Author: Carsten Agger

DF = Totalitært Folkeparti

Dansk Folkeparti vil have indført et lovforslag, der forbyder “enhver form for forskelsbehandling af muslimer”. Er det bare mig, eller begynder det her at lugte af love, der forbyder jøder at gifte sig?

Men nu er det jo bare muslimer, og så er det åbenbart i orden. Det er lige før, man får lyst til at konvertere af bare solidaritet. Bloggeren Jomme fra urbanbloggen Lidt af Hvert har nogle af de samme betænkeligheder ved Dansk Folkepartis krav:

I sin enkethed går deres forslag ud på:

Forbud mod halalslagtet kød i skolernes madordninger.

Forbud mod særlige baderum og forhæng til muslimske elever, der ikke vil bade sammen med de andre elever efter idræt og svømning.

Forbud mod at give fridage til andre religiøse helligdage, f.eks. i forbindelse med ramadanen.

Ved snart ikke om jeg skal grine eller græde.

Nej, ærligt talt. Men måske Pia & Co. efterhånden har smidt masken i en sådan grad, at man åbent kan begynde at tale om, at de er et totalitært demokrati, der virkelig vil fratage os vore borgerlige rettigheder og reelt indføre diktatur, hvis de får chancen. Det ville ikke nødvendigvis være en dårlig ting – måske det kunne få en og anden til at vågne op.

Hvorfor jeg er sexkunde

“En luders dagbog” bringer et længere indlæg fra en midaldrende kunde, som forklarer, hvad der driver netop ham til at opsøge en prostitueret:

I en alder af 54 år og efter næsten 30 års ægteskab, har jeg pådraget meg en stor del af mine medmenneskers fordømmelse og afsky, jeg har opført mig taberagtigt, efter lovgivningen i nogle lande er jeg kriminel, Jeg har syndet, I Sverige kaldes min type af menneskeheden – en torsk, jeg har udnyttet en svag kvinde på den mest utiltalende måde…

Jeg elsker min kone og på alle områder, på nær eet, svinger vi godt sammen. Nu har jeg “syndet”, Jeg har købt mig til sex!!!. Baggrunden – forklaringen – undskyldningen, bestem selv, er at min kone og jeg ikke har helt samme seksuelle behov og lyster, hun er til den mere traditionelle – og jeg er til den mere eksperimentelle side, hvilket i årenes løb har givet anledning mange frustrationer og konflikter. Mine fantasier og lyster går i retning af BDSM, sex-legetøj, oralsex o.s.v.

Min kone har for snart mange år siden, direkte opfordret mig til at finde en ligesindet at udleve mine fantasier sammen med – en opfordring hun jævnligt har gentaget, men som jeg ikke har kunnet følge da det var mod mine daværende moralbegreber.

Set i bagklogskabens skarpe lys, er det tåbeligt at man har passeret sølvbrylluppet før man kommer så langt.

Der gik lang tid og mange overvejelser før jeg tog skridtet og lavede en aftale med en prostitueret…

I min søgen på internettet fandt jeg en hjemmeside der, emnet taget i betragtning, på en smagfuld og overbevisende måde beskrev pigen og de ydelser der kunne leveres. Jeg mailede lidt sammen med hende og fik en aftale i stand med pigen der havde passeret de 40 år og som arbejder selvstændigt. Hvis der havde været noget “skurvogns – Macho-holdning” i mit syn på at besøge en prostitueret, var det ihvertfald forsvundet da dagen oprandt…

Tjah, hvad kan man så sige, hvis man er en af moralens vogtere? Han er jo syg. Tænk engang, sådan endelig og efter 30 år at forfølge sin seksualitet på en måde, så han undgår følelsesmæssig utroskab i forhold til konen? Han trænger jo til behandling. Eller er det det samfund og de moralister, der har så travlt med at blande sig i, hvad andre bliver enige om med fuldt gensidigt samtykke, der trænger?

Link: Gæsteindlæg fra en sexkunde

Storbritannien forlader Irak – med halen mellem benene

Seumas Milne skriver i The Guardian:

Britain’s armed forces will withdraw from Iraq with dishonour. Not only were they driven from Basra city last summer under cover of darkness by determined resistance, just as British colonial troops were forced out of Aden 40 years ago – and Iraq and Afghanistan, among other places, before that. But they leave behind them an accumulation of evidence of prisoner beatings, torture and killings, for which only one low-ranking soldier, Corporal Payne, has so far been singled out for punishment.

It’s necessary to spell out this brutal reality as a corrective to the official tendency to minimise or normalise the horror of what has evidently been a criminal enterprise – enthusiastically supported by David Cameron and William Hague, it should be remembered, as well as Tony Blair and his government – and a reminder of the dangers of escalating the war that can’t be won in Afghanistan.

…The struggle to end US occupation and control of the country is far from won.

The same goes for the wider shadow of the war on terror, of which Iraq has been the grisly centrepiece. Its legacy has been strategic overreach and failure for the US: from the rise of Iran as a regional power, the deepening imbroglio of the Afghan war, the advance of Hamas and Hizbullah and threat of implosion in Pakistan – quite apart from the advance of the nationalist left in Latin America and the growing challenge from Russia and China. But at its heart has been the demonstration of American weakness in Iraq, the three trillion-dollar war that helped drive the US economy into crisis.

Link: Britain leaves Iraq in shame. The US won’t go so quietly

Pølsefabrikken

Humanistiske studerende i København skal gennes hurtigere igennem studiet, skriver Politiken:

Københavns Universitets Humanistiske Fakultet skruer bissen på over for de kommende studerende på den toårige kandidatoverbygning.

Hvis du ikke er færdig inden tre år, risikerer du at blive smidt ud, lyder det.

Nu gjorde jeg selv mit speciale færdigt sådan relativt hurtigt og faktisk næsten til tiden, så jeg ville slet ikke have været ramt af de regler, men alligevel: Er de blevet komplet vanvittige, derovre? Hvad med folk, der løber ind i en hurdle af den ene eller den anden art eller gerne vil have lidt mere tid til at fordybe sig i stoffet?

Nej, det er der skamt tænkt på – fordybelse er forrige århundrede:

»Ideen om tid til fordybelse hører industrialderen til. Vi bliver nødt til at bringe humaniora ind i det 21. århundrede og videnssamfundet«, siger prodekan Hanne Løngren: »Målet er at skabe humanister, der kan levere en vare af høj kvalitet inden for en given deadline«.

Med andre ord: Nu, hvor industrisamfundet i almindelighed forventes at blive afviklet til fordel for et mekaniseret videnssamfund, skal universitetsstudierne industrialiseres og deintellektualiseres. Alt, hvad der ikke er plads til i den moderne pølsefabrik, og som erhvervslivet ikke snævert har brug for, skal ud.

Sammenkoblet med regeringens idé om “salgbar” forskning, “fra forskning til faktura“, presser et andet forslag til “reform” af universiteterne sig på: Luk lortet.

Med denne her form for reformer varer det i hvert fald ikke længe, før der ikke er andet end skallen tilbage.

Læs også: Danmark: bagud af dansen

Bush fortryder krigen i Irak

Æd den, Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller:

USA’s snart forhenværende præsident, George Bush, afslørede i et interview med Charles Gibson på ABC news, hvad han fortryder mest i sin tid som præsident.

– Det værste i min tid som præsident er, at jeg stolede på efterretningerne om Irak. Mange menneskers gode ry blev sat på spil, fordi vi fjernede Saddam Hussein på grund af efterretningerne om masseødelæggelsesvåben.

Det kan ikke gøres om, men jeg ville ønske, at det havde været anderledes, tror jeg nok, sagde Bush.

Skal vi nu vente, at Anders Fogh og de forsamlede høge fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, træder frem og giver USAs præsident ret i, at krigen var en fejltagelse?

“Undskyld” ville vel efterhånden også være på sin plads – ikke til os, men til alle de irakere, der har mistet deres nærmeste eller fået smadret deres tilværelse af krigen, og til de danske soldater, der har givet eller risikeret liv og førlighed for denne miserable fiasko.

Link: Bush fortryder invasionen af Irak (dr.dk)

Klimanyt: Det går hurtigere end forventet

Vi må selvfølgelig afvente, modellerne er usikre og meteorologiske fænomener er meget komplekse, en første effekt af den globale opvarmning kunne meget vel være, at vejret blev koldere i en periode, og i sidste ende må det hele afhænge af, om de empiriske data underbygger modellens forudsigelser. Det forekommer vel efterhånden klart, at der er ved at ske noget dramatisk med klimaet, og at det har noget med menneskets aktiviteter og udledning af drivhusgasser at gøre.

Men her er, med lidt hjælp fra Kevin Drum, et par empiriske pegepinde:

Hyggeligt, ikke? Nej, det går ikke som de venstreorienterede lakajer for alle verdens regeringer og deres store økonomiske og politiske interesse i at skrue ned for blusset (?) vil binde os på ærmet – det går værre.

Kevin Drum er optimist:

What it really looks like is that our current models aren’t pessimistic enough and that the growth in greenhouse gas emissions is exceeding even the modelers’ highest estimates. We are fast approaching a point of no return that will likely kill hundreds of millions of people, destroy much of the world’s food supply, and spark resource wars that make Rwanda look like a mild family quarrel.

Måske det hele går i sig selv igen, fordi vi alligevel snart løber tør for olie, og i det efterfølgende økonomiske og sociale sammenbrud holder vi nok helt op med at brænde energi af, og det var så den klimaændring.

Eller også skal man til at lægge om. Vi kan også bare blive ved med at brænde af og forbruge, fordi det er bedst for økonomien, men det kan alle jo nok blive enige om vil få ende på et eller andet tidspunkt.

Irak: Hvordan skabes en terrorist?

Kevin Drum citerer “Matthew Alexander“, en amerikansk afhøringsofficer, der afviste brugen af tortur og i stedet svor til mere traditionelle og effektive afhøringsmetoder:

I learned in Iraq that the No. 1 reason foreign fighters flocked there to fight were the abuses carried out at Abu Ghraib and Guantanamo. Our policy of torture was directly and swiftly recruiting fighters for al-Qaeda in Iraq….How anyone can say that torture keeps Americans safe is beyond me — unless you don’t count American soldiers as Americans.

After my return from Iraq, I began to write about my experiences because I felt obliged, as a military officer, not only to point out the broken wheel but to try to fix it. When I submitted the manuscript of my book about my Iraq experiences to the Defense Department for a standard review to ensure that it did not contain classified information, I got a nasty shock. Pentagon officials delayed the review past the first printing date and then redacted an extraordinary amount of unclassified material — including passages copied verbatim from the Army’s unclassified Field Manual on interrogations and material vibrantly displayed on the Army’s own Web site. I sued, first to get the review completed and later to appeal the redactions. Apparently, some members of the military command are not only unconvinced by the arguments against torture; they don’t even want the public to hear them.

Link: How to Break a Terrorist

Vrøvl og vandrehistorier om engelsk “ydmygelse”

Oxford byråds hjemmeside, som nævner julen
Pensioneret gymnasielærer Niels Rydung skriver i dag i et læserbrev i Jyllands-Posten, under overskriften “England ydmyger sig“:

[I England er] en række offentlige myndigheder nu påbegyndt såkaldt “sprogrensning” for at fjerne alle ord eller udtryk, der kan tænkes at krænke eller genere muslimer – også ord, der i århundreder har været en del af det engelske sprog.

Byrådet i Oxford har således forbudt anvendelsen af ordet “christmas” i alle officielle skrivelser, idet det som betegnelse for en kristen højtid vil kunne fornærme muslimer.

I stedet påbydes det, at man går over til at bruge udtrykket “vinterlys-festival”.

Også forkortelser bliver ramt. Byrådet i Bornemouth anbefaler, at man i fremtiden undgår udtrykkene “nb.” (nota bene), “ps.” (post scriptum), “etc.” (et cetera), “status quo”, “vice versa” og andre lignende, idet de er uforståelige for muslimer.

Sådanne historier om, at myndighederne i forskellige dele af Storbritannien skulle være begyndt at “bortcensurere” dele af virkeligheden for ikke at “støde muslimer” dukker med jævne mellemrum op i pressen og på højre-ekstreme blogs. De er som regel ganske spektakulære, hvilket som regel også opvejes af, at de intet har på sig.

Lad os for eksempel se på Rydungs påstand om, at byrådet i Oxford har “forbudt anvendelsen af ordet ‘christmas’ i alle officielle skrivelser”.

Hvis jeg i dag går ind på Oxford byråds officielle hjemmeside (www.oxford.gov.uk), handler den allerførste artikel på siden om “Christmas lights”, altså julelys. Af sidens fire øverste artikler har de tre “Christmas” i overskriften, hvilket ikke tyder på nogen overvældende trang til at undgå “fornærme muslimer”. (Jeg har da heller aldrig hørt om nogen muslimer, der blev fornærmede over, at folk holder jul, men det er en anden historie.)

Skal vi antage, at resten af Rydungs indlæg er lige så forvrøvlet, og at den omtalte “sprogrensning” kun eksisterer i Rydungs og eventuelt hans kilders frie fantasi?

Update: Dette og hint har undersøgt sagen lidt nærmere og konstaterer, at historien kom af en falsk (løgnagtig, uvederhæftig) artikel i Oxford Mail d. 1. november. Baggrunden er, at en organisation ved navn Oxford Inspires har arrangeret en såkaldt “vinterlysfestival”, hvori indgår en lang række aktiviteter spredt ud over hele vinteren. Oxford Inspires er ikke identisk med eller ejet af byrådet i Oxford, og den såkaldte “vinterlysfestival” er som sagt en separat række arrangementer, som ikke skal “erstatte” julen eller noget andet.

Byrådet reagerer selvsagt skarpt på den falske og potentielt skadelige historie, og 3. november bringer Oxford Mail et utvetydigt dementi under overskriften “No ban on Christmas in Oxford“.

Byrådsmedlem i Oxford Antonia Bance skriver på sin blog:

I must admit, I feel like banging my head on my desk…

Given that there is clearly a dastardly PC plot to deprive the mass of Brits who tick CofE on the census forms of their right to celebrate Christmas, will anyone believe me when I say that the first this councillor heard of it was when the Oxford Mail got hold of it? Of course not. And my protestations, my declarations of passion for turkey and cranberry sauce, the way my heart rises as the organ crashes and the descant soars in the final verse of Hark the Herald Angels Sing, the love I feel for my family, so rarely all in one place these days, opening presents and telling jokes on Christmas morning – that all counts for nothing, as I am a PC Christmas-cancelling Christian-hating leftist loony Labour Scrooge.

Altså: En ren and. Som altid, fristes man til at sige. Tak til Eric Bentzen for at trævle sagen op!

Update, 2. december: En redigeret og forkortet udgave af dette indlæg bliver i dag bragt som læserbrev i Jyllands-Posten.

YouTube bortcensurerer video om Dansk Folkeparti

Rune Engelbreth Larsen og Jacob Holdts filmklip om Dansk Folkeparti, som vi bragte forleden, er blevet bortcensureret af YouTube.

Engelbreth meddeler selv, at de ikke har fået anden forklaring på sletningen, end at den er “disabled for violation of the YouTube Community Guidelines”. Det er svært at frigøre sig for mistanken om, at de simpelt hen har modtaget klager fra personer, der ikke sympatisører med filmens politiske budskab. I alle tilfælde er sagen et klart eksempel på den risikable centralisering i Web 2.0-fænomenet, som vi før har skrevet om – hvis noget bliver holdt ude fra de store tjenester, risikerer det hurtigt at forsvinde helt.

Engelbreth og Holdts filmklip er dog, som det fremgår, igen oppe, nu på blip.tv i stedet for YouTube.

Se også:
• Youtube bortcensurerer Jacob Holdts og Rune Engelbreths video-brev om dansk racisme
• An Open Letter to Barack Obama: On Danish Racism