Please, oh please come join the fray!

Scipio på folkeforsamlingen (sådan ca.)

Som supplement til indlæggene på denne og andre sider samt muligheden for at skrive i kommentarfeltet har jeg oprettet en ny postliste til fri debat,

debat (snabela) modspil (dot) dk.

Meningen er, at listen skal fungere som et debatforum, hvor man frit kan diskutere alt, hvad der rører sig, dog især for emner, der tages op på hjemmesiderne www.modspil.dk, www.faklen.dk og www.humanisme.dk, ligesom man også kan forvente en vis interesse for nogle af de ting, som det ikke rigtig lykkedes Minoritetspartiet at slå igennem med i den offentlige debat.

Ønsker du at deltage i listen, skal du blot sende en tom mail med “subscribe” i subject til debat-request@modspil.dk – du kan også gå ind på listens egen hjemmeside, hvor du kan tilmelde dig ved at opgive din email-adresse (i begge tilfælde kommer der en bekræftelsesmail med et link, man skal klikke på).

Listen bestyres af det udmærkede program GNU Mailman, som gerne skulle sikre alle en god og spam-fri oplevelse på listen.

Så vel mødt og velkommen til alle dem, der har lyst!

Link til listens hjemmeside, hvor du kan skrive dig på.

Genudsendelse, ganske vist – men kan man andet end blive begejstret ved tanken? Så nu venter vi bare på de store, uvaskede horder. Nej, helt seriøst: Skriv dig på!.

Colin Powell: “Er der noget galt i at være muslim?”

Nej:

“Is there something wrong with being a Muslim in this country? The answer is no. That’s not America. Is there something wrong with a seven-year-old Muslim-American kid believing he or she could be president? Yet I have heard senior members of my own party drop the suggestion that he is a Muslim and might have an association with terrorists. This is not the way we should be doing it in America.

I feel strongly about this particular point because of a picture I saw in a magazine. It was a photo essay about troops who are serving in Iraq and Afghanistan.

And one picture at the tail end of this photo essay was of a mother in Arlington Cemetery, and she had her head on the headstone of her son’s grave. And as the picture focused in, you could see the writing on the headstone. And it gave his awards – Purple Heart, Bronze Star – showed that he died in Iraq, gave his date of birth, date of death. He was 20 years old.

And then, at the very top of the headstone, it didn’t have a Christian cross; it didn’t have the Star of David; it had crescent and a star of the Islamic faith. And his name was Kareem Rashad Sultan Khan, and he was an American. He was born in New Jersey. He was 14 years old at the time of 9/11, and he waited until he can go serve his country, and he gave his life.

Ak ja, den gode gamle krigsforbryder, som fortjener at stege i helvede for sin rolle i Irak-krigen. Men han har ret!

Link: Kareem Rashad Sultan Khan, was an American, Gen. Colin Powell: “But the really right answer is, what if he is [a Muslim]?”

Luk Lejren: Baggrund for aktionen

Jeg har tidligere skrevet lidt om, hvad der er ved forholdene i bl.a. Sandholm, der får mig til at støtte aktionen “Luk Lejren“.

Forholdene beskrives også malende i denne artikel, der fokuserer på vilkårene for homoseksuelle flygtninge:

»Krydsende kampvogne 150-200 meter« står der på et skilt på vejen foran indkørslen til asylcenteret Sandholm, lige efter busstopstedet. Mellem Allerød og Hørsholm ligger de gule og sorte barakker i naturskønne omgivelser, omkranset af Udlændingeservice og militært øvelsesområde.
Her hersker lov, orden og ID parallelt med voldtægt, chikane og usynlighed…

En ramponeret barak, der sender tankerne tilbage til halvfjerdsernes midlertidige sociale boligbyggeri, markerer, at vi er nået til udkanten af lejren. Bag os ligger de nybyggede familie-huse, en slags moderne mini-rækkehuse i Avedøre Stationsby-stilen. Barakken foran os, »i lejrens sociale og fysiske periferi,« som Mads Ted Drud-Jensen og Sune Prahl Knudsen betegner det, er forbeholdt enlige asylansøgere. Her bliver de indkvarteret på 20 kvadratmeters værelser til fire personer.

Ingeborg Gimbel fra “Bedsteforældre for asyl” forklarer i et langt, rystende debatindlæg på Modkraft, der forhåbentlig bliver distribueret vidt og bredt som opråb, hvorfor hun støtter “Luk Lejren“:

Hvorfor skal portene til Sandholm være lukkede og videoovervågede? Det er ikke kriminelle mennesker, der bor i lejren! I Røde Kors (RK) lejrene i Kongelunden og Aunstrup her på Sjælland kan man frit gå ind og ud!

Hvorfor skal man have besøgstilladelse for at måtte komme ind til personer eller familier i Sandholm?

Hvorfor flyttes familier rundt i årevis fra RK lejr til RK lejr, når man ved at dette er med til at stresse og traumatisere i forvejen udsatte voksne og børn?

Hvorfor siger fastansatte RK medarbejdere, at de ikke kender familier og personer i Sandholm, når vi, der står udenfor, har set de samme mennesker i over et år?

Hvorfor skal psykisk dårlige flygtninge vente, nogle i over et år, på at få den nødvendige læge- eller psykiaterhjælp?

Hvorfor skal der i nogen tilfælde danske støttepersoner til at sætte gang i procedurerne? Hvorfor forhales tiden så folk bliver mere syge inden hjælpen kan fås?

Hvorfor er det ikke muligt at beboerne, som den allermest fundamentale beskæftigelse, kan lave deres egen mad eller i det mindste hjælpe til i RK køkkenet?

Hvorfor er der ikke en systematisk indsamlet viden om og oversigt over asylbørnenes skolegang , en ret børnene har i flg. FN’s børnekonvention, som Danmark har ratificeret?

Hvorfor bor enlige flygtninge, især mænd, flere sammen i samme soverum uden chancer for at kunne være alene indendørs?

Hvordan kan RK’s Generalsekretær Anders Ladekarl udtale i Deadline, at man gang på gang har gjort opmærksom på i pressen, at mere end et år i en lukket lejr er psykisk skadeligt? Det må have stået med meget små bogstaver i perifere aviser!

Hvis RK, som Anders Ladekarl siger, ikke tjener én krone ved at være ansvarlig for RK lejrene, så er man vel netop ikke betalt for at tie om de menneskelige tragedier, man er vidne til, og som man er medvirkende til at forværre!

Gimbel konkluderer: “Kære Røde Kors! Træd dog i karakter, som I gør det i udlandet og luk Sandholm ned og meld fra!

Men, vil nogen spørge: Hvorfor så drastiske midler? Hvorfor civil ulydighed og lovbrud? Hvorfor kræve, at Sandholm bliver lukket og folk derude bliver sluppet ud i samfundet på lige vilkår? Hvorfor ikke bare demonstrere inde foran Christiansborg, som Luk Lejren jo også har gjort?

Jeg skrev lidt om det i en kommentar hos Amila, men vil gerne gentage det her:

Aktionsformen og retorikken kan virke skræmmende og drastisk, men jeg tror desværre, det er det, der skal til.

Måske aktionen med fordel kunne have kaldt sig selv “Åbn Lejren” fremfor “Luk Lejren”, eftersom det lyder mere positivt og i virkeligheden kommer ud på det samme. Men det er en detalje.

For en fredelig demonstration inde på Christiansborg er at sige til regeringen og Dansk Folkeparti: “Vil I ikke nok være søde at behandle disse mennesker ordentligt”.

Civil ulydighed ved Sandholm er at sige: “Vi vil ikke finde os i det mere, og hvis I ikke holder op, er vi parat til at løbe en personlig risiko for at stoppe det.” Ligesom aktionerne mod Lufthansa i protest mod Lufthansas medvirken i udvisningssager.

En fredelig demonstration på Christiansborg hjælper ikke, og næppe nogen hører om det. Civil ulydighed kan flytte dagsordenen og måske ligefrem tvinge politikerne til at bringe forholdene i orden. Jeg tror ikke, det lige nu kan gøres uden det element af “vi finder os ikke i det”, der ligger i muligheden for civil ulydighed.

Og det er jo dertil, racismen i Danmark er kommet: Tiden for at spørge pænt, om myndighederne ikke nok vil behandle disse mennesker ordentligt, er forbi. Tiden er kommet for at markere, at vi ikke finder os i det mere. Derfor håber jeg, det på lørdag vil lykkes at Lukke Lejren.

Luk Lejren: Politikere på starthjælp

Pressemeddelelse fra Luk Lejren:

Når Luk Lejren-aktivister onsdag morgen kl. otte uddeler gavekurve til folketingspolitikerne indeholdende, hvad en starthjælpsmodtager lever for om dagen, er det for at hjælpe politikerne ud af starthullerne.

Ifølge Luk Lejren er det en grov misforståelse at den såkaldte Starthjælp er en hjælp. Den er tværtimod endnu et racistisk element i den danske lovgivning, og det kræver Luk Lejren, at der laves om på.

Pil Christensen, talsperson for Luk Lejren siger:

“Starthjælpen er ligesom dansktest, asyllejre og administrative udvisninger med til at forskelsbehandle borgere på baggrund, af hvor de kommer fra, og det mener vi er racisme.”

Hun fortsætter:

“Det, at borgere på starthjælp må leve for halvdelen af, hvad en kontanthjælpsmodtager lever for, er en grov forskelsbehandling. Derfor er Starthjælpen IKKE en hjælp. Som borgere i Danmark kræver vi, at vores politikere skaber lige rettigheder for alle uanset hvor vi er født, og derfor har vi alle krav på den samme minimumsydelse.”

Luk Lejren er et bredt initiativ af forskellige borgere, som kæmper for at asylansøgere får de samme rettigheder som andre borgere.

“Det er oplagt for os også at kritisere den tydelige forskelsbehandling som Starthjælpen er. Den danske stat skaber med denne forskelsbehandling andenrangsborgere. Derfor er starthjælpen endnu et tydeligt eksempel på den racisme, som Luk Lejren kæmper imod.”

Luk Lejren er et bredt initiativ, som er starten for at bekæmpe den racisme som er i det danske samfund. I den anledning indkalder Luk Lejren den 25. Oktober til en stor civil ulydighedsaktion med det formål at lukke Sandholmlejren.

Læs også:
Luk Lejren lukker ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Luk Lejren: Røde Kors hvidvasker asylpolitik
Luk Lejren: Sandholm er en skamplet
Modkraft: Debatforum om Luk Lejren
Rune Engelbreth: Derfor støtter jeg ‘Luk Lejren’

Åbenlys racisme bag dansk visumpraksis

Steen Pedersen, der har boet i Østafrika i mange år, beskriver i en kronik i Politiken nogle oplevelser med de danske visumregler for afrikanere:

En af mine nære danske venner var for et par år siden på ferie i Kenya og Tanzania, hvor han havde en rigtig god tur og blev godt modtaget.

Han fik ved ankomsten, som en hvilken som helst anden dansk statsborger, der kommer til Nairobis lufthavn i Kenya eller Kilimanjarolufthavnen i Tanzania, et turistvisum for fire uger udstedt på stedet på nogle få minutter.

Under sin rejse lærte han nogle mennesker at kende, som han besøgte. Han havde derfor i år sammen med sin kone inviteret en kenyansk bekendt fra ferieturen på besøg i Danmark tre uger i efterårsferien.

Hun søgte om et tre ugers turistvisum til Danmark. Ved aflevering af visumansøgningen til den danske repræsentation fik hun at vide, at behandlingstiden ville være syv – ni uger. Derfor søgte hun om visum i god tid, nemlig 1. juli, med ansøgning om at lande i Danmark 4. oktober. Det viste sig at vare noget længere, da hun først fik svar på visumansøgningen 7. oktober.

Visumansøgningen blev afslået via de danske myndigheder, fordi hun som kenyansk statsborger ikke var berettiget til et turistvisum til Danmark med begrundelsen, at »du har oplyst, at du ønsker at besøge din herboende ven. Du er således ikke omfattet af den persongruppe af statsborgere i Kenya, der efter praksis som udgangspunkt meddeles visum til Danmark«…

Så kan vi som almindelige borgere i Danmark spørge os selv: Hvad nu, hvis landene ude i verden begynder at indføre de samme visumregler, som Danmark gør over for disse landes borgere, hvordan bliver det så som rejseglad dansker at være turist i Afrika, Østen og Sydamerika, hvor mange af os gerne tager hen?

Én ting står i hvert fald fast: Så længe vi ikke protesterer, men finder os i den racisme, der praktiseres i vores navn,  har vi ikke fortjent andet, end at landene i Afrika, Asien og Sydamerika indfører samme slags regler for danske statsborgere.

Og det er også på vej, som Steen Pedersen bemærker andetsteds i sin kronik, hvor han fortæller om reaktionen, da han rykker for en forlængelse af sit visum til Kenya:

Jeg blev sendt ind til en anden myndig og kompetent dame højere oppe i systemet og blev spurgt, hvorfor jeg brokkede mig. Jeg svarede forsigtigt, at det jo normalt kun tog en halv dag, og jeg var kun i Nairobi for at få visum og havde udgifter til ophold etc. Hun, en dame på min egen alder, så hvast på mig og sagde: »Hvor er det du kommer fra? Danmark ikke?« Det kunne jeg jo ikke benægte, hvorefter hun sagde: »Selv om du giftede dig med mig, ville jeg jo ikke engang få lov at komme med dig til Danmark i et år, så hvad er det du beklager dig over?«

Danmark er under en udlændingelov instigeret af Dansk Folkeparti ved at blive kendt ude i verden som et ynkeligt, lille apartheid-land. Velbekomme! Og måtte Luk Lejren-projektet have held i sin bestræbelse på at vippe hele denne institutionelle racisme af pinden.

Link: Når det er danskeren, der er udlænding

Luk Lejren: Røde Kors hvidvasker asylpolitik

Nedenstående indlæg stod i dag at læse på Politikens debatsider:

I SANDHOLMLEJREN lever mennesker under vilkår, som det giver kuldegysninger at tænke på, i venteposition uden adgang til selv at lave mad, uden noget at lave, med pligt til at melde sig to gange om ugen, bag pigtråd, på sovesale.

Det er sådan noget, som de fleste af de mennesker, som støtter regeringens udlændinge- og asylpolitik, nok helst ikke vil vide. Da en større undersøgelse for et år siden satte fokus på børns vilkår i asylcentrene, afviste Søren Krarup det som ‘følelsesporno’.

NÅR FORHOLDENE i asylcentrene kritiseres, kan regeringen og Dansk Folkeparti og myndighederne i al almindelighed henvise til, at centrene jo drives af Røde Kors, hvis gode ry alle kender. Der er altså ikke noget at komme efter.

Men ved at drive centrene kommer Dansk Røde Kors til at stå som garant, som blåt stempel på og hvidvasker af en asylpolitik, som knækker og traumatiserer folk ved års uvished og opbevaring i lejrenes limbo.

Et første skridt kunne altså være at bevæge Røde Kors til at sige fra, til at nægte at udfylde denne rolle og selv forlange, at forholdene blev bedre. Og det er netop, hvad aktionsgruppen Luk Lejren kræver.

Men hvad er alternativet? Hvor skal flygtningene så være? Lejrens ‘lukning’ behøvede strengt taget ikke engang at betyde, at den fysisk blev flyttet: Afskaf meldepligten, tag pigtråden ned, gør det åbent, giv folk eget værelse og lejligheder, giv dem lov til at arbejde og integrere sig i samfundet …

Pointen er, at det ikke er svært at forestille sig måder at gøre tingene bedre på. Det er svært at forestille sig måder at gøre tingene værre på. Og hvis vi gerne vil sidde stille og lade det ske, så sker det i vores navn og på vores ansvar.

DERFOR STØTTER jeg Luk Lejren – fordi vi ikke kan være Sandholmlejren bekendt, og fordi vi ikke kan tillade regeringen at fortsætte med at byde mennesker de vilkår.

Der er, som den opmærksomme læser sikkert vil have bemærket, tale om en forkortet udgave af indlægget “Luk Lejren” på hovedsiden. Min eneste anke over den udgave, der er bragt i Politiken, er rent typografisk: De to ord, der herover er fremhævet med fed, var i det oplæg, Politiken fik tilsendt, markeret med *stjerner*, og det fik Politikens typografer konverteret til ‘anførselstegn’ i stedet for kursiv, som meningen selvfølgelig var.

Men det er nu en mindre anke – hovedsagen er naturligvis, om budskabet kommer igennem. Og det synes jeg faktisk, det gør, typografiske knuder eller ej.

Læs også:
Røde Kors demaskeret
200 præster vil lukke Sandholm

Nasers hemmelige lege

Naser Khader er blevet optaget i et “hemmeligt netværk af islamismekritikere”, skriver Jyllands-Posten under overskriften “Khaders hemmelige loge“:

I dybeste hemmelighed mødes de på et vinslot i Frankrig. Bænket om bordet er en række internationale kritikere af islamisme. Emnet, der diskuteres, er netop den politiske islams globale fremmarch, og med om bordet sidder den danske politiker Naser Khader.

Hvem de øvrige personer er, ønsker Khader ikke at røbe. I det hemmelige netværk røber man ikke hinandens identitet…

Lad mig lige forstå det ret: Manden er optaget i et hemmeligt selskab, og det første, han gør, er  at udsende en pressemeddelelse. Hvad siger det om Naser Khader? Hvor stor en nar kan man egentlig blive?

Update, 21.10:
Denne lille bemærkning kan i dag læses i JP, under Kort Sagt.

Overvågning: Staten arkiverer alle offentligt tilgængelige data på danske hjemmesider (opdateret)

Update: Politikens netudgave har så vidt jeg kan se givet oplysningerne i metroXpress’ artikel en ekstra tand, som det fremgår af nedenstående. Det, som arkiveres er alle offentligt tilgængelige oplysninger, og bibliotekerne får om nødvendigt deres egen profil, hvis det er nødvendigt for at kunne se disse. Pinligt, pinligt  :-). Læs kommentarerne for nærmere info.

Update, II, kl. 12.09: Jeg har kontaktet MetroXpress’ journalist Niels Thimmer, der svarer:

Selv om jeg skriftligt i går fik artiklen godkendt af Eva Fønss-Jørgensen,
så er det ikke korrekt, at private oplysninger høstes.

Vi har rettet artiklen på nettet:

http://www.metroxpress.dk/dk/article/2008/10/17/07/1949-83/index.xml

MetroXpress’ artikel har nu fået tilføjet følgende, som ikke stod der i første omgang: Alt, der er offentligt tilgængeligt, bliver gemt. Private mails forbliver private.

Har du en profil på arto.dk eller dating.dk eller lignende, hvor du gemmer personlige oplysninger eller udveksler beskeder af personlig karakter?

Så bør du vide, at staten får udleveret alle brugernavn og passwords til alle profiler og jævnligt arkiverer alle profilers personlige oplysninger. Hvadbehager?

Denne gang er det ikke PET, men Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek, der indhøster de mange oplysninger.

Politiken skriver:

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek har adgang til alle
brugernavne og kodeord på danske internetsider og
arkiverer flittigt alt
fra børns indlæg på Arto.dk til kærlighedserklæringer og profilbilleder
fra Dating.dk.

Teknologien hedder internethøstning, og for tiden høster Netarkivet fire
gange om året samtlige danske hjemmesider.

En række nyheds-, dating- og andre sociale netværkssider bliver dog høstet
dagligt, fortæller Eva Fønns-Jørgensen, der er områdeleder for Netarkivet
på Statsbiblioteket i Århus.

»De danske sites har lovmæssig pligt til at give os adgangskoder. Vi har
siden 2005 høstet tekst, billeder og lyd,« siger hun.

Det er dog endnu kun forskere, der har adgang til den omfattende mængde
personlige materiale fra internethøstningen. Men 70 år efter at en
indehaver af eksempelvis en datingprofil er død, vil alle oplysninger være
offentligt tilgængelige.

Jeg ved ikke, hvor overrasket man bør være, men jeg må indrømme, at jeg er lettere målløs. Det er da ikke 1. april i dag? Og hvad mon man ville sige, om det for 50 år siden var blevet bekendtgjort, at postvæsnet fotokopierede alle folks private breve og udleverede dem til Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek “af hensyn til fremtidens forskning”?

Hvor er Datatilsynet henne? Og er det her ikke en potentiel krænkelse af folks privatliv? Vel:

»Vi var kritiske i forhold til lovforslaget og afgav en kritisk udtalelse ud fra et hensyn til de personer, hvis personlige oplysninger bliver gemt. Men nu er det lov, og sådan er det,« siger Datatilsynets direktør, Janni Christoffersen.

Statsbibliotekets netarkiv ser dog ingen grund til at kritisere registreringen.

»Det er jo folk selv, der har valgt at lægge materialet på nettet. Adgangen til vores arkiv er dog meget restriktiv, og det er først, når personen har været død i mange år, at materialet bliver frigivet,« siger Eva Fønns-Jørgensen.

Igen, jeg er virkelig målløs. Når man kan indføre sådan noget uden overhovedet at spørge folk ved man bare, at man lever i et samfund, hvor folks private kommunikation i forvejen overvåges massivt.

Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre for at standse det.

Jeg er selvsagt nu lidt mindre målløs – til gengæld understreges betydningen af, at man forsøger at bekræfte især sensationelle historier fra flere, uafhængige kilder. Hvad overvågningen angår, vil jeg dog minde om, at al din email- og telefon-kommunikation samt al din web-læsning stadig bliver logget, med mindre du opholder dig i udlandet eller gør noget aktivt for at forhindre det.