Korruption og pamperi betaler sig

Nu er det fem år siden sidste Europa-parlamentsvalg og lad os se hvordan det er gået med valgløfterne. Sidste valgkamp var præget af befolkningens utilfredshed med pamperi og korruption i EU. 9(!) år i træk havde revisorne i EU nægtet at acceptere regnskabet, da det var præget af 5-10% svind og korruption. Europaparlamentarikerne gik i spidsen for denne udvikling ved selv at svindle så meget ned i egne lommer som muligt. Der var dusinvis af sager hvor parlamentarikere fik penge for at komme til møder de ikke gad, fik penge for rejser de ikke tog osv osv.

Socialdemokraterne, med Poul Nyrup i spidsen kæmpede imod korruptionen og pamperiet og lovede en masse forbedringer. NU skulle der være styr på regnskabet, nu ville de lave reglerne om så parlamentarikerne fik færre penge for ingenting, og de rejsepenge de ikke kunne bruge ville de donere til partiarbejde.

Poul Nyrup fik som sagt et kanonvalg – med flere stemmer end samtlige venstrekandidater, og herfra et skulderklap til ham for kampen mod uregerlige finanskæmper. Desværre lykkes det ikke at regulere markedet før for sent.

Men hvordan gik det med kampen mod pamperiet og svindlen? Tjah – nu er det 14(!) år siden et regnskab fra EU er blevet godkendt af revisorne. EU-parlamentet har lige vedtaget en kæmpemæssig lønstigning til alle. Og regnskabet for de rejsepenge som socialdemokraterne ikke fik brugt de sidste 5 år ligger parat den 20 juni – 13 dage efter valget!

Det er naturligvis ikke kun Socialdemokraterne der svindler og bedrager. Det bliver generelt værre jo længere du kommer ud på højrefløjen – og man kan kun gisner om hvilke millioner og atter millioner der vil forsvinde ned i Bendt Bendtsens private lommer, når mr. Golftur kommer ned i slaraffenland!

Korruption og pamperi er undergravende for et demokrati. 12% af EUs-budget går til svindel – og de rapporter som EU bestiller om korruptionen bliver hemmeligholdt.

Det er med andre ord korruption der bør være emne nr. 1 til det kommende valg.

Surprise, Surprise – indvandrer og deres efterkommere er ikke mere kriminelle end danskere

Ja alle undersøgelser viser det – og nu kommer der endnu én. Indvandrer og deres efterkommere er ikke mere kriminelle end danskere – når man tager højde for socio-økonomiske forhold. Dvs. kort fortalt – jo indvandrer og deres efterkommere fylder mere i kriminalitetsstatistiken – men det skyldtes at der er flere fattige blandt indvandrer end danskere.

Kriminaliteten hos indvandrer kan altså bedst bekæmpes ved at bekæmpe fattigdommen. Det har man vidst i mange, mange år – men det vinder man jo næppe særlig mange valg på.

link til endnu et bevis blandt mange

link til panikslagne højreekstremister

To gode blogindlæg.

Lidt reklame. Først for bloggen ydmyghed, der trods sit kristne væsen, engang imellem rammer igennem med klarsyn af højeste karat. Læs blot seneste indlæg der begynder således:

Psykiske traumer medfører kriminalitet. Det har man vidst i mange år- i hvert fald siden Vietnamkrigen, men det er politisk ukorrekt at sige i Danmark. Det ville nemlig forstyrre anti-indvandrer-propagandaen.(link)

Så skulle et sæt myter være punkterede. Rune Engelbreth går i brechen med myten om at muslimske forældre skulle være mere voldelige overfor deres børn. Faktisk viser undersøgelsen at det er lige omvendt. Så Rune spørger polemisk: “Banker danskere deres børn gule og sorte?” (link)

Tortur er et symptom – ikke et middel

The object of persecution is persecution. The object of torture is torture. The object of power is power.”

George Orwell – 1984

Utroligt som journalister verden over konstant lader sig bruge som nyttige idioter af grusomme mennesker. Her der det David Trads på Berlingske der først citere Obama for at mene tortur er noget skidt og derefter giver Cheney lov til at forsvare uhyrlighederne!

Nej der er ikke to sider af tortur. Tortur er ikke et middel til at opnå noget som helst – det er som George Orwell pointere tortur for torturens skyld. Et symptom på et råddent system der foragter menneskeliv. Et system styret af sadister der nyder at se lidelse og død.

Roger Simon fra Politico.com har hudflettet den amerikanske holdning til tortur i et indlæg. Her er et kort uddrag:

Interrogator: Come on. It’s time for your waterboarding.

Detainee: Didn’t you do that already?

Interrogator: We’ve waterboarded you only 182 times so far this month. We have to get in one more before the next budget.

Detainee: I’ll tell you whatever you want to hear.

Interrogator: But we don’t know what we want to hear. That’s why we are waterboarding you.

Detainee: I thought a former U.S. government interrogator said there was “no actionable intelligence” you could gain from torture that you can’t gain “from regular tactics.”

Interrogator: But we have all this water on our hands. And all these boards. We’ve got to use them for something. The taxpayers don’t want their money wasted. Besides, the United States does not torture.

Detainee: It sure feels like torture.

Interrogator: You are mistaken. It feels like “harsh interrogation techniques” or “enhanced interrogation techniques” or “aggressive interrogation techniques.”

Detainee: But you have stripped me naked, slammed my head against the wall, deprived me of sleep and waterboarded me. That’s not torture?

Interrogator: The lawyers say it’s not. And lawyers are experts when it comes to torture. Besides, President George W. Bush said on Oct. 5, 2007:  “This government does not torture people.”

Snyd ikke dig selv for resten

Regeringen overvåger nøje ledigheden eksploderer – og gør ingenting

Det kan sgu ikke komme som et chok for nogen at ledigheden med stormskridt nærmer sig de 100.000 personer. Og heri er der vel og mærke ikke tage hensyn til alle lykkeridderne der droppede a-kassen og nu sidder med røven helt nede i vandskorpen.

Regeringen har før lovet at ville lave indgreb hvis der skete ændringer og tiden krævede det – og en stigning i ledigheden på 32% der af økonomer kaldes et “choktal” og den største stigning siden 1988 må være et wake-up call af dimensionerne.

Men i whiskeybæltet kan man ikke mærke krisen – og man vil heller ikke stå ved at det var VK-regeringens håbløse håndtering af finanssektoren der er skyld i at krisen slår ekstrahårdt i Danmark.

Nu afslører Claus Hjort Frederiksen så hvad regeringen vil bruge den “nøje overvågning” af situationen til – at gøre absolut ingenting!
Hvorfor så overhovedet overvåge noget som helst, Claus? Hvorfor ikke bare læne sig tilbage og nyde ministerbilen og drømme?

Krise I
Krise II
Krise III

Økonomisk lotteri til 32 mia kroner!

Løkke og Co. bliver ved med at forsøge at overtale befolkningen til at tro på “at de følger økonomien tæt”. Og at de laver præcise afmålte indgreb for at hjælpe økonomien.

Faktum er dog at de ikke har styr på en skid! Se blot SP-pengene der er Danmarks historiens største gambling. VKO har ingen ide om hvor mange penge danskerne vil trække ud af kassen – det kan blive 30 mia der vil vælte de danske økonomi og øge inflationen til det ekstreme. Eller det kan blive en halv mia der ingen effekt vil have. Derefter har de ingen ide om hvad danskerne vil bruge pengene til. De kan bruge pengene på at sætte huset i stand, der vil være gavnligt for beskæftigelsen, eller de kan bruge penge på en jordomrejse, og dermed har indgrebet ingen effekt overhovedet.

VKO gambler her med den danske økonomi i en helt uset grad. Det er dybt, dybt uansvarlig i en krisetid at agere på denne måde, og spille lotteri med den danske samfundsøkonomi.

link til kasinoøkonomistyring

Løkke skyld i elendige forhold for de psykisk syge

Ekstra Bladet har for engang skyld gang i en hetz jeg kan støtte. De sidste mange dage har de gennemgået tilstandene på det psykiatriske område, og har opdaget  at det går helt ad helvede til. De psykisk syge er om nogle blevet ramt af velfærdsstoppet. Mens Lars Løkke Rasmussen har været sundhedsminister har han krævet handlinger og råbt højt hver gang han blev konfronteret med virkeligheden. Og hver eneste gang har han skåret kraftigt, så de psykisk syge fik færre og færre behandlingsmuligheder.

Systemet sejler, som Ekstra Bladet i en leder pointere. Og Lars Løkke Rasmussen bør skamme sig.

link