Category: Diverse

Præcisering

“Forsker anklager journalist for KGB-samarbejde”, skriver Jyllands-Posten i dag på forsiden.

Man kunne nok have ønsket en præcisering her: Egentlig skulle der have stået “BENT JENSEN anklager journalist for KGB-samarbejde”, hvilket bedre ville have formidlet, hvad man så skal lægge i det (nemlig ingenting).

Jeg er sikker på, at Bent Jensen har det faglige som professor i historie i orden – men det er også klart, at ingen som Bent Jensen har ønsket at drage alle, der “svigtede” (ved at fremføre blot  den mindste kritik af USA og NATO under den kolde krig) retligt til ansvar, og her må man sige, at troværdigheden svigter.

Hvis Bent Jensens beskyldninger om, at Information-journalisten Jørgen Dragsdahl var “KGBs nummer 1″ i Danmark havde haft den mindste smule på sig, er der jo ingen tvivl om, at PET mv allerede forlængst havde rejst sigtelse mod ham.

Bent Jensens udfald virker som en træt mands tomme slag i luften.

Hvor dumt er det lige: Hængning gør Saddam til martyr

Det mener i hvert fald Ægyptens Hosni Mubarak, og han må vel vide det – han er selv end omend aldrende diktator, som Saddams endeligt må have gjort en smule nervøs.

Men alligevel: En ting er, at man ikke sørger for at gennemføre en ordentlig retssag – noget andet, at man vælger at gøre manden til martyr ved at henrette ham på en islamisk helligdag.

Alt, hvad amerikanerne (for deres beslutning var det) kunne have opnået af godt ved at henrette Saddam har de smidt på gulvet – til gengæld har de opnået en masse skidt.

Hvor dumt er det nu ikke lige?

Hjerteløs udvisning

Polemiken har for en gangs skyld begået et indlæg, som jeg er næsten fuldstændig enig i – i protest mod udvisningen af en mor til tre med fast arbejde:

det ikke undsluppet min opmærksomhed, at man p.t. åbenbart er blevet vanvittige og finder det naturligt at udvise mødre, der så må aflevere deres børn i børnehaven og sige farvel for altid eller i hvert fald for meget lang tid.

Dér er grænsen for galskaben dælendunseme nået og overskredet med flere lysår. Hvad har man gang i?????

Hvordan kan man vurdere, at en mor har større tilknytning til eksempelvis Kosovo end til sine egne små børn?

Sindssygt. Stop det dog!

Det er naturligvis dette her, Kimpolina skriver om. Og hvad kan man sige? Ja, det er trist, og det er en meningsløst hjerteløs administration af reglerne.

Denne administration har til gengæld været en direkte følge af de stramninger på udlændingeområdet og især den politiske råben og skrigen på en sådan  stramning, vi har set de sidste mange år, idet embedsmændene har fulgt de politiske vinde – og administreret de eksisterende regler usædvanligt nidkært og stramt, efter devisen: Enhver tvivl kommer den anklagede (udlændingen) til skade.

Denne hjerteløse praksis er dokumenteret gang på gang,  bl.a. i Magtens Bog af Erik Valeur et al. (2004). Det usædvanlige ved denne sag er, at det denne gang ikke lykkedes politiet at få kvinden lempet ud af landet, før det kom til pressens kendskab – hvilket gør hende og hendes familie til nogle af de få heldige ud af hundreder, der får lov til at få deres sag genovervejet af politiske grunde.

Det usædvanlige ved denne sag er altså ikke så meget sagen i sig selv, som at vi hører om den – desværre.