Englands demokratiske underskud

George Monbiot har en glimrende kommentar i dagens Guardian om noget, som også har undret eller i hvert fald optaget undertegnede: Af de fire nationer, som udgør Storbritannien, har de tre – Skotland, Wales og Nordirland – deres eget parlament. Kun én, nemlig den dominerende, har ikke noget.

Hvorfor er der ikke et engelsk parlament? En oplagt forklaring er, at England er så dominerende i helstaten, at det britiske parlament på en måde er det engelske parlament. Det betyder imidlertid paradoksalt, at netop England er ramt af et demokratisk underskud: Regeringen har i mange år indgået studehandler med skotske, walisiske og nordirske parlamentsmedlemmer om at indføre stramninger og nedskæringer, som de skotske, walisiske og nordirske parlamenter efterfølgende har friholdt deres egne befolkninger fra.

Det betyder derfor, at fordi englænderne ikke har en ordentlig parlamentarisk repræsentation, kan politikere indføre regler uden nogen som helst støtte af befolkningen hen over hovedet på en befolkning, der ikke har en jordisk chance for at protestere. I England er demokrati erstattet af bureau- og autokrati:

England, the great colonising nation, has become a colony. It is governed by a Scotsman who uses foreign mercenaries – Scottish, Welsh and Irish MPs – to suppress parliamentary revolts over purely English affairs. There is still no democratic forum in which English interests can be discussed only by English representatives. The unfairness is staggering, the silence stranger still.

One of the peculiarities of UK politics is that issues supported by hardly anyone receive majority assent in parliament. In the current system, no popular support is required. University top-up fees, for example, were rejected by the Scottish and Welsh assemblies, but Scottish and Welsh MPs were frogmarched through the lobbies to impose them on England (the government won by five votes). Foundation hospitals were voted down in both Wales and Scotland, and foisted on the English by the representatives of those nations. Had Heathrow’s third runway been debated only by English MPs, the proposal would have been resoundingly defeated; it was approved by 19 votes, after 67 MPs from the other nations were induced to support the government. They can support such measures without any electoral risk, as their constituents are not directly affected. Devolution, which has had such beneficial consequences here in Wales and across the other borders, has left the English high and dry.

Løsning? Monbiot foreslår, at man indfører et engelsk parlament og fratager den britiske regering de fleste beføjelser – mens udenrigs- og sikkerhedspolitik stadig kan varetages af unionen, bør stort set alt andet, “taxation, health, education, transport, local government, planning, the environment, police, courts, prisons and the rest” – lægges ud til de enkelte nationer.

Et engelsk selvstyre ville i hvert fald være til gavn for hele Storbritannien – for det kunne hjælpe med til at ophæve det besynderlige engelske paradoks, at regeringen hele tiden tromler igennem med underlige politiske tiltag – Irak-krig, overvågning, egenbetaling af universitetsstudier, sociale nedskæringer, og mange flere endnu mere drakoniske ting – som ingen tilsyneladende støtter.

Link: England, that great colonising land, has itself become a colony

Københavns politi anklages for rå vold og racisme

Peberspray i hovedet på demonstranter – også på anholdte, der sidder på jorden i strips. Det er blot en af de anklager, advokat Christian Harlang i dag fremsætter mod Københavns Politi.

“Perle” eller “perker”?  En mulig konklusion er, at politiet slet ikke skal opføre sig sådan som man ser på den berømte video, og så kan det i øvrigt være lige meget, om betjenten sagde “perker” eller “ærede herre”.

Men de nye anklager for unægtelig hele “perle-sagen” til at blegne. I Politiken læser vi:

Advokat Christian Harlang har klaget til Statsadvokaten over de metoder, en række københavnske politifolk tog i anvendelse ved den meget medieomtalte demonstration i januar.

»I en række tilfælde benyttede politiet peberspray, herunder også mod personer, der var blevet lænket med plastikstrips. Sådan adfærd er stærkt angstfremkaldende«, skriver advokaten.

»I en række tilfælde blev demonstranter – herunder i særlig grad frihedsberøvede demonstranter – udsat for nedværdigende og racistisk behandling fra politiets side. Udover at være strafbar er sådan adfærd både meget krænkende og stærkt provokerende«.

Christian Harlang pointerer i sin redegørelse, at en del af demonstranterne fik meddelt, at de var anholdt, men de fik ikke at vide, hvad de var sigtet for, og at de ikke havde pligt til at udtale sig.

Harlangs konklusion i skrivelsen er en meget vidtgående anklage mod Københavns politi: »Grundlovsbrud, krænkelse af demokratiske rettigheder, racisme, unødig magtanvendelse og ulovlig frihedsberøvelse«.

Harlang har skrevet til justitsminister Brian Mikkelsen og bedt ham gøre noget ved, hvad han betegner som et “overordnet problem” i Københavns Politi. Og det er jo ikke første gang, vi hører om rå og brutal adfærd fra politiets side. Måske det snart var på tide, om man erkendte, at vi har et problem i stedet for til hver en tid at tilkende ordensmagten sin støtte.

Link: Hård anklage mod Københavns Politi

De stakkels ‘liberale’, der ikke kan tage ‘svære emner’ op

Lenin’s Tomb læser teksten for de fjolser, der hyler og jamrer over, at de er undertrykt af den “kulturradikale elite”, der ikke tillader dem at lufte deres lille modvilje mod de “fremmede” og deres kultur, fordi “indvandring ikke er noget, man snakker om”:

“The British don’t know how to talk about it … You go to a dinner party and raise the subject of immigration, and immediately you’re the rightwing loony.” I am always immediately suspicious of people who complain of being censured at some inauspicious crudité-based gathering of the middle classes, and then offer that observation as an incisive sociological insight. You would think, wouldn’t you, that Bean doesn’t read the newspapers, or watch television, or have the faintest clue what is going on around him. How else could one miss the noisy and belligerent ‘talking’ that is certainly taking place around the question of immigration? So you might conclude that anyone who could utter such a solipsistic ipse-dixitism is an ignorant tosspot, yet another puce-faced bigot posing as a free-speech martyr. Probably, such a person has spent too much time imbibing intemperate commentary from the gutter end of the ‘quality’ press.

… eller han har brugt for lang tid på at læse højreorienterede blogs. Men mindre kan også gøre det, Ralf Pittelkow eller hans engelske ækvivalenter:

“Bean describes himself as a ‘liberal hawk’. ‘I’m not really a political beast,’ he says, before lamenting the lack of political diversity in the theatre. ‘In journalism, you have people like Nick Cohen, David Aaronovitch, Rod Liddle, who are democrats and liberals, who occasionally say things that are unpalatable but are in my opinion true …”

I can quite see how someone whose influences are thus could give the impression of being a “rightwing loony”. Sadly, however, there is a bigger problem here than just a sad chauvinist posing as an indomitable cultural provocateur…

Som altid, når “politisk ukorrekte” klager over at blive censureret, er problemet ikke, at nogen undertrykker dem eller forholder dem taletid; det, de hyler over, er at nogen kritiserer dem og åbenbart bilder sig ind at vide bedre, som Morten B. Nielsen skrev for et stykke tid siden:

Det åg og de lidelser vore nyfrie borgerlige har måttet udstå, er uvægerligt af karakteren: Nogen tror de er kloge. Det er ikke: Nogen stjæler mit arbejde og giver mig beskidte og farlige livsvilkår. Det er: Nogen tror, de er bedre end os og kalder os dumme og reaktionære og uden forstand på kunst.

I det nye opgør med venstreorienteringen er det som i den amerikanske valgkamp alt om at gøre at undgå, at “the issues” kommer frem i lyset. Det skal hedde: Hvor er vi trætte af vores stjerner, vores “kulturlandshold”. Venstreorientering er altid kampen mod udbytning, den antager blot forskellige former i forskellige kontekster. Men ingen i den ideologiske kamp fra højre har nosser til at melde klart ud, at de vil bekæmpe denne retfærdighedskamp.

Jeg ved ikke helt, hvad man skal gøre ved alle de stakkels martyrer, der føler sig undertrykt af den politiske korrekthed, fordi der er ting, de angiveligt ikke “kan” sige, fordi de ellers skal lide den tort at blive modsagt og få at vide, de er dumme.

Men når det nu er sådan et martyrium for nogle, at folk med universitetsgrader og forstand på naturvidenskab og fremmede kulturer påtaler deres uvidenhed, er det måske, fordi der er noget om snakken. Måske er de dumme.

Link: It Ain’t Half Shit, Mum

Lukningen af Pusher Street spreder hashhandelen til hele København

“Normaliserings-“politikken overfor Christiania, der fik politiet til at lukke hashhandelen på Pusher Street, har nu spredt hashsalget over hele København, hvilket skaber almindelige københavnere. Politiken skriver:

På Israels Plads midt i København foregår der livlig hashhandel. Pladsen fungerer også som skolegård for en nærliggende skole.

På Litauens Plads på Vesterbro kan man stadig købe hash lige ved siden af en legeplads, selv om politiet for godt et år siden slog til mod pusherne på pladsen.

Direktøren for Københavns Politi, Hanne Bech Hansen, erkender, at lukningen af Pusher Street er blevet en belastning for almindelige borgere.

»Hashsalget er blevet mere synligt, og det er mere ubehageligt for borgerne, fordi de nu kan se, at der bliver handlet«, siger hun.

Gad vide, hvornår de egentlig lærer det: Det har i årevis været klart, at det er umuligt at holde ulovlige stoffer ude af de mest gennemkontrollerede miljøer vi har i vores samfund, nemlig fængslerne. Så hvis man lukker én kanal for handelen med disse stoffer, dukker de blot op et andet stedl. Handelens omfang har ikke noget med forbudsindsatsen at gøre, men styres af udbud og efterspørgsel.

En øget politimæssig indsats kan ikke mindske efterspørgslen, højst få prisen til at stige, og da den alligevel aldrig vil kunne få bugt med problemet, er hele indsatsen 100% omsonst.

Ikke mindst, fordi problemet synes at være uafhængigt af forbud eller ej: i Holland, hvor man i årevis har kunnet købe stoffet helt legalt, er forbruget af hash pr. person lidt mindre, end det er i Danmark.

For København fungerede det i mange år rimeligt godt: Pusher Street fungerede som et centralt “hash-supermarked”, forholdene var rimeligt stabile, og bortset fra politichikane mod folk, der forlod Christiania, var stoffet i praksis legalt. Problemerne var minimeret ved at være samlet på et sted.

I dag, hvor det er spredt ud over hele byen, ser vi konsekvenserne: Øget og mere synlig kriminalitet, bandekrig i kølvandet på de nye økonomiske strukturer. Forbudspolitikken udstillet i al sin hæslige nøgenhed.

Link: Hashhandel breder sig på gaden i København

Læs også:

•  Legalisér narkotika!
•  Narkotikapolitik som forbrydelse

‘I retten sagde PET, at de har ransaget min lejlighed hemmeligt og aflyttet min telefon og mit internet i omtrent to år. De siger selv, at de ikke har fundet noget’

Information bringer i dag et  interview med Slim Chafra, den ene af de to tunesere, der var anklaget for at ville myrde Kurt Westergaard – og ham, der har lagt navn til “tuneserloven”.

Chafra er glad for, at han har Højesterets ord for, at han ikke kan varetægtsfængsles, men mener ikke, det er nok; han er uskyldig, og han vil renses.

I Information læser vi bl.a.:

-Jeg blev meget glad og lettet efter Højesterets afgørelse. Vi er bare ikke færdige endnu, for jeg er ikke frikendt, og politikerne siger stadig om mig i fjernsynet, at jeg er terrorist – hvorfor aner jeg ikke. …

Ligesom mange andre muslimer blev han rasende, da Muhammedtegningerne kom frem.

“Men Kurt Westergaard er bare en gammel mand, og han har kun begået en enkelt fejl,” siger han. Slim Chafra har tidligere bedt PET om lov til at mødes med Kurt Westergaard og forklare ham, at han ikke ‘behøver være bange for ham’. Men det vil PET ikke tillade.

I dag er dansk-marokkaneren på fri fod, mens Karim skrev under på at rejse ud af Danmark og aldrig vende tilbage igen. Karim er ikke i Tunesien, men i et andet arabisk land, som Slim Chafra ikke vil oplyse.

“[Dansk-marokkaneren] blev løsladt allerede 5-6 timer efter anholdelsen, fordi han har dansk pas. Det er lidt mærkeligt, for hvis de tror, han er farlig, hvorfor må han så gå frit rundt?,” spørger Slim Chafra.

Læs bare det hele – hvis der stadig er noget tilbage af det danske retssamfund, får Chafra lov til at føre sag med krav om at blive renset og få lov til at blive i landet samt en klækkelig  erstatning for den behandling, han hidtil er blevet udsat for af vort totalitære terror- og PET-system.

Link: ‘De har en lov med mit navn på’

Klima versus vejr – hvorfor vejrets uforudsigelighed ikke hindrer forudsigelsen af global opvarmning

Jeg lagde egentlig dette som kommentar ovre på Uriasposten, men da jeg ikke forventer, at den kan overbevise mange derovre, poster jeg det her også, hvor det måske kan falde i lidt mere frugtbar jord.

En hyppig indvending mod observationen af global opvarmning og forudsigelsen af, at den vil fortsætte er, at vi ikke engang kan forudsiget vejret pålideligt mere end få dage frem – hvordan kan vi så udtale os om klimaet, dvs. vejret på hele Jorden, mange år frem i tiden?

Man skulle tro, at det ene udelukkede det andet. Men sådan er det ikke:

At forudsige klima og vejr er ikke det samme. Vejret er et kaotisk system, hvor vi især er interesseret i detaljer om, hvordan det opfører sig helt lokalt.

Når vi taler klima kan vi anskue hele Jorden som et termodynamisk system med en række egenskaber, der skal være i termodynamisk balance med primært Solen.

Simple fysiske love som energibevarelsen, Stefan-Boltzmanns lov og atmosfærens absorptionsspektrum tillader os at udtale os på et overordnet plan om, hvordan klimaet og især temperaturen vil opføre sig, hvis forskellige ting sker. En af de lidt enklere ting er, at hvis man øger koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, vil temperaturen stige. Dette er ganske enkelt, fordi drivhusgasserne absorberer noget af Jordens varmespektrum, hvorfor Jorden har brug for en højere temperatur for at opnå en effekt, der svarer til den effekt, den modtager fra Solen.

At CO2 er en drivhusgas, har man vidst, siden John Tyndall opdagede det i det 19. århundrede. At koncentrationen af CO2 i atmosfæren er steget kraftigt de sidste hundrede år er let at verificere. Herefter er det sådan set bare at opstille nogle modeller og regne på det.

Mht. spørgsmålet om “vejr” vs. “klima” er der en temmelig perfekt analogi i den klassiske termodynamik: Vi ved, at en gas består af mange millioner molekyler, der bevæger sig i et kaotisk og uforudsigeligt mønster. Vi kan derfor ikke forudsige, hvordan disse molekyler bevæger sig lokalt.

Men vi kan anstille nogle statistiske betragtninger, der tillader os at bruge reglerne for ideale gasser om større mængder uden at kende molekylernes bevægelser. F.eks. ved vi, at tryk gange rumfang er proportionalt med temperaturen.

Fuldstændig analogt: Selvom vi ikke kan give alle detaljerne (vejret) kan vi sagtens anvende nogle helt grundlæggende fysiske love (primært energibevarelse og strålingslove) til at sige noget om systemet som helhed (klimaet).

Hvis nogen er mere interesseret i videnskaben bag den globale opvarmning, har American Institute of Physics lavet en side, der fortæller om opdagelsens historie og forklarer (populært) om de videnskabelige principper, der er involveret.

Læs også:

The Discovery of Global Warming (American Institute of Physics)
Klimadebat, CO2 og miljø

Karen Jespersen, Abdul Wahid og river – apropos

Som opfølgning på denne historie fra forleden har Abdul Wahid Pedersen i dag et glimrende svar til Karen Jespersen i Jyllands-Posten:

For få dage siden måtte jeg stå model til en bredside af kaliber fra landets islam-minister. Eller rettere velfærdsminister, selv om man skulle tro, at det forholdt sig som indledt.

Ministeren har særdeles travlt med muslimer, islam og ikke mindst min person, mens der kunne være gode grunde til, at hun brugte tid på det område, som hun er indsat til at forvalte, hvor der er rigeligt, som trænger til opmærksomhed og en kærlig hånd.

Det bekymrer mig ikke i overvældende grad, når det er Karen Jespersen, som står for bagvaskelse af mig, da jeg er bekendt med, at ministeren ikke blot selv har et indædt had til muslimer, men også længe har været direkte associeret med de mest notoriske islam-hadere i Danmark i Giordano Bruno-selskabet. Folk som Lars Hedegaard, Torben Hansen, Helle Merete Brix, Ralf Pittelkow og Jette Plesner Dali, ligesom der i kredsen omkring samme selskab var Søren Krarup, hans døtre, Katrine Winkel Holm, Agnete Raahauge og Inger Krarup Brøgger, og flere svigersønner.

Læg dertil Jesper Langballe og Ole Hasselbalch. Så er det vist tydeligt, hvilket udsøgt selskab det var.

Når man kender disse menneskers indædte had til islam og muslimer, som de til fulde har udbasuneret gennem adskillige år, og de er velfærdsministerens nære allierede, er det nærliggende at tro, at velfærdsministeren selv har en særlig dagsorden over for danske muslimer. De burde formentlig lukkes inde på de interneringslejre, som ministeren gerne ville oprette i 2000 …

Velfærdsministeren er ganske vist ikke medlem af Trykkefrihedsselskabet, men hun bekymrer sig tydeligvis om dette private foretagende. Faktisk så meget, at da undertegnede for nogle måneder siden udtrykte bekymring over planer, som samme selskab puslede med, var ministeren hurtigt ude for at belære mig …

Undertegnede og mange andre danske muslimer har i flere år som privatpersoner og i foreningsregi arbejdet på at bygge bro mellem forskellige grupper af den danske befolkning, ligesom vi også bruger mange kræfter på at forhindre en ekstrem radikalisering af unge mennesker. Velfærdsministeren arbejder indædt på, at der ikke bliver grobund for et inkluderende samfund med plads til alle.

Og ja, for nu at foregribe diverse spørgsmål, selvfølgelig bør Abdul Wahid Pedersen kritiseres, når han siger ting, som er kritisable. Men i det her tilfælde – og i forhold til den ekstremistiske fremmed- og islamhader Karen Jespersen – er det nu ham, der har ret.

Link: Hvad arbejder velfærdsministeren for?

Den arabiske verden på vej mod “iransk” revolution

Gamle, korrupte magtstrukturer og Vestens interessepolitik med dyrkelse af “lydige” regimer uden skelen til deres demokratiske gøren og laden eller folkelige opbakning kan være ved at gøde jorden for en revolution i den arabiske verden, som kan sammenlignes med den iranske revolution i 1979, skriver Soumaya Ghannoushi i dagens Guardian:

As the promises of development and progress vanished into the smoke of the shanty towns, the Arab state lost its last refuge from its citizens. Stripped of all cover, it degenerated into a terrifying oppression machine. The more depleted its legitimacy, the greater it relied on the police, internal intelligence apparatuses, and on the support of foreign patrons – much like the Shah. Most Arab regimes would not survive without the perpetual use of violence against their citizens and opponents – aided and abetted by their “friends” and allies.

Egypt may represent the clearest manifestation of this state of affairs. For the last decade, its 80-year-old president has been preoccupied with ensuring the accession of his son, Gamal, to the throne of the republic. In the meantime, his country, the most populous in the Arab world, sinks deeper into degeneracy, with receding regional influence, rampant corruption, and millions teetering on the verge of starvation.

this is not to say that the Iranian scenario will be replicated in Egypt – or other Arab countries – or that another Khomeini will soon emerge. History does not repeat itself. What is doubtless though is that many components of the Iranian dynamite are today raging beneath the surface of imposed “stability”, especially as new sociopolitical forces are entering the stage on the ruins of the discredited official elite.

Og den vestlige verden holder i den sammenhæng temmelig konsekvent på de forkerte heste: Diktatoren Mubarak i Ægypten og Saudi-Arabiens kongefamilie er blot de mest eklatatante og beskæmmende eksempler.

Link: Ripe for revolution

Note til Raapil: samfund.blogbot.dk duer ikke

Så god og prisværdig meningen er, og så meget det p.t. er den mest opdaterede samling af politiske og “samfundsorienterede” weblogs, så fungerer samfund.blogbot.dk ikke som den seriøse samling af debatsider, der kunne gøre det muligt at følge med i den politiske, danske blogosfære – i hvert fald ikke i den nuværende form.

For at få det til at fungere, er det nødvendigt at udelukke skrigosfæren – ellers drukner alt i deres hadefulde, bølleagtige larm. Bare fordi de hoveder har deres fulde frihed til at råbe – behøver det jo ikke at betyde, at vi andre er forpligtet til at høre på det. Kunne man ikke skille dem ud i en samling for sig selv – vi har faktisk allerede “skrigosfæren”, men det var måske mere rammende at kalde dem “fascister.blogbot.dk”, og så kunne samfund.blogbot.dk være forbeholdt de seriøse og seriøst analyserende (okay, læs: ikke-fascistiske, ikke-otheriserende, ikke-islamomane, ikke-antisemitiske og ikke-racistiske) blogs?

Som sagt, som det er nu og uden mulighed for at skelne had- og møgsprederne fra alle andre, fungerer det ikke.