De konservative ville så gerne forbyde islam

Der er så mange idiotiske elementer ved de konservatives nye ide om at forbyde burkaer at man ikke helt ved hvor man skal starte. Fx kunne man jo undre sig over at de konservative ikke vil forbyde fx nazisymboler – det støder åbenbart ikke deres demokratiske retsfølelse. Men derimod bliver de provokerede af at se folk gå rundt i burkaer.
Man kunne måske også hævde at foreslaget var et frontalangreb på ytringsfriheden – retten til at ytre sin religiøse holdning via tøjet. Men de konservative forsvarer kun deres egen ytringsfrihed – ikke dem de er uenige med.

Men først og fremmest er foreslaget naturligvis et frontalangreb på religionsfriheden som beskrevet i Grundloven

§ 67
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Det vil sige at hvis man vil smide en sæk over hovedet og gå rundt på gaden, fordi man tror det vil bringe én i himlen så er man i sin gode ret.

Det ved de konservative og deres støttere i DF og S jo godt. Det ville være ganske simpelt grundlovsstridigt at lave en lov der hed noget ala: “Vi forbyder hermed muslimske kvinder at gå rundt i en Burka.”. Det skal man ikke være jurist for at forstå ville være et groft brud på grundloven.

Altså må man gå andre vegne – I et forsøg på at bryde grundlovens ånd, uden at bryde den juridisk. Altså har Brian Mikkelsen i uskøn forening med Naser Khader fundet på en formulering ala “Vi kan godt lovgive om, at man ikke skal være fuldstændig tildækket” (link).

Altså Brian og Naser ønsker brændende at bryde grundlovens ånd. De vil ikke have religionsfrihed. De vil forbyde religion. Men kan ikke pga. grundlovens fædre. Og så må de lave en absurd lov der forbyder børn at rende rundt i flyverdragter og elefanthue. En lov der også forbyder motorcyklister at køre med mørk hjelm. En lov der ganske simpelt forbyder fornuftig påklædning i vintermånederne. Man ville kunne stå i december og arrestere stort set alle cyklister med huen ned i panden og tørklædet langt op over munden. Og naturligvis endelig får spærret de burkaklædte kvinder inde – eller smidt ud af landet, når de nu ikke overholder landets love.

Det er absurd at vi skal leve i sådan et Orwelliansk samfund, fordi de Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti foragter grundloven. Religionsfriheden er et gode vi skal være stolte af og værne om. Ikke forsøge at underminere.

link til opgør med religionsfriheden

Du kan selv være slap!

Jyllands Posten, Danmarks Højreekstreme avis har endnu engang sendt sine journalister ud i ferielandet for at kæmpe for VK regeringens liv. Nu er det SF, der “vil gøre op med slapperkurs” og straffe indvandrer hårdere.

Denne historie er idiotisk på flere forskellige områder. Først og fremmest definerer artiklen det at øge straffene for kriminalitet som at stramme op og det at være imod den slags for “slapt”. På trods af at de fleste journalister er veluddannede og godt ved at øgede straffe medfører øget kriminalitet. Et fængsel er ganske enkelt den bedste træningslejr for kriminelle man kan forestille sig. Og jo længere man sidder der, jo større er sandsynligheden for at man går direkte ud og begår ny kriminalitet.

At gå ind for øgede straffe er altså at gå ind for en øget kriminalitet i samfundet. Derfor skal enhver stramning naturligvis afvejes mod de potentielle ofre der må lide, samt den ekstra udgift for samfundet det bliver. Således var SF naturligvis på rette vej da de stemte mod regeringens rocker- og våbenlov der begge ville have medført en øget kriminalitet i Danmark. Dette er naturligvis ikke at være “slapper” men at være “fornuftig” eller “velovervejet”.

Tilhold og deponering af pas har naturligvis ikke samme effekt, så på den måde er det egentlig meget fornuftige tiltag SF vil indføre for at forhindre tvangsægteskaber – naturligvis er det at skyde gråspurve med kanoner, men hvis det nu skal være. Partiet vil jo stadigvæk arbejde for præventivt arbejde, der er den eneste farbare vej.  Så længe partiet ikke laver flere hjerneblødninger, som da partiets formand foreslå minimumstraffe for våbensbesiddelse. I min partibog havde det givet en fyring på gråt papir – den slags dumheder må man lade højrefløjen om!

link til SFs nye udspil

Venstremand: Somaliere, kaukasere og andre kriminelle typer

Racismen er blevet så udbredt i Danmark at man knapt nok ænser det – se blot hvad en Venstremand får plapret ud om de somaliere og kaukasere han tilbragte natten sammen med i et hviderussisk fængsel:

– Det er jo ikke særlig behageligt at ligge i sådan en fængselscelle, og jeg har ligget sammen med to kaukasere og en fra Somalia, og det er jo ikke særlig behageligt at ligge sammen med sådan nogle man ikke ved hvem er, og som ligner nogle kriminelle typer, siger Jens-Kristian Lütken til Radioavisen fra det hviderussiske fængsel.

Ud fra det ledsagende billede af Jens-Kristian er jeg sikker på at de tre andre i fængslet har været mindst ligeså bange for denne ariske type.

link

Hvis DF havde 90 mandater var Big Brother ikke blot en bog..

“Med assimilation følger krav. Hvis Thulesen Dahl rådede over 90 mandater i Folketinget havde myndighederne langt større beføjelser til at skride ind og diktere rammerne for indvandrerfamilier i Danmark”(..)

“Sagsbehandlere skal kunne tvangsflytte familier væk fra ghettoområder. De skal sikre, at børnene går i dansk børnehave. Og de skal have garanti for, at forældrene taler dansk til deres børn. Desuden skal sagsbehandlerne kunne fortælle familierne, at de ikke skal se arabisk fjernsyn, men DR eller TV2, mener Thulesen Dahl.”

“Ville du helt forbyde muslimske tørklæder i Danmark?
– Ja, hvis jeg fuldstændig frit kunne bestemme, så ville jeg gøre det, siger Thulesen Dahl”

Jeg formoder DF vil lave 24 timers video-overvågning af muslimske indbyggere, så vi kan sikre at de snakker dansk og ser DR og TV2. Man kan jo meget praktisk installere kameraer i deres TV, samt installere mikrofoner og gps-chips på deres person så man sikrer at de snakker dansk til deres børn.

link til Vejle Amts Folkeblad, der skal have skulderklap for at lirke sandheden ud af DF

Det højreekstremistiske hjemmeværn bør opløses

Det har længe været én slet skjult hemmelighed at de ansatte i forsvaret og hjemmeværnet har haft en tendens til at have højreekstremistiske holdninger. Homofobien og indvandrerhadet har spredt sig, tydeligt påvirket af regeringens krigsførsel mod alt hvad der lugtede af islam.

Det bliver absurd tydeligt når det nu er Dansk Folkeparti der har fået hånd- og halsret over hvem der skal have lov til at være i hjemmeværnet. En ret de tilmed fører sig frem med og ikke på nogen måde forsøger at skjule. Jeg kan slet ikke overskue hvor mange regler og love der bliver overtrådt når Pia Kjærsgaard enerådigt bestemmer over hjemmeværnet.

Hjemmeværnet har længe været en anakronisme på linje med kongehuset – et levn fra 2. verdenskrig der forlængst er blevet ligegyldigt. Men trods alt et sted hvor folk kunne øve sig i at lege soldater og skabe et fællesskab på tværs af køn og sociale kløfter. Men alt dette bliver naturligvis ligegyldigt, når det på denne måde viser sig at være Pia Kjærsgaard villige slaver. Så må man kræve værnet opløst og pengene brugt til noget mere fornuftigt – fx en rapklub uden censur i Aarhus.

link til absurditet.

Censur-glidebanen – fra børneporno til spil

For nogle år siden fik vi internet censur i Danmark. Der blev skabt et filter så ytringsfriheden blev knægtet på det anarkistiske internet. Stat og politi fik hånds- og halsret over hvilke ytringer der måtte eksistere på internettet og hvilke der var forbudte. Naturligvis solgt med de stakkels, stakkels børn som argument – “Think of the children”. For hvem kan have noget imod at censurere pædofili? Nej vel.

Så gik der lidt tid, og det næste blev censur af thepiratebay hvor man kunne dele illegale film og musik. Stor ståhej – censur af groveste art, men den gled ned.

Nu er det så spilsites hvor man kan vinde penge der skal censureres. Ikke noget med at anholde de folk der laver kriminalitet – næh vi censurer istedet så man ikke engang kan tænke tanken at man vil spille ulovligt på nettet.

De næste 10-15 år bliver en hård kamp for ytringsfriheden i vesten – og det er ikke islamisterne vi skal være bange for – det er alle partier fra socialdemokraterne og til højre der er modstanderne. Det er populismen når den er værst.

link til censur

Søren Pind – Rockerne taler sandheden

Søren Pind fortsætter med sin idioti – han insistere på at definere rockernes “mein kampf” manuskript som “sandheden” nu på twitter .

I øvrigt en “sandhed” som Dansk Folkeparti har fremvrøvlet de sidste 10 år, så man overlader dem næppe noget. Det eneste rockerne gør som er unikt er faktisk at slå folk ihjel – og kalde dem sjakaler. Så det må vel være denne “sandhed” Søren Pind gerne vil dele?!?

Dansk Folkeparti toner rent flag som højrefløjsparti

Nogle gange skal journalister og naivister der tror Dansk Folkeparti er et midterparti have det ind med skeer. NEJ. Dansk Folkeparti er et højrefløjsparti, der går ind for velfærdsstoppet. De vil bruge færre og færre penge på velfærd, og istedet give skattelettelser til de rige.

Se selv!

Søren Pind bliver ikke smidt ud af Venstre

Søren Pind har i sine sædvanlige racistiske rablerier på berlngske-bloggen gjort eftertrykkeligt i nælderne.

“Hvad nu hvis Jønke har ret?” skriver han og dermed mener han at rockernes svar på Mein Kampf – hvor de i et manifest forsvarer deres mord på indvandrer med at de bl.a. er muslimer – er “beskrivelsen ikke er meget af vejen.”

Søren Pind ligger sig hermed tæt op af Danske Folkeparti der også mener at en dømt morder “fanger tidsånden” når han underskylder sig med at det jo er muslimer de slås med.

Nu har Dansk Folkeparti med Søren Espersen i spidsen jo altid forsvaret mord på muslimer – men Venstre har dog sjældent ytret noget lignende. Men der er jo også højt til loftet i Venstre, så  Søren Pind får blot lidt skæld ud og det er det.

Søren Pind og DFs sympatitilkendegivelser for mord – begrundet med religiøst had – bør stoppes. Og Lars Løkke bør træde i karakter og ikke sidde som en vatnisse, mens hans parti smadrer retsamfundet.

Link til Søren Pinds mest stupide indslag, ever

link til DFs rablerier, og Venstres ynkelige irettesættelse af Pind