En sejr for krigsforbrydere og torturbødler

Det overståede midtvejsvalg i USA fik det ventede udfald. Republikanerne vandt det nederste kammer, og demokraterne beholdte lige akkurat magten i senatet. Desværre viste valget også at man ustraffet kan gå ind for tortur og krigsforbrydelser i amerikansk politik, uden den mindste straf. Det republikanske parti, med Bush i spidsen var i perioden 1998-2008 ansvarlig for tusindvis af krigsforbrydelser, herunder massiv brug af tortur og drab på civile. En oplagt sag for en nyvalgt demokratisk præsident i 2008, og en rigsretssag burde have været en selvfølge. Trods alt kunne Bill Clinton blive sat på anklagebænken for at have været utro mod sin kone, så kravene til den slags sager er minimale.

Det skete ikke i 2008-10 og nu har den amerikanske befolkning tilmed givet republikanerne en stor valgsejr. Vel og mærke uden at partiet har taget afstand til tidligere tiders forbrydelser.

Vælgerbefolkningen i USA har i samarbejdet med deres valgte politikere valgt at stille landet uden for klubben af civiliserede lande. Igen som under Vietnam-krigen er det kun historien der kan og vil dømme de skyldige. Det er trist.

Link til tidligere republikaner der påpeger Obamas menneskerettighedsproblemer

Racisme og krigsliderlighed – hånd i hånd

Det er virkelig en uskøn parodi på et folkestyre vi ser i disse dage. Regeringen med Dansk Folkeparti som spydspids har igen og igen benægtet at de danske soldater på nogen måde har brudt krigens love. De har ikke udleveret krigsfanger til tortur – hverken i Afghanistan eller Irak.

Nu vælter skeletterne så ud af skabet – heldigvis har Wikileaks haft modet og lækket beviserne på at danske soldater har udleveret krigsfanger til tortur i Irak. Det første regeringen og DF gør er at få forsvaret til at undersøge om der er noget om sagen (læs: give forsvaret tid til at finde på en undskyldning). Dernæst da danske soldater begynder anonymt at fortælle samme historie, går DF i frontalt angreb på soldaterne. Og til sidst – da dokumenter fra forsvarsministeret påviser at ministeriet undersøgte og fandt ud af at danskerne udleverede fanger til tortur, så er Søren Espersens(DF) kommentar:

Det viser bare, at regeringen har stået i et alvorligt dilemma. Og har valgt rigtigt. Ellers skulle vi jo have taget fangerne med til Danmark

Dansk Folkeparti mener altså at da regeringen stod og skulle vælge om de skulle bryde krigens love og begå alvorlige krigsforbrydelser, valgte de rigtigt og begik krigsforbrydelser – for at undgå at flygtninge kom til Danmark.

Først skal det siges at det naturligvis ikke var det eneste valg – man kunne jo internere fangerne selv, men dernæst skal det siges at denne udtalelse endnu engang er et bevis på Dansk Folkeparti er et dybt fascistisk parti, der går ind for tortur og drab på udlændringe- hvis det kan stoppe indvandring til Danmark.

Godt vi slap for ham..

Heil Espersen!

Skandale – Søren Pind sender millioner til kommunistisk land

Det er da bizart at se højrefløjen og Venstres pressetjeneste gå amok over hr. Sohns tilnærmelser til kommunistiske lande for 20 år siden. Og samtidigt vide at regeringen, med Søren Pind i spidsen årligt sender 94 mio. kroner til støtte af et nutidig kommunistisk regime.

Bør fortiden synder vægte mere end nutidens? Bør Søren Pind og Hr. Løkke undskylde for deres støtte af et diktatur med et utal af liv på samvittigheden? Hvor er medierne henne?

link til skandalen

Finanslovsforhandlingerne er en joke

Hvert år i oktober har vi været udsat for det samme skuespil. Regeringen lader som om de vil forhandle om finansloven, men smider oppositionen ud efter ca. en time. Så kræver DF nogle umenneskelige love der slår ned på muslimer og indvandrer. Og til sidst gør Liberal Alliance lidt, og til sidst er det hele slut.

Et bevis på hvor arrogante og ligeglade politikerne er med statens finanser, kan fx ses på Anders Samuelsens indlæg på facebook i dag:

“Tak for i dag: Startede med morgenløb kl 04. Så til Kbh og tv kl 8. Så møde kl 9, kl 10.30 og kl12.30. Så tv interview, finansministeren kl 14-15 og tv igen. Så foredrag i Roskilde kl 18-19.20. Så foredrag i kbh kl 20-22. Og nu på vej retur til Horsens. Hjemme kl ca 01. Så gik den dag….:-) gooood night!”

Her i et år med et underskud på 90 mia kroner, og et statsapperat i forfald, har Anders brugt en hel time(!) på at diskutere finanslov – og samtidig formået at være i TV tre gange og holde et foredrag to gange.

Hvornår mon politikerne tager Danmarks finanser seriøst? 90 mia kroner er en kæmpegæld som vores børn og børnebørn skal slæbe rundt på – men Anders Samuelsen bruger tiden på at stå foran skærmen.

link til selvmål (til facebookside – kræver login)

90 milliarder i underskud? Her er et palæ!

I år præsenterede VK regeringen det næsthøjeste underskud på statsfinanserne nogensinde. De ufinansierede skattelettelser og skattestoppet har givet et gigantisk underskud, der nu skal betales af børnefamilierne og de arbejdsløse.

De danske skatteydere må formentlig være helt paf, når regeringen nu giver én enkelt særdeles velstående børnefamilie på overførselindkomst, der i forvejen ejer et dusin slotte, et palæ til over 2-300 millioner kr(!!). Millioner der kunne bruges til at hjælpe de fattige der er blevet ramt af regeringens sparekniv og i de kommende år må smides fra hus og hjem.
Skam jer

Når tosser kommunikerer

Så er den gal igen. En kirke i Florida varsler nu en koranafbrænding den 11. september. Så bliver det vist ikke mere symbolladet. Muslimske rabiate over hele jorden truer med hævn. Hvordan kan det være vi går fra den ene krise til den anden af denne type?

Da karikaturkrisen var på sit højeste må jeg tilstå at jeg gik rundt og undrede mig. Hvordan kunne det være at muslimer verden over blev provokede over en karikatur, når nu en enkelt gennemlæsning af Jyllands Posten var så meget, meget værre. Den avis flød over med racistiske, hadske debatindlæg fra alverdens tosser der fik masser af spalteplads til at lufte deres indre svinehund. Hvorfor ikke demonstrere mod den slags?

Og så slog det mig at i en globaliseret verden havde tosserne simpelthen lært det samme sprog. Der var masser af eksempler på aviser i Mellemøsten, der var et spejlbillede af Jyllands Posten, men det fremprovokerede jo heller ingen reaktion herhjemme.
Men tegninger, karikaturer og afbrændinger det er en provokation, selv den mest lavpandede forstå. I de danske debatspalter har man da også i anledningen af oversvømmelsen i Pakistan hørt stemmer der mente at siden pakistanske demonstranter brændte dannebrog af, måtte hele landet dø druknedøden. En barbarisk tankegang, der ikke levner Talibankrigere meget tilbage.


Bør folk dø for at brænde det danske flag?

Tosserne har altså fundet et fælles sprog – helt udenom alverdens diplomati, kan en kirke i Florida nu provokere islamister i Afghanistan – der så kan tisse på det amerikanske flag og så kan “debatten” ellers forsætte derudad.

Det er en ond spiral der naturligvis kun kan stoppes af kløgtige ledere verden over. Den slags ledere der tager afstand fra had, skaber gensidig respektfuld kommunikation, venligt modtager ambassadørerne og gyder olie på vandene. Fra begge sider må forstandigheden råde, og man bør fra den vestlige ledelse side forklare at man tager kraftig afstand fra spot og spe. Vi vil naturligvis, absolut ikke forbyde den slags, men det bør være et minimumskrav til vores ledere at de tager afstand fra idioti og tosser der råber ad hinanden.

Desværre er der i dag alt for mange ledere der ikke opfylder disse krav. Få ledere i Asien og Mellemøsten udviser forstandighed. Anders Fogh var ligeledes  af dem selvom han vist efterhånden er blevet klogere. Lars Løkke er næppe en millimeter bedre, så længe han lever på Pia Kjærsgaard og landsbytossernes nåde. Man kan kun begræde dette og de skader der sker.

Faktum er at så længe man kun kan og vil forsvare (sågar præmiere!) disse landsbytossers ytringsfrihed, uden samtidig at tage kraftigt og entydig afstand er det blot en opfordring til mere had. Først hadske tegninger, så koranafbrændinger og tilsidst ja-hvem-ved hvad tosserne kan finde på. Det er altsammen idioti og bør naturligvis behandles derefter.

Lad falde hvad ikke kan stå


Skulle vi ikke lave en “moralsk” lov i Danmark. En lov der sagde at hvis man har fået reddet sin røv af den danske stat, der har stillet 100vis(!) af milliarder i sikkerhed for bankerne – og banken derefter går ud og hævder at banker der ikke kan “stå – bør falde”, så bliver man lige så stillet tvangsopløst og sat i skammekrogen? En lex “for-snotdum-bank-til-at-bestå”?

Den samme “lex-snotdum” bør gælde for aviser der har deres kassekredit i en sådan bank  – og dermed selv ville være gået fallit ca. et kvarter efter et krak. Den slags aviser der nu synes at vi bør holde igen med reguleringen af bankernes bonus-optioner, for nu går det jo godt igen.

Liberal Alliance, DF og V vil lade syge indvandrere uden forsikring dø på gaden uden behandling

Så fik man her søndag morgen,  en kraftig forsmag på hvad en kommende VKO-regering med støtte af Liberal Alliance vil være for en størrelse. LA har med støtte fra Venstre og DF foreslået at indvandrere i Danmark ikke skal kunne få lægehjælp uden at betale for det. Fattige indvandrer og også dem med mellemindkomst vil altså ikke blive behandlet – hverken akut eller medicinsk.

En sygeforsikring vil koste 3-10.000 kroner månedligt, hvis man tager amerikanske priser som vejledende – næppe noget almindelige folk vil have råd til, og konsekvensen vil altså være et flertal af indvandrere i Danmark vil blive efterladt blødende og døende ved fx trafikuheld og nægtet adgang på skadestuer. Gravide indvandrer vil skulle føde uden hjælp, syge indvandrerbørn dø uden behandling osv. Ingen forsikring er lig med lukket adgang til sundhedssystemet. Almindelige danskere ville skulle huske at have det gule sygesikring på sig, når det bliver kørt ned, for at være sikker på ikke blive efterladt osv.
Liberal Alliance, V og DF vil forsøge at dæmme op for den slags dårlige PR-eksempler ved  at kræve at indvandrer og familiesammenførte skal tegne en privat forsikring når de kommer til landet. Dette vil med et slag stoppe ca. 90% af indvandringen til Danmark (5-60% skat + 10.000 kr i forsikring?) og samtidigt starte en massiv illegal indvandring fra både vestlige og ikke-vestlige lande. Det vil være disse illegale indvandrer der vil skulle efterlades på gaden blødende, hvis pengepungen er for let.

Til gengæld vil forsikringsselskaberne tjene en usandsynligt masse penge, og mon ikke forslaget vil blive fulgt op af en god slat kampagnekroner fra forsikringsselskaberne til de tre partier?

Dette er ikke en fjern vision og et skrækbillede af et amerikaniseret fremtid. Dette er et aktuelt politisk forslag i Danmark anno 2010 støttet af ca. 80 mandater. Velbekomme.

Konservative – dummere og mere racistiske end loven tillader

Ser ud til at de konservatives nye officielle holdning til Romaer, er at de er småkleptomane. Og Henriette Kjær stiller sig undrende for at Romaer skulle føle sig kede af og stigmatiserede af denne holdning(!):

Henriette Kjær håber, at romaer også i højere grad vil blande sig i debatten.

– Det er selvfølgelig alvorligt, når der er nogen, som føler sig trådt over tæerne. Og de har så lagt sag an ved politiet. Jeg synes i stedet de skulle kaste sig ind i debatten, og argumentere for hvorfor de bliver kede af og følger sig stigmatiserede over at blive kaldt småkleptomane.

link til konservative – dummere end loven tillader