Jyllands Posten og tendensen til ærekrænkelser

Mikael Jalving, har det bedst med at træde på folk der ligger ned. De slår ikke igen og man kan bedre hævde sig i forhold til dem. Manden der startede som souschef på Berlingske Tidende og siden er blevet degraderet med jævne mellemrum og nu er endt som blogger på Jyllands Posten, har store mindreværdskomplekser og har droppet alle tanker om at gå efter bolden. Der skal karatespark til – og helst i nyrehøjde.

Hans “offer” er denne gang Jørgen Dragsdahl, der for nyligt fik rettens ord for at “historikeren” Bent Jensen havde lavet en alvorlig ærekrænkelse ved sprede løgnagtige påstande om hans fortid. Et krænkelse der blev takseret til en kæmpebøde da den fik alvorlige konsekvenser.

Mikael Jalving mener ofre for æreskrænkelser er flæbende tabere. Og Jyllands Posten har ingen problemer med at han trykker sin tilsviner på deres hjemmeside. Utroligt hvor lavt en blogger og den avis kan stræbe.  Man fattes ord.

Nogle danskere tjener for meget..

Peter Schütze fra Nordea går nu ud og kritisere danskernes lønninger. Vi er simpelthen ikke de høje lønninger værd vi får.
Se bare Peter selv, der får 6-8 mio. kroner eller Amagerbankens direktør der har formået at brænde 400 mio kr af på et halvt år, til en helt ustyrlig løn på 6.2 mio kroner. Vel at mærke ledere der har været medvirkende til et totalt kollaps af dansk økonomi der kun blev stoppet ved at kaste milliarder af skattekroner i grams.

Hvis de to tilsammen kan få 12 mio. kroner for at ødelægge dansk økonomi – hvad bør en arbejdsom pædagog så få?

Ikke politisk korrekt – bare korrekt

Da sommervarmen har ramt modpress, vil jeg lige henvise til en rigtig god kommentar fra Raapil, med en sønderlemmende kritik af Sennel, JPs DF fanboy:

– i virkeligheden er det jo nok Nicolai Sennels der udtrykker tidens politiske korrekthed, når han opfatter etnisk kriminalitet i Danmark som tegn på en stærk og aggressiv kulturs angreb på demokratiske danske værdier. (..)
Det er ikke en ‘politisk korrekt betragtning’ at erkende åbenlyse sammenfald mellem indvandring til forskellige lande. Det er en bare en korrekt betragtning, der bør have politiske konsekvenser. Og de bør være, at indvandringspolitik i Danmark først og fremmest bør basere sig på uddannelse og kompetencer, ikke på etnicitet og kultur.

Læs mere

Magtfuldkommenhed 2.0

Jamen nu er det da også flere måneder siden, Søren Gade måtte gå af som forsvarsminister, fordi det var blevet alt for tydeligt at han havde lækket informationer om udsendelse af jægersoldater til Afghanistan. Informationer som ifølge ham selv medførte at danske soldater kunne risikere at dø.

Så hvad er straffen for at have bragt danske soldater i livsfare, med vilje, for at score billige point? Et fint lille job i udenrigsministeriet – naturligvis skaffet via Lene Espersen. Ganske ualmindelig slemt pamperi blandet med foragt for danske soldaters liv.

Velbekomme

Den 4. statsmagt en følgagtig puddelhund

Det er skræmmende – hvis man er overbevist demokrat – at se hvor nemt nyhedsmedierne opgiver kampen om sandheden, når de er oppe imod statsmagten. Vi kan se det i Danmark hvor nyhedsmedierne efter 2001 er gået fuldstændig ind på præmissen om de “kriminelle indvandrer” og den “muslimske trussel” – selv om enhver person med to øjne kan gå en tur på Nørrebro og se det er en stor løgn.

Et andet eksempel var de amerikanske nyhedsmedier der i kølvandet på Præsidents Bush opgør med retstaten og indførsel af tortur, gik med på regerings fantasterier og satte spørgsmål til om fx waterboarding var tortur. En grundig undersøgelse har påvist at nyhedsmedierne ikke formåede at holde fast i blot den fjerneste realitetssans men blot fulgte strømmen og påstod at 2+2 var 5.

link til undersøgelsen.

Når “værdikampen”s idioti træder alt for tydeligt frem

Dannebrog er i fare! Alle mand til kanonerne, nu står det skidt til. EU forbyde flag med kors på. Og det er helt sikkert muslimerne der står bag!

Nogle gange er den såkaldte værdikamp, hvor selvforanstaltede forsvarer af “danskheden” så tydelige idiotiske at man må ryste på hovedet. Det nyeste eksempel på at Danmark og danskheden er i fare har spredt sig som en spærreild. Mest blandt de sædvanlige “nationalkonservative”, der dækker en uskøn blanding af racister og folk der vil håber på at rigeligt med løgne kan få befolkningen til at glemme hvad 10 års VKO flertal har gjort ved den danske økonomi.

Sågar en professor i statskundskab der blogger på jp.dk er hoppet på trædemøllen. Peter Nedergaard skriver:

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols forbud mod krucifikser i skoleklasserne, frygter en række europæiske menneskeretseksperter, at det meget vel også kan trække op til et forbud mod et kors i de europæiske flag. Det betyder bl.a., at Dannebrog ikke længere vil kunne anvendes i det offentlige rum

Og så kommer nogle rablerier om at det er folket der bestemmer, og nu er de menneskerettighedsklovne gået over stregen.
Lad mig skære det ud i pap. Ingen domstol vil nogensinde forbyde et flag, hverken med kors eller andet i sig. Og slet ikke i det land hvor det er nationalflag i. Det er fuldstændigt utænkelig, og har intet med den aktuelle sag, hvor en ateist har sagsøgt en skole der havde krucifikser hængende i klasselokalet at gøre. Helt simpelt.

Så kære jurister og debattører. Få dog to hjerneceller på plads og tænk lidt før I udtaler jer om noget I ikke har forstand på. Jeg forstår I er imod EU. Og menneskerettighederne. Og muslimer. Men alligevel. Dumskab bør sku da have en grænse
link til idiot 1 fra JP

link til idiot fra DF

link til Urias idiot

Har VKO ødelagt velfærdsstaten helt?

VKOs behandling af velfærdssamfundet har været hård og brutal. Siden 2001 er konkurrenceevnen været kraftigt nedadgående og den konstante deregulering af finanssektoren og skattestoppet har resulteret i en kæmpe nedgang i produktivitet de sidste par år.

Regeringens kur mod nedgangen har været brutale nedskæringer i velfærden – og meddelelser om at det ikke er slut. Nedskæringer der vil medfører endnu dårligere konkurrenceevne (farvel til det fleksible arbejdsmarked og færre børn). Nedskæringer som over halvdelen af alle kommunale ledere mener vil afskaffe velfærdsstaten(!)

Med alle disse kritiske udviklinger bør man måske indse at selv om oppositionen vinder næste valg, er det måske for sent? Måske har VKO via løgne og manipulationer, og uden en vision om hvad Danmark skal leve af i fremtiden, de sidste 10 år hægtet Danmark af udviklingen og ind i en spiral af social elendighed.

S og SF må være forsigtige i deres løfter om hvad der kan opnåes ved et regeringsskifte, og ikke som Barack Obama i USA stå med store problemer efter et par år – når VKOs arv skal ryddes op og det viser sig at være alt, alt for dyrt.

Danskerne har skudt sig selv grundigt i foden de sidste 10 år – ganske vist mest fordi VKO har løjet og svindlet sig til magten – men bør vi ikke være klogere end det?

DF vil skabe social balance ved at skære fra de fattigste..(!)

Sidder og fråder over at Dansk Folkeparti kan slippe afsted med fuldstændig bizarre udmeldinger i deres forhandlinger med regeringen. VKO sidder lige nu og skal betale regningen for 9 års skattestop. V og K har smidt en plan på banen hvor man skærer i alle overførselsindkomster. Et klokkeklart brud på alle valgløfter der blev givet ved sidste valgkamp, men det er næsten ikke det værste. For igen slipper DF afsted med endnu større fupnumre.
DF påstår at de vil forsøge at finde en “bedre social balance”. Dette skal gøres ved at tage penge fra bistand til ulande og penge fra flygtninge og udlændinge i Danmark(!).

Hvor fanden er den journalist der spørger partiet hvorledes de har tænkt sig at få en bedre social balance ved at lade det gå ud over de grupper der er allerfattigst???? Hvis man skærer i børnepenge fra familier med mange børn og forringer pensioner for indvandrer, der helt sikkert ikke sidder med friværdi, hvordan skaber det så en bedre social balance????

Det er helt sort – og yderst mærkværdig at være tilskuer til. Jeg kunne godt bruge én kritisk journalist ved de store dagblade eller tv-stationer. Men spejder forgæves.

link til naiv journalistik på laveste niveau