaza i januar.

Ha’aretz skriver:

Dead babies, mothers weeping on their children’s graves, a gun aimed at a child and bombed-out mosques – these are a few examples of the images Israel Defense Forces soldiers design these days to print on shirts they order to mark the end of training, or of field duty. The slogans accompanying the drawings are not exactly anemic either: A T-shirt for infantry snipers bears the inscription “Better use Durex,” next to a picture of a dead Palestinian baby, with his weeping mother and a teddy bear beside him. A sharpshooter’s T-shirt from the Givati Brigade’s Shaked battalion shows a pregnant Palestinian woman with a bull’s-eye superimposed on her belly, with the slogan, in English, “1 shot, 2 kills.” A “graduation” shirt for those who have completed another snipers course depicts a Palestinian baby, who grows into a combative boy and then an armed adult, with the inscription, “No matter how it begins, we’ll put an end to it.”

Opmuntrende?

Link: Dead Palestinian babies and bombed mosques (via Solomon’s Mindfield)