Fogh protesterede over USAs behandling af fanger – og sendte flere afsted…

Ét af de største politiske fejlgreb herhjemme de sidste år har været oppositionens svagheder når det gælder kritik af Foghs støtte til USAs krig mod terror. Eller rettere sagt, det torturvælde som USA under George Bush havde opbygget. Officielt var Fogh og regeringen imod tortur og kz-lejre – i praksis fodrede de den amerikanske torturfabrik med fanger.

På trods af disse klare konflikter har oppositionen ikke formået at pille regeringen ned – selv den klokkeklare dokumentarfilm “Den hemmelige krig” blev ikke udnyttet – det endte i skænderi om nogle skuldermærker og næsepilleri.

Der kommer dog flere og flere nye informationer frem om regeringens store bedrag – således kan det nu afsløres at regeringen sammen med EU afleverede en officiel protestskrivelse mod USAs behandling af fanger – hvorefter Fogh godkendte udlevering af flere – tydeligvis helt bevidst om at de blev sendt direkte til torturkammeret.

Fogh afviser naturligvis sagen – “der er intet nyt” udtaler han – og det har han jo sådan set ret i. Det står stadig klokkeklart at regeringen overtrådte alle konventioner og udleverede fanger til et land, de vidste ville tortere dem.

Om oppositionen kan få noget særlig ud af sagen er naturligvis tvivlsomt. Fogh er jo støttet af Dansk Folkeparti der støtter tortur af muslimer. Men mon ikke sagen får alarmklokkerne til at ringe hos nogle anstændige konservative?

link til Foghs løgne

Perler for politi


Agger har før omtalt sagen, men råbet fra en ophidste politibetjent har nu fået absurde følger. Således har selveste Københavns Politidirektør, Hanne Bech Hansen efter rådførsel med betjenten, erklæret at det betjenten i virkeligheden råbte var: Perle!.

Det ville være komisk hvis det ikke var så tragisk at politiet finder på den slags historier. Og at højrefløjens nyttige idioter tilmed forsøger at legitimere løgnen. Flere og flere betjente er trådt frem og erklæret at det skam er helt normalt at råbe “perle” eller “perletand” efter folk man er lidt ophidsede på.

Ethvert rationelt menneske må naturligvis afvise den slags latterligheder. Men skaden er større end én enkelt betjents racistiske tendenser. Det faktum at hele politistyrken nu forsøger at lyve og dække over hinanden er en tragedie langt større. Et velfungerende samfund er afhængigt af at befolkningen har en grundlæggende tillid til politiet. Fx må man i retssager føle sig sikker på at de politibetjente der vidner har en ekstra autoritet. Et troværdigt udsagn fra en betjent er måske afgørende i 2 ud af 3 straffesager – og hvis politiet først bliver afslørede som lystløgnere, så ryger alle disse sager. For hvis politiet blot vil dække over deres egne, uden skelen til virkeligheden, så ryger legitimiteten.

Så sagen om “perlen” er mere alvorlig end man umiddelbart skulle tro. Og politiet skader kun sig selv i forsøgene på at lyve sig ud af situationen. At højrefløjen tilsyneladende også forsvarer politiet i den slags sager kan kun være misforstået loyalitet. Mon ikke også de er interesserede i et effektivt politi?

link

Ny med-blogger på modpress

Der sker store ting idag – ikke alene har den amerikanske befolkning – med et ikke så imponerende flertal på 51%  – valgt retstaten til og diktaturet fra. Næh også i den danske blogosphere er det opbrudstid. Undertegnede – aka mavepusteren – skriver fra nu af på modpress, og samtidig lukker jeg ned for mavepusteren – både på blogspot og avisen.dk.

Årsagerne er mange – manglende tid og et ønske om at samle kræfterne et sted er blot nogle. Men lad os håbe at Agger og undertegnede kan gøre sit til at Fogh tager samme vej som hans krigskumpaner – ud på historiens losseplads.

Hermed er ballet åbnet – må modpress blive en mavepuster i maven på det officielle Danmark.

Ansvar og bankdirektører

Hvis man for bare et halvt år siden pippede en lille smule om at direktørlønningerne i erhvervslivet steg uden proportioner med virkeligheden, var regeringen og dets tro undersåtter der som små saftige søm. Der var ingenting at komme efter, disse hæderlige borgere havde et kæmpe ansvar, og skulle derfor belønnes med aktier, løn og gyldne håndtryk. Ellers havde man ikke en chance for at klare sig i den internationale konkurrence om cheferne, og hvem gad at have et så stort ansvar hvis ikke lønnen var tilsvarende.

Sådan har sangen om det retfærdige i kæmpe lønninger til lederne lydt i mange år. Men hvad så nu, da luften er gået ud af ballonen, og stort set samtlige bankdirektører i Danmark har vist sig at være inkompetente, risikoryttere med lemminge-mentalitet? Uansvarlige mennesker der ikke var deres ansvar værdigt?

Stort set alle andre steder ville sådanne afsløringer medfører massefyringer. Hvis man er uansvarlig bør man fjernes fra sit arbejde. Men kun én bankdirektør (Roskildes) er blevet fyret, alle andre sidder tilsyneladende fast på pinden. Måske fordi de endnu mere uansvarlige bestyrelser har udstyret dem med kontrakter hvor en  fyring vil medføre millionudgifter og gyldne håndtryk.

Lad os håbe krisen lærer befolkningen én ting. At ingen er værd en løn på mange, mange millioner. Og at selv den mest højtbesugne bankdirektør eller direktør blot er en hovedløs lemming. Og at VK og DFs forsøg på at virke som strammere i forhold til erhvervslivet er en af de største kovendinger i dansk politik, man har set længe.

Link til det populistiske partis desperate forsøg på at glemme dets holdninger