Author: Allan Lindemark

Klippet fra det nye regeringsgrundlag:

Aviserne i disse dage er et overflødighedshorn af analyser af valgkampen og de sidste 10 år med VKO. Konsensus hos økonomer og politologer er at Fogh ødelagde dansk økonomi med skattestoppet – især på boligskatterne – uden samtidige nedskæringer i det offentlige. Det var muligt både at få skattelettelser og mere velfærd. Humlebien kunne flyve.
Da krisen så indtraf forsøgte Løkke at genoprette økonomien med “nødvendige” reformer af efterløn og dagpenge. Reformer som venstrefløjen nu er tvunget til at acceptere for at redde dansk økonomi

Herfra skal komme en anden teori – nemlig at VK regeringen stadig arbejder efter en drejebog. Formlen er simpel og lånt fra det republikanske parti i USA. Strategien er at give enorme ufinanserede skattelettelser i opgangstider, især til de allerrigeste – og så når økonomien crasher og statsbudgettet ligeså, foreslår man store nedskæringer i velfærden. Dette medfører for det meste at man mister magten, men dette er kun i en kort overgang, fordi venstrefløjen må lide under en elendig økonomi og må lave ubehagelige nedskæringer i velfærden for at redde landets økonomi.

Det er en konsekvens af denne strategi at Lars Løkke kunne stå med et smørret smil og understrege at nøglerne til statsministeriet kun er til låns. V og K ved godt at økonomien er i elendig tilstand og har lige afleveret konsekvensen af deres uansvarlige økonomiske politik til modstanderne. Nu kan arbejdet med at skyde skylden for den elendige økonomi på venstrefløjen begynde.

Det er en særdeles effektiv men også brutal strategi højrefløjen kører. Konsekvensen er naturligvis at Danmarks økonomi segner og vores konkurrenceevne og levestandard falder. Men det er tydeligvis en konsekvens højrefløjen ser let på – så længe kampen mod velfærdsstaten lykkes.

Venstrefløjen må og skal de næste 4 år være denne strategi pinlig bevidst.  Og sørge for at lave en ligeså effektiv langsigtet strategi.

Som en lille krølle på historien om Berlingske elendige “faktatjek” har Arbejdernes Erhvervsråd regnet på tallene fra Eurostat. Og det viser sig – til ingen der har bevæget sig uden for i Danmarks fattigste dele overraskelse – at Danmark nu er blevet det mest ulige land i Skandinavien! Uligheden er øget dramatisk som direkte konsekvens af regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Radikales økonomiske politik. Det er nedskæringerne på de sociale ydelser – loftet over bistandshjælpen, startydelsen osv. der har medført den udbredte fattigdom.

Lad os kort repetere hvad medlemmet af Libertas lektor Christian Bjørnskov, Økonomisk Institut som Berlingske spurgte om uligheden sagde:

»I international sammenhæng er der tale om en meget, meget lille stigning. Danmark er stadig verdens suverænt mest lige land«. Det lyder måske ikke ligefrem markant, men hvis det bliver ved sådan, bliver Danmark jo ikke ved med at være verdens mest lige land. Så deri kan Johanne Schmidt-Nielsen vel godt have en pointe.Berlingske Faktatjek spørger derfor, hvor tæt verdens næstmest lige land er på at indhente os med den udvikling, der åbenbart har været i gang.
»Sverige er nummer to, og med den lillebitte stigning i uligheden, der er sket på ti år under den nuværende regering, er vi cirka en tredjedel mindre foran Sverige i lighed.«

Det må vi konkludere var en liberal løgn.

Ulighedseksplosionen

Mange aviser arbejder her under valget med faktatjek af forskellige politiske udmeldinger. Disse faktatjek skal dog tages med et endog særdeles stort gran salt.

Se blot Berlingske tjek af Johanne Schmidt-Nielsens(Ø) udsagn om at uligheden er steget markant under den borgelige regering. Berlingske er gået til en økonomisk “ekspert” fra Aarhus universitet for at få af- eller bekræftet udsagnet.  Christian Bjørnskov som udtaler sig er udover at være økonomisk lektor også “tilfældigvis” ejer af bloggen Punditokraterne og medlem af Libertas. Hvis man ikke kender disse medier eller grupper skal det blot nævnes at det er steder hvor selv Liberal Alliance bliver set som røde lejesvende.

Dernæt skal det kort nævnes en del faktuelle fejl i hvad der skulle være en “faktatjek” artikel:

1. En stigning i gin-koefficenten fra 0.35-0.37 er 2 procentpoint – ikke 0.02 procentpoint.
2. Nyrups regering arbejdede aktivt for en større ulighed – gennem besparelser på dagpenge og overførselsindkomster – samt store lettelser i topskatten. De kunne absolut påvirke ulighedsfrekvensen og gjorde det
3. 0.35-0.37 er ikke en lillebitte stigning – det er forskellen på Ægypten og Canada
4. Ifølge CIA var der 19 lande der var mere lige end Danmark i 2005

Og man kunne blive ved – jeg kunne fx slet ikke finde de 0.35 – 0.37 nogensteder – men hvis det er korrekte tal, så er Danmark nu mere ulige end USA var i 1980-1995. Mon ikke tallene blot beviser at journalisten og Christian Bjørnskov ikke ved noget som helst om emnet når det kommer til stykket.

Det er den rene ynk

Man kan ønske sig fromme ting for Libyen – demokrati og fred. Men oddsene er at der kommer borgerkrig eller en ny diktator. Flot NATO..
Estimerede døde i borgerkrigen er omkring 20.000 for de første to måneder. Det giver vel ca. 60.000 døde, fordi vesten stadig tror militærmagt bruges som en hammer på autoritære stater.

Et alternativ til død, vold og borgerkrig kunne have været at evakuere oprørerne for Bengazi for 6 mdr siden. Spørg din lokale folketingspolitiker hvordan han/hun kunne være så håbløs naiv efter Irak og Afghanistan.

1000vis af døde

Politiken holder for tiden en afstemning om den bedste venstresnoede debattør. Hvis du er en fan af modpress, kan det være du også kan lide undertegnede – Allan Lindemark her 🙂

stem

Ledende partispidser fra Dansk Folkeparti har i den sidste tid været ude og afvise enhver form for ændring i retorik og politik som konsekvens af terrorangrebet i Norge.

“Hvad fanden rager det os?” brølede Søren Espersen og afviste blankt at der skulle være nogen sammenhæng, blot fordi Breivik i sit manifest grundlæggende giver udtryk for samme holdninger og bruger samme retorik som Dansk Folkeparti. En retorik der i skandinavisk sammenhæng startede i Danmark og de sidste tiår er blevet kopieret med succes af Fremskrittspartiet og Sverigedemokraterne.

Lad os blot tørt konstatere, at der naturligvis er en sammenhæng mellem DFs holdninger og retoriske udgydelser og Breiviks manifest og sindsyge handlinger. Men det er ikke en kausal effekt.

Sammenhængen er derimod den samme som den mellem en præst og hans følge eller en imam og hans tilhørere. Breivik var som hans forhistorie og maniefst påviser en ivrige tilhører og tilhænger af den indvandrerkritiske elite i Norge. Han meldte sig ind i DFs søsterpartis ungdomsafdeling i Norges og deltog aktivt i arrangementerne. De intellektuelle ledere i Fremskrittspartiet og dets søsterorganisationer blev hans åndelige ledere. Han brugte dage og måneder på internettet og blev her inspireret islamkritiske ledere – herunder Morten Messerschmidt og Lars Hedegaard. Han læste deres tekster og taler om faren for en snarlig borgerkrig mellem etniske skandinavere og muslimer, om vestens forfald og om den snigende islamisering.

Han kunne læse debatindlæg af folkevalgte, hvor der fremkom groteske påstande om at muslimer avlede som kaniner og at muslimske fædre voldtog deres døtre. Han kunne se at hans spirituelle forbilleder forsvarede serbernes folkemord i 90erne som selvforsvar mod den muslimske fare. Han hørte igen og igen at Socialdemokraterne var de store landsforrædere, der i 80erne åbnede landets porte på vid gab og lod horderne komme ind i landet. Han meldte sig ud af Fremskrittspartiet i frustration over at der ikke blev gjort nok, på trods af al talen om de tilsyneladende enorme trusler mod fædrelandet.

Da Breivik udførte sit terrorangreb var den mest åbenlyse konsekvens at behandle Dansk Folkeparti og dets søsterpartier som islamistiske imamer er blevet behandlet siden 2001. Man kunne fx som DF krævede af en imam (Kr.Dagbl. 4/11-11) benægte DFs top indrejse i Norge. Man kunne censurere DFs tekster og taler i fængsler (Pol. 3/7-08) og man kunne bede regeringen om at stoppe enhver form for samarbejde med DF (TV2 Fyn 2/10-11).

Alt dette har ikke været foreslået nogensteds, men én ting har mange debattører bedt DFs ledelse om. Moderer jeres retorik! Nedton den populistiske, krigeriske tale og giv den ikke legitimitet gennem jeres status som politiske ledere. Der er tosser derude der tager ord som borgerkrig og vestens forfald alvorligt. Der tror at muslimske fædre voldtager deres børn – og at hvis vi ikke gør noget ved indvandringen lige nu, så ender vi med “Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet ” (DFU feb. 01). Jo mere ekstrem truslen fra den muslimske indvandring beskrives jo større er risikoen for at folk som Breivik, panikker og går amok. Breivik følte ikke eliten gjorde nok for at stoppe den truende islamisering og gik igang med hans egen endlösuing – systematiske drab på de forrædere i det norske samfund som hans “præster” havde udpeget for ham. Socialdemokraterne.

Naturligvis har DFs ledelse deres grundlovsbeskyttede ytringsfrihed der ikke skal beklikkes her og de kan og vil sikkert puste sig op og afvise enhver form for sammenhæng mellem deres retorik og Belivik. Også selvom de er direkte citeret i hans manifest, og en del afsnit virker som direkte afskrifter af deres partiprogram. Men hvis Dansk Folkeparti fortsat skal tages alvorligt som demokratisk parti bør samfundet – og her tænkes ikke mindst på resten af højrefløjen – kræve mere af partitoppen. Man må håbe at konsekvensen af Skandinaviens værste terrorangreb i nyere tid bliver at DF og dets søsterpartier dropper al krigsretorik, hysteriske overdrivelser om den muslimske fare og propagandavendinger om venstrefløjens landsforræderi forsvinder fra partitoppens retorik. Vi er ikke igang med starten på en borgerkrig med muslimer, vi er ikke som nation i umiddelbar fare for at forsinde og venstrefløjens indvandringspolitik i 80erne og 90erne var baseret på et demokratisk legitimt mandat. Disse tre fakta bør mejles i sten i partiprogrammerne på højrefløjen.

Det kan sagtens lade sig gøre at være imod indvandring og det multietniske samfund uden at piske en hysterisk stemning op. Der er masser af rationelle og moderate argumenter, der kan bruges i en konstruktiv debat.

Der skal være plads til indvandrerkritiske holdninger i et åbent samfund som det danske, men det bør være lige så tydeligt at endemålet må være at alle demokratiske partier – også dem på den yderste højrefløj opfører sig – nåja – stuerent.

En ekstremistisk højreorienteret terrorist har massakreret over 90 børn og voksne i Norge. De fleste er medlemmer af socialdemokratiet og angrebet er dermed det største politiske massedrab siden nazitiden.

Terroristen viser sig at have været medlem af Norges svar på Dansk Folkeparti – Fremskrittspartiet. Hvad vi er mange der har frygtet er nu blevet til virkelighed – årtiers hadsk propaganda mod indvandrer og de demokratiske krafter der har støttet en human flygtningepolitik er nu endt med massemord og terror.

Hvis man er meget naiv kan man håbe at sådanne tragedier vil få den ekstreme højrefløj til at overveje om deres retorik og hadske udfald bør dæmpes. Men blot få timer efter tragedien har Dansk Folkeparti benægtet nogen forbindelse

Vi kan kun frygte flere tragedier, før politikerne forstår at had, racisme og voldsretorik har konsekvenser.

Valget nærmer sig og de højreorienterede debatører og bloggere bliver mere og mere desperate. Ralf Pittelkow (JP), der sjældent går af vejen for at fordreje sandheden går nu hele vejen og fyrer let verificerbare løgne af i sit nyeste blogindlæg. Indlægget omhandler Sass Larsens kritik af den højreorienterede dominans af medierne, og Pittelkow skriver følgende:

Mig bekendt er der kun lavet én nyere undersøgelse af politiske tendenser i mediernes nyhedsvinkler. Den blev lavet af mig og drejede sig om tv-nyheder i sidste valgkamp. Undersøgelsen viste en kraftig slagside til fordel for de røde partier.

Dette er ganske enkelt en løgn af de helt store. En af de åbenlyse løgne der burde være fyringsårsag.
En kort søgning på internettet finder rapporten fra SDU der konkluderer følgende:

Det billede, der tegner sig af dækningen af valgkampe i danske tv-nyhedsudsendelser, er, at de er partipolitisk balancerede, både hvad angår synlighed og tone For så vidt der findes ubalancer – eksempelvis at der kan spores en regeringsbonus, som gør regeringspartierne mere synlige i en valgkamp end oppositionspartierne – så har ubalancen ikke partipolitisk slagside: Ubalancen findes, uanset om rød eller blå blok har regeringsmagten ved valgets udskrivelse. Med til billedet hører, at dækningen på DR1 og TV2 går hånd i hånd. link

Det bør kræves af enhver politisk journalist og blogger at man bruger blot et minimum af research når kommer med grove generaliseringer. Også for Pittelkorw.
Link til en løgn af de store

I 2001 vandt Fogh et valg på et enkelt slogan når det gjaldt økonomien – man kan både give skattelettelser og små velfærdsforbedringer. Det lærte vi så med tiden, og især efter finanskrisen i 2008 at det kan man ikke.
Nu har højrefløjen så et nyt mantra – “Regningen er betalt”. Hermed menes en regning efter finanskrisen, som nu er betalt med massive nedskæringer på velfærden – og så kan vi igen starte med flere skattelettelser og mere velfærd.
Det er naturligvis løgn og latin igen. VKO(R) kører en strategi kendt fra USA og republikanerne – en såkaldt “brændende platform” strategi. Tricket er at skære skatterne og lade som om velfærden kan bevares/udvides. Når så underskuddet tordner sig op, så “betaler man regningen” ved at skære massivt i kernevelfærden og skyder skylden på internationale kriser.

En ærlig højrefløj ville sige det lige ud – vi vil skære i velfærden – til gengæld skal I betale mindre i skat. Men ikke ét parti tør sige dette. Selv Liberal Alliance hyler op om at man blot vil have velfærden tilbage til Poul Nyrup niveau – velvidende at inflationen og stigningen af mængden af ældre vil medføre en sand velfærdsmassakre.

Årsagen er naturligvis at højrefløjen kan ikke vinde et valg på at ville skære i velfærden – derfor må man lyve, bedrage og snyde danskerne så de mister deres velfærdsstat. Et massivt svindelnummer der bør fremhæves igen og igen.

link til flere skattelettelser – uden angivelse af hvor pengene skal findes